Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Praktikerpanelet på gymnasieområdet mødes i dag

[03.02.2016]

Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby inviterede tidligere på måneden undervisere, ledere og andre praktikere på gymnasieområdet til at sende deres bud på, hvordan gymnasiet kan blive bedre. Efter godt 230 spændende bidrag, har ministeren nu udvalgt 15 deltagere til et praktikerpanel, der mødes i dag.

Praktikerpanelets 15 deltagere tager i dag turen til Frederiksholms Kanal for at give minister for børn, undervisning og ligestilling deres indspark til fremtidens gymnasium. Deltagerne i praktikerpanelet er udvalgt på baggrund af deres bud på, hvordan der kan tages fat på de udfordringer, de gymnasiale uddannelser står overfor. Du kan læse navnene på deltagerne i praktikerpanelet i boksen nedenfor.

Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby glæder sig over den store interesse, der har været for at komme med i praktikerpanelet, og hun ser frem til en spændende debat:

”Jeg er rigtig glad for, at så mange undervisere, ledere og andre praktikere havde lyst til at være en del af praktikerpanelet. Det vidner om det store engagement, der er på de gymnasiale uddannelser, og som jeg også oplever, når jeg er rundt i landet og besøge gymnasier. Jeg glæder mig til dagens debat, og jeg er sikker på, at jeg får mange gode input til det videre arbejde med gymnasiereformen,” siger Ellen Trane Nørby.

Du kan følge med i hovedpointerne fra mødet – og meget gerne give dit indspark - på Twitter under #fremtidensgym.

Praktikerpanelet

• Marianne Leth Weile, underviser, Frederiksberg HF kursus
• Kasper Michelsen, adjunkt, Aurehøj Gymnasium
• Charlotte Tørngren, underviser, CPH West
• Erik Kristensen, lektor og projektleder, Ørestad Gymnasium
• Anne Boie Johannesson, lektor og it-vejleder, Køge Gymnasium
• Pernille Kaltoft, lektor, Slotshaven Gymnasium (Holbæk)
• Anders Mejer Kristensen, adjunkt, Erhvervsgymnasiet Grindsted
• Anne-Mette Thorøe, afdelingsleder hf, Vestjysk Gymnasium Tarm
• Lars Bluhme, rektor, Odder Gymnasium
• Brian Krog Christensen, uddannelseschef, Silkeborg Gymnasium
• Bo Larsen, rektor, Lemvig Gymnasium
• Ann Bak Middelboe, afdelingsleder hf, Thisted Gymnasium - STX og HF
• Jakob Sønderskov Sørensen, underviser, Langkaer Gym og hf
• Søren Justesen, underviser, Aalborg Tekniske Gymnasium
• Søren Hindsholm, rektor, Nørresundby Gymnasium og hf

Kontakt

  • Helene Hoff
    Chefkonsulent
    Departementet
    hehof1@uvm.dk
    Tlf. 3392 5536