Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Private pasningsordninger

Forældre kan få tilskud til at ansætte en privat børnepasser, hvis kommunen godkender pasningsaftalen.

Private pasningsordninger er ordninger, hvor forældre modtager et økonomisk tilskud fra kommunen til brug for ansættelse af en privat børnepasser. Den private pasningsordning baserer sig på en aftale mellem forældrene og den private børnepasser.

Kommunen skal altid godkende pasningsaftalen som betingelse for, at forældrene kan modtage et økonomisk tilskud.

Private pasningsordninger er omfattet af dagtilbudslovens generelle formålsbestemmelse om blandt andet at skulle skabe trivsel, udvikling og læring for barnet, men de er ikke omfattet af dagtilbudslovens specifikke formål for dagtilbud samt kravet om pædagogiske læreplaner mv.

Tilsyn

Kommunen skal føre tilsyn med den private pasningsordning, ligesom kommunen skal give tilladelse, hvis mere end to børn under 14 år passes mod betaling. Der må ikke være mere end fem børn i en privat pasningsordning, med mindre der er flere personer til at passe børnene.

Kontakt

Har du spørgsmål om dagtilbudsområdet, kan du kontakte Kontor for Dagtilbud på:

E-mail: dagtilbud@uvm.dk

Tlf. 3392 5454
Telefonen er åben kl. 10-14 på alle hverdage.