Erfaringer og materialer fra FoU-konferencen 2012

[20.02.2012]

Ny side på EMU med filmsekvenser, artikler, fotos og oplægsholdernes præsentationer er nu åbnet.

Den 10. FoU-konference blev åbnet af børne- og undervisningsministeren

Ministeriet for Børn og Undervisning afholdt i dagene 6.-7. februar 2012 for 10. gang FoU-konference om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for de erhvervsfaglige uddannelser. Konferencen foregik i DGI-byen med godt 270 deltagere og oplægsholdere.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini bød velkommen til konferencen. Se citater fra ministerens tale og billeder fra konferencens første dag.

I konferencens foyer arbejdede skolepraktikelever begge dage med at male en “glad væg”. Den færdige glade væg blev på andendagen vundet af Københavns Jobcenter.

Professionshøjskolen Metropol, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, stod for konferencens praktiske tilrettelæggelse.

Ny EMU-side med materialer fra konferencen

EMU – Danmarks undervisningsportal – har netop åbnet siden www.emu.dk/erhverv/fou/, hvor du kan finde en række film, artikler og fotos og alle oplægsholdernes præsentationer fra de to konferencedage.

I den ene af filmene følger vi en konferencedeltager under konferencen.

EMU-siden erstatter de tidligere års trykte og elektroniske FoU-aviser.

FoU, der sætter spor

Formålet med konferencen var at inspirere deltagerne og skolerne til endnu bedre udnyttelse af egne og andres erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter (FoU). Og resultaterne af projekterne skal sætte spor i skolernes praksis. Det var der rig lejlighed til at høre om både i plenum og de mange workshopper. Og på tomandshånd i samtaler deltagerne imellem i løbet af de to dage.

Stor deltagertilfredshed

Den elektroniske deltagerevaluering af konferencen viser, at FoU-konferencen i meget høj grad og i høj grad levede op til deltagernes forventninger. Deltagerne var endvidere meget tilfredse og tilfredse med konferencens faglige indhold. Så alt tyder på en stor deltagertilfredshed.

Kontakt

  • Vibe Aarkrog

    Vibe Aarkrog
    Chefkonsulent
    Departementet
    viaar1@uvm.dk
    Tlf. 3392 5662

  • Lisbeth Magnussen
    Chefkonsulent
    Professionshøjskolen Metropol
    limg@phmetropol.dk
    Tlf. 7248 7021

Arrangør

Konferencen var arrangeret for Ministeriet for Børn og Undervisning af Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) - professionshøjskolen Metropol.

Læs mere om NCE