Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Ministre vil have mere forskning ind i klasselokalerne

[20.01.2016]

Der er behov for et tættere samspil mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kommuner og pædagogisk personale, så forskning i højere grad kan være med til at styrke folkeskolens undervisning. Ministre tager nu initiativ til en fælles indsats.

Folkeskolereformen har skabt et øget behov for at anvende uddannelsesforskning i folkeskolen. Derfor har Forum for Koordination af Uddannelsesforskning bedt Rambøll udarbejde en analyse, der afdækker, hvordan og i hvilket omfang uddannelsesforskning i dag spredes mellem forskningsmiljøet, uddannelsesmiljøet og praksismiljøet i grundskolen. 

Analysen viser, at spredning af viden kun sker i begrænset omfang. Der er sjældent direkte kontakt mellem dem, der producerer viden og dem, der skal bruge den i praksis og omvendt. 

På den baggrund kommer forummet nu med seks anbefalinger, som skal bidrage til at skabe en effektfuld spredning af viden og bygge bro mellem forskning og praksis. Én af anbefalingerne går på, at forskningsinstitutionerne skal bryde med de lukkede cirkler, hvor videnspredning fortrinsvist sker med andre forskere. Tilsvarende har brugerne i kommunalforvaltningen og ude på skolerne et ansvar for målrettet at opsøge og indarbejde forskningsviden i deres praksis.

Uddannelses- og forskningsministeren samt minister for børn, undervisning og ligestilling vil nu tage initiativ til en fælles indsats, så den viden, der produceres, spredes til praksis. 

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen fastslår, at universiteter, professionshøjskoler og andre forskningsinstitutioner samt kommunale forvaltninger og skoler har ansvar for, at den viden, som produceres, bliver anvendt i de kommunale forvaltninger og i grundskolen.

”Viden er afgørende for, at vi får gode folkeskoler, hvor eleverne trives og bliver så dygtige, som muligt. Derfor skal uddannelsesforskning være relevant, af høj kvalitet og formidles via bl.a. uddannelse, efteruddannelse og praksisnære forskningsprojekter. Jeg vil nu drøfte analysens resultater med universiteterne og professionshøjskolerne, så forskningsinstitutionerne bliver bedre til at målrette, omsætte og formidle viden til skoleområdet,” siger Esben Lunde Larsen.

Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby fremhæver, at en videreudvikling af EMU – Danmarks Læringsportal - hvor blandt andre lærerne kan hente inspiration til undervis-ningen, kan være en del af løsningen. Men hun understreger også, at opgaven kun kan løses i et bredt samarbejde mellem ministeriet og folkeskolens parter blandt andet igennem Kvalitetsforum for Folkeskolen.

”Lærere, skoleledere og forvaltninger skal i højere grad have adgang til ny viden, hvis de skal lykkes med at skabe en bedre skole for alle børn. De skal kende til nye måder at gøre tingene på, og de skal kunne trække på andres erfaringer, så de ikke skal opfinde den dybe tallerken selv hver gang. Jeg vil på baggrund af anbefalingerne gå i dialog med folkeskolens parter om, hvordan vi kan sikre, at skolefolkene kan få inspiration fra ny uddannelsesforskning i deres arbejde,” siger Ellen Trane Nørby.

Forum for Koordination af Uddannelsesforskning består af repræsentanter fra universiteter, professionshøjskoler og analyseinstitutter samt folkeskolens parter, herunder Danmarks Lærerforening, BUPL, KL og Skolelederforeningen.

Forummet er etableret i Uddannelses- og Forskningsministeriet i et tæt samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Det blev nedsat i 2013 i forlængelse af folkeskolereformen.

Formålet er at styrke koordinationen mellem de forskningsmiljøer, der beskæftiger sig med dagtilbud, grundskole og overgangen til ungdomsuddannelserne. Det skal desuden understøtte en bedre omsætning af forskningsviden til pædagogisk praksis.

Fakta

Forummets seks anbefalinger:

  1. Videnproduktion: Forskningen bør være rettet mod udfordringer og problemstillinger på grundskoleområdet samt i lærerprofessionen og pædagogprofessionen på kort og lang sigt.
  2. Interaktion og samarbejde: Samspillet mellem professionshøjskoler, universiteter, øvrige videninstitutioner, skoler og kommunale forvaltninger bør styrkes. 
  3. Forskningformidling: Der bør sættes strategisk og systematisk ind for at fremme formidling af forskning gennem øget anerkendelse af formidlingsopgaven.
  4. Videnkultur i folkeskolen: Videnkulturen i folkeskolen bør udvikles. Det indebærer, at kommunale forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale i højere grad opsøger og anvender forskningsviden.
  5. Professionsuddannelsernes videngrundlag: Koblingen mellem videnproduktionen og uddannelserne på professionshøjskolerne bør styrkes, så ny viden integreres i grund, efter- og videreuddannelsen af lærere og pædagoger.
  6. Remediering: Det er vigtigt at remediere viden, så den målrettes de relevante institutioner, skoler og kommunale forvaltninger.