search

Sideværktøjer

Servicenavigation


Mest læste

Mest besøgte

lorem ipsum dolor...

Primær navigation

UNESCOs historie og de fire mandatområder

UNESCOs formål er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

UNESCO er et frit forum for udveksling af ideer og viden, og udarbejder såkaldte rekommandationer, deklarationer og konventioner. UNESCO iværksætter også praktiske samarbejdsprojekter inden for de fire områder.

Kort om UNESCO

UNESCO blev oprettet den 16. november 1945 og begyndte sit virke i 1946. Fra begyndelsen deltog 20 lande i UNESCOs arbejde. Danmark var ét af dem. UNESCO har i dag 193 medlemslande og syv associerede medlemslande, heriblandt Færøerne.

Generalkonferencen og Styrelsesrådet

UNESCO administreres af to styrende organer: Generalkonferencen og Styrelsesrådet. Generalkonferencen består af repræsentanter fra alle UNESCOs medlemslande. Den samles hvert andet år sammen med associerede medlemmer, ikke-medlemslande, intergovernmentale organisation og non-governmentale organisationer (NGO’er).

Alle lande har én stemme, uafhængig af størrelse og bidrag til budget. På generalkonferencen fastlægges retningslinjer for UNESCOs arbejde og konkrete initiativer i de næste to års program. Desuden fastlægges budgettet, der vælges medlemmer til styrelsesrådet og udpeges en generaldirektør hvert 4. år.

Styrelsesrådet varetager styringen af UNESCO mellem generalkonferencerne. I styrelsesrådet forberedes den kommende generalkonference og de konkrete initiativer i programmerne udføres. Styrelsesrådet består af 58 medlemmer, som vælges på generalkonferencen.

Mandatområde 1: Uddannelse

UNESCOs sektor for uddannelse favner bredt – fra førskole til videregående uddannelse, erhvervsuddannelser, uformel uddannelse, læreres uddannelse, fysiske uddannelser og sport, uddannelse i krisesituationer, fred og menneskerettigheder. UNESCOs hovedfokus er til og med 2015 det internationale initiativ Education for All, som UNESCO er koordinator for.

Efter 2015 træder den såkaldte post-2015 agenda i kraft. Betegnelsen dækker over en ny global udviklingsdagsorden, der skal afløse 2015-målene efter deres udløbsdato i december 2015.

UNESCO har vedtaget en række deklarationer, anbefalinger og konventioner på uddannelsesområdet.

Mandatområde 2: Videnskab

UNESCOs sektor for videnskab er opdelt i naturvidenskab og samfundsvidenskab. Indenfor det naturvidenskabelige område beskæftiger UNESCO sig blandt andet med:

  • Biodiversitet og økosystemer
  • Ferskvand
  • Oceaner
  • Geologi
  • Uddannelse for bæredygtig udvikling
  • Kvinder i naturvidenskab

Indenfor det samfundsvidenskabelige område beskæftiger UNESCO sig blandt andet med:

  • Etik
  • Bioetik og antidoping
  • Filosofi
  • Menneskerettigheder
  • Fattigdomsbekæmpelse
  • Social transformation

Mandatområde 3: Kultur

UNESCOs arbejde med kulturområdet skal blandt andet beskytte kulturarv verden over med en række normative instrumenter, der skal sikre, at vigtig kulturarv ikke går tabt. Konventionen om beskyttelse af kulturel mangfoldighed skal blandt andet ligestille den kulturelle mangfoldighed med den biologiske diversitet og fremhæve kultur som en vigtig udviklingsfaktor.

UNESCO har også lavet en liste over verdensarv. Listen skal vække global bevidsthed om vor fælles arv og dermed fremme dens bevaring og pleje. 1007 steder er listet under konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv. UNESCO varetager også beskyttelsen af immaterial kulturarv, som handler om at beskytte skikke og kulturminder.

UNESCO har vedtaget en række deklarationer, anbefalinger og konventioner på kulturområdet.

Mandatområde 4: Kommunikation og information

UNESCOs arbejde inden for mandatområdet kommunikation og information omfatter blandt andet:

  • Informationssamfundet
  • Biblioteker
  • Arkiver
  • Medieudvikling
  • Informations- og kommunikationsteknologi
  • Assistance til medier i konfliktsituationer
  • Ytringsfrihed
  • ”E-heritage”.

UNESCO varetager blandt andet ’The International Programme for the Development of Communication (IPDC)’, hvor Danmark har en fremtrædende rolle, og programmet ’Memory of the World (MoW)’, der vedrører bevaring og beskyttelse af den dokumentariske kulturarv. Under programmet findes også et register over umistelige dokumenter, der omfatter over 300 elementer.

UNESCO har vedtaget en række deklarationer, anbefalinger og konventioner på kulturområdet.

Kontakt