Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Ny matematikkommission skal styrke matematiske kompetencer bredt

[13.09.2016]

Som en del af gymnasiereformen nedsætter Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling nu en matematikkommission. Den skal give input til ændringer i fagets læreplaner og til initiativer, der kan styrke matematiske kompetencer bredt i uddannelsessystemet.

I dag mødes matematikkommissionen for første gang. Kommissionen skal blandt andet give forslag til udvikling af fagets indhold, prøveformer, overgange mellem grundskole og gymnasiale uddannelser samt mellem gymnasiale uddannelser og de forskellige typer videregående uddannelser, fagets samarbejde med andre fag, evaluering og feedback og lærernes kompetencer.

”Med gymnasiereformen skal en større del af eleverne have matematik på mindst B-niveau. Eleverne skal blive dygtigere, og vi vil styrke det faglige niveau. Det er vigtigt at overveje ændringer i både fagets læreplaner, prøveformer, læringskultur og undervisning. Det kan eksempelvis være i form et tættere samarbejde med andre fag, så vi får styrket både motivation og forståelse, hvor teori og anvendelsesorientering ikke er modsætninger, men hvor anvendelsen af matematik i fag som fysik, biologi, økonomi og samfundsfag kan styrke niveauet i både matematik og samarbejdsfaget,” siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Kommissionen har professor Niels Grønbæk, Institut for matematiske fag, Københavns Universitet som formand og består af i alt 13 medlemmer med faglig ekspertise fra de gymnasiale uddannelser, folkeskolen, det private erhvervsliv og videregående uddannelser.

Kommissionen skal afslutte sit arbejde med en rapport til Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling i midten af november 2016.

Læs kommissoriet her (pdf).

Medlemmer af matematikkommissionen
  • Niels Grønbæk, professor, Institut for matematiske fag, KU, formand for kommissionen
  • Anne-Birgitte Rasmussen, rektor, Københavns Åbne Gymnasium
  • Charlotte Krogh Skott, lektor, Professionshøjskolen UCC
  • Jesper Bang-Jensen, studieleder, Sct. Knuds Gymnasium
  • Kasper Bjering Søby Jensen, lektor og ph.d.-studerende
  • Lisbeth Fajstrup, lektor, Institut for Matematiske Fag, AAU
  • Marit Hvalsøe Schou, lektor, Odense Tekniske Gymnasium og ph.d.-studerende på SDU, Institut for Matematik og Datalogi
  • Maybrit Christensen, underviser, KNord Handelsgymnasium
  • Michael Lumholt, administrerende direktør, TICRA
  • Rikke Kjærup, fagkonsulent/læringskonsulent for matematik i folkeskolen
  • Solvejg Jørgensen, lektor, studieleder på kemi, KU
  • Steen Laugesen Hansen, lektor, Niels Bohr Instituttet, KU
  • Steen Markvorsen, professor, DTU.

Kontakt

  • Jørgen Balling Rasmussen

    Jørgen Balling Rasmussen
    Undervisningskonsulent
    Departementet
    joras1@uvm.dk
    Tlf. 3392 5332

  • Søren Vagner

    Søren Vagner
    Undervisningskonsulent
    soeren.vagner@stukuvm.dk
    Tlf. 3587 8547

  • Pressetelefon
    Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

    Tlf. 2240 0930

    (du kan ikke sende sms til pressetelefonen)