Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Kronik: Veluddannede pædagoger er alfa og omega

[13.11.2012]

Indlæg af Christine Antorini i Politiken den 13. november 2012.

Regeringen vil løfte kvaliteten i daginstitutionerne og styrke den sociale mobilitet ved en markant styrkelse af pædagoguddannelsen, skriver tre ministre.

Af Christine Antorini børne -og undervisningsminister (S), Morten Østergaard uddannelsesminister (R) og Karen Hækkerup (S), social-og integrationsminister. 

DANMARK ER et godt land at leve i. Her er trygt, her er velstand og mulighederne synes stort set uudtømmelige, for de der kan og vil. 

Men skraber man i overfladen, toner et mere nuanceret Danmarksbillede frem, hvor vi stadig er for dårlige til at bryde den sociale arv. Hvor alle langt fra har samme forudsætninger. 

Børn af ufaglærte forældre har fortsat sværere ved at blive faglærte eller få en videregående uddannelse, end børn hvis forældre er højtuddannede, og vi kan blive meget bedre til at få det meste ud af den enkeltes potentiale. 

Det er en af årsagerne til, at regeringen nu ønsker at løfte kvaliteten på landets pædagoguddannelser, der hvert år optager flere end 5.000 pædagogstuderende, der uddannes til at tage sig af nogle af mest centrale opgaver i det danske velfærdssamfund. 

Forskning viser, at uddannelse og social baggrund derhjemme har stor betydning for de helt små børns udvikling. 

Når Ali, Brian og Mette eksempelvis oplever glæden ved at få læst bøger højt i dialog med voksne, er det gavnligt for deres fremtidige muligheder for at få en uddannelse. 

Forældrenes indsats og engagement er afgørende for børns trivsel og læring. 

Men det kan ikke stå alene. Vi har brug for pædagoger og ledere, der kan og vil gå foran i samarbejde med forældrene. 

Danske børn tilbringer en stor del af deres tid i dagtilbud, fritidshjem og skoler. 

Den tid er helt afgørende for deres udvikling og fremtidige muligheder. Derfor har vi brug for dagtilbud og skoler af høj kvalitet. 

Vi vil i langt højere grad end den tidligere regering vise pædagogerne den respekt, som de fortjener, eftersom den gode pædagog præcis som den gode lærer kan gøre en verden til forskel. 

REGERINGEN barsler i efteråret med et udspil til et løft af folkeskolen. 

I dag forlader hvert sjette barn folkeskolen uden de basale færdigheder, der ellers er en forudsætning for at tage en uddannelse og finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i en bredere forstand vælge retningen for sit eget liv. 

Regeringens ambition er klar: Vi skal løfte alle børn uanset baggrund, så vi giver dem et godt børneliv her og nu - og de bedste forudsætninger for senere at få et godt skoleliv og voksenliv. 

Men skal vi for alvor forandre Danmark, skabe hele, nysgerrige, kreative og dygtige børn samt lige muligheder uanset, hvem du er, og hvor du kommer fra, kræver det helt grundlæggende, at vi har veluddannede pædagoger i vores dagtilbud, skoler og institutioner. 

Vi ved, at de første fem år er de vigtigste år for udvikling af børns grundlæggende kompetencer. 

FORSKNINGEN taler sit tydelige sprog: Investering i dagtilbud betaler sig. Amerikanske undersøgelser har blandt andet vist, at investeringer i højkvalitets-dagtilbud for de mest udsatte børn kommer op til syv gange igen, og den tidlige indsats øger børns læringsparathed og mindsker risiko for eksempelvis kriminalitet. 

Høj kvalitet kræver i første omgang ordentlige rammer og tilstrækkelig med hænder, hvilket regeringen allerede har medvirket til ved de seneste kommuneaftaler med 500 mio. kr. til bedre normeringer i institutionerne. 

Men det kræver også et markant øget fokus på og løft af pædagogernes kompetencer til at arbejde med børns omsorg, udvikling og læring Evalueringen af den eksisterende pædagoguddannelse viser, at niveauet generelt er øget siden den seneste reform, men spørgsmålet er, om vi ikke kan uddanne pædagoger til i højere grad at imødekomme de forskellige og komplekse funktioner i samfundet, ligesom kvaliteten, kravene og intensiteten skal øges. 

Hovedparten af de adspurgte studerende i Rambølls evaluering af pædagoguddannelsen ( 2012) vurderede, at det er ' nemt' at gennemføre pædagoguddannelsen. 

Dertil kommer, at en del af de adspurgte studerende fortæller, at de finder det frustrerende og demotiverende, at man kan komme igennem uddannelsen med en ganske lille indsats. 

Desuden viser casestudier, at der blandt studieledere, undervisere og studerende hersker stor enighed om, at der er for få undervisningstimer på uddannelsen. Derfor har regeringen i udspillet til de nye udviklingskontrakter for de kommende år holdt professionshøjskolerne fast på det arbejde, der er påbegyndt med at sikre og dokumentere, at de studerende sikres bedre undervisning og tilstrækkeligt med studieintensitet. 

Med en reform af pædagoguddannelsen vil regeringen tage fat ved roden. 

En reform skal sikre, at pædagogerne i dagtilbud, skoler, fritids-og botilbud står bedre rustet til at skabe lige muligheder for alle børn og unge og dermed bidrage til såvel et stærkt velfærdssamfund som et funktionelt demokrati, med oplyste, socialt velfungerende, handlekraftige og livsduelige individer. 

Vi ved, hvad der er vigtigt for børns udvikling og læring, og det skal vi turde sætte i spil. Den pædagogiske praksis skal baseres på viden, refleksion, tilrettelæggelse og handling. Den skal målrettes børnenes udviklingsniveau, så de udvikler sig mest muligt. Noget af det, der rykker mest i barnets udvikling og læring, er oplevelsen af, at man er i gang med noget, der er lidt vanskeligt, men at man kan mestre det. Oplevelsen af at mestre noget, der er svært, kan flytte verden for det enkelte barn. 

Vi skal samtidigt give hvert enkelt barn mulighed for at udnytte sit fulde potentiale. 

Det kan både være sproglige, sociale, musiske eller praktiske kompetencer, og børnene skal udvikles som hele, kreative, ansvarlige unge, der kan fungere i en skoleklasse og i et fællesskab i det hele taget Vores mål er at løfte kvaliteten i dagtilbuddene, skolerne og på anbringelsesstederne gennem en bedre pædagoguddannelse, og vi ministre vil i de kommende uger indbyde pædagoger, pædagogstuderende, undervisere, interesseorganisationer, professionshøjskolerne, forældre og pårørende og andre eksperter til en åben dialog om, hvordan vi kan give morgendagens pædagoger de bedste redskaber, så vi undgår at gentage de fejl, der allerede er begået. 

Vi vil dog gerne allerede her give en række bud på initiativer og mål for en reform af uddannelsen. 

Fagligheden i pædagoguddannelsen kan overordnet set styrkes ved indførelse af skarpere kompetencemål, hvor de studerende måles på, hvad de skal kunne i forhold til de opgaver, som venter dem. 

Med sådanne mål vil der være mulighed for at stille øgede krav til uddannelsen og dermed professionshøjskolerne, der uddanner pædagoger, men også de studerende vil blive udfordret mere. 

Der skal samtidig sikres en stærkere faglig baggrund for pædagogernes arbejde, så børnene bliver parate til at lære - både kognitivt og socialt. 

De færdiguddannede pædagoger skal være i stand til at arbejde vidensbaseret med en tilrettelagt og reflekteret pædagogisk praksis og metode. Regeringen understøtter med mere end en milliard kroner over tre år vidensudvikling og vidensbasering på professionshøjskolerne. 

Det skal skabe et bedre grundlag for pædagoguddannelserne og de andre velfærdsuddannelser, blandt andet ved et løft i undervisernes kvalifikationer, herunder eksempelvis flere undervisere på ph. d. niveau. 

Det ser vi ikke som en modsætning, men som en understøttelse af en endnu mere praksisnær uddannelse med en styrket praktik og en øget kobling mellem teori og praksis. Det praktiske øvelseselement i uddannelsen skal styrkes, så den studerende i højere grad får mulighed for at omsætte den teoretiske viden til praksis. Forbindelsen kan styrkes med flere undervisere med baggrund i praksisfeltet, men vi vil også se på, om praktikken kunne omlægges, så mere af praktikken eksempelvis afvikles i relation til specialiseringen og om man i højere grad kan indarbejde praktiske øvelseselementer i undervisning og projektarbejde. 

For at sikre et øget fokus på, at alle børn og unge har forskellige potentialer, der skal spottes, understøttes og udvikles i den mere sammenhængende skole, der er målet for regeringens kommende løft af folkeskolen -og som pædagogerne i højere grad kommer til at bidrage til -kan linjefagene ligeledes gentænkes for at sikre de studerende flere valgmuligheder og en større faglighed inden for områder som æstetik, natur, musik, værksted, it, sundhed og idræt. 

Fagligheden kan ligeledes styrkes ved at indføre mere målrettede specialiseringer på uddannelsen mod eksempelvis småbørns intellektuelle, sociale, emotionelle og motoriske kompetencer eller en sammenhængende skoledag, der består af en helhed af fysisk udfoldelse, sociale aktiviteter og læring med udgangspunkt i læreplanstemaerne og folkeskolens mål. 

Pædagoguddannelserne skal desuden ligesom de øvrige velfærdsuddannelser indrettes efter den virkelighed, der venter de færdiguddannede. Det handler om at skabe et tværprofessionelt miljø og et medansvar for at skabe et sammenhængende, inkluderende og helhedsorienteret udviklings-og læringsmiljø for børnene. 

Sammenhæng kan skabes i et samarbejde mellem eksempelvis folkeskolelærere, fysioterapeuter, socialrådgivere og sundhedspersonale. Det kunne ske ved at styrke det tværprofessionelle element i uddannelsen og ved at sikre, at velfærdsuddannelserne følger samme rytme med henblik på ligeværdige, tværprofessionelle forløb. 

ET SÆRLIGT område er specialpædagogikken. 

Specialpædagogikken handler både om børn og om voksne. Pædagoger spiller en afgørende rolle både i hjælpen til børn og voksne med handicaps og i hjælpen til udsatte grupper som misbrugere, hjemløse m. v.. På hele voksenområdet er der også behov for at styrke den faglige viden i uddannelsen og få den rette specialisering i uddannelsessystemet. Det er endnu en vigtig udfordring, som vi skal have løst. Det skal vi også drøfte. Men lige her i denne kronik, er det den pædagogiske indsats overfor børn og unge, det handler om. 

Vi har igennem flere år hørt forfærdelige historier om børn og unge, der svigtes og udsættes for misbrug. Når et barn svigtes af sine forældre, uden at samfundet griber ind, er det også et svigt fra myndigheder og institutionernes side. 

Også her er der behov for øget specialisering og faglighed, men alle pædagoger skal være bedre i stand til at identificere udsatte børn og unge - og på den baggrund tage ansvar og handle relevant i forhold til forebyggelse. 

Inklusion og understøttelse af stærke relationer mellem børn og voksne kan skabe rammerne for udvikling og et godt og værdigt liv for såvel børn som udsatte unge og mennesker med nedsat funktionsevne. Det kan opnås ved i højere grad at målrette dele af undervisningen mod udsatte børn og unge-. Men ligesom det var tilfældet ved reformen af læreruddannelsen vil vi i mindre grad detailplanlægge uddannelsens sammensætning, men derimod vise tillid til professionshøjskolerne og fokusere på, hvad der kræves af de færdiguddannede pædagoger, og ikke på hvad de studerende i de enkelte fag har været igennem. 

SIDST MEN ikke mindst vil regeringen samtidig også kræve mere af de kommende pædagoger. Det skal være et målrettet, velovervejet og engageret valg at uddanne sig til pædagog. Vi har brug for dygtige, ambitiøse og reflekterede pædagoger, der er bevidste om deres rolle og ansvar for, at kvaliteten i deres pædagogiske arbejde. 

Pædagogerne skal have en øget bevidsthed om, at netop deres pædagogiske indsats gør en afgørende forskel, og kan bidrage til et barns øget trivsel, udvikling og læring og bidrage til at mindske negativ social arv -ikke bare på kort sigt, men også på lang sigt. 

Regeringen har sat kvalitet øverst på den uddannelsespolitiske dagsorden. 

Det gælder også for pædagoguddannelsen, og vi glæder os til i de kommende uger at mødes i en god dialog med de forskellige aktører -i gensidig respekt for hinandens faglighed. 

Mange forældre, der afleverer deres børn i dagtilbud, skoler og institutioner møder i det daglige fantastisk gode og dygtige pædagoger, der har valgt et afgørende og samfundsbærende job. Men det kan vi som samfund ikke tage æren for. 

I alt for mange år har pædagogerne og deres pædagogiske indsats og opgave i vores vuggestuer, børnehaver, skoler og institutioner været negligeret. Den tidligere VK-regering gjorde i samarbejde med Dansk Folkeparti en dyd ud af at skælde og smælde og kalde pædagogernes vigtige arbejde for hippie-pædagogik. 

Men det pædagogiske arbejde for vores børn og unge er fuldstændigt vitalt for at undgå, at vi i fremtiden vil stå i en situation, hvor tusinder af unge forlader folkeskolen for blot at drive ud i en parallelverden udenfor såvel arbejdsmarked som det sociale sikkerhedsnet. Det må ikke ske. 

Vi skal sikre, at alle børn får udnyttet deres potentiale, så vi undgår at tabe flere børn og unge på gulvet. 

CHRISTINE ANTORINI, MORTEN ØSTERGAARD, KAREN HÆKKERUP.