Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Åbent for indstillinger til Årets Dagtilbud

[13.10.2016]

For første gang skal Årets Dagtilbud kåres. Det sker i december. Vær med allerede nu og indstil den daginstitution eller dagpleje, som du mener, fortjener prisen for Årets Dagtilbud.

Hver dag gør pædagogisk personale over hele landet en kæmpe indsats for at skabe gode rammer for børns trivsel, udvikling og læring. Det er en indsats, der har afgørende betydning for børnene. Ikke bare i deres dagligdag her og nu, men også for deres liv på længere sigt.

Med Årets Dagtilbud ønsker Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, BUPL og FOA at fremhæve det pædagogiske personales store og vigtige arbejde. Årets Dagtilbud uddeles for første gang i år. Ved tildelingen af prisen bliver der i år lagt vægt på:

  • arbejdet med at skabe gode og trygge læringsmiljøer
  • et stærkt fagligt blik for børnenes relationer
  • pædagogiske arbejde, som tager udgangspunkt i et børneperspektiv

Prisen tildeles den daginstitution eller dagpleje, som har udmærket sig inden for de tre temaer. Samtidig er Årets Dagtilbud en anledning til at sætte fokus på værdien af det gode pædagogiske arbejde og vil også have fokus at videreformidle på gode eksempler fra de indstillede daginstitutioner og dagplejer til inspiration og nytte for andre.

Prisen uddeles i december. Med prisen følger 5.000 kr., som kan bruges til en fest for børn og voksne, nye legeredskaber eller noget helt tredje.

Indstillingen skal sendes senest den 7. november 2016.

Læs mere om Årets Dagtilbud, og hvordan du indstiller din favorit.

Kontakt

  • Liv Faden
    Fuldmægtig
    Departementet
    lifad2@uvm.dk
    Tlf. 3392 5129

  • Pressetelefon
    Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

    Tlf. 2240 0930

    (du kan ikke sende sms til pressetelefonen)