Svar: Flyttegodtgørelse i henhold til den omhandlede bestemmelse ydes alene ved flytninger, der finder sted fra ét tjenestested til et andet tjenestested inden for den ansattes ansættelsesområde, hvorimod overgang fra ansættelse ved en selvejende institution til et nyt ansættelsesområde ved en anden selvejende institution ikke er omfattet af flyttegodtgørelsesreglerne.

Svar: Tilbageløbsmidler er et begreb (kendes hovedsageligt i de tidligere amter og kommuner), der er opstået i forbindelse med indførelsen af ny løn. Begrebet defineres som midler, der kan være til rådighed til lokale forhandlinger om ny løn, når f.eks.:

• en ansat på slutløn erstattes af en lærer på begyndelsesløn
• en funktion med et løntillæg fjernes

Begrebet eksisterer ikke i den statslige terminologi, institutionen er derfor på ingen måde forpligtet til at udmønte disse midler. Institutionen kan, hvis den finder det fornuftigt lade det indgå i overvejelserne over, hvad der kan indgå i det lokale råderum ved de årlige lønforhandlinger.

Svar: For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.
Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale.

Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.

Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.
Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken.

Kilde: Bemærkninger til cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer (perst. nr 076-03)

Svar: Reglerne for tjenestefrihed til organisationsarbejde fremgår af Finansministeriets cirkulære af 24. august 1981. Reglerne vedrører tjenestemænd og tjenestemandslignende, men efter praksis anvendes reglerne også for overenskomstsansatte.

Reglerne handler om helt eller delvist frikøb af tillidsrepræsentater til organisationsarbejde. Der er desuden mulighed i regelsættet for, at en fællestillidsrepræsentant kan aftale indtil 3 ugers tjeneste frihed med løn til organisationsarbejde uden for den pågældendes arbejdsplads. Reglerne gælder ikke for tillidsmandsarbejde på den enkelte arbejdsplads.

Svar: Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale, eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter.

Undervisningsministeriet kan dog ikke anbefale, at der indgås aftaler, der kun kan ændres ved enighed parterne i mellem. Aftalerne bør altid være tidsbegrænsede eller kunne opsiges af parterne.

Kilde: Bemærkninger til cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer (perst. nr 076-03)

Svar: Udgangspunktet er, at elever har samme retsstilling som andre arbejdstagere, men der kan i overenskomsten eller den pågældende lovgivning være fastsat særlige regler. Som eksempel kan nævnes, at elever normalt ikke må deltage i overarbejde. Undtaget herfra er elever i håndværksfag, hvis eleven er fyldt 18 år.

Svar: Kun på områder hvor lederstillinger eller lederlønninger er frigivet kan institutionerne selv oprette nye lederstillinger, dvs. på de frie skolers område, ved produktionsskoler og ved frilistede lederstillinger ved erhvervsskolerne, jf. cirkulære af 14. juni 1995 om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler), Fmst. nr. 35/95.

På alle andre områder kræver oprettelse af en ny lederstilling ansøgning til Undervisningsministeriet, Forhandlingskontoret. Ansøgningen skal vedlægges en organisationsplan for institutionen, og en redegørelse for institutionens ledelse, herunder en nærmere beskrivelse af institutionens interne opgavefordeling, ledelses- og organisationsstruktur med angivelse af størrelsesforhold (lønsum, årsværk, medarbejdertype, årselev/STÅ-produktion), samt klassificering/grundlønsindplacering af eksisterende lederstillinger. Af organisationsdiagrammet skal fremgå hvilke lederstillinger, der evt. ønskes oprettet, herunder hvilken lønramme man forestiller sig disse skal indplaceres i. I forlængelse heraf angives, om der er lederstillinger, der påtænkes nedlagt eller nedlægges ved ledighed.

Opmærksomheden skal særligt henledes på nybesættelse af lederstillinger, der ikke er klassificerede/indplacerede i det statslige system, herunder lederstillinger ved tidligere amtskommunale uddannelsesinstitutioner overgået før eller i forbindelse med kommunalreformen pr. 1.1.2007. Nybesættelse af en sådan lederstilling vil som udgangspunkt altid kræve ansøgning om lønindplacering til Undervisningsministeriet, Forhandlingskontoret, forinden besættelsen af stillingen. Ansøgningen vedlægges oplysningerne nævnt ovenfor.

Svar: Tillægsdannelsen tager udgangspunkt i såvel stillingsmæssige og personlige forhold og er/bør altid være individuelt begrundet. Der skal derfor altid foretages en særskilt vurdering af tillægsniveauet ved ansættelse af en ny leder. Og kun på områder, hvor løn-/tillægsdannelsen for lederstillinger er frigivet eller frigivet inden for centralt fastsatte rammer, skal der ikke rettes henvendelse til Undervisningsministeriet, dvs. på de frie skolers område, ved produktionsskoler og ved lederstillinger ved erhvervsskolerne omfattet af cirkulære af 3. marts 2004 om lønsystem for ledere ved erhvervsskoler, Perst. nr. 016-04.

I alle andre tilfælde skal Undervisningsministeriet, Forhandlingskontoret, ansøges om bemyndigelse af en beløbsramme med henblik på de lokale tillægsforhandlinger. Ansøgningen skal vedlægges en organisationsplan for institutionen, og en redegørelse for institutionens ledelse, herunder en nærmere beskrivelse af institutionens interne opgavefordeling, ledelses- og organisationsstruktur med angivelse af størrelsesforhold (lønsum, årsværk, medarbejdertype, årselev/STÅ-produktion), samt klassificering/grundlønsindplacering af eksisterende lederstillinger.

Af organisationsdiagrammet skal fremgå hvilke lederstillinger, der evt. ønskes oprettet, herunder hvilken lønramme man forestiller sig disse skal indplaceres i. I forlængelse heraf angives, om der er lederstillinger, der påtænkes nedlagt eller nedlægges ved ledighed.

Svar: Nej. Midlerne fra Kompetencefonden er tiltænkt som et supplement og incitament til institutionerne om at videreudvikle deres medarbejdere.

Svar: Nej, midler til udvikling kan søges af trepartsaftalemidlerne efter nærmere beskrivelse og ansøgning gennem Undervisningsministeriet

Svar: Nej, ansøgningen skal gå gennem skolen, da det er et krav fra SCKK, at midlerne bliver brugt i henhold til skolens samlede uddannelsesstrategi, som skal være vedtaget i HSU.

Svar: Ja, hvis vikaren er en ekstern person.

Svar: Nej, midlerne skal være disponeret over. Det vil sige, at et kursusforløb sagtens kan strække sig over to år, og blive betalt af det ansøgte års udbetalte midler. Forløbet skal have en varighed på mindst 37 timer.

Svar: Ja. Institutionerne skal indføre midlerne i deres regnskab, som revisor har pligt til at påvise er i overensstemmelse med fakta.

Ansættelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 101 af 01/02/2007) angiver, at prøvetiden som udgangspunkt er to år, hvorefter den ansatte overgår til varig ansættelse. Dette forhold er ikke ændret som følge af den nye PD, som skal færdiggøres inden seks år. Prøvetiden på to år kommer således med den nye PD-ordning til at løbe uafhængigt af, hvornår PD'en afsluttes inden for de seks år.

Prøvetiden på to år må anvendes til på et bredere grundlag end uddannelseskravets opfyldelse, at vurdere om den pågældende opfylder kravene i stillingen. Er det ikke tilfældet, må ansættelsesmyndigheden skride til afskedigelse efter de gældende regler i ansættelsesbekendtgørelsen.

Eventuelle uddannelseskrav skal angives i ansættelsesbeviset, og ansættelsesmyndigheden skal følge op på dette. Uddannelseskravene i ansættelsesbeviset bør suppleres af en uddannelsesplan, der bør følges op på af begge parter.

Sanktionen for manglende uddannelse i henhold til ovenstående må anses at være, at ansættelsesmyndigheden kan opsige medarbejderen efter de gældende regler om opsigelse.

Ansættelse af lærer i en tidsbegrænset stilling kan ske på følgende tre måder:

1. AC-overenskomsten (cirkulære nr. 9674 af 01/10/2008), hvis uddannelseskravet i bilag A er opfyldt
2. Kvotatimelønscirkulæret (nr. 12233 af 30/06/2000). Ansættelsen kan maksimalt strække sig over 47 uger i 52 på hinanden følgende uger og for Tekniske skoler er der et timemaksimum på 839 timer per år.
3. Finansministeriets timelønscirkulære (nr. 12407 af 17/01/2001). Her er et timemaksimum på 780 timer per år.

Det er ikke muligt at ansætte en lærer i en tidsbegrænset stilling på ansættelsesbekendtgørelsen (nr. 101 af 01/02/2007), medmindre der er tale om en åremålsansættelse med en tids horisont på mellem tre til seks år.

Svar: Ja, undervisningstillægget knytter sig til lærerens anciennitet. I AC-overenskomstens § 8, stk. 2 fremgå det, at lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, hvor en medarbejder har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Dette gælder også i forhold til undervisningstillægget.

• Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Perst. nr. 061-08

Svar: Ja, det fremgår af aftalen som dækker COII’s pensionsordning i PFA (pensionsordningen for kvotatimelærere). Er kvotatimelæreren ansat på halv tid, er der en karenstid således, at der indbetales pensionsbidrag i overensstemmelse med reglerne, når ansættelse har varet i 6 måneder. Når den betingelse er opfyldt, indbetales pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft.

• Cirkulære af 8. november 1993 om pensionsordninger for tjenestemandslignende ansatte og visse overenskomstansatte i Staten mv.

Svar: Nej, de er ikke på ny løn. Det er derfor muligt at give denne medarbejdergruppe engangsvederlag, men ikke kvalifikations- og funktionstillæg.

• Cirkulære om tillæg mv. til tjenestemandslignende ansatte adjunkter, lektorer og studielektorer under AC's forhandlingsområde ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.  Perst nr. 017-08
• Cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer. Perst nr. 076-03

Svar: Der er tre overordnede krav, der skal være opfyldt, før man kan blive ansat på AC-overenskomsten:

• Uddannelseskrav:
  Medarbejderens uddannelse skal være omfattet af Bilag A til AC-overenskomsten.
• Mestbeskæftigelse:
  Stillingsbeskrivelsen skal forudsætte akademisk uddannelse, og arbejdet skal primært foregå på akademisk niveau.
• Timekrav:
  Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal som udgangspunkt være over 15 timer.

Svar: Underviser en lære overvejende i handelsskolefag skal vedkommende have pension – dvs. pensionsprocenten er på 18 % Hvis læren underviser overvejende i tekniskskolefag, skal vedkommende ikke have pension.

• Cirkulære nr. 9630 af 26. juni 2002 om forhøjelse af pensionsbidraget for COII's pensionsaftaler.
• Cirkulære nr. 12233 af 30. juni 2000 om løn og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler (handelsskoler og tekniske skoler).
• Cirkulære nr. 181 af 8. november 1993 om pensionsordninger for tjenestemandslignende ansatte og visse overenskomstansatte i Staten mv.

Svar: Stillingen som pædagogikumkandidat er en 1- eller 2 årig uddannelsesstilling. Under barselorlov får pædagogkumkandidaten den løn, som vedkommende ellers ville have fået som pædagogikumkandidat. Såfremt uddannelsesplanen er ændret/forlænget, udbetales der løn alene for den periode, der omfattet af den ændrede uddannelsesplan. Stillingen som pædagogikumkandidat er tidsbegrænset, og vedkommende får ikke løn for den periode, som strækker sig ud over ansættelsesperioden. Vedkommende lønnes derfor først igen, når den reviderede uddannelsesplan træder i kraft.

Svar: Bachelorer, der er ansat som lærer på et gymnasium, aflønnes ikke efter GL-overenskomsten, men indplaceres efter overenskomsten for akademikere i Staten, mens tillæg og overtimebetaling gives efter GL-overenskomsten.

Svar: Overtimer skal afspadseres inden fratræden i forholdet 1:1, jf. § 27, stk. 8 i GL- overenskomsten, og hvis overtimerne, herunder timer i timebanken, ikke er afspadseret inden fratræden, sker der ikke særskilt honorering af disse timer. Læreren har således ikke krav på betaling for de timer, som vedkommende ikke har nået at afspadsere.

Svar: Efter strejkens ophør genoptages arbejdsgiverens forpligtelser under forudsætning af, at ansættelsesforholdet genetableres.
Hvis arbejdsforholdet genoptages ved strejkens ophør, genindtræder de ansatte normalt i den løn- og opsigelsesanciennitet, som de havde inden konflikten.

De ansatte genoptager hurtigst muligt arbejdet på det tjenestested, hvor de var ansat ved konfliktens begyndelse. Alene nødvendige driftsmæssige hensyn kan begrunde, at ikke alle ansatte genantages.

Ansatte, der på grund af sygdom, barsels- eller adoptionsorlov eller tjenestefrihed ikke møder ved konfliktens ophør, betragtes som genindtrådt med den virkning, at løn og evt. andre ydelser betales fra dette tidspunkt. Den ansatte har pligt til at underrette om og dokumentere fraværet på sædvanlig måde.

Ansatte, der udebliver uden lovlig grund, kan bortvises.

Kilde: PAV kap. 4, pkt. 15, 19 og 20

Svar: Ved iværksættelse af en strejke ophører ansættelsesforholdet, og lønanciennitetserhvervelsen stopper. Den løn, den ansatte har til gode, anvises på den normale lønudbetalingsdag. Under strejken ydes ingen løn eller pensionsbidrag.

De strejkende har ingen ret til at være på institutionen, dvs. at det er ledelsens afgørelse, hvorvidt de strejkende kan afholde fagligt møde på stedet.

Kilde: PAV kap. 4, pkt. 15.

Svar: Tillidsrepræsentanten er organisationens repræsentant på arbejdspladsen og medarbejdernes repræsentant i forhold til ledelsen. Som organisationens repræsentant har den pågældende en særlig pligt til at handle i overensstemmelse med gældende aftaler og overenskomster og til at fremme gode og rolige arbejdsforhold.

Som medarbejdernes repræsentant skal tillidsrepræsentanten formidle samarbejdet mellem ledelsen og personalet, og tillidsrepræsentanten er derfor som oftest medlem af samarbejdsudvalget.

Det er tillidsrepræsentantens opgave at optage forhandlinger og drøftelser med ledelsen, f.eks. i forbin-delse med ansættelser og afskedigelser, at tale med og orientere de ansatte, herunder skabe kontakt og koordinering med andre tillidsrepræsentanter, samt at indsamle og formidle information mv. Tillidsrepræsentanten varetager endvidere de lokale forhandlingsopgaver, som fra organisationen er delegeret til den pågældende på baggrund af aftaler indgået mellem (central)organisationerne og Finansministeriet, f.eks. forhandling om tillæg mv. i de nye lønsystemer og tillæg i henhold til lokal- og cheflønsordningen.

For tillidsrepræsentanterne har indførelsen af nye lønsystemer betydet, at samarbejdet med ledelsen er blevet intensiveret. Tillidsrepræsentanterne deltager i implementeringen af de nye lønsystemer og i de konkrete lønforhandlinger for den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere.
Ansættelsesmyndigheden skal orientere tillidsrepræsentanten om forestående afskedigelser af personale - også selv om det alene drejer sig om en enkelt medarbejder.

I den situation vil processen typisk være, at den berørte medarbejder indkaldes til samtale og får tilbud om at kunne lade sig bistå af tillidsrepræsentanten. Ønsker medarbejderen ikke dette, underrettes tillids-repræsentanten normalt først om den påtænkte afskedigelse, efter at samtalen har fundet sted.

Ansættelsesmyndigheden skal desuden holde tillidsrepræsentanten bedst muligt orienteret om ansættel-ser og andre foranstaltninger, der vedrører den pågældende medarbejdergruppe.

Kilde PAV kap. 6.41 - Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået en aftale om tillids-repræsentanter i staten mv., jf. Fmst. cirk. 27/6 2003.
Kilde PAV 6.5.1.

Svar.Tillidsrepræsentanter kan få tjenestefrihed til at deltage i faglige kurser, hovedbestyrelsesmøder mv. jf. cirk.skr. 23/6 1971.

Dette gælder også suppleanter for tillidsrepræsentanter, selvom de pågældende ikke fungerer som tillidsrepræsentanter. Da det er en ”kan” bestemmelse er det institutionen, som skal vurdere, om der skal gives tjenestefrihed i det konkrete tilfælde.

Svar: Nej, udgiften til deltagelse i faglige kurser for tillidsmænd skal afholdes af organisationen.

Svar: Nej, rejseudgifter i forbindelse med afholdelse af faglige kurser for tillidsrepræsentanter skal betales af organisationen.

Svar: I forbindelse med kommunalreformen er en del tjenestemænd med (amts)kommunal ansættelse overgået til ansættelse som tjenestemænd ved selvejende institutioner under Undervisningsministeriet.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at overførte tjenestemænd ikke ved efterfølgende ansøgt overgang til en tilsvarende eller anden stilling ved en statsligt selvejende uddannelsesinstitution vil kunne bevare deres status efter tjenestemandslovgivningen.

Ansættelse af ledere m.fl. efter institutionernes overgang til selveje skal således ske på overenskomstvilkår el. evt. på individuel kontrakt, idet de selvejende institutioner ikke har kompetence til at ansætte personale på tjenestemandsvilkår.

Svar: Der skelnes inden for staten mv. mellem følgende 3 pensionsordninger:

1. Pension i henhold til tjenestemandspensionsloven
2. Pension i medfør af medlemsskab af en statsgaranteret pensionsordning, som i henhold til den pågældende pensionskasses vedtægt sikrer sine medlemmer en tjenestemandslignende pensionsordning
3. En forsikringsmæssig eller bidragsdefineret pensionsordning i forbindelse med ansættelse på overenskomstvilkår mv.

De statsgaranterede pensionskasser har på visse betingelser - i forbindelse med en tjenestemands direkte overgang til ansættelse på overenskomstvilkår mv. ved en selvejende institution - mulighed for at optage den pågældende som medlem af pensionskassen, således at der også under overenskomstansættelsen er sikret den pågældende en tjenestemandspensionsordning (dog uden adgang til rådighedsløn og pension i forbindelse med stillingsnedlæggelse).

Angående de nærmere betingelser for optagelse henvises til:
Pensionskassen af 1925 for de private eksamensskoler, telf. 86 22 89 00
Efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen, telf. 58 53 14 84
Pensionsordningen for Erhvervsskoler, telf. 33 92 88 00 (Økonomistyrelsen).

Opmærksomheden henledes på, at spørgsmålet om den ansattes pensionsforhold bør fremgå af vedkommendes ansættelsesbrev og således bør afklares i forbindelse med fastsættelse af ansættelsesvilkårene.

Svar: Beløbsrammerne i forbindelse med justeringen af resultatlønsordningen i 2008 er ikke prisregulerede i forhold til 2007, da resultatløn ikke udgør en almindelig løndel, der reguleres med lønudviklingen. Der burde derfor rettelig stå ”niveau 1. april 2007” i bemyndigelsen af 1. juli 2008 (side 2) såvel som i retningslinjerne (side 7 og 10). Til brug for udbetaling efteråret 2009 skal institutionerne derfor tage udgangspunkt i det angivne 2007-niveau af 1. juli 2008.

Omregning af de aktuelle rammer for 2008 til 1997 vil for hhv. resultatløn og merarbejde give følgende beløb:

Antal årselever (*) /STÅ for professionshøjskoler	Beløbsramme
1-499	90.000 kr. (1. okt. 1997 – 71.223 kr.)
500-999	110.000 kr. (1. okt. 1997 – 87.050 kr.)
1000-1999	130.000 kr. (1. okt. 1997 – 102.887 kr.)
2000-4999	150.000 kr. (1. okt. 1997 – 118.705 kr.)
> 5000	170.000 kr. (1. okt. 1997 – 134.532 kr.)

(*) Som indberettet ved seneste årsregnskab. Det bemærkes, at det er 2007-regnskabet, der lægges til grund for, hvorfor dannelsen af Erhvervsakademierne ikke påvirker skolerne.

	Lønramme 32/34	Lønramme 35/36	Lønramme 37/38/39
Merarbejde/ særlig indsats	(1. okt. 1997 – 27.698 kr.) 35.000	(1. okt. 1997 – 27.698 kr.) 35.000	(1. okt. 1997 – 27.698 kr.)

Svar: Ja, det er korrekt. For de resultatlønskontrakter, der gælder fra skoleåret 2007/2008 og fremefter, skal der kun ske en enkelt indberetning til UVM, hvoraf fremgår oplysninger om den indgåede aftales økonomiske ramme samt oplysninger om, hvilken andel af rammen der udbetales. Indberetningen skal således først ske ved aftalens udløb den 31. juli og inden den 1. september. Indberetning skal sendes til IAIK2@uvm.dk

Svar: Det er bestyrelsen, der fastslår graden af målopfyldelse i forhold til alle de aftalte mål. På baggrund af denne vurdering besluttes, hvor stor en andel af kontraktens beløb, der skal udbetales. En udbetalingsgrad på 100% forventes således kun i helt særlige tilfælde.

Svar: Resultatlønnen finansieres af institutionens egen bevilling, og der ydes ikke yderligere tilskud som følge af bemyndigelsen til at anvende resultatløn.

Svar: Det er bestyrelsen, der skal prioritere det kommende års centrale indsatsområder. Dette indebærer, at bestyrelsen må fastlægge prioriteringen og herigennem vægtningen imellem indsatsområderne.

Svar: Der er ikke mulighed for at aftale engangsvederlag pensionsgivende for ledere (herunder øvrige ledere) omfattet af cheflønsaftalen, eller ledere (herunder øvrige ledere) ansat på vilkår svarende til denne (erhvervsakademier). Cheflønsaftalen er endnu ikke underskrevet af forhandlingsparterne, og resultatet kan følgelig ikke udmøntes.

For øvrige ledere, der ikke er omfattet af cheflønsaftalen, henvises til afsnit herom i bemyndigelsesbrev og retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner.

Svar: Det er bestyrelsen, der fastlægger kontraktens økonomi. Det vil sige, at bestyrelsen kan vælge, at indgå en resultatlønskontrakt med et mindre beløb end det højest mulige.

Svar: Nej. Aftalen om resultatløn indgås imellem bestyrelsen og den øverste leder.

Svar: Nej, grundskoleafdelingen tæller ikke med. Det er kun antallet af elever ved ungdomsuddannelse og mvu, der skal medtælles.

Svar: Ja, det er muligt, indefor de fastsatte aldergrænser, at tilkøbe pensionsår, da den enkelte ansættelsesmyndighed selv, inden for gældende bevillinger, afholder alle udgifter, der er forbundet med lokale aftaler om seniorordninger.

Du kan finde regler for tilkøb af pensionsalderår for tjenestemænd i kapitel 4 i Finansministeriets aftale af 5. oktober 2005 om senior- og fratrædelsesordninger. Satsatserne for tilkøb af pensionsalder fremgår af cirkulærets bilag 3.

Svar: Nej, det er der ikke. Det fremgår af bilag 1 i SOSU-overenskomsten, hvilke pensionskasser der kan anvendes.

• Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Perst. nr. 023-08

Svar: Alle lærere skal som udgangspunkt ansættes på SOSU-overenskomsten, uanset baggrund og fag der skal undervises i.

Der kan være tilfælde, hvor en lærer skal ansættes efter AC-overenskomsten, jf. SOSU-overenskomsten § 1. Disse tilfælde fremgår af AC-overenskomsten, bilag 6 under afsnittet ”Institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler)”. Det fremgår heraf, at ansættelse af akademikere kun ske i begrænset omfang på erhvervsskoler.

Hvilke krav der stilles til en lærer ved en SOSU-skole findes i uddannelsesbekendtgørelsens kap. 3.

• Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Perst. nr. 023-08
• Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, LBK nr. 1518 af 13. december 2007.
• Cirkulære omoverenskomst for akademikere i staten. Perst. nr. 061-08

Svar: Nej, ikke hvis det er midt i en normperiode, eksempelvis et semester på et halvt år, hvor læreren er planlagt med fuldtid for hele perioden. For eksempel, hvis en lærer har skemafri en onsdag, skal han naturligvis ikke have lagt 7,4 timer til sin årsnorm, da han er planlagt for hele perioden.

Svar: Der er et gældende cirkulære vedrørende tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II´s forhandlingsområde (perst. nr. 020-06). CO II lærernes aften- og nattearbejde honoreres herefter.

Ansatte under LC´s forhandlingsområde er omfattet af "Natpenge mv. for tjenestemænd i staten" (019-06). Aftalen gælder tjenestemænd samt overenskomstansatte, der er omfattet af fællesoverenskomsterne med henholdsvis Stk og LC, OC og CO II.

• Cirkulære vedr. tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II´s forhandlingsområde. Perst. nr. 020-06
• Cirkulære om natpenge mv. for tjenestemænd i staten. Perst. nr. 019-06

Svar: SOSU-overenskomsten anvendes ved ansættelse af pædagogisk og pædagogisk administrativt personale, mens teknisk og administrativt personale skal indplaceres på gældende overenskomst, fx akademisk personale, kontorfunktionærer og it-medarbejdere.

• Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Perst. nr. 023-08
• Cirkulære omoverenskomst for akademikere i staten. Perst. nr. 061-08
• Cirkulære for organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Perst. nr. 065-08

Svar: Nej, det kan der ikke. Dette fremgår af overenskomstens bilag 5, side 115.

• Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Perst. nr. 061-08

Svar: IT - medarbejdere ansættes på overenskomsten for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

• Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Perst. nr. 065-08

Svar: Der er ikke kvalifikationskrav idag. Fra 1. august 2009 træder AVU-reformen i kraft, og den stiller et kvalifikationskrav om, at nyansatte skal have en læreseminaruddannelse "eller tilsvarende". Fx må en cand. mag må godt undervise idag og fortsætte efter 1. august, men nyansættelser efter 1. august skal følge det nye kvalifikationskrav i AVU-reformen.

Svar: Den personlige ordning er gældende sålænge man er ansat på et VUC. Hvis man fx. er ansat i 1/2 år på en sosu skole og vil tilbage og genansættes på VUC sker det på almindelige vilkår og den personlige ordning er dermed bortfaldet.