Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Bygninger og ejendomme

Bygningerne skaber rammen om de mange uddannelsesaktiviteter.

Tidligere amtslige institutioners ejendomsforhold

Klasseværelse på hf

Ejendomsforhold for udbydere af gymnasiale uddannelser, voksenuddannelsescentre, social- og sundhedsskoler og centre for undervisningsmidler.

Frie skolers ejendomsforhold

Dreng med fløjte

Ejendomsforhold for frie grundskoler, private gymnasier, efterskoler, højskoler (frie kostskoler) og produktionsskoler.

Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioners ejendomsforhold

Malerelev

Læs om ejendomsforholdene for institutioner, der udbyder erhvervsrettet uddannelse.

Finansiering af ejendomme i selvejende institutioner

Skriftlig opgavesæt

Håndbogen om finansiering af ejendomme giver gode råd til selvejende institutioner, der forbereder sig på at optage lån.

Spørgsmål og svar om bygninger og ejendomme

  • Energisyn

    • Vil institutionerne blive kompenseret i købsprisen for manglende energimærkning?

      Svar: Energimærkning (EMO) er et syn, der munder ud i en beskrivelse af institutionens energimæssige standard. Institutionen kan anvende denne som basis for at prioritere sine årlige bygningsinvesteringer og vedligeholdelsesprojekter, så den kan foretage de investeringer og vedligeholdelsesprojekter, der vil kunne tjene sig ind over driften. Udgiften til energimærkning og energieftersyn af ventilations- og klimaanlæggene efter bygningsovertagelsen påhviler derfor skolerne som en driftsudgift. Udgiften til disse syn forventes at udgøre 6-10 kr. pr. m2. Da der er tale om en driftsudgift, vil institutionerne ikke blive kompenseret i købsprisen for manglende energimærkning.

  • Markedsprisen

    • Det nævnes aktstykket, at institutionernes købspris fastsættes i forhold til betalingsevnen, men at der er en overgrænse på 70 pct. af markedsvurderingen. Hvordan er markedsvurderingen for ejendommene fastlagt?

      Svar: Markedsvurderingen er fastlagt på grundlag af en markedsvurdering af alle bygninger, som UBST har fået gennemført af mæglerfirmaet Gaarde, tillagt de eventuelle forbedrende investeringer, der er foretaget i bygningerne for UVM´s midler, efter at mæglerfirmaet har foretaget deres vurdering. Udførte vedligeholdelsesprojekter lægges således ikke oven i mæglerfirmaets vurderinger.

    • Hvad sker der med de skoler, der ikke overtager deres bygningerne fra 1. januar 2010

      Svar: Skoler, der ikke overtager deres bygninger fra 1. januar 2010, vil modtage tilskud svarende til indvendigt vedligeholdelsestaxameter. Den resterende del af bygningstaxametret vil blive overført til Ministeriet for Børn og Undervisning, hvorfra udgifter til huslejebetalinger, ejendomsskatter, udbedring af akutskader, påbud fra Arbejdstilsynet og andre uafviselige bygningsrelaterede udgifter vil blive dækket via Universitets- og Bygningsstyrelsen.

      Disse skoler forudsættes at få tilbud om overtagelse af bygningerne pr. 1. januar 2011 i overensstemmelse med principperne i modellen for overtagelse pr. 1. januar 2010.

    • Hvad sker der med skoler, der får økonomiske problemer?

      Svar: Med betalingsevnemodellen for skolernes overtagelse af bygningerne er sikret, at skolerne som udgangspunkt får en bæredygtig økonomi.

      Som led i Ministeriet for Børn og Undervisnings systematiske tilsyn af institutionerne foretager ministeriet screeninger af en række centrale nøgletal for den enkelte institution og følger dermed nøje med i udviklingen af den enkelte institutions økonomi.

      Hvis enkelte skolers økonomi på sigt skulle udvikle sig utilfredsstillende, vil Ministeriet for Børn og Undervisning følge op herpå og indgå i dialog med den enkelte skole om den konkrete problematik. Ministeriet har mulighed for at iværksætte en række tiltag, hvis skolen ikke selv kan få bragt orden i økonomien.

      Hvis det helt undtagelsesvist skulle blive nødvendigt, kan ministeren ifølge § 30, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.

      Ministeriet for Børn og Undervisning har haft en tilsvarende hjemmel i lovene vedrørende erhvervsskolerne siden 1990.

      Erfaringerne fra erhvervsskolesektoren er, at i alle tilfælde, hvor skoler er kommet i en vanskelig økonomisk situation, er der taget initiativer til at bringe økonomien i balance, og at der ikke på denne konto er lukket skoler (bortset fra landbrugsskoler, der har haft en særlig problematik), men at der er fundet løsninger, så uddannelsesstedet har kunnet fortsætte. Desuden er ingen forpligtelser i forhold til realkreditinstitutter blevet misligeholdt.

    • Hvornår skal købesummen betales, hvis købsaftalen først indgås ved udgangen af januar 2010?

      Svar: Skolernes accept af købet skal være indgået inden udgangen af januar 2010. Købsaftalerne indgås med virkning fra 1. januar 2010. Det almindelige vil formentlig blive, at skolen først senere får udbetalt lån fra et realkreditinstitut til finansiering af købet. Skolen vil derfor sædvanligvis først få mulighed for at betale selve købesummen et stykke ind i 2010.

      Da skolen får udbetalt bygningstaxameter med virkning fra den 1. januar 2010, vil skolen skulle betale en rente svarende til renten på et realkreditlån til Ministeriet for Børn og Undervisning for perioden fra 1. januar 2010 til købesummen betales. Ministeriet beregner rentebeløbet kvartalsvist og sender opkrævning til institutionerne umiddelbart efter afslutning af et kvartal.

  • Øvrige spørgsmål

    • Hvilke lån er fritaget for betaling af tinglysningsafgift?

      Svar:  Ved tinglysning af pantebreve vedrørende lån vil der være fritagelse for betaling af tinglysningsafgift for den del af lånet, der dækker købsprisen før fradrag for de estimerede udgifter vedrørende vedligeholdelsesefterslæb. Hvis skolerne vil låne mere for eksempel for at finansiere om- og tilbygning, er der ingen afgiftsfritagelse vedrørende den yderligere låntagning.

      Afgiftsfritagelsen forudsættes at omfatte såvel pantebrev til sikkerhed for realkreditlån som pantebreve til sikkerhed for andre lån, der skal anvendes til samme formål.

      Afgiftsfritagelsen er afhandlet med SKAT, jævnfør notat herom.

      Hent notat af 5. januar 2010 om Fritagelse for betaling af tinglysningsafgift i forbindelse med de tidligere amtskommunale uddannelsesinstitutioners overtagelse af ejendomme.

      Notatet er lagt ind i Tinglysningsrettens database, således at der vil kunne henvises hertil i forbindelse med tinglysninger, hvor der kan ske fritagelse for tinglysningsafgiften.

      Der kan henvises til bilag 6305351c-001e-48bd-bf91-6e73714c2dc7 i bilagsbanken.

    • Hvordan opfylder jeg et realkreditinstituts krav om erklæring om, at bygningen er forsikret?

      Svar: På Undervisningsministeriets hjemmeside om Statens Selvforsikring ligger en vejledning.

      Punkt B.2.3. heri omhandler forsikring ved optagelse af realkreditlån.

      Hvis et realkreditinstitut i forbindelse med optagelse af realkreditlån mod pant i bygninger ønsker en erklæring om, at bygningen er forsikret, kan Undervisningsministeriet tiltræde en erklæring herom, som typisk udarbejdes af realkreditinstituttet og ellers af institutionen.

      Som bilag 1 i vejledningen er optaget et eksempel på en erklæring, der er tiltrådt af Undervisningsministeriet:

      ”Statens selvforsikring
      Ejendommen [adresse gade, postnr. og matrikelnr.] er ejet af den selvejende institution [institutionens
      navn] og belånt i [realkreditinstituttets navn].

      Vi beder Dem derfor om at tiltræde: 

      • at ovennævnte ejendom er omfattet af statens selvforsikringsordning, så længe den ejes af den
        selvejende institution.
      • at selvforsikringsordningen minimum har samme dækning som en sædvanlig forsikring, herunder
        brandforsikring i et anerkendt selskab.
      • at forsikringssummen ved ejendommens beskadigelse eller ødelæggelse udbetales til ejendommens
        panthavere forholdsmæssigt svarende til forringelsen af pantsikkerheden i de tilfælde, hvor
        en bygning ikke genopføres, jf. tinglysningslovens § 37, stk. 2.

      Ovenstående tiltrædes: [Undervisningsministeriets tiltrædelse].”

      Erklæringer med andet indhold kan ikke forventes tiltrådt af ministeriet.

      Eventuel anmodning om erklæring i forbindelse med bygningsoverdragelsen kan sendes til:

      Undervisningsministeriet
      Institutionsafdelingen
      Bygningskontoret
      Frederiksholms Kanal 25
      1220 København K

    • Må skolen indgå kurssikringsaftale i forbindelse med optagelse af realkreditlån?

      Svar: Ja, der må indgås aftaler om kurssikring i forbindelse med optagelse af realkreditlån.

      Folketingets Finansudvalg har ved Aktstykke nr. 191 af 3/9 2009 givet tilslutning til at fravige statens selvforsikringsprincip for så vidt angår institutionernes mulighed for indgåelse af kurssikringsaftaler i forbindelse med optagelse af realkreditlån.

  • Regnskabsmæssig behandling af overtagne bygninger

    • I aktstykkets betalingsevnemodel for institutionernes købspris er anvendt et 30-årigt, fastforrentet realkreditlån. Er vi også tvunget til at finansiere købsprisen med et sådant 30-årigt, fastforrentet lån?

      Svar: Nej. Der er ikke fastsat begrænsninger for, hvilke lånetyper den enkelte institution anvender. Institutionens bestyrelse skal forvalte institutions midler og låneoptagelse, så det er til størst mulig gavn for institutionens formål.

      Der må ikke foretages økonomiske dispositioner af spekulationsmæssig art, også selv om der ikke er tale om anbringelse af likvid kapital.

      Mange nye låne- og kreditmuligheder dukker op, men ikke alle er lige sikre og rentable. Cand.polit. Peter Wendt giver i denne vejledning input og gode råd til institutionens ledelse, bestyrelse og revisionsfirma.

  • Vedligeholdelsesefterslæb

    • Kan institutionerne få foretaget et nyt bygningseftersyn med henblik på at få ajourført deres vedligeholdelsesefterslæb?

      Svar: Det fradrag, der vil ske i salgsprisen vedrørende vedligeholdelsesefterslæb, vil være beregnet på baggrund af et bygningssyn, som er foretaget for alle gymnasierne ud fra en og samme beskrivelse af synets grundlag, og hvor vedligeholdelsesarbejderne ifølge denne ensartede gennemgang anbefales gennemført senest i 2012. Der er foretaget en værdiansættelse af vedligeholdelsesopgaverne og opgjort et samlet beløb pr. skole. Hertil lægges eventuelle prissatte, ikke-gennemførte projekter til afhjælpning af AT-påbud. I det nye samlede beløb fratrækkes det, institutionerne selv forudsættes at anvende til planlagt vedligeholdelse i perioden 2010-2012, og som indgår som en del af institutionernes bygningstaxametertilskud.

      Der er ikke noget i vejen for, at gymnasiet selv får foretaget nyt bygningssyn og udarbejdet en ny vedligeholdelsesplan, men en sådan vil ikke indgå i beregningen af fradraget for vedligeholdelsesefterslæb.

    • Hvem skal sørge for udbud af arbejdstilsynspåbud i mellemperioden, indtil skolen har overtaget bygningerne?

      Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) iværksætter ikke udbud af afhjælpningsarbejder vedrørende arbejdstilsynspåbud eller akutsager for institurioner, der overgår til bygningsselveje i 2010. Det er skolen selv, der skal sørge for udbud også af disse afhjælpningsarbejder. For at sikre sig, at staten vil overtage/betale arbejderne eller dele heraf, hvis overdragelsen alligevel ikke bliver gennemført i år, skal skolen sikre sig UBSTs forudgående skriftlige godkendelse af projektet.

  • Currently {0:f} stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Vurdér denne side

Vurdér denne side