Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Materiale om integrationsgrunduddannelsen tilgængelig på uvm.dk

[22.12.2016]

Hjælp en flygtning med at få fodfæste på arbejdsmarkedet via integrationsgrunduddannelsen (IGU). Undervisningsministeriet har samlet inspiration, vejledning og gode råd til uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der ansætter flygtninge i IGU-stillinger.

For at løse integrationsudfordringen skal de statslige arbejdspladser bidrage til at ansætte flygtninge i IGU-stillinger. På Undervisningsministeriets område har institutioner for erhvervsrettet uddannelser, institutioner for almengymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse derfor modtaget et informationsbrev med opfordring til at ansætte en flygtning i en IGU-stilling.

Se Informationsbrev om oprettelse af IGU-stillinger.

Hent inspiration på uvm.dk

Uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan få gode råd og blive inspireret til, hvordan de kan ansætte en IGU-praktikant.

Få gode råd og læs mere om integrationsuddannelsen.

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en 3-årig forsøgsordning. Uddannelsen varer to år og indeholder både en ansættelse i en lønnet praktikstilling i en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse.
Uddannelsen er målrettet flygtninge i alderen 18-40 år, der har folkeregisteradresse i Danmark og har haft det i mindre end 5 år.

Kontakt