Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Ligestilling blandt etniske minoriteter

Ligestilling mellem kønnene er en af nøglerne til integration i det danske samfund.

Æreskodeks og traditionelle opfattelser af hvilke roller kvinder og mænd bør have i familien og i samfundet, må ikke være en undskyldning for, at piger og drenge, kvinder og mænd ikke har mulighed for selv at vælge det liv, de gerne vil leve.

Social kontrol

”Social kontrol” kommer til udtryk, når familien af hensyn til ære og omdømme styrer og kontrollerer de unge piger og drenges adfærd, egne valg og muligheder i livet. 

Social kontrol kan ramme både piger og drenge, men den håndhæves oftest i højere grad og er langt mere omfattende over for piger. Det kan skyldes, at unge kvinders seksuelle ærbarhed i mange tilfælde anses for afgørende for familiens ære. 

Unge mænd kan blive ramt af social kontrol i forbindelse med for eksempel ægteskab og krav om deltagelse i udøvelsen af sociale kontrol over for andre familiemedlemmer. 

Social kontrol kan også komme til udtryk over for homoseksuelle kvinder og mænd i etniske minoritetsmiljøer, da homoseksualitet kan opfattes som værende skamfuldt og forkert i forhold til en ærafuld opførsel, og i forhold til en opførsel som er i overensstemmelse med familiens religion.