Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Spørgsmål og svar

Oversigt over samtlige spørgsmål og svar på Undervisningsministeriets område.

  • Folkeskolen

    • 2. fremmedsprog

      • På hvilke klassetrin er tysk/fransk (2. fremmedsprog) obligatorisk?

        2. fremmedsprog er fra næste skoleår obligatorisk på 5.-9. klassetrin. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk. 2. fremmedsprog kan dermed heller ikke vælges fra i 7. klasse.

        Skolens leder kan dog beslutte at fritage eleven for 2. fremmedsprog fra 7. klassetrin, hvis det er til elevens bedste, og efter samråd med forældre, lærere og evt. Ungdommens Uddannelsesvejledning. Sidstnævnte skal bl.a. vurdere, om fritagelsen kan få betydning for elevens senere uddannelsesvalg.

        Målgruppen for fritagelse er elever med faglige udfordringer, som har svært ved at få tilstrækkelig udbytte af undervisningen i 2. fremmedsprog og samtidig vurderes at få større udbytte af at bruge undervisningstiden på faglig støtte i de øvrige fag.

        Der henvises til folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, og stk. 3.

      • Kan man give undervisning både i tysk og i fransk i 5. klasse, så eleverne får et godt grundlag at træffe deres sprogvalg ud fra?

        Eleverne skal vælge deres 2. fremmedsprog fra begyndelse af 5. klassetrin, men omvendt er der ikke noget til hinder for, at hele undervisningen lægges i fx den ene halvdel af skoleåret. Det betyder, at man godt vil kunne lave en ordning, hvor eleverne i en periode gives mulighed for at modtage undervisning i det sprogfag, som de ikke ender med at følge resten af skoletiden, men man vil kun kunne tælle de timer med i minimumstimetallet for klassetrinnet, som gives i det fag, som eleven sidenhen følger. 

        Undervisningen i fx fransk må altså ikke gives på bekostning af hverken tyskundervisningen (eller omvendt) eller undervisningen i andre fag. Undervisningen i fx fransk vil altså skulle gives som noget ekstra og er dermed så at sige på ”egen regning” i forhold til minimumstimetal for undervisningen i fagene. Undervisningen i det andet sprogfag kan godt lægges i tiden til den understøttende undervisning, men der vil ikke være tale om undervisning i fag, der indgår i fagrækken.

    • Ansvarsforhold og klagemuligheder

      • Kan en skoleleder underkende en lærers standpunktskarakter?

        Som udgangspunkt er det den enkelte lærer, der giver standpunktskarakterer. Lærerne på skolen arbejder dog altid under ansvar over for skolens leder.

        Hvis forældre eller elever ønsker at få ændret en given standpunktskarakter, skal skolelederen i princippet træffe beslutning herom. Ofte har skolelederen dog ikke det fornødne kendskab til elevens standpunkt til at kunne sætte sin egen vurdering i stedet for lærerens. Men skolelederen kan underkende lærerens vurdering, hvis lederen allerede har eller i forbindelse med klagesagen sørger for at skaffe sig tilstrækkeligt kendskab til eleven.

        Under alle omstændigheder kan skolelederen fra læreren kræve enhver oplysning af betydning for sagen, ligesom lederen kan pålægge læreren at foretage en revurdering af sagen.

      • Hvor kan man henvende sig, hvis man er utilfreds med undervisningen i sit barns klasse?

        Ethvert spørgsmål om undervisningen kan tages op med skolens leder, som har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen.

        Det skal dog understreges, at hverken skolebestyrelsen eller kommunen er klageinstans i forhold til en skoleleders konkrete beslutninger om skolens elever. Ingen af disse instanser vil kunne ændre sådanne beslutninger eller i øvrigt give konkrete tjenestebefalinger herom.

        Kommunalbestyrelsen kan fastsætte mål og rammer for skolernes virksomhed, og skolebestyrelsen kan inden disse fastsætte principper for den enkelte skoles virksomhed. Konkrete henvendelser fra borgerne kan efter omstændighederne give anledning til, at de fastsatte mål, rammer og principper for en skoles virksomhed ændres fremadrettet.

      • Hvor kan man henvende sig, hvis man er utilfreds med skolelederens beslutning?

        Skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever skal træffes inden for de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, men de enkelte beslutninger kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.

        Kommunalbestyrelsen er således ikke klageinstans i forhold til en skoleleders konkrete beslutninger om skolens elever. Eksempler herpå er beslutninger/afgørelser om standpunktskarakterer, klasseindplacering, placering på bestemte hold, henvisning til specialundervisning, tilladelser til helt eller delvis at opfylde undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse samt iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden. Beslutningerne er kendetegnet ved at angå en eller flere bestemte elever ved skolen.

        Disse beslutninger vil alene kunne indbringes for skolelederen selv. Der kan også rettes henvendelse til den regionale statsforvaltning – men kun hvis man mener, at beslutningen er i strid med loven. Statsforvaltningen fører tilsyn med kommunerne og er ikke et klageorgan. Det er derfor statsforvaltningen selv, der beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag i anledning af skolelederens beslutning. Endelig kan der rettes henvendelse til Folketingets Ombudsmand.

        Andre af skolelederens beslutninger kan godt indbringes for kommunen. Det gælder for eksempel konkrete beslutninger i forhold til en ansat ved skolen og generelle beslutninger vedrørende skolens elever (eksempelvis en beslutning om antallet af skole-hjem-samtaler per skoleår, eller om at der ikke undervises på skolen dagen efter grundlovsdag).

        Der kan være elementer i forhold til en skoleleders beslutning, hvor kommunens prøvelse vil være begrænset, fordi kommunen ikke må give tjenestebefalinger med hensyn til ansattes varetagelse af opgaver, der forudsætter særlig faglig sagkundskab.

    • Befordring af elever

      • Hvornår har en elev krav på befordring?

        Kommunen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet eller dettes nærhed til elever, der har længere skolevej end

        • 2½ km for børn i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
        • 6 km for børn på 4.-6. klassetrin,
        • 7 km for børn på 7.-9. klassetrin og
        • 9 km for børn på 10. klassetrin.

        Dette gælder også for elever, der af kommunen er henvist til en anden skole end distriktsskolen.

        Børn, der har kortere skolevej, har tillige krav på befordring, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet.

        Vælger forældrene selv en anden skole end distriktsskolen i bopælskommunen eller en skole i en anden kommune, får valget den betydning, at hverken bopælskommunen eller skolekommunen er forpligtet til at yde fri befordring.

        Kommunen kan dog, hvis den ønsker at fremme et frit valg eller et særligt søgemønster, yde helt eller delvis fri befordring efter egen beslutning herom.

      • Har eleverne krav på befordring til og fra konfirmationsforberedelse?

        Nej. Kommunernes befordringsforpligtelse gælder kun mellem skolen og hjemmet.

      • Skal kommunen sørge for befordring til og fra skolefritidsordning?

        Nej. Men hvis befordring kan finde sted uden merudgift for kommunen, skal kommunen sørge for det. Det gælder for eksempel, hvis der allerede er en skolebus, som kan anvendes.

      • Hvor lang tid må befordringen til og fra skole tage?

        Der er ikke regler for, hvor lang tid selve transporten må tage. Ventetiden på skolen må dog normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid.

      • Hvem har ansvaret for at føre tilsyn med eleverne under befordringen?

        I det omfang befordringen medfører ventetid på skolen, har skolen pligt til at føre fornødent tilsyn med eleverne i ventetiden på skolen i overensstemmelse med ministeriets bekendtgørelse om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden.

      • Hvortil gælder kommunens befordringsforpligtelse ved fælles forældremyndighed?

        Kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse gælder mellem skole og hjem. Udgangspunktet er det hjem, hvor barnet er bopælsregistreret. I de tilfælde, hvor et barn opholder sig lige meget hos begge forældre, og begge forældre bor i skoledistriktet, kan de dog selv vælge, til hvilket af de to hjem - men kun til det ene - befordringen skal ske. Hvis det kun er den ene af forældrene, der bor i skoledistriktet, gælder kommunens befordringsforpligtelse til dette hjem. Kommunen er ikke forpligtet til at yde befordring til det andet hjem, eller til et hjem uden for skoledistriktet.

        Hvis befordringen til det ene hjem kan benyttes, også når eleven bor i det andet hjem, mister eleven dog ikke retten til at benytte den etablerede befordringsordning.

      • Hvad forstås der i folkeskolelovens § 26, stk. 1, ved begrebet "nærhed"?

        Der findes ikke nogen nærmere definition af begrebet "nærhed". Dog skal afstanden for befordringen være kortest mulig. Det betyder, at det for så vidt angår § 26, stk. 1, nr. 1, ikke vil være tilstrækkeligt til at opfylde forpligtelsen, hvis kommunen kun transporterer børnene den del af skolevejen, der overstiger de angivne kilometergrænser. På den anden side kan der heller ikke stilles krav om, at børnene skal transporteres helt til hjemmet. Hvor tæt på hjemmet børnene har krav på at blive transporteret, beror derfor på en konkret vurdering af de faktiske forhold, herunder barnets alder og modenhed, vejforholdene og om transporten foregår med skolebus eller med offentlig bus, hvor det generelt medfører større ulemper at omlægge en rute.

        Kommunens befordringsforpligtelse i henhold til § 26, stk. 1, nr. 2, gælder derimod helt til hjemmet, såfremt vejen omkring hjemmet må betegnes som trafikfarlig.

      • Hvad gælder om befordring af syge og invaliderede elever, der har benyttet det frie skolevalg henholdsvis før og efter den 1. august 2012?

        Kommunerne har pligt til at sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever, jf. folkeskolelovens § 26, stk. 2, som er optaget i en skole før den 1. august, med mindre de herefter skifter skole som led i det frie skolevalg.

        Ved skoleskift efter den 1. august 2012 gælder de nye regler, hvorefter syge og invaliderede elever, som er optaget i en skole som led i det frie skolevalg (pr. 1. august 2012 og frem), ikke har krav på befordring i henhold til folkeskolelovens § 26, stk. 2.

        I disse tilfælde, skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsskole.

      • Hvem kan man klage til over kommunen afgørelse om befordring til og fra skole?

        Du kan ikke klage over kommunens afgørelse om befordring.

      • Hvem vurderer, om en elev er syg eller invalideret i forhold til befordring?

        Det er op til kommunen at vurdere, hvorvidt en elev tilhører målgruppen for den særlige befordringsforpligtelse af syge og invaliderede.

        Hvis der er tvivl om, hvorvidt en elev på grund af sygdom eller lignende selv kan befordre sig til og fra skole, kan kommunen evt. forlange en lægeerklæring. Udgiften til en lægeerklæring afholdes af bopælskommunen.

      • Hvilken type invaliditet kan udløse befordring?

        Den invaliditet, der kan nødvendiggøre befordring, kan skyldes både fysiske og psykiske handicap.

      • Hvordan beregner bopælskommunen den udgift til befordring, som kommunen ville være forpligtet til at afholde, hvis den syge/invaliderede elev benyttede distriktsskolen eller den skole, som bopælskommunen har henvist eleven til?

        Der er ikke fastsat regler om, hvordan kommunen skal beregne denne udgift. Kommunen må se på, hvad det rent faktisk ville have kostet, hvis den syge/invaliderede elev benyttede distriktsskolen eller den skole, eleven er henvist til.

    • Den nye elevplan

      • Hvilke fag skal omtales i elevplanen på hvilke klassetrin?

        Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, på hvilke klassetrin de forskellige fag skal indgå i elevplanen:

        • Dansk og matematik på 1.-8. klassetrin.
        • Engelsk på 3.-8. klassetrin.
        • Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.
        • Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.
        • Natur/teknologi på 4. og 6. klassetrin.
        • Samfundsfag, geografi, biologi og fysik/kemi på 8. klassetrin.
        • Idræt på 2., 5., og 8. klassetrin.
        • Musik på 2. og 6. klassetrin.
        • Billedkunst på 5. klassetrin.
        • Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.
        • Tysk eller fransk på 6. og 8. klassetrin.
        • Valgfag på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.
        • For elever i børnehaveklassen skal elevplansarbejdet omfatte kompetencemålene for børnehaveklassen, mens der for elevplanen for elever i 9. klasse alene stilles krav om elementer relateret til afklaring af uddannelsesvalg.
        Loven krav er minimumskrav. Den enkelte skoleleder eller lærer kan derfor inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper bestemme, at elevplanen i det enkelte år tillige skal indeholde oplysninger i forhold til andre fag, der ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev anses for væsentlige at medtage i elevplanen.
      • Hvilke oplysninger skal elevplanen indeholde om uddannelsesvalg i 8. og 9. klasse?

        Elevplanen skal på 8. og 9. klassetrin indeholde følgende oplysninger, der kan benyttes til at vurdere elevens uddannelsesparathed:

        • Oplysninger om hvilken ungdomsuddannelse eleven ønsker at søge efter 9. eller 10. klasse.
        • En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at begynde på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
        • Oplysninger om den indsats, skolen har besluttet at iværksætte over for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller senere.
      • Må elevplanen indeholde andre oplysninger end dem som loven kræver?

        Ja. Lovens krav til indholdet i elevplanerne er minimumskrav. Det betyder, at den enkelte skoleleder eller lærer – inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper – kan bestemme, at elevplanen skal indeholde andre oplysninger end dem, der er fastsat i loven.

        Det kan fx være oplysninger om, hvordan forældrene i kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet m.v., samt oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag.

      • Hvilke funktioner skal den elektroniske elevplan have?

        Den digitale elevplan skal bl.a. give adgang for det undervisende personale til at oprette og løbende opdatere elevplaner, adgang for elever og forældre til at skrive i elevplaner, mulighed for udveksling af elevplaner mellem skole og hjem og mulighed for kopiering af Fælles Mål direkte til elevplanen. 

        Se alle kravene til den digitale elevplan i bekendtgørelsen om krav til digitale elevplaner i folkeskolen.

      • Har forældrene krav på at få udleveret en udskrift af elevplanen, hvis de ønsker det?

        Elevplaner skal være digitale. Elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt og opdateres mindst en gang hvert skoleår. Forældrene har efter anmodning krav på at modtage en udskrift af den digitale elevplan.

      • Elevplanen skal opdateres mindst én gang hvert skoleår. Der er ikke fastsat regler om hvornår det skal ske.

      • Hvordan skal man arbejde med læringsmål i elevplanen?

        Elevplanen skal for eleverne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op.

        I elevplanen skal eleven i samarbejde med læreren opstille mål for den periode, som den pågældende elevplan skal dække, i de pågældende fag på det pågældende klassetrin. Det skal herigennem blive tydeligt for eleven, hvad der skal arbejdes med, og elevplanen bliver hermed et værktøj i det daglige arbejde. Opstillingen af læringsmål hænger tæt sammen med skolens samlede arbejde med opfyldelsen af Fælles Mål for folkeskolen.

      • Skal resultaterne af de nationale test indgå i elevplanen?

        Resultaterne af de nationale test er fortrolige og skal ikke indgå i elevplanen. Opfølgningen på resultaterne af de nationale test skal indgå i elevplanen sammen med opfølgningen på den øvrige løbende evaluering.

      • Hvor længe skal skolen opbevare elevplaner for elever, der er gået ud af skolen?

        Folkeskoleloven indeholder ikke regler herom, men i almindelighed skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om elevplaner skal bevares i de offentlige arkiver i henhold til arkivloven. Skolen skal ikke opbevare elevplaner for elever, der er gået ud af skolen, da formålet med elevplanen er udtømt. Der kan dog være grund til opbevare elevplaner i kortere tid i det tilfælde, at enkelte elever vender tilbage til skolen i 10. klasse.

    • Den nye kvalitetsrapport

      • Hvilke oplysninger skal den nye kvalitetsrapport indeholde?

        Det forventes, at den nye kvalitetsrapport skal indeholde følgende obligatoriske oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen:

        • Resultater af nationale test som led i opfølgningen på de nationale mål i folkeskolereformen
        • Resultater af de nye trivselsmålinger som led i opfølgningen på de nationale mål i folkeskolereformen
        • Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse
        • Karaktergivning ved 9. klasseprøverne, herunder socioøkonomiske referencer
        • Klager til Klagenævnet for Specialundervisning (dog ikke krav om klager for hver enkelt skole)

        De enkelte indikatorer vil være nærmere beskrevet i bekendtgørelsen. Herudover skal den nye kvalitetsrapport for afgrænsede perioder indeholde bestemte fokuspunkter, der for de førstkommende år forventes at være:

        • Inklusion
        • kompetencedækning

        Det vil desuden være muligt for de enkelte skoleforvaltninger at tilføje yderligere oplysninger til kvalitetsrapporten, som muliggør opfølgning på lokale mål for skoleområdet i en kommune. For at kunne se, hvilken udvikling en skole eller kommune er inde i, vil resultaterne, så vidt muligt, blive opgjort for de seneste tre tilgængelige år.

      • Skal alle kommunens skoler beskrives enkeltvis i kvalitetsrapporten?

        Kommunalbestyrelsen kan fremover vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten. Denne mulighed er tiltænkt store kommuner med mange skoler for at undgå, at kvalitetsrapporten i disse kommuner bliver uoverskueligt stor. Uanset om en kommune vælger at beskrive vurderinger og konklusioner for skolerne i grupper, skal indikatorerne fra LIS for hver af kommunens skoler og for det samlede skolevæsen fremgå af kvalitetsrapporten. Den enkelte kommune kan vælge at lade indikatorer om enkeltskoler fremgå af et bilag til rapporten.

      • Hvornår og hvor ofte skal rapporten udarbejdes?

        Der skal fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Det forventes, at rapporten fremover skal vedtages i kommunalbestyrelsen senest den 31. marts i lige år og skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før.

        Den første kvalitetsrapport efter den almindelige kadence skal således udarbejdes i skoleåret 2015/16 med en forventet frist for kommunalbestyrelsens endelige behandling af kvalitetsrapporten inden 31. marts 2016. Med henblik på at understøtte gennemførelsen af folkeskolereformen skal der endvidere laves en ’ekstra’ kvalitetsrapport, der forventes senest at være vedtaget af kommunalbestyrelsen den 31. marts 2015.

      • Hvor kan data til brug for den nye kvalitetsrapport hentes?

        Statistiske indikatorer vil fremover kunne trækkes fra det nye webbaserede ledelsesinformationssystem på folkeskoleområdet (LIS). Det forventes, at data til brug for den første kvalitetsrapport vil kunne trækkes fra LIS i oktober 2014.

      • Hvordan skal der fremover følges op på kvalitetsrapporten?

        Som noget nyt skal opfølgende initiativer fremover være en del af kvalitetsrapporten i stedet for som tidligere at fremgå af særskilte handlingsplaner. De opfølgende initiativer vil således indgå i drøftelsen af kvalitetsrapporten og kommunalbestyrelsens stillingtagen hertil. Dette gælder både handlingsplaner og øvrige opfølgende initiativer.

      • Vil der være krav til, hvilket format den nye kvalitetsrapport skal udarbejdes i?

        Der vil ikke fra ministeriets side være krav til, hvilket format de nye kvalitetsrapporter skal udarbejdes i. Den enkelte kommune kan således udforme kvalitetsrapporten, så den passer til de lokale behov. Ministeriet vil dog stille en skabelon for den nye kvalitetsrapport til rådighed, som kommunerne på frivillig basis kan benytte ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten i henhold til de nye regler.

    • Den åbne skole

      • Hvordan indgår musikskoleundervisning i folkeskolens undervisning?

        Efter en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4, skal folkeskolen søge at indgå aftaler med musikskolen, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens mål og mål for fag og emner. Det vil typisk ikke være tilfældet for fx trompetundervisning for en enkelt elev, men snarere om undervisning til hele klasser eller hold.

        For så vidt angår samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler skal dette som udgangspunkt omhandle en tilrettelæggelse af undervisningen, musikskolernes medvirken i folkeskolens undervisning i musikfaget og musikfagets understøttelse af folkeskolens øvrige fag. Samarbejdet kan dog bestå i alle de tilbud, som musikskolen kan eller skal omfatte efter musiklovens § 3 a samt kapitel 1 om opgaver og formål i bekendtgørelse nr. 673 af 14. maj 2013 om musikskoler. 

        Samarbejdet kan fx ske ved, at musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op om skolens mål for faget og obligatoriske emner. Der kan både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Endvidere kan der være tale om kortere eller længere forløb inden for folkeskolens musikfag. Derudover har samarbejdet om undervisningen til formål at sikre, at musikskolernes undervisning af eleverne fortsat kan gennemføres på trods af en forlænget skoledag.

      • Kan en folkeskole opkræve forældrebetaling for musikundervisning i undervisningstiden?

        Nej. Ethvert barn i den skolepligtige alder har en grundlovssikret ret til at få stillet vederlagsfri undervisning til rådighed. Derfor er al grundskoleundervisning i folkeskolen gratis. Der kan således ikke være forældrebetalt musikundervisning i undervisningstiden.

        Der er med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, givet mulighed for, at skolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

        Som det også fremgår af lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013, hvorved bestemmelsen blev foreslået, er der tale om aktiviteter uden for skolen, som eleverne kan få fri til. Derfor kan der opkræves forældrebetaling for disse aktiviteter (af musikskolen), ligesom der af spejderkorps mv. kan opkræves forældrebetaling for alle mulige andre fritidsaktiviteter, som børnene måtte gå til uden for skolen. 

        Der kan således (heller) ikke med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, blive tale om at opkræve betaling for undervisning i folkeskolen. 

        Fritagelse fra undervisningen til at deltage i den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening kan efter den nye bestemmelse alene gives ud fra en konkret vurdering og i begrænset omfang. Det er således skolelederen, der skal vurdere, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev. 

        Fritagelse gives endvidere af skolelederen efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang det er muligt i forhold til planlægningen af den længere skoledag. Det er endvidere skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en konkret elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.

      • Hvornår kan der anvendes eksterne undervisere i forbindelse med Den åbne skole?

        Der kan alene anvendes eksterne undervisere i folkeskolen i forbindelse med samarbejder og partnerskaber enten efter den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4, eller efter sædvanlig gæstelærerordning. Det er udtømmende opregnet i den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5, i hvilke tilfælde andre end ansatte ved kommunens skolevæsen kan varetage undervisningsopgaver i den forbindelse. Undervisere fra fx ungdomsuddannelser kan ikke anvendes med udgangspunkt i samarbejder og partnerskaber efter § 3, stk. 4. Eksterne undervisere fra ungdomsuddannelser vil derfor alene kunne anvendes i meget begrænset omfang efter sædvanlig gæstelærerordning.

        Det forhindrer ikke, at undervisere fra fx ungdomsuddannelser mv. ansættes i kommunens skolevæsen, hvis de kan opfylde kravene til faglærerordningen, hvorefter personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag kan ansættes i skolevæsnet, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 2. Derudover kan personer med relevante kvalifikationer – ligesom pædagogisk personale – ansættes til at undervise i den understøttende undervisning.

      • Hvilken musikundervisning kan skolelederen give eleverne fri til at deltage i?

        Skolelederen kan efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole. Det vil sige, at skolelederen giver eleven fri fra folkeskolen til at deltage i musikundervisning på musikskolen.

        Med betegnelsen kommunal musikskole henvises til den musikskole i kommunen, som kommunalbe-styrelsen i henhold til musiklovens § 3, stk. 3, er forpligtet til at drive enten som en kommunal institution eller en selvejende institution med kommunalt tilskud. 

        Derudover omfatter bestemmelsen statsligt støttede musikskoler. Ud over statens refusion af udgifter til kommunale musikskoler yder staten støtte til én musikskole via Statens Kunstfond, nemlig Det Danske Suzuki Institut. Det betyder, at elever i folkeskolen i begrænset omfang vil kunne opfylde deres undervisningspligt ved deltagelse i musikundervisning ved Det Danske Suzuki Institut. Bestemmelsen vil i fremtiden også kunne omfatte andre musikskoler, hvis de måtte opnå statsligt tilskud.

        Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9.

    • Det undervisende personale i folkeskolen

      • Hvilke undervisningsopgaver i folkeskolen kan en lærer varetage?

        Læreren har den generelle undervisningskompetence på 1.-10. klassetrin. Det betyder, at en lærer (med læreruddannelse) kan varetage undervisningen i alle fag og emner og i den understøttende undervisning.

        På 1.-10. klassetrin er det i alle tilfælde læreren som har ansvaret for, at undervisningen samlet set leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin (Fælles Mål).

        Derudover kan en lærer varetage afgrænsede undervisningsopgaver i børnehaveklassen inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.

      • Hvilke undervisningsopgaver i folkeskolen kan en pædagog varetage?

        Pædagoger og børnehaveklasseledere (med pædagoguddannelse) kan – som hidtil – varetage undervisningen i børnehaveklassen.

        På 1.-3. klassetrin kan pædagoger varetage afgrænsede undervisningsopgaver, inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.

        Derudover kan pædagoger på alle klassetrin varetage understøttende undervisningsopgaver. Understøttende undervisningsopgaver kan både udføres i forbindelse med undervisningen i fagene, hvor pædagogen har en understøttende rolle i forhold til lærerens undervisning, og i tiden til understøttende undervisning, hvor pædagogen kan varetage undervisningen alene.

      • Hvilke undervisningsopgaver i folkeskolen kan andre medarbejdere end lærere og pædagoger varetage?

        Andre medarbejdere end lærere og pædagoger, fx en pædagogmedhjælper, som har relevante kvalifikationer, kan varetage understøttende undervisningsopgaver. Understøttende undervisningsopgaver kan både udføres i forbindelse med undervisningen i fagene, hvor medarbejderen har en understøttende rolle i forhold til lærerens undervisning, og i tiden til understøttende undervisning, hvor medarbejderen kan varetage undervisningen alene.

      • Hvad er understøttende undervisningsopgaver?

        Understøttende undervisningsopgaver i forbindelse med fagene adskiller sig ikke fra de opgaver, som pædagoger i skolen også tidligere har haft. Pædagogisk personale (både pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer) kan i den sammenhæng støtte og supplere læreren i undervisningen. Det kan fx være som en ekstra støtte til nogle elever i den samlede klasse, eller ved holddannelse, hvor pædagogen efter instruktion fra læreren, som er den der varetage undervisningen, gennemfører aktiviteter med nogle af eleverne. Pædagogisk personale kan ikke efter folkeskolelovens § 30 varetage undervisningen i fagene alene.

        Derudover kan pædagogisk personale selv varetage den understøttende undervisning. Her kan det pædagogiske personale varetage undervisningen alene. Der skal dog være en lærer, der sikrer, at al undervisning, herunder også den understøttende, leder frem mod målene for fag og klassetrin (Fælles Mål), og at der i øvrigt er sammenhæng mellem den understøttende undervisning og undervisningen i fagene. Læreren har således en helt central rolle i planlægningen af såvel undervisningen i fagene som af den understøttende undervisning.

        Spørgsmålet om hvornår de understøttende undervisningsopgaver kan afvikles og gennemføres af andre end en lærer, skal tage udgangspunkt i de kompetencer, som de forskellige medarbejdergrupper har. Det er skolelederen, der konkret træffer beslutning om, hvem der skal varetage hvilke undervisningsopgaver.

      • Kan der gives eksempler på understøttende undervisningsopgaver?

        De opgaver, som pædagogisk personale (både pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer) kan varetage, kan fx vedrøre:

        - Pædagogiske værksteder, eksperimenter, læringsspil.
        - Lektiehjælp og anden form for træning.
        - Motion og bevægelse.
        - Sprogstimulering.
        - Dele af samarbejdet med forældrene.
        - Sammenhængen mellem skolefritidsordning og skole.
        - Udvikling og social træning af eleverne.
        - Elevadfærd, problemløsning og ro i klassen.
        - Overgang fra dagtilbud til skole.
        - Introduktion til skolen ved tidlig start i SFO.
        - Samarbejde med idræts-, kultur- og foreningsliv.
        - Ekskursioner, lejrskoler og fælles arrangementer på skolen.
        - Personlig støtte.
        - Forskellige opgaver i skolebiblioteket.
        - Andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolelederens nærmere anvisning.

        Ovenstående er en ikke udtømmende opregning af, hvilken type af opgaver, som pædagogisk personale kan varetage.

      • Hvilke opgaver kan pædagoger varetage på 1.-3. klassetrin?

        På 1.-3. klassetrin kan pædagoger varetage afgrænsede undervisningsopgaver i folkeskolens fag inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Det betyder, at en pædagog på disse klassetrin i et afgrænset omfang kan stå for undervisningen i fagene alene.

        Opgaverne kan fx bestå i at bistå eleverne med at forstå og løse faglige opgaver og at varetage den praksisorienterede undervisning og dele af undervisningen i de praktiske/musiske fag, når eleverne bruger fagene i praksis. Ved afgrænsede undervisningsopgaver forstås, at en pædagog ikke kan varetage undervisningen i et helt fag gennem et helt skoleår. Der er altså sat en øvre grænse for, hvor meget undervisning en pædagog kan varetage alene.

        Ud over denne øvre grænse er det lagt ud til den enkelte skoleleder at vurdere, hvilke opgaver der svarer til den enkelte pædagogs kompetencer og kvalifikationer. Det er med andre ord den pædagogiske leder, der skal træffe den pædagogisk forsvarlige ledelsesmæssige beslutning om fordelingen af opgaver på skolen.

        Det er fortsat lærerens opgave at sikre, at undervisningen leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin (Fælles Mål). Der skal altså med andre ord en lærer så tæt på undervisningsforløbet, at læreren også selv varetager dele af undervisningen i faget.
      • Hvad er et godt eksempel på, at en pædagog varetager undervisningen alene i et fag?

        Et godt eksempel er idrætsundervisningen i de små klasser. På mange skoler gives idrætsundervisningen på tværs af årgange, så fx tre 2. klasser har gymnastik samtidig. Her vil det give god mening, hvis undervisningen varetages af to lærere og en pædagog. Pædagogen og lærerne vil så i løbet af året skulle flytte sig rundt mellem klasserne, hvorved kravet om, at pædagogen ikke må varetage hele undervisningen i et helt fag gennem et helt skoleår, kan efterkommes. Tilsvarende vil kunne fungere i en række andre praktisk/musiske fag.

      • Kan en pædagog ansættes som faglærer og derved undervise på lige fod med en lærer?

        En pædagog med særlige faglige kvalifikationer inden for et skolefagligt område kan – ligesom andre med sådanne særlige kvalifikationer – tillægges undervisningskompetence i et særligt fag. I sådanne tilfælde ansættes den pågældende som faglærer. Det kan ske, hvis skolelederen vurderer, at den pågældendes kvalifikationer er tilstrækkelige til at kunne undervise i det eller evt. de konkrete fag, som de særlige kvalifikationer ligger inden for. De pågældende kan ikke tillægges generel undervisningskompetence og kan kun undervise i det eller de fag, som de særlige kvalifikationer relaterer til.

        Ansættelse af en pædagog som faglærer kan fx finde sted, hvis der er tale om en musikpædagog, som ansættes til at varetage musikundervisning, eller en idrætspædagog, der skal varetage idrætsundervisning.

    • Elevernes ferier og fridage

      • Hvornår holder skolerne ferie?

        Kommunalbestyrelsen i skolekommunen bestemmer, hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af skoleåret, hvornår der holdes ferier og fridage – og disses placering i løbet af skoleåret.

        Undersøg altid på skolens hjemmeside, hvad der gælder for den pågældende skole.

        Der tegner sig ofte generelt det billede, at de fleste børn har vinterferie i uge 7 eller 8, at de 3 dage før påsken er fridage, at dagen efter Kristi Himmelfart holdes fri, at sommerferien varer cirka 7 uger, og at de fleste skoler holder efterårsferie i uge 42. Nogle skoler holder helt eller delvist fri den 1. maj, andre holder fri på grundlovsdag den 5. juni.

        Det eneste, der er fastsat centrale regler om, er at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Det er besluttet af hensyn til afholdelsen af folkeskolens prøver.

        Skoleåret starter formelt den 1. august, men der stilles ikke krav om, at undervisningen påbegyndes på denne dato. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilken da efter skoleårets begyndelse, der er første skoledag.

    • Eliteklasser

      • Kan der oprettes eliteklasser i folkeskolen?

        Fra skoleåret 2014/15 er der åbnet mulighed for oprettelse af eliteklasser i idræt. Der er ikke givet generel mulighed for eliteklasser inden for andre discipliner.

        Der er således ikke vedtaget regler om eliteklasser i musik, men kommuner, der ønsker det, har mulighed for efter ansøgning til Undervisningsministeriet at få godkendt forsøg med at oprette særlige talentklasser i musik.

      • Hvem kan komme ind i eliteklasser i idræt?

        Normalt kan optagelse i en folkeskole alene betinges af rent objektive kriterier som for eksempel afstand mellem skole og hjem og om eleven har søskende, der allerede går på skolen. Den nye bestemmelse giver en særlig mulighed for, at optagelse af elever i eliteklasser kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.

        Det bemærkes, at skolerne ikke kan afvise en elev fra optagelse i en særlig eliteklasse i idræt på baggrund af andre sådanne subjektive kriterier som for eksempel vurderinger af elevens sociale kompetencer eller faglige niveau.

        En distriktsskoleelev, som på baggrund af sit sportslige niveau afvises fra en særlig eliteklasse i idræt på sin distriktsskole, skal optages i en af distriktsskolens almindelige klasser.

        Det er på den baggrund en lokal beslutning, hvordan begrebet eliteidrætsklasser defineres og udfoldes, og dermed også hvordan elever med et særligt sportsligt talent nærmere skal afgrænses.

        Der henvises til folkeskolelovens § 24, stk. 4.

    • Forældrebetaling

      • Kan en folkeskole opkræve forældrebetaling for musikundervisning i undervisningstiden?

        Nej. Ethvert barn i den skolepligtige alder har en grundlovssikret ret til at få stillet vederlagsfri undervisning til rådighed. Derfor er al grundskoleundervisning i folkeskolen gratis. Der kan således ikke være forældrebetalt musikundervisning i undervisningstiden.

        Der er med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, givet mulighed for, at skolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

        Som det også fremgår af lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013, hvorved bestemmelsen blev foreslået, er der tale om aktiviteter uden for skolen, som eleverne kan få fri til. Derfor kan der opkræves forældrebetaling for disse aktiviteter (af musikskolen), ligesom der af spejderkorps mv. kan opkræves forældrebetaling for alle mulige andre fritidsaktiviteter, som børnene måtte gå til uden for skolen.

        Der kan således (heller) ikke med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, blive tale om at opkræve betaling for undervisning i folkeskolen.

        Fritagelse fra undervisningen til at deltage i den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening kan efter den nye bestemmelse alene gives ud fra en konkret vurdering og i begrænset omfang. Det er således skolelederen, der skal vurdere, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev.

        Fritagelse gives endvidere af skolelederen efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang det er muligt i forhold til planlægningen af den længere skoledag. Det er endvidere skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en konkret elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.

      • Kan en skole afkræve forældrene betaling for computere, bøger eller andre undervisningsmidler?

        Udgangspunktet er, at alle undervisningsmidler, der er nødvendige for at gennemføre en undervisning i overensstemmelse med folkeskolelovens bestemmelser, skal stilles gratis til rådighed af kommunen.

        Der kan således ikke opkræves betaling for nødvendige undervisningsmidler, der benyttes som led i den almindelige undervisning.

        Det beror på en skønsmæssig vurdering, hvad der nærmere skal forstås ved ”nødvendige undervisningsmidler”. Almindelige lærebøger er omfattet af begrebet undervisningsmidler, mens modsat normale skriveredskaber og for eksempel almindeligt udstyr til idrætstimerne ikke anses for at være det.

        Er en undervisning baseret på anvendelse af for eksempel lommeregnere eller ordbøger, skal disse stilles gratis til rådighed. Ønsker eleverne at benytte egne ordbøger og lommeregnere, er det dog ikke nødvendigt, at folkeskolen samtidig stiller disse til rådighed.

        Der er heller ikke noget hinder for, at forældrene beslutter at betale for visse undervisningsmidler, som man efter aftale med den pågældende lærer finder ønskelige, og som man kan sige ligger ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde kravene i læseplanen. Det vil typisk gælde materialer til fremstilling af større arbejder i for eksempel sløjd, håndarbejde og lignende.

        Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at folkeskoleloven ikke indeholder hjemmel til, at en kommune eller en folkeskole kan kræve, at elever i folkeskolen medbringer egen computer til brug i undervisningen. Det betyder, at hvis undervisningen er baseret på brug af computer, skal folkeskolen stille computere gratis til rådighed i undervisningen for elever, der ikke ønsker at benytte egen computer.

        En skole må gerne opfordre eleverne til at medbringe deres egen computer. Der kan dog ikke være tale om mere end en opfordring. Det er kommunalbestyrelsens og den enkelte skoleleders ansvar, at det klart og tydeligt kommunikeres til forældrene, at det ikke er et krav, at eleverne medbringer egen computer, så de ikke føler sig forpligtet eller presset til at lade deres børn medbringe en computer.

        Instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden, og som hjemtages af eleverne til eget brug, skal ikke stilles gratis til rådighed.

      • Hvem skal erstatte skolebøger som en elev har mistet?

        Spørgsmålet om erstatning for bortkomne skolebøger skal løses efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt. Det betyder bl.a., at eleven må komme med en plausibel og overbevisende forklaring på at en bog er gået tabt på hændelig vis, hvis eleven skal kunne fritages for ansvar. Kommunerne vil i øvrigt i vidt omfang kunne rette erstatsningskravet mod elevens forældre. Det følger af lov om hæftelse for børns erstatningsansvar.

      • Hvilke udgifter skal kommunen dække i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

        Ekskursioner og lejrskoler
        Ekskursioner og lejrskoler er en del af undervisningen, og der er mødepligt for eleverne.

        Kommunen skal dække alle udgifter, som er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursionen eller lejrskolen. Hvis formålet med ekskursionen for eksempel kræver, at eleverne skal transporteres med bus eller tog, eller der skal betales entré til et museum, skal kommunen afholde udgiften hertil. I forbindelse med lejrskoler skal kommunen afholde alle udgifter til lærernes deltagelse, samt alle udgifterne til elevernes transport, ophold, entréudgifter og lignende.

        Skolerejser
        Skolerejser er ikke et led i den daglige undervisning, og det er frivilligt for eleverne at deltage.

        Kommunen har alene pligt til at dække alle udgifterne til lærernes deltagelse.

      • Hvor meget kan forældrene kræves at betale i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

        Ekskursioner
        Kommunalbestyrelsen kan kræve, at forældrene sørger for elevernes forplejning under ekskursionen. Forældrene må selv bestemme, om de vil give deres barn madpakke med. Skolen kan derfor kun kræve betaling af forældrene, hvis der er indgået aftale med forældrene herom.

        Lejrskoler og skolerejser
        Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. Et beløb i 2010 på cirka 70 kroner per dag synes ikke at være urimeligt.

        Forældrene må ikke afkræves et højere beløb til forplejningen end det, som udgiften hertil reelt udgør. Forskudsvis opkrævning inden rejsen må derfor ske på grundlag af et forsigtigt skøn.

      • Kan en skole pålægge forældre at betale for en ekskursion, lejrskole eller skolerejse?

        Udover en eventuel forplejning har forældrene ikke pligt til at bidrage økonomisk i forbindelse med deres børns deltagelse i en ekskursion, lejrskole eller skolerejse. Økonomiske bidrag udover forplejningen er frivillige.

      • Må elever og forældre indsamle midler til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser for eksempel via en klassekasse?

        Der er intet til hinder for, at forældrene via for eksempel en klassekasse kan bidrage frivilligt til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde. Det kan for eksempel være en is på ekskursionen, en teatertur i forbindelse med lejrskolen eller udgifter til elevernes deltagelse i en skolerejse.

      • Kan en skole nægte en elev at deltage i en ekskursion, lejrskole eller skolerejse, fordi forældrene ikke kan eller vil betale det, som skolen kræver?

        En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse i ekskursioner, lejrskoler eller skolerejser, fordi elevens forældre ikke har bidraget til udgifterne hertil. Det gælder både for betalingen for elevens forplejning og for medvirken til en eventuel frivillig fælles opsparing/indsamling.

        I tilfælde af forældrenes manglende betaling til forplejning kan betalingen opkræves efter de sædvanlige regler om inkasso.

      • Hvad er forskellen på ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

        Ekskursioner
        Dele af undervisningen kan organiseres som ekskursioner, der kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen.

        Da en ekskursion normalt vil være en del af den daglige undervisning, kan forberedelsen og opfølgningen foregå i undervisningstiden, og der er mødepligt for eleverne. For elever, der er mødt i skole, men som ikke deltager i ekskursionen, fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.

        Lejrskoler
        Lejrskoleophold er undervisning over flere skoledage med mindst én overnatning henlagt til en lokalitet uden for skolen. Lejrskoler har til formål at give eleverne lejlighed til på stedet at gøre erfaringer, som ikke kan gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, der har tilknytning til den daglige undervisning.

        Der er som udgangspunkt mødepligt for eleverne. For elever, der ikke deltager i lejrskolen fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.

        Skolerejser
        Skolerejser indebærer mindst én overnatning. I modsætning til lejrskoler er det væsentligste formål med en skolerejse ikke undervisning i et emne eller lignende som led i den daglige undervisning. Formålet er i højere grad at skabe et supplement af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den daglige undervisning. Det indebærer, at formålet med rejsen skal ligge inden for folkeskolelovens formål og rammer uden at være en integreret del af den klasse- eller holdbaserede undervisning.

        Det er frivilligt for eleverne at deltage, og elevernes deltagelse må ikke være en forudsætning for at kunne følge klassens eller holdets undervisning.

    • Frit skolevalg

      • Er man sikret optagelse på distriktsskolen?

        Ja. Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, er udgangspunktet, at et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig. Særlige behov for specialundervisning eller sprogstøtte kan dog begrunde, at barnet ikke optages i distriktsskolen. Derudover kan forældrene selv vælge en anden skole efter reglerne om frit skolevalg.

      • Hvilke muligheder giver det frie skolevalg?

        Kommunen har pligt til at stille vederlagsfri undervisning til rådighed i folkeskolen. Forældre til børn i den undervisningspligtige alder kan frit vælge et andet undervisningstilbud, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen kan for eksempel foregå på en friskole eller privat grundskole eller ved hjemmeundervisning.

        Inden for folkeskolen har forældre endvidere krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3.

        For elever med særlige behov, for eksempel for specialundervisning, sprogstøtte eller optagelse i modtagelsesklasse, er det endvidere en forudsætning, at den valgte skole har et relevant tilbud i forhold til barnets særlige behov, og at der er plads i tilbuddet på skolen.

        Vælger man en fri grundskole, optages eleverne som udgangspunkt efter kriterier fastsat af skolerne selv.

      • Hvad hvis der er flere ansøgere, som ikke bor i distriktet, end der er plads til på den ansøgte skole?

        Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvordan optagelsen skal foregå, når der er flere ansøgere end pladser inden for den skolekapacitet, kommunalbestyrelsen har fastsat for de enkelte skoler. Sådanne retningslinjer skal bygge på objektive kriterier som f.eks. afstands- og søskendekriterier mv. Ud fra retningslinjerne træffes der afgørelse om, i hvilken prioriteret rækkefølge eleverne optages på den ønskede skole.

      • Hvorfor kan valg af en anden skole end distriktsskolen afslås, når folkeskolelovens maksimum for antal elever i grundskolens klasser på 28 elever (folkeskolelovens § 17) endnu ikke er nået?

        Efter folkeskolelovens § 17 bestemmer kommunalbestyrelsen, hvor mange elever der kan optages i en klasse, indtil den lukkes for tilgang af elever fra andre distrikter i kommunen og fra andre kommuner. Ofte ligger grænsen på 24, 25 eller 26 elever. Når det kommunalt fastsatte klassemaksimum er nået, så afslås optagelse af elever via det frie skolevalg. Klassemaksimum kan være fastsat forskelligt fra skole til skole – og fra klassetrin til klassetrin på samme skole.

        Selv om klassemaksimum er nået, skal der dog fortsat optages elever, der flytter til det pågældende skoledistrikt. Tilflyttere til et skoledistrikt har således krav på optagelse i distriktsskolen.

      • Har specialundervisningselever krav på at blive gående på den skole, som de er optaget på?

        Specialundervisningselever har som udgangspunkt også ret til at blive gående i den skole, som de er optaget i. Eleven kan dog henvises til en anden skole, hvis det ved en pædagogisk-psykologisk vurdering viser sig, at elevens specialundervisningsbehov har ændret sig.

        En henvisning til specialundervisning er midlertidig, og elevens udvikling og behov for specialpædagogisk bistand følges og vurderes løbende. Mindst én gang om året tages der stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre. Beslutningen træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyn til elevens alder og modenhed.

        Folkeskolelovgivningen er ikke til hinder for, at bopælskommunen til enhver tid kan foretage en pædagogisk-psykologisk vurdering af, om en elevs specialundervisningsbehov har ændret sig i forhold til det tilbud, som eleven tidligere er visiteret til enten af bopælskommunen eller af skolekommunen. Bopælskommunens visitering vil herefter være bindende for skolekommune for så vidt angår tilbuddets karakter, og skolekommunen vil ikke kunne henvise eleven til et mere vidtgående tilbud end det tilbud, som bopælskommunen har visiteret eleven til. Hvis bopælskommunen vurderer, at det tilbud, som eleven er i gang med, er mere vidtgående, må forældrene enten benytte det tilbud, som bopælskommunen henviser til, eller vælge et andet tilbud, som ikke er mere vidtgående.

      • Hvilke valgmuligheder har forældre til en specialundervisningselev efter reglerne om frit skolevalg?

        Hvis forældrene ikke ønsker at benytte det specialundervisningstilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til, har forældrene mulighed for at vælge et specialundervisningstilbud i bopælskommunen eller i en anden kommune, som svarer til det tilbud, som bopælskommunen har henvist til.

        Forældrene kan ikke vælge et specialundervisningstilbud, som er mere vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Forældrene vil godt kunne vælge et specialundervisningstilbud, som er mindre vidtgående, end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Det er en forudsætning, at der er plads på den ønskede skole, og at den ønskede skole har et tilbud, som er relevant for den pågældende elev.

      • Hvornår skal en skoleleder underrette de sociale myndigheder i forbindelse med skoleskift?

        Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette den kommunale forvaltning, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter servicelovens regler. I forbindelse med skoleskift kan en skoleleder eksempelvis foretage en underretning, hvis han/hun vurderer, at skoleskiftet er i strid med barnets tarv. Det kan fx være i tilfælde af såkaldt skolezapperi, hvis eleven har skiftet skole så ofte, at det vurderes at kunne udgøre et problem for barnets trivsel. Der kan læses mere om offentligt ansattes underretningspligt i servicelovens § 153.

      • Kan beslutningen om suspension af det frie skolevalg delegeres til skolelederen?

        Ja. Stillingtagen vedrørende suspension af det frie skolevalg for konkrete klasser eller evt. klassetrin kan delegeres til skolelederen.

        Det er kommunalbestyrelsen, der kan beslutte, om der kan suspenderes fra det frie skolevalg i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil herefter kunne delegere stillingtagen vedrørende konkrete klasser eller evt. klassetrin til forvaltningen. I hvilke helt konkrete tilfælde og hvordan suspension nærmere skal finde sted, udmøntes herefter af forvaltningen.

        Det er de almindelige principper for delegation i den kommunale forvaltning, der gælder. Skolelederen refererer til kommunalbestyrelsen og indgår som udgangspunkt i den kommunale organisation på samme måde som andre kommunale ledere.

      • Kan der træffes beslutning om suspension af det frie skolevalg for en bestemt klasse på baggrund af en vurdering af den elev, som ønsker optagelse i klassen?

        Nej. Der kan alene ske suspension af det frie skolevalg for en konkret klasse eller en konkret klassetrin på baggrund af en vurdering af klassens sårbarhed og behov for beskyttelse.

        Der kan ikke ske afvisning af elever afhængig af den enkelte elevs forudsætninger eller lignende. Afvisning af en elev forudsætter, at der forinden er truffet beslutning om suspension for den pågældende klasse eller det pågældende klassetrin.

    • Juletraditioner

      • Er det i overensstemmelse med folkeskoleloven at lade jul og juletraditioner indgå i undervisningen eller skolens øvrige aktiviteter?

        Ja, det er det. Det fremgår blandt andet af folkeskolelovens formålsbestemmelse, at elevene skal ”gøres fortrolige med dansk kultur og historie”. Folkeskolelovens § 6 siger videre, at det centrale kundskabsområde (eller indholdsområde) i kristendomsundervisningen er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. Det er også en del af de bindende slutmål for faget kristendomskundskab, at eleverne sættes i stand til at forholde sig til, hvad kristendom er, og forholde sig til kristne grundbegreber.

        Oplysninger og viden om julen indgår derfor som en del af undervisningen i folkeskolen, og juletraditioner kan også indgå i skolens øvrige aktiviteter.

      • Hvad er skolens forpligtelser over for de elever, der ikke deltager i et julearrangement, for eksempel en julegudstjeneste?

        Hvis hele skolen deltager i et arrangement, eksempelvis en julegudstjeneste, uden for skolens område, er det op til skolen at sørge for betryggende tilsyn med de elever, der måtte blive hjemme på grund af fritagelse.

      • Hvem bestemmer, hvordan man holder juleafslutning?

        Ifølge folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen der fastsætter mål og rammer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40. Skolebestyrelsen fastsætter principper for forskellige dele af skolens virksomhed, herunder fællesarrangementer i skoletiden, jf. § 44. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse, jf. § 45.

        Inden for de rammer og principper, der er opstillet af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen, er det derfor skolelederen på den enkelte skole, der i samarbejde med skolens lærere og øvrige ansatte beslutter, om skolen skal holde en juleafslutning eller markere øvrige juletraditioner i eller uden for skoletiden. Skolen kan således beslutte, om en juleafslutning skal afholdes i en kirke eller andre steder.

      • Hvordan kan der være arrangementer med religiøst indhold i skolen, som for eksempel en julegudstjeneste, når folkeskolen ikke må være forkyndende?

        Den enkelte skole kan beslutte at gennemføre aktiviteter med et religiøst indhold som led i skolens undervisning, herunder fællesarrangementer, i det omfang aktiviteterne tilrettelægges på en måde, så de ikke har karakter af forkyndelse – og når der gives mulighed for fritagelse for at deltage i aktiviteten.

        Det centrale element i vurderingen af, om der er tale om en forkyndelse, er, om der er tale om en handling, der har til hensigt at påvirke eleverne i en religiøs retning. Når det skal afgøres, om en given aktivitet må betragtes som forkyndende, må der foretages en konkret vurdering af omstændighederne, herunder for eksempel den måde en aktivitet tilrettelægges på og om aktivitetens indhold sættes i kontekst. Det er i sidste ende altid skolelederens ansvar.

      • Hvornår kan elever fritages fra at deltage i folkeskolens juletraditioner?

        Elever fritages for deltagelse i undervisningen i kristendomskundskab, hvis forældremyndighedens indehaver erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning, jf. folkeskolelovens § 6. Baggrunden for fritagelsesadgangen er, at man ikke har ønsket, at børn skulle tvinges til at deltage i en undervisning og i aktiviteter, der ville stride mod barnets og forældrenes overbevisning. Dette gælder uanset, om der er tale om en religiøst motiveret overbevisning eller ej.

        Det er fast praksis, at elever kan fritages for aktiviteter, som ikke er en del af undervisningen i kristendomskundskab, men alligevel vurderes at stride mod elevens/forældrenes overbevisning. Det afgørende for, om eleven skal fritages, er, om der er tale om en aktivitet, der på grund af sit religiøse indhold eller karakter alligevel må antages at kunne stride mod elevens/forældrenes overbevisning i samme omfang som deltagelse i undervisning i kristendomskundskab.

        Spørgsmålet om fritagelse er derfor ikke aktuelt i situationer, hvor et arrangement ikke kan antages at have et religiøst indhold. Besøg i religiøse bygninger som f.eks. kirker giver fx ikke i sig selv en elev ret til at blive fritaget for deltagelse. På samme måde, som fællesarrangementer i form af besøg på museer og andre kulturinstitutioner kan bidrage til at give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med (dansk eller andre landes) kultur og historie, kan besøg i kirker være et led i den almindelige undervisning, som der ikke af religiøse årsager kan anmodes om fritagelse for. Det kan f.eks. være undervisning, der handler om kirkens arkitektur.

        Julearrangementer må antages ofte at have et religiøst indhold, men det må være op til en konkret vurdering af arrangementets indhold og karakter, om eleverne kan fritages herfra. Der skal foretages en samlet vurdering af arrangementet, dvs. summen af de enkelte elementer og den sammenhæng, de indgår i.

        Det skal dog altid være muligt at blive fritaget for at deltage i en juleafslutning i en kirke, uanset om der indgår en julegudstjeneste eller ej, hvis forældrene/eleven anmoder om det.

        Fritagelse for deltagelse i arrangementer med et religiøst indhold skal være fuldstændig. Det vil sige, at elever skal have mulighed for helt at undlade at være til stede ved det arrangement, hvori den aktivitet, der gives fritagelse for, indgår. Det er således ikke nok, at elever tilbydes at nøjes med passivt at overvære arrangementet, eksempelvis ved i forbindelse med en julegudstjeneste at kunne undlade at synge med på salmer, rejse sig op og undlade at deltage i en evt. fremsigelse af fadervor.

      • Kan der afholdes en juleafslutning i en kirke, og kan der indgå en julegudstjeneste og evt. fremsigelse af fadervor i arrangementet?

        Det fremgår af folkeskolens formålsparagraf, at folkeskolen, i samarbejde med forældrene, skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie. Det gælder også den kristne kultur og de kristne skikke.

        Det er op til den enkelte folkeskole, hvordan man forvalter skolens juletraditioner og folkeskoleloven er ikke til hinder for, at der kan afholdes juleafslutning i en kirke, eller at en julegudstjeneste kan indgå heri. Det er heller ikke i modstrid med folkeskoleloven, hvis fremsigelse af fadervor indgår i gudstjenesten. Julegudstjenesten er dog ikke en obligatorisk del af undervisningen.

    • Klassestørrelse

      • Hvor mange elever må der maksimalt være i en klasse?

        Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at give skolerne nogle økonomiske og pædagogiske rammer, som sætter skoler i stand til at leve op til folkeskolens formål og i det hele sikre, at kvaliteten af undervisningen er i overensstemmelse med Fælles Mål mv. Inden for denne ramme, er det den enkelte kommune, der beslutter, hvor mange elever der skal være i hver klasse i kommunen.

        Folkeskoleloven indeholder i en begrænsning for kommunernes frihed med hensyn til klassestørrelse. Efter folkeskolelovens § 17 må elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.

        Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. Det betyder, at en elev, der optages i løbet af skoleåret i en klasse, der allerede har 28 elever, ikke nødvendiggør oprettelse af en ny klasse.

    • Konfirmationsforberedelse

      • Hvornår på dagen kan konfirmationsforberedelsen placeres?

        Timetalsrammerne giver gode muligheder for, at man lokalt kan finde en løsning, som tager hensyn til både præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse, skolernes tilrettelæggelse af undervisningen og de unges valg af konfirmationsforberedelse. Konfirmationsforberedelsen skal så vidt muligt placeres inden for rammen af normal skoletid, dvs. typisk i tidsrummet mellem ca. kl. 8 og 16. Det er ikke en absolut regel, og derfor kan tiden for konfirmationsforberedelse i et vist omfang godt placeres lidt senere end til kl. 16. Kommunalbestyrelsen vil dog under alle omstændigheder ikke kunne henvise konfirmationsforberedelse til om aftenen eller til andre ugedage, end hvor almindelig undervisning finder sted.

      • Kan konfirmationsforberedelse indgå i den understøttende undervisning eller erstatte nogle timer af den understøttende undervisning?

        Nej, konfirmationsforberedelsen er ikke en del af undervisningen i folkeskolen og indgår hverken i minimumstimetal eller vejledende undervisningstimetal. Konfirmationsforberedelse kan heller ikke indgå i den nye tid til understøttende undervisning.

      • Hvilke konsekvenser har folkeskolereformen for konfirmationsforberedelsen?

        Folkeskolereformen berører ikke folkeskolelovens § 53 om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen, hvorefter der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning. Den omstændighed, at folkeskolereformen har medført en længere skoledag, medfører, at rammen for skolernes planlægning af undervisningen er ændret. Kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen må derfor ved de lokale forhandlinger om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen tage udgangspunkt i denne nye ramme, som medfører skærpede krav til planlægningen af skolernes undervisning.

      • Er konfirmationsforberedelsen en del af undervisningen i folkeskolen?

        Nej, konfirmationsforberedelsen er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i skoletiden eller skolens tilbud i øvrigt. Bestemmelsen i folkeskolelovens § 53 fortæller alene, at der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning af skoletiden, og at kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen er forpligtede til at forhandle om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen.

      • Findes der nærmere regler eller en vejledning om fastsættelse af tiden for konfirmationsforberedelsen?

        Bestemmelsen om planlægning af tiden for konfirmationsforberedelse er udtrykkelig fastsat i folkeskolelovens § 53. Bestemmelsen regulerer udtømmende de regler, der gælder for folkeskolen i forhold til placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen. Bestemmelsen i folkeskolelovens § 53 fortæller alene, at der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning af skoletiden, og at kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen er forpligtede til at forhandle om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen.

      • Kan præsterne selv bestemme, hvornår konfirmationsforberedelse skal finde sted, hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunen og præsterne?

        Det er kommunalbestyrelsen, der ved uenighed har kompetencen til at beslutte, hvornår tiden for konfirmationsforberedelsen skal placeres. Men kommunalbestyrelsen og præsterne er forpligtede til at forhandle om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen. Det fremgår af folkeskolelovens § 53, stk. 1.

        Tidspunktet for konfirmationsforberedelsen fastsættes således efter forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. På baggrund heraf skal der foretages en afvejning af hensyn mellem præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse og tilrettelæggelsen af undervisningen i skolerne.

        Hvis der er uenighed mellem parterne, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen. Forinden skal kommunalbestyrelsen have forsøgt at opnå enighed med de berørte menighedsråd.

      • Hvem forhandler om placeringen af konfirmationsforberedelsen?

        Præsterne i kommunen kan beslutte at delegere forhandlingskompetencen til en bestemt præst, herunder at lade sig repræsentere af provsten, således at denne står for forhandlingen med kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har ligeledes mulighed for at delegere forhandlingskompetencen til skoleforvaltningen eller en bestemt skoleleder.

      • Kan konfirmationsforberedelsen foregå uden for skoletiden – for eksempel om aftenen eller på skolefridage?

        Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der afsættes den nødvendige tid til konfirmationsforberedelse inden for rammen af normal skoletid. Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Det følger af folkeskolelovens § 53, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal således sikre den nødvendige tid til konfirmationsforberedelsen, og det skal så vidt muligt ske inden for rammerne af, hvad der svarer til normal skoletid, det vil sige typisk i et tidsrum svarende til mellem ca. kl. 8 og 16.

        Folkeskoleloven er ikke til hinder for, at præsterne selv vælger at gennemføre (dele af) konfirmationsforberedelsen om aftenen eller i weekenden.

      • Medfører det forhold, at eleverne ikke har kristendomskundskab på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen er placeret, at de har færre undervisningstimer på dette klassetrin?

        Nej. Der er fastsat et samlet minimumstimetal for undervisningen i fagene for hvert klassetrin. Det årlige samlede minimumstimetal for undervisning i fagene er på både på 7. og 8. klassetrin 960 klokketimer (fra den 1. august 2014). Det følger således ikke af timetalsreglerne, at den særlige bestemmelse for faget kristendomskundskab medfører, at eleverne har færre undervisningstimer i fagene samlet set på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen er placeret.

        Der henvises til folkeskolelovens § 16 og lovens bilag 1.

      • Hvad er timetalsrammen for den lokale forhandling om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen?

        Konfirmanderne forberedes til konfirmation i to ugentlige lektioner i det skoleår, i hvilket der om foråret afholdes konfirmation. Hvor der tillige afholdes konfirmation om efteråret, bør desuden nogle lektioner henlægges til tiden lige forud herfor. Forberedelsen, der afsluttes umiddelbart forud for konfirmationen, skal omfatte mindst 48 lektioner og så vidt muligt 56 lektioner (jf. kgl. anordning nr. 744 af 2. december 1989 om konfirmation).

        Kommunalbestyrelsen i skolekommunen bestemmer, hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af skoleåret og disses placering i løbet af skoleåret. Ligeledes bestemmer kommunalbestyrelsen længden af den enkelte skoledag. Folkeskolereformen indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge undervisningstiden på både 7. og 8. klassetrin, så den samlede undervisningstid i løbet af et skoleår har en samlet varighed af 1.400 klokketimer (fra den 1. august 2014).

        Med et typisk skoleår på ca. 40 uger svarer dette omregnet til gennemsnitligt 35 ugentlige klokketimer eller 7 klokketimer om dagen. Men der er tale om en årsnorm, og der er således ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen giver mulighed for efter lokale ønsker og behov at tilrettelægge undervisningstiden for eleverne på 7. (eller 8.) klassetrin, så længden af skoledagen varierer fra dag til dag og/eller fra uge til uge.

        Undervisningstiden kan derfor tilrettelægges meget fleksibelt og i perioder være kortere eller længere alt efter lokale behov og ønsker. Sådanne lokale ønsker og behov kan være fx hensynet til placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen på 7. (eller 8.) klassetrin.

        Hensynet til placeringen af tiden for konfirmationsforberedelse kan således fx betyde, at skolerne i de uger af skoleåret, hvor eleverne har konfirmationsforberedelse, tilrettelægger med en kortere undervisningstid end 35 klokketimer om ugen på 7. (eller 8.) klassetrin, så tiden for konfirmationsforberedelsen så vidt muligt bedre kan indplaceres inden for, hvad der svarer til normal skoletid, dvs. typisk i tidsrummet mellem ca. kl. 8 og 16. Der er på den anden side set heller ikke noget krav om, at konfirmationsforberedelsen skal omfatte to sammenhængende lektioner om ugen, så det er også en mulighed, at tiden for konfirmationsforberedelsens placering varierer fra uge til uge.

        Timetalsrammerne giver således gode muligheder for, at man lokalt kan finde en løsning, som tager hensyn til både præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse, skolernes tilrettelæggelse af undervisningen og de unges valg af konfirmationsforberedelse.

    • Kvalitetstilsyn

      • Hvad er kvalitetstilsynet?

        Børne- og undervisningsministeren skal løbende følge og vurdere udviklingen af kvaliteten i folkeskolen. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bistår ministeren med varetagelsen af denne opgave ved at gennmføre det såkaldte kvalitetstilsyn.Ved kvalitetstilsynet undersøger styrelsen ved hjælp af forskellige metoder, om der er skoler, der gennem en længere periode er lavt præsterende.

      • Hvad sker der, hvis kommunen konstaterer, at kvaliteten ikke er tilfredsstillende på en eller flere skoler i kommunen?

        Kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere over for tegn på vedvarende dårlig kvalitet på kommunens skoler.

        Hvis kommunen konstaterer, at kvaliteten er utilfredsstillende på en eller flere af kommunens folkeskoler, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan.

        Kommunalbestyrelsen bestemmer selv handlingsplanens form og indhold. Handlingsplanen kan eksempelvis indeholde en beskrivelse af de forhold, der ikke har været tilfredsstillende, de tiltag, som skal iværksættes for at genoprette kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene samt en tidsplan for genopretningen.

      • Hvad sker der, hvis Kvalitets- ogTilsynsstyrelsen konstaterer, at kvaliteten på en skole ikke er tilfredstillende?

        Konstaterer Kvalitets- ogTilsynsstyrelsen i forbindelse med kvalitetstilsynet, at en eller flere skoler i en kommune har en vedvarende dårlig kvalitet, vil styrelsen indlede en dialog med den pågældende kommune. Dialogen har til formål at afdække, om kommunen har iværksat initiativer til forbedring af de faglige resultater.

        Hvis kommunalbestyrelsen ikke selv tager de nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring, kan børne- og undervisningsministeren pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handleplan for en eller flere af kommunens skoler. I så fald fastsætter børne- og undervisningsministeren en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen, som skal indsendes til ministeren.

    • Lektiehjælp og faglig fordybelse

      • Hvad skal eleverne lave i tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse?

        I tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse har skolen pligt til at tilbyde faglig støtte, som skal give eleverne bedre mulighed for at få et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Det betyder, at eleverne skal tilbydes hjælp til deres lektier af en kvalificeret voksen. Har eleverne ikke lektier for, skal skolerne tilbyde faglig fordybelse på områder, hvor det findes hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte elevs læringsmål. Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter.

      • Kan frivillige varetage lektiehjælp og faglig fordybelse?

        Da lektiehjælp og faglig fordybelse skal placeres inden for den samlede undervisningstid i tiden til understøttende undervisning, er det de almindelige kvalifikationskrav for det undervisende personale i folkeskolen, som gælder. Lektiehjælpen skal derfor som al anden undervisning i folkeskolen varetages af det undervisende personale på skolen, som er lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer.

        Frivillige kan alene i begrænset omfang varetage undervisning i folkeskolen, herunder lektiehjælp, som led i samarbejder med lokalsamfundets kultur- og foreningsliv, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5. Andre frivillige kan kun indgå i undervisningen som led i almindelig gæstelærerordning. Gæstelærere kan ikke selvstændigt varetage hele eller dele af undervisningen.

      • Kan lektiehjælp og faglig fordybelse foregå i fritidshjemmet?

        Der er ikke noget i vejen for, at lektiehjælp og faglig fordybelse rent fysisk placeres i fritidshjem, SFO eller klub, men der er fortsat tale om undervisning i folkeskolen. Det betyder, at lektiehjælpen skal varetages af undervisende personale, herunder også pædagogisk personale, der er ansat på skolen, at lektiehjælpen finder sted under skolelederens ansvar og at lektiehjælpen bidrager til opfyldelsen af folkeskolens mål for fag og emner.

      • I hvor lang tid skal eleverne have lektiehjælp og faglig fordybelse?

        Lektiehjælp skal gives inden for den samlede undervisningstid i gennemsnitligt to timer om ugen i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, tre timer på 4.-6. klassetrin og to timer på 7.-9. klassetrin. Den samlede undervisningstid er i gennemsnit 30 timer om ugen i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 33 timer på 4.-6. klassetrin og 35 timer på 7.-9. klassetrin, hvis der regnes med et skoleår på 40 uger. Dermed er den obligatoriske del af elevernes undervisningstid henholdsvis 28, 30 og 33 timer om ugen i gennemsnit. De nævnte timetal opgøres i klokketimer og er inklusiv pauser.

      • Er lektiehjælp og faglig fordybelse frivillig?

        Ja. Det er frivillig for eleverne at deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse indtil næste folketingsvalg, men det er obligatorisk for skolerne at tilbyde det. Herefter bliver lektiehjælp og faglig fordybelse obligatorisk for eleverne. Lektiehjælp og faglig fordybelse vil dermed i højere grad kunne indgå som en integreret del af den øvrige undervisning, og skolerne får større frihed til at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale ønsker og behov.

        Som det allerede gælder for de elever, der i dag deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse, skal der efter valget tilbydes alle elever, der ikke har lektier for, andre former for faglig fordybelse.

      • Når lektiehjælp og faglig fordybelse er frivillig, skal der så ske til- eller framelding?

        Forældrene har mulighed for at til- eller fravælge lektiehjælpstilbuddet for deres barn på daglig basis uden forudgående advisering. Det er en lokal beslutning at finde en hensigtsmæssig måde at organisere og tilrettelægge tilbuddet på. Det vil fx kunne ske ved at anmode forældrene om en vejledende til- eller framelding. Derudover vil det for elever i indskolingen normalt være hensigtsmæssigt at etablere en ordning med "kontrolleret fremmøde". Med en sådan ordning må eleverne kun forlade skolens område efter nærmere aftale mellem skolen/skolefritidsordningen og forældrene – sådan som det allerede kendes i dag i forhold til fremmøde i skolefritidsordningen for elever i indskolingen.

      • Kan lektiehjælp og faglig fordybelse placeres midt på skoledagen?

        Nej. Da lektiehjælpen er frivillig, skal den placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at det obligatoriske timetal for eleverne reduceres med henholdsvis to, tre og to timer om ugen i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, hvis tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse fravælges.

      • Hvad skal eleverne, der ikke deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse?

        Hvis forældrene fravælger tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse, vil det medføre en kortere skoledag for deres barn. Kommunen skal i givet fald tilbyde plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant alderssvarende fritidstilbud i de timer, hvor lektiehjælp og faglig fordybelse pågår. Forpligtelsen vedrører alene de børn, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet. Der kan ikke opkræves særskilt betaling fra forældrene for den ekstra tid, hvori deres barn måtte have behov for yderligere pasning i det fritidstilbud, de benytter, fordi skoledagen afkortes.

      • Hvilket tilbud skal kommunen stille til rådighed for de elever, der ikke deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse?

        Der stilles ikke et krav til kommunerne om, at de stiller en række forskellige fritids- og klubtilbud til rådighed i kommunen. Dermed kan det tilbud, som kommunen giver, være ét samlet SFO-, fritids- eller klubtilbud, som forældrene så kan vælge til eller fra. Der er således ikke noget krav om, at der skal stilles et særskilt tilbud til rådighed for elever i de 2-3 timer om ugen, som lektiehjælpen foregår i. Det afhænger således udelukkende af serviceniveauet i kommunen, om kommunen vil stille et særskilt fritidstilbud til rådighed alene i den tid, som lektiehjælpen pågår i. Det har alene været hensigten at stille krav om, at de fritidstilbud, som eleverne alligevel benytter sig af, skal stilles til rådighed i yderligere 2-3 timer om ugen, for de elever, der ikke deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse.

      • Kan de elever, der ikke deltager i lektiehjælpen, blive passet ved, at der føres tilsyn med dem fx på skolens bibliotek?

        Nej. De elever, der ikke deltager i lektiehjælpen, skal tilbydes et relevant alderssvarende fritidstilbud. Et fritidstilbud skal indeholde pædagogiske aktiviteter for børnene, hvorfor det er andet og mere end tilsyn.

      • Skal der også stilles fritids- eller klubtilbud til rådighed for elever på 4.-6. klassetrin, der ikke deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse?

        Der er ikke fastsat krav til åbningstider for fritids- og klubtilbud. Det har forud for folkeskolereformen normalt haft den praktiske betydning lokalt, at der stilles et fritidstilbud til rådighed i enten klub eller SFO2 i umiddelbar forlængelse af skoledagen for elever i 4.-6. klasse.

        Det er på den baggrund Undervisningsministeriets opfattelse, at der fortsat skal stilles klubtilbud, SFO2 eller et tilsvarende tilbud til rådighed umiddelbart efter skoletid for elever på 4.-6. klassetrin. Det betyder også, at der skal stilles et tilbud til rådighed i tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse for elever på disse klassetrin, hvis de ikke deltager heri.

      • Gælder kommunens befordringsforpligtelse både når eleverne deltager i lektiehjælpen og når de ikke deltager?

        Ja. Kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse vil både gælde for de elever, som benytter sig af den frivillige lektiehjælp og faglige fordybelse og for de elever, som vælger tilbuddet fra.

        Kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at sørge for befordring efter de gældende regler om befordring i folkeskolelovens § 26. Heraf følger, at kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skole og hjem afhængig af elevernes klassetrin, afstand til skole og skolevejens trafikfarlighed. Ventetiden på skolen i forbindelse med en af kommunalbestyrelsen etableret befordringsordning må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen. Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge skoleskemaerne og befordringsordningerne i overensstemmelse med ovenstående efter lokale ønsker og behov.

      • Hvilke regler for lektiehjælp og faglig fordybelse gælder efter næste folketingsvalg?

        Kravene til organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse ophæves efter det næste folketingsvalg. Det vil herefter heller ikke længere være frivilligt for eleverne at deltage heri. Dermed bliver skoleugen på gennemsnitligt 30 timer i indskolingen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen.

        Lektiehjælp og faglig fordybelse vil i højere grad kunne indgå som en integreret del af den øvrige undervisning, og skolerne får større frihed til at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale ønsker og behov.

        Som det allerede gælder for de elever, der i dag deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse, skal der efter valget tilbydes alle elever, der ikke har lektier for, andre former for faglig fordybelse.

    • Nationale test

      • Bliver de nationale test brugt til at sammenligne landets skoler?

        Nej, det er ikke muligt at sammenligne resultaterne for de enkelte skoler. Det er besluttet ved lov, at resultaterne er fortrolige og ikke må offentliggøres. Der offentliggøres kun et gennemsnit for hele landet, og hver enkelt skole får derudover kun kendskab til resultatet for sin egen skole. På den måde kan skolen sammenligne sig med landsgennemsnittet og vurdere, om skolen klarer sig godt eller skidt i de enkelte fag. Kommunerne får desuden en oversigt over resultaterne for kommunens skoler. Kommunerne skal bruge oversigten til at vurdere, om der er behov for at styrke indsatsen på bestemte skoler.

      • Er det tilladt at bruge lommeregner?

        Lommeregner kan benyttes ved alle opgaver i de nationale test med undtagelse af de opgaver, hvor der er et billede af en lommeregner med et kryds henover. Nogle opgaver forudsætter, at man bruger en lommeregner. I de tilfælde er der et billede af en lommeregner på skærmen.

      • Er det tilladt at bruge oplæsningsprogram?

        Ja, men det er lærerens afgørelse. Undtagelsen er, at elever med særlige behov, der anvender oplæsningsprogram i den daglige undervisning, også skal have adgang hertil under testen. Opgaverne er i videst muligt omfang forberedt på oplæsningsprogrammer. Nogle opgaver kan dog ikke oplæses, for eksempel de opgaver, hvor eleven skal flytte rundt med grafikelementer med musen, eller hvor der er tekst inde i en grafik.

      • Har eleven mulighed for at gennemgå sine besvarelser sammen med læreren?

        Nej, testopgaverne er fortrolige, og testene skal kunne bruges flere gange af hver elev. Lærerne skal formidle testresultatet mundtligt. I samtalen vil lærer og elev dermed få mulighed for at opstille læringsmål for eleven og på den måde bruge testresultatet fremadrettet.

      • Har skolelederen adgang til resultater for hver enkelt elev?

        Skolelederen får i sin resultatvisning testresultater for hver elev, men kan som udgangspunkt ikke se de samme detaljerede oplysninger om opgavebesvarelserne, som læreren får adgang til. Er der behov for det, kan skolelederen få adgang til enkelte elevers detaljerede resultater.

      • Hvad betyder det, at testene er adaptive?

        De nationale test er adaptive, det vil sige, at de løbende tilpasser sig den enkelte elev under testforløbet. Hvis eleven svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver spørgsmålene sværere. Svarer eleven forkert, bliver spørgsmålene lettere.

      • Hvad er den nationale præstationsprofil?

        Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen samlet set har klaret de ti obligatoriske nationale test. Man kan bruge den nationale præstationsprofil til at sammenligne sit eget, sit barns eller sin klasses testresultater med hele landet. Desuden kan præstationsprofilen bruges til at følge landets faglige udvikling over tid, inden for de områder testene tester.

      • Hvad sker der med testresultatet ved skoleskift?

        Hvis en elev skifter folkeskole, overføres elevens testresultater til den nye skole. Hvis en elev skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, er det kun resultaterne fra de frivillige test, der overføres.

      • Hvilke hjælpemidler må bruges?

        Det er læreren, som afgør, hvilke hjælpemidler der må anvendes i de nationale test. I brugervejledningen til de nationale test er det anført, hvilke hjælpemidler eleverne som udgangspunkt bør have adgang til. Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse og tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber skal tilbydes de samme hjælpemidler, som de på grund af deres specifikke vanskeligheder anvender i den daglige undervisning, i det fag der testes i.

      • Hvilke oplysninger har kommunen adgang til?

        Den kommunale forvaltning har for de obligatoriske test adgang til kommunens samlede resultater opgjort på profilområder samt skolernes gennemsnitsresultater. Kommunen har som udgangspunkt ikke adgang til klasseresultater eller en oversigt over de enkelte elevers testresultater.

      • Hvordan beregnes den socioøkonomiske reference?

        Mange undersøgelser viser, at elevernes faglige niveau ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitsresultater i test og prøver end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor være en hjælp i vurderingen af en skoles testresultater.

        Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede testresultater.

        Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår nogle udvalgte faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har indflydelse på.
        Det er skolelederen og den kommunale repræsentant, der via deres personlige UNI-login har adgang til den socioøkonomiske reference. Oplysninger om den socioøkonomiske reference er fortrolige som andre resultater fra de nationale test.

      • Hvordan får forældrene testresultaterne?

        Forældrene får fra skolen en skriftlig tilbagemelding på deres barns testresultater. Den skriftlige tilbagemelding indeholder en beskrivelse af, hvordan eleven har klaret testen som helhed og i de enkelte områder af testen – for eksempel tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. Lærerne skal desuden lave en elevplan, som fortæller, hvordan der bliver fulgt op på testresultaterne og de andre former for evaluering, som lærerne laver. Elevplanen bliver udleveret til forældrene.

        Testresultatet kan enten sendes som brev eller elektronisk via ForældreIntra. Hvis sidstnævnte metode anvendes, skal man være opmærksom på, at den computer, der benyttes, er sikker nok.

        Sådan kan testresultater sendes via ForældreIntra

        For at sende resultatet kræves det, at skolen først gemmer resultatet lokalt på en computer. Resultatet skal kunne gemmes i en mappe på computeren, som kun den enkelte lærer, der skal bruge resultatet, har adgang til. Derefter kan læreren vedhæfte resultatet i SkoleIntra.

        Filen med resultatet må kun opbevares på computeren i det tidsrum den bruges, herefter skal den slettes fra computeren. Det betyder, at man bør slette filen fra computeren, når den er sendt til forældrene via ForældreIntra. Det skyldes persondatalovens regler om, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares i et længere tidsrum end nødvendigt. Opbevaring af testresultaterne på en computer eller i SkoleIntra er en behandling af personoplysninger omfattet af persondataloven.

        Sikkerhedskravene til skolernes computere omfatter også autorisation og adgangskontrol, kontrol med afviste adgangsforsøg samt logning. Det er den enkelte skole, der er ansvarlig for, at sikkerheden lever op til reglerne i Sikkerhedsbekendtgørelsen. Skolens IT-ansvarlige kan henvende sig til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens Evaluerings- og prøvekontor, hvis der er konkrete spørgsmål til skolens IT-sikkerhed i forbindelse med test.

        Læs sikkerhedsbekendtgørelsen (BEK nr 528 af 15/06/2000)

        Læs persondataloven (LOV nr 429 af 31/05/2000 Lov om behandling af personoplysninger)

      • Hvordan får skolebestyrelsen testresultaterne?

        Skolebestyrelsen kan via skolelederen blive orienteret om testresultaterne med henblik på, at skolebestyrelsen kan udøve sit tilsyn med skolen. Skolebestyrelsen har ikke selv elektronisk adgang til testresultaterne og kan kun få udleveret oplysninger på klasseniveau gennem skolelederen.

      • Hvordan kan skolelederen bruge testresultaterne?

        Ledelsen kan bruge de nationale test til at få overblik over skolens og klassernes faglige niveau
        på de områder, der indgår i testen. Desuden viser testsystemet en oversigt over, hvor mange elever
        der har gennemført en test eller er fritaget. Herudover kan lederen bruge testresultaterne

        • som grundlag for pædagogisk sparring med lærerne om undervisningen
        • som grundlag for feedback til læreren om elevernes resultater
        • som grundlag for observation af undervisning i klasseværelserne
        • til udvikling af skolens pædagogiske og faglige mål
        • som grundlag for samtaler med forældre.

        Tabellen over resultaterne for en klasses elever kan være udgangspunkt for dialog mellem skoleleder og lærer, fordi begge har adgang til den samme resultatvisning. Hvis der er resultater, der ikke er som forventet, kan lederen gå i dialog med læreren om hans eller hendes egne forventninger til resultaterne – og eventuelt drøfte en passende indsats og opfølgning.

        De gennemsnitlige resultater for elever og klasser kan bruges i ledelsens interne evaluering af skolens undervisning. Herudover kan resultaterne også indgå i dialogen med skolens bestyrelse og kommunen om skolens faglige mål.

      • Kan en elev fritages for test?

        De nationale test er obligatoriske i folkeskolen. Da testene tilpasser sig elevens niveau undervejs, og eleven må anvende alle de hjælpemidler, som anvendes i dagligdagen, vil det kun undtagelsesvist være nødvendigt at skulle fritage en elev fra at deltage i en test. Der er kun mulighed for fritagelse, hvis skolen vurderer, at eleven ikke kan gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. Det forudsætter dog, at forældrene og eleven er enige med skolen i, at eleven skal fritages. Elevens synspunkter skal tillægges vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Der skal fastlægges metoder til evaluering, der træder i stedet for de nationale test.

        De nærmere regler er beskrevet i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om test. Testene gennemføres så fleksibelt, at hvis en elev ikke kan være til stede den dag, hvor resten af klassen skal gennemføre testen, kan eleven gennemføre testen, når eleven er tilbage igen. Hvis en elev skal fritages fra en test, skal det markeres i testsystemet med begrundelse.

      • Kan kommunale læsekonsulenter, pædagogiske konsulenter eller læsevejledere få adgang til klasse- og elevresultater?

        Som udgangspunkt må dem, der har brug for viden om testresultater i en professionel sammenhæng, få adgang til resultaterne. Det er skolelederen, som foretager vurderingen i hvert enkelt tilfælde, og adgangen til testresultaterne sker på skolelederens ansvar. Hvis lærerne på skolen anvender ekstern faglige ekspertise (for eksempel kommunale læsekonsulenter, pædagogiske konsulenter eller læsevejledere) til vejledning i fortolkning og opfølgning på testresultater, vil det normalt være et tilfælde, hvor skolelederen kan give adgang til de relevante elev- og klasseresultater.

        Som systemet er indrettet, skal den pågældende eksterne ressourceperson være importeret som lærer på skolen, for at det virker. Den nemmeste måde er derfor at indskrive brugeren i skolens administrative system. Hvis metoden med at indskrive brugeren i skolens administrative system ikke kan bruges, så kan skolen importere skolekonsulenterne i et separat regneark.

        Spørgsmål vedrørende UNI-Login til skolekonsulenter m.v. kan stilles til UNI-C Administrationssupport på tlf. 35 87 85 50 eller på mail admsupporten@uni-c.dk.

      • Kan man booke en ny tid, hvis en elev for eksempel er syg?

        Ja, hvis en eller flere elever er syge eller af en anden grund ikke kan deltage i en planlagt test, skal man booke en ny tid til dem. Det samme gælder, hvis læreren er syg, og man af den grund må aflyse hele testen. Der kan bookes nye tider inden for testperioden, og der er desuden en ekstra testperiode, som kan bruges til de elever, der var syge i den obligatoriske testperiode.

      • Kan man få opgaverne at se?

        Der findes for hver test en demoudgave, som med fordel kan præsenteres for eleverne forud for en test, så de kan se, hvordan de forskellige opgavetyper ser ud. Demotestene er ikke adaptive. Opgaverne i de rigtige test er fortrolige, da de skal kunne genbruges fra år til år. Der vil derfor ikke være mulighed for at få opgaverne udleveret.

      • Kan resultaterne fra de frivillige test sammenlignes med resultaterne fra de obligatoriske test?

        Resultaterne fra de frivillige og obligatoriske test kan sammenlignes, da testene er de samme. Dette giver skolerne mulighed for at følge elevernes udvikling over tid inden for de områder af faget, der testes i.

      • Må læreren have et print af den skriftlige tilbagemelding til forældrene liggende?

        Hvis læreren udskriver en kopi til eget brug, skal den opbevares således, at princippet om fortrolighed kan opretholdes.

      • Skal PPR inddrages ved fritagelse?

        Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Skolens leder skal i den forbindelse sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.

      • Hvornår kan man anvende testene på frivillig basis?

        De nationale test kan bruges på frivillig basis i særligt tilrettelagte perioder, typisk om efteråret. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastlægger, i hvilke perioder af skoleåret de kan anvendes.

      • Hvem kan anvende testene på frivillig basis i løbet af elevernes skoletid?

        Alle folkeskoler, specialskoler, frie grundskoler, efterskoler mv. kan tage de nationale test på frivillig basis.

      • Er de frivillige test de samme som de obligatoriske?

        De frivillige test er præcis de samme test som de obligatoriske. Derfor kan de frivillige test blandt andet bruges til, at eleverne lærer testsystemet at kende inden de obligatoriske test.

      • På hvilke klassetrin kan de frivillige test anvendes?

        En frivillig test kan gennemføres på det klassetrin, den er målrettet mod, men også på klassetrinnet over og under. For eksempel kan en test, der er målrettet mod 8. klasse, anvendes frivilligt på 7., 8. og 9. klassetrin.

      • Hvor mange gange kan man bruge en test på frivillig basis?

        Folkeskolerne, for hvem deltagelse i de nationale test ifølge folkeskoleloven er obligatorisk, kan om efteråret lade eleverne tage en given test yderligere to gange på frivillig basis. Hver elev kan maksimalt tage hver af de 12 nationale test tre gange i løbet af sin skoletid - en gang obligatorisk og to gange på frivillig basis. I testsystemet kaldes de to frivillige testmuligheder for F1 og F2. Folkeskoler kan benytte testene i dansk som andetsprog op til tre gange på frivillig basis.

        De frie grundskoler, for hvem deltagelse i de nationale test ikke er obligatorisk, kan om efteråret tage testene på frivillig basis op til tre gange. Hver elev kan maksimalt tage hver af de 12 nationale test tre gange i løbet af sin skoletid på frivillig basis. I testsystemet kaldes de tre frivillige testmuligheder for F1, F2 og F3.

      • Hvornår får man resultaterne fra de frivillige test?

        Resultaterne fra de frivillige test kan ligesom de obligatoriske test ses dagen efter, eleverne har taget en test.

      • Skal man give forældrene en skriftlig tilbagemelding på de frivillige test?

        Skolerne kan selv vælge, om de ønsker at give forældrene en skriftlig tilbagemelding på de frivillige test – modsat de obligatoriske test, hvor forældrene skal underrettes skriftligt om deres barns testresultater.

    • Orientering om barnet til forældre uden forældremyndighed

      • Har en forælder uden forældremyndighed ret til at blive orienteret om sociale aktiviteter på barnets skole eller i barnets daginstitution?

        Forældre uden forældremyndighed har ikke ret til at få orientering om eller adgang til at deltage i generelle sociale aktiviteter i barnets skole eller institution.

        En orientering om og deltagelse i aktiviteterne kan alene ske efter aftale med den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, og som vil være nærmest til at orientere den anden forælder om eventuelle arrangementer.

        Du kan læse bestemmelserne i forældreansvarslovens § 23.

        Forældreansvarsloven hører under Social- og Integrationsministeriet.

      • Må en skole eller daginstitution orientere om et barns forhold til forældre uden forældremyndighed?

        En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til - efter anmodning - at få orientering om barnets forhold fra skoler og daginstitutioner. Denne forælder har også ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler eller i daginstitutioner.

        Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.

        Efter bestemmelsen har en myndighed m.v. alene pligt til at videregive oplysninger om barnet, hvis der foreligger en individuel og konkret anmodning om orientering fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.

        Der skal således ikke ske løbende orientering, og en stående anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes.

        Den enkelte skole eller daginstitution beslutter selv, hvordan oplysningerne praktisk videregives. Det er både muligt at orientere forælderen mundtligt eller skriftligt.

        Skoler m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det vurderes at være til skade for barnet.

        Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde - efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller fra skolen eller daginstitutionen - fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter.

        Du kan læse bestemmelserne i forældreansvarslovens § 23

        Forældreansvarsloven hører under Social- og Integrationsministeriet.

    • Overdragelse af elevplaner ved skoleskift

      • Kan elevplanen fra den gamle skole overdrages uden samtykke fra elevens forældre ved skoleskift?

        Når en elev skifter skole, og den ny og den gamle skole udveksler fortrolige oplysninger om eleven, gælder regelsættet om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger efter straffeloven, forvaltningsloven og persondataloven.

        Efter disse bestemmelser beror det i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering af, hvorvidt videregivelsen er berettiget.

        Det er skolelederen på elevens gamle skole, der skal tage stilling til, om videregivelsesbetingelserne er opfyldte. Skolelederen er naturligvis berettiget til at lægge vægt på den ny skoles vurdering af, hvilke oplysninger den ny skole skønner at have brug for, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at den ny skole siger, at den har brug for oplysningerne.

      • Hvilke betingelser skal være opfyldt for at videregive personlige oplysninger fra elevplanen?

        Med hensyn til hvilke betingelser, der skal være opfyldte, skal der skelnes mellem personlige oplysninger og rent private oplysninger.

        Personlige oplysninger kan videregives, hvis de pågældende oplysninger vil være af væsentlig betydning for skolens virksomhed, herunder når det drejer sig om en beslutning, som skal træffes af en medarbejder eller skolens leder.

        Drejer det sig om oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er betingelserne for videregivelse skærpet. Betingelsen er nemlig, at videregivelse sker for at varetage interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, som hemmeligholdelsen tjener, herunder hensynet til den person, som oplysningerne angår.

        Hvis det vurderes, at denne betingelse ikke er opfyldt, er det kun muligt at videregive rent private oplysninger, hvis der foreligger et skriftligt samtykke fra forældrene. Det gælder, hvad enten oplysningerne formidles mundtligt eller skriftligt eller elektronisk.

      • Hvad ligger der i begrebet ”personlige oplysninger”?

        Et barns faglige kompetencer og forudsætninger for eksempel i faget dansk, er personlige oplysninger, som kan videregives uden forældresamtykke (hvis pågældende oplysninger skønnes at være af væsentlig betydning for den ny skoles virksomhed).

        Også almindeligt fortrolige oplysninger om et barns personlige, herunder familiemæssige forhold, kan videregives fra den gamle skole til den ny skole uden forældresamtykke, hvis det vurderes, at oplysningerne er nødvendige for, at den ny skole på tilfredsstillende vis kan løse sin opgave i forhold til eleven. Det gælder ligeledes oplysninger om specialpædagogisk bistand og lignende.

        I forbindelse med skoleskift (fx ved overgang til en overbygningsskole), er det vigtigt, at det understreges for forældrene, at forældresamtykke ikke er nødvendigt for, at en elevs personlige forhold kan drøftes, og at oplysninger om eleven kan videregives, hvis det vurderes, at oplysningerne har væsentlig betydning for den ny skoles arbejde.

        Det er under alle omstændigheder vigtigt at sikre åbenhed og gennemsigtighed vedrørende udveksling af oplysninger. Herved vil forældrenes eventuelle beslutning om at bidrage med supplerende oplysninger kunne træffes på et pålideligt grundlag, og det vil være klart, hvorfor der er behov for udveksling af oplysninger.

        Hvis man ønsker information om udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge findes den i Socialministeriets pjece fra 2005: Hvad må du sige. (pdf)

      • Hvornår skal der indhentes skriftligt samtykke fra forældrene?

        Hvis der er tale om videregivelse af fortrolige oplysninger, herunder familiemæssige forhold, der ikke vurderes at være af væsentlig betydning for skolens virksomhed/ skolens evne til på tilfredsstillende vis at løse sin opgave i forhold til eleven, så vil det være nødvendigt at indhente forældrenes skriftlige samtykke, før videregivelse af oplysningerne kan finde sted. Foruden kravet om skriftligt samtykke, er det vigtigt, at samtykkeerklæringen er dækkende for de oplysninger, der vil blive videregivet. Det kan for eksempel være om

        • religiøse forhold, for eksempel at forældrene er Jehovas Vidner
        • helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler
        • forældres seksuelle forhold, for eksempel at moderen lever i et lesbisk parforhold
        • strafbare forhold, for eksempel at faderen har fået en fængselsdom.

        I forbindelse med et tværinstitutionelt samarbejde om problematiske forhold må forældre og barn i videst muligt omfang gennem dialog og samarbejde inddrages i afdækning og løsning af problemerne.

    • Pædagogiske læringscentre

      • Hvilke ændringer er der sket for skolebibliotekerne som følge af folkeskolereformen?

        Skolebibliotekerne har skiftet navn til pædagogiske læringscentre. Der er udstedt en ny bekendtgørelse nr. 687 af 20. juni 2014 om folkeskolens pædagogiske læringscentre. Med den nye bekendtgørelse er kvalifikationskravene til medarbejdere, der varetager skolebibliotekets funktioner, ophævet.

      • Giver folkeskolereformen mulighed for fælles ledelse mellem pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker?

        Nej. Der er fortsat ikke hjemmel til, at der lokalt kan træffes beslutning om, at etablere kombinerede biblioteker. Det er derfor som hidtil nødvendigt at ansøge Undervisningsministeriet om godkendelse af forsøg med fælles ledelse af pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker. Det gælder uanset, om det er folkebibliotekets leder eller skolens leder, der skal varetage ledelsen af det kombinerede bibliotek.

        Når forsøgsperioden udløber, kan der ansøges om forlængelse af forsøget. Undervisningsministeriet vil fra skoleåret 2015/16 gennemføre nye rammeforsøg. Undervisningsministeriet overvejer om der i den forbindelse skal gennemføres et rammeforsøg med fælles ledelse af pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker.

      • Er der krav om to forskellige bibliotekssystemer, hvis man har forsøg med fælles ledelse mellem et pædagogisk læringscenter og et folkebibliotek?

        Nej. Det er ikke et krav, at der skal være to forskellige bibliotekssystemer.

      • Hvordan skal skolebestyrelsen godkende undervisningsmidler, hvis man har forsøg med fælles ledelse mellem et pædagogisk læringscenter og et folkebibliotek?

        Skolebestyrelsen godkender skolens undervisningsmidler, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Det betyder, at skolebestyrelsen også godkender de materialer, der er på det pædagogiske læringscenter.

        Skolebestyrelsen kan beslutte, at den kun vil tage stilling til visse undervisningsmidler og overlade det til skolelederen og lærerne at træffe afgørelse om øvrige undervisningsmidler. Kommunalbestyrelsen må som led i etablering af et forsøg med fælles ledelse tage stilling til, hvordan skolebestyrelsen inddrages i overensstemmelse hermed, med mindre der som led i forsøgsgodkendelsen også sker en fravigelse fra lovens § 40, stk. 4.

      • Skal det pædagogiske læringscenter være placeret på skolens matrikel?

        Nej. Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at det pædagogiske læringscenter skal ligge inden for skolens matrikel.

    • Projektopgaver

      • Er gennemførelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse en forudsætning for optagelse på de gymnasiale uddannelser?

        Nej, det er ikke en forudsætning.

      • Er projektopgaven en prøve?

        Nej. Projektopgaven udarbejdes på 9. klassetrin som en del af undervisningen, jf. § 1 i bekendtgørelsen om projektopgaven. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter, men opgaven betragtes ikke som en prøve.

      • Findes der nogen overordnede regler for gennemførelsen af OSO-opgaven, den obligatoriske selvvalgte opgave?

        Ja. Bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2008 om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse indeholder de centralt fastsatte retningslinjer for gennemførelsen af opgaven.

      • Findes der nogle regler for den obligatoriske projektopgave i 9.klasse?

        Ja. Bekendtgørelse nr. 692 af 20. juni 2014 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse indeholder de centralt fastsatte retningslinjer for gennemførelsen af opgaven.

      • Kan en elev efter forældrenes ønske få fri i den uge, hvor klassen udfører den obligatoriske projektopgave?

        Det er skolens leder, der beslutter, om en elev kan blive fritaget for undervisningen. Det er også op til lederen at beslutte om eleven ved sygdom eller andet fravær vil give eleven mulighed for at afvikle arbejdet uden for det fastsatte tidsrum for afvikling af projektopgaven.

      • Kan en elev, herunder en elev, der modtager specialundervisning, fritages for projektopgaven?

        Nej. Projektopgaven er en del af undervisningen og ikke en prøve. Reglerne om fritagelse for aflæggelse af afgangsprøverne finder således ikke anvendelse i forhold til projektopgaven.

      • Har en elev gennemført projektopgaven, når eleven har været væk flere af de fem sammenhængende dage? Og kan de fem sammenhængende dage strække sig hen over en weekend?

        Det er skolens leder, der er ansvarlig for, at projektopgaven afholdes efter gældende regler. Det er derfor skolens leder, der i de enkelte tilfælde tage stilling til, hvorvidt eleven har levet op til de gældende regler. Skolens leder skal i enkelte sager lægge vægt på formålet med projektopgaven og hensynet til, at eleverne så vidt muligt har de samme vilkår for udarbejdelse af opgaven. Perioden for udarbejdelse af opgaven skal generelt lægges fra mandag til fredag.

      • Har en elev gennemført projektopgaven, når eleven ikke kom til fremlæggelsen?

        Nej. Fremlæggelsen er en del af projektopgaven, jf. bekendtgørelsens § 6.

      • Hvad sker der, hvis en elev har snydt i forbindelse med udarbejdelsen af projektopgaven?

        En elev, der her snydt i forbindelse med udarbejdelsen af projektopgaven, har ikke gennemført opgaven og skal derfor hverken have en karakter eller en udtalelse.

      • Hvilke fag indgår i projektopgave?

        Eleverne skal vælge et emne, der giver mulighed for at inddrage viden, metoder og arbejdsformer fra flere fag. Der er alene krav om, at det eller de valgfag, der ikke er et prøvefag, og som eleven undervises i på 9. klassetrin, skal indgå i elevens projektopgave.

      • Kan en elev gå til de afsluttende prøver, hvis eleven ikke har gennemført projektopgaven?

        Ja.

      • Kan en elev, der ikke har gennemført OSO-opgaven gå til de afsluttende prøver?

        Ja.

      • Kan en elev klage over sin karakter eller over udtalelsen?

        Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, og det er derfor skolens leder, der skal rettes henvendelse til, hvis man er utilfreds med forhold på skolen, herunder hvis man er utilfreds med karakter eller udtalelse vedrørende projektopgaven.

      • Skal efterskoleelever og elever på frie grundskoler gennemføre den for folkeskolen obligatoriske projektopgave?

        Nej, det skal de ikke. Det er dog den enkelte skole, der beslutter om dens elever skal gennemføre projektopgaven. Men hvis en efterskole eller en fri grundskole vælger at gennemføre projektopgaven, skal reglerne i bekendtgørelse nr. 558 af 7. juni 2006 efterleves.

      • Skal efterskoleelever og elever på frie grundskoler gennemføre OSO-opgaven, den obligatoriske selvvalgte opgave?

        Hvis en efterskole eller en fri grundskole udbyder 10. klasse efter de gældende regler, skal eleven gennemføre OSO-opgaven, jf. § 2, stk. 4, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008) og § 1, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler (lovbekendtgørelse nr. 962 af 26. september 2008).

      • Skal en elev både have en karakter og en skriftlig udtalelse?

        Ja. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Eleven vælger selv, om han/hun ønsker udtalelsen og/eller karakteren påført afgangsbeviset.

    • Skolebestyrelser

      • Er det borgerligt ombud at være forældrerepræsentant i skolebestyrelsen?

        Nej.

      • Hvordan skal valg af forældrerepræsentanter ske?

        Det er kommunalbestyrelsen der efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

      • Er det et krav, at der skal nedsættes en valgbestyrelse, som skal stå for afholdelsen af skolebestyrelsesvalget?

        Nej. Det er kommunalbestyrelsen, der efter godkendelse fra de berørte skolebestyrelser, fastsætter regler for, hvem der har ansvaret for gennemførelsen af valget. Det kan godt være en valgbestyrelse, men det kan også være andre.

      • Har forældre til elever på specialskoler ikke ret til at blive valgt til skolebestyrelsen?

        Forældre til elever på specialskoler har som udgangspunkt også ret til at blive valgt til skolebestyrelsen.

        Det fremgår dog af folkeskolelovens § 42, stk. 12, at kommunalbestyrelsen kan fravige § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen tager den navnlig sigte på kommunale heldagsskoler og lignende, hvortil elever med behov for specialundervisning henvises for en kortere periode, hvorefter de vender tilbage til distriktsskolen. Det vil ikke ved sådanne skoler være muligt at udpege forældrerepræsentanter med en 4-årig funktionsperiode, og der er derfor behov for at kunne godkende oprettelse af skolebestyrelser med en forældrerepræsentation, der udpeges af skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler.

      • Har skolebestyrelserne på en specialskole de samme beføjelser og muligheder, som skolebestyrelser på almindelige skoler?

        Ja. Skolebestyrelserne på specialskoler er efter folkeskoleloven tildelt de samme kompetencer som skolebestyrelser på almindelige skoler.

      • Hvad forstås ved en "afdeling" i forhold til, at der skal vælges forældrerepræsentanter fra alle afdelinger ved skoler med afdelingsstruktur?

        Skoler med såkaldt afdelingsstruktur er skoler med undervisning på forskellige matrikler. En afdeling er således én af de matrikler, som skolen har undervisning på.

      • Skal forældrene have børn på den afdeling, som de er valgt til at repræsentere?

        Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen skal have et barn gående, på den afdeling, som de ved skolebestyrelsesvalget er valgt til at repræsenterer. Opstilles der ikke forældre, der selv har børn på afdelingen, kan der således opstilles andre forældre til børn, der er indskrevet i skolen til at repræsenterer forældregruppen fra den pågældende afdeling.

      • Skal elever fra afdelinger, der kun har til og med 5. klassetrin være repræsenteret i skolebestyrelsen?

        Nej ikke nødvendigvis. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige kravet om elevrepræsentation i skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 3. Samme mulighed kan bruges på afdelinger, der kun har til og med 5. klassetrin.

      • Hvordan forstås begrebet specialklasse i forhold til, at der skal vælges mindst én forældrerepræsentant fra specialklasserne, hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin?

        For elever i specialklasser gælder, at elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse er ophørt, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.

      • Hvordan skal valget af de to eksterne repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger ske?

        Det er op til kommunalbestyrelsens beslutning, hvordan disse repræsentanter skal vælges. Der er vide rammer herfor. Man kan fx lade det være op til skolebestyrelsen at udpege repræsentanterne. Repræsentanterne vil fx også kunne udpeges blandt forældre på skolen, som er en del af det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

      • Har de to eksterne bestyrelsesmedlemmer stemmeret, og hvor lang er deres funktionsperiode?

        Ja, de to repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger har stemmeret. Deres funktionsperiode er et år.

      • Hvornår skal der være afholdt valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen?

        Det er op til kommunalbestyrelsen at fastsætte regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, herunder en eventuel frist for, hvornår valget skal være afholdt. Forældrerepræsentanterne skal blot kunne tiltræde den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse.

      • Kan kommunalbestyrelsen delegere beslutningen om skolebestyrelsens sammensætning og fastsættelsen af regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne?

        Ja.

      • Må suppleanterne deltage i skolebestyrelsesmøderne?

        Nej. Skolebestyrelsesmøderne er lukkede. Det betyder, at det som udgangspunkt kun er de faste bestyrelsesmedlemmer, der må deltage i møderne. Skolebestyrelsen kan dog invitere gæster til drøftelse af dagsordenspunkter, som har særlig interesse for gæsterne.

      • Skal forældre til elever på specialskoler deltage i skolebestyrelsesvalget på specialskolen?

        Udgangspunktet er, at forældrene deltager i skolebestyrelsesvalget på den skole, hvor barnet er indskrevet.

        Forældre til børn, der midlertidigt undervises på en specialskole, deltager dog i valget ved den skole, hvorfra henvisningen har fundet sted. Gentagne gen- eller nyvisiteringer gør ikke nødvendigvis et tilbud midlertidigt og kan dermed ikke afskære forældrene fra at deltage i et skolebestyrelsesvalg på den skole, hvor barnet går.

      • Skal skolebestyrelsen være enig i de valgregler, som kommunalbestyrelsen foreslår?

        Ja. Kommunalbestyrelsens regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen skal godkendes af de berørte skolebestyrelser. Valgreglerne behøver ikke være ens for alle skoler i kommunen.

      • Hvilke nye kompetencer har skolebestyrelsen fået som følge af folkeskolereformen?

        Inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer fastsætter skolebestyrelsen allerede en lang række principper om undervisningens organisering, samarbejdet mellem skole og hjem og arbejdets fordeling mellem lærerne m.v. Som noget nyt skal skolebestyrelsens principper nu også omfatte principper om skolens og forældrenes ansvar i skole-hjemsamarbejdet, principper om understøttende undervisning og holddannelse, principper om skolens samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler m.v. og principper om elevernes adgang til at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. 

        En række af reglerne i folkeskoleloven er ændret, herunder bl.a. reglerne om timetal, skoledagens længde og valgfag. Det kan give anledning til at skolebestyrelserne revurderer og opdaterer skolens hidtidige principper.

    • Skoledagens længde

      • Er det nyt, at skolen kan planlægge undervisning til klokken 16.00?

        Nej det er ikke nyt. De enkelte skoler og kommuner har også efter de hidtil gældende regler haft frihed til at tilrettelægge undervisningen og skoledagene efter lokale ønsker og behov. Det har også efter de hidtil gældende regler været en forudsætning, at undervisningen normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

      • Hvad kan forældrene gøre, hvis de synes, at deres børn får for sent fri?

        Forældrene kan tage elevernes skema op med skolebestyrelsen, der fastsætter principperne for planlægningen af skemaer. Det er dog skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan skemaet ser ud, og forældrene kan derfor også henvende sig der, hvis de synes at skemaerne er uhensigtsmæssige.

      • Hvem bestemmer, hvor sent eleverne skal have fri?

        Det er som hidtil skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan elever-nes skema skal være, og dermed hvor sent de skal have fri. Skolebestyrelsen fastsætter principperne for elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin og for skoledagens længde.

      • Hvor lang er undervisningstiden fra skoleåret 2014/15?

        Den samlede undervisningstid for de enkelte klassetrin fremgår af skemaet nedenfor:

        Klik på tabellen for at forstørre.

        Der er ikke opstillet en norm for antallet af skoledage. De nævnte 40 uger er blot et almindeligt kendt eksempel. Der er heller ikke opstillet en norm for, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

        Undervisningstiden opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.

        Der er ikke mulighed for generelt at fravige den fastsatte undervisningstid hverken for specialskoler eller specialklasser. Der vil dog fortsat være mulighed for at enkelte elever ifølge lægeerklæring kan få nedsat undervisningstiden på grund af sygdom.

        Der henvises til folkeskolelovens § 14 b, stk. 1-3.

      • Hvor mange timer skal eleverne være i skole hver dag?

        Der er ikke fastsat regler om, hvor mange timer eleverne skal være i skole hver dag, så det er op til en lokal beslutning i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Skoledagens længde udregnes på baggrund af en årsnorm for, hvor mange timers undervisning eleverne skal modtage i løbet af skoleåret.

        Det forudsættes som efter de hidtil gældende regler, at undervisningen normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

        I praksis vil eleverne typisk være i skole 6-7 timer hver dag, men skolerne må altså godt gøre nogle dage længere og nogle dage kortere, så længe de ved skoleårets slutning lever op til årsnormen.

      • Hvor meget tid er der til understøttende undervisning?

        Der er forskelligt fra klassetrin til klassetrin.

        For at regne ud, hvor meget tid der er mulighed for at anvende til understøttende undervisning, skal der tages udgangspunkt i undervisningstidens samlede længde. Herfra trækkes minimumstimetallet for undervisningen i fagene for klassetrinnet, den tid, der skal afsættes til lektiehjælp og faglig fordybelse, samt pauserne på den pågældende skole (pausefrekvensen besluttes lokalt).

        Eksempel - 5. klassetrin

        • Undervisningstidens samlede mindste længde: 1.320 timer årligt
        • Minimumstimetal for undervisningen i fagene: - 930 timer årligt
        • Lektiehjælp og faglig fordybelse: - 120 timer årligt (inkl. pauser)
        • Pauser (hvis der regnes med ca. 1 time om dagen): - 200 timer årligt

        70 timer årligt (ca. 20 min dagligt)

        Kommunalbestyrelsen kan vælge, at der lokalt skal tilbydes mere undervisning i fagene, end minimumstimetallet tilsiger. Der kan dog kun gives (obligatorisk) undervisning i op til gennemsnitligt 35 timer om ugen. Tiden til den understøttende undervisning kan altid ’veksles’ til mere undervisning i fagene.

        Der henvises til folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, § 16 og bilag 1 og § 15, stk. 3.

      • Hvor sent må eleverne få fri efter de nye regler?

        Der er ikke fastsat nye regler for, hvor sent eleverne må få fri. Skoledagen skal som hidtil normalt ligge på hverdage i tidsrummet mellem ca. kl. 8.00 og 16.00. Der er ikke tale om en absolut regel, og derfor kan undervisningen i et vist omfang godt placeres lidt senere end til kl. 16. Derudover er der i forbindelse med særlige arrangementer mulighed for at lægge undervisning efter kl. 16.00.

      • Hvordan skal lektiehjælp og faglig fordybelse organiseres?

        Alle skoler skal etablere tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.

        I indskolingen skal eleverne tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse i 80 timer om året, svarende til 2 timer om ugen, hvis der regnes med et skoleår på 40 uger, 120 timer om året, svarende til 3 timer om ugen, på mellemtrinnet og 80 timer, svarende til 2 timer om ugen, i udskolingen. De nævnte timetal opgøres i klokketimer og er inklusiv pauser.

        Det er frivilligt for eleverne, om de vil deltage i lektiehjælpen. Lektiehjælpen skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne, så eleverne kan holde fri, hvis lektiehjælpen fravælges.

        Frivilligheden for eleverne indebærer, at forældrene har mulighed for at til- og fravælge tilbuddet for deres barn på daglig basis uden forudgående advisering. Det vil bero på en lokal beslutning at finde en hensigtsmæssig måde at organisere og tilrettelægge tilbuddet på, herunder ikke mindst i forhold til forældre til elever i indskolingen, hvor det formentlig normalt vil være hensigtsmæssigt at etablere en ordning med "kontrolleret fremmøde", ved hvilken det sikres, at eleverne kun må forlade skolens område efter nærmere aftale mellem skolen/skolefritidsordningen og forældrene – sådan som det allerede kendes i dag i forhold til fremmøde i skolefritidsordningen for elever i indskolingen.

        Det henvises til folkeskolelovens § 15, stk. 2-4.

        Det er hensigten, at kravene til organiseringen af lektiehjælpen ophæves efter næste folketingsvalg. Herefter skal der etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, som i sin helhed vil være obligatorisk for eleverne at deltage i. Dermed kan skolerne gøre lektiehjælp og faglig fordybelse til en integreret del af den øvrige skoledag.

        Der henvises til lov nr. 1641 af 26. december 2013.

      • Hvordan vil Undervisningsministeriet følge op på udviklingen i skoledagenes længde?

        Undervisningsministeriet vil følge udviklingen i skoledagens længde og handle, hvis det bliver gjort opmærksom på skemaer, hvor skoledagen falder markant uden for intentionen med loven. I sådanne tilfælde kan ministeriet bede kommunerne om en redegørelse for, hvorfor skemaet ser ud, som det gør. Hvis kommunens redegørelse ikke er tilfredsstillende i forhold til loven, vil ministeriet bede kommunen bringe skoledagens længde i overensstemmelse med loven.

        Derudover kan forældre og elever tage elevernes skema op med skolebestyrelsen, der sammen med skolelederen skal fastlægge principperne for planlægningen af skemaer.

      • Kan elever, der fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse, komme i fritidstilbud?

        For de elever, der ikke deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse, skal kommunalbestyrelsen tilbyde plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant alderssvarende fritidstilbud i de timer, hvor der er lektiehjælp. Tilbuddet skal gives uden særskilt betaling fra forældre til elever for den ekstra tid, hvori deres barn deltager i fritidstilbuddet. Denne betalingsregel gælder alene i forhold til elever, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet.

      • Skal motion og bevægelse ligge i tiden til den understøttende undervisning?

        Eleverne skal gennemsnitligt have motion og bevægelse i 45 minutter om dagen. Denne motion og bevægelse kan både lægges som en del af undervisningen i fagene og i den understøttende undervisning. Undervisningen i idræt kan tælles med, hvorefter der alene resterer 2-3 x 45 minutter om ugen, som skal lægges ind i tiden til den understøttende undervisning eller i undervisningen i fagene som for eksempel løbediktat eller lignende.

      • Hvor meget pausetid skal der lægges ind i skoledagen?

        Folkeskoleloven indeholder ikke regler om, hvor meget tid, der skal afsættes til pauser i løbet af skoledagen. Både omfang og placering af pauser er derfor op til lokal beslutning.

        Det forudsættes dog, at der i fornødent omfang skal indlægges pauser i skoledagen efter elevernes behov. Skolen skal således også i den henseende varetage elevernes trivsel og drage omsorg for børn i skolens varetægt.

      • Kan motion og bevægelse lægges i pauserne?

        Eleverne kan godt tilbydes motion og bevægelse og andre pædagogiske aktiviteter i pauserne, men sådanne tilbud vil ikke kunne tælles med i hverken timetal for fagene eller i de gennemsnitligt 45 minutter om dagen, som eleverne skal have motion og bevægelse i. Det skyldes, at pauser er et afbrud i undervisningen, og derfor skal sådanne aktiviteter være frivillige for eleverne at deltage i.

      • Hvordan skal ekskursioner og særlige arrangementer passes ind i skoledagen?

        Ekskursioner skal søges placeret inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, det vil sige på hverdage mellem cirka klokken 8.00 og 16.00, da ekskursioner normalt er en del af den daglige undervisning. Der kan dog laves særlige arrangementer, som ligger uden for dette tidsrum. Derfor er det heller ikke udelukket, at man lægger ekskursioner uden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvis der er tale om et særligt arrangement.

        Den tid, der på ekskursioner, lejrskoler, idrætsdage, prøveperioder med videre bruges på faglige aktiviteter af direkte relevans for et fag kan indgå i undervisningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid på ekskursioner med videre vil kunne henføres under understøttende undervisning.

    • Skolegang i Danmark, når man bor i udlandet (Sverige eller Tyskland)

      • Kan man gå i en dansk folkeskole, hvis man bor i Sverige eller Tyskland?

        Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, skal kommunen sørge for undervisning af børn, der bor eller opholder sig i kommunen. Det betyder, at kommunerne som udgangspunkt ikke er forpligtet til at undervise børn, der bor i udlandet, jf. dog nedenfor om EU-grænsearbejdere. Det har i denne forbindelse ingen betydning, om en eller begge forældre har deres arbejde i Danmark – det er folkeregisteradressen, der som udgangspunkt er afgørende.

        Folkeskolelovgivningen indeholder ikke udtrykkelige regler om, hvorvidt den enkelte kommune kan optage børn af EU-grænsearbejdere i folkeskolen. Det følger imidlertid af EU-retten, at børn af EU-grænsearbejdere har ret til indskrivning i den danske grundskole. Det betyder, at kommunerne er for-pligtede til at optage børn af EU-grænsearbejdere, dvs. børn der er bosiddende i en anden EU-medlemsstat, der konkret søger om optagelse, og at disse børn kan optages i folkeskolen, hvis der er ledig kapacitet. Det er uden betydning, om det kun er den ene eller begge forældre, som har deres arbejde i Danmark.

        En EU-grænsearbejder er en unionsborger (dvs. en person som er statsborger i en EU-medlemsstat) som arbejder i Danmark og er bosiddende i en anden EU-medlemsstat.

        Hvis der er flere ansøgere til en folkeskole end pladser inden for den fastsatte skolekapacitet, skal optagelse ske efter kommunens retningslinjer for prioritering baseret på objektive kriterier af ansøgere, som har benyttet frit skolevalg. Hvis der ikke er plads på den ønskede skole, vil forældre, der er EU-grænsearbejdere – som andre forældre, der ønsker plads på en folkeskole uden for skoledistriktet – kunne søge om at få barnet optaget på en anden folkeskole i kommunen eller på en folkeskole i en anden kommune.

    • Skoledrift

      • Må en skole modtage sponsorater fra virksomheder og privatpersoner?

        Alle udgifter til folkeskolens undervisning mv. påhviler som udgangspunkt kommunerne. Det forhindrer dog ikke, at en skole kan modtage ydelser fra andre uden for skolen. Skolens leder må i hvert enkelt tilfælde inden for de af kommunalbestyrelsen evt. fastsatte retningslinjer tage stilling til, om skolen vil modtage gaver mv. samt tage stilling til de konsekvenser, en modtagelse vil kunne medføre.

        Indebærer gaven reklame eller anden form for markedsføring, skal skolens ledelse være opmærksom på markedsføringsloven, der indeholder særligt skærpede regler om markedsføring over for børn og unge.

      • Hvordan gennemføres en skolenedlæggelse?

        Det kan have stor betydning for både elever, forældre og lokalsamfundet, når en folkeskole nedlægges. Eleverne skal flytte til en eller flere nye skoler, forældre skal forholde sig til nye lærere mv. og lokalsamfundet påvirkes af forandringen.

        Derfor skal den endelige beslutning om skolenedlæggelse efter folkeskolelovens § 24, stk. 4, være truffet i kommunalbestyrelsen senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Der er fastsat nærmere regler om proceduren ved en skolenedlæggelse i en bekendtgørelse herom.

        Offentliggørelsen finder sted i de lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. En offentliggørelse alene på kommunens hjemmeside opfylder ikke betingelsen.

        Kommunen fastsætter en frist på mindst otte uger fra den dag offentliggørelsen finder sted til indsigelser mod forslaget. Indsigelsesfristen skal oplyses samtidig med offentliggørelsen – ligesom det skal oplyses, hvor hele forslaget er fremlagt indtil indsigelsesfristen udløber. De berørte skolebestyrelser høres senest samtidig med offentliggørelsen.

        Når de otte uger indsigelsesfrist er udløbet, kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Men kommer der indsigelse, så skal indsigelserne behandles og forslaget kan tidligst vedtages i kommunalbestyrelsen fire uger efter datoen for indsigelsesfristen (de otte uger).

        Det anbefales derfor, at der som minimum afsættes 12 uger fra offentliggørelsen af forslaget til forslaget vedtages inden den 1. marts.

      • Kan en skole bestå af flere afdelinger?

        Folkeskoleloven indeholder ikke krav om, at en folkeskole skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der er således ikke noget til hinder for, at en nedlagt tidligere skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervisningssted inden for rammerne af en ny - større - skole (såkaldt afdelingsstruktur).

        Ved et »lokalt undervisningssted« - og dermed ved en afdeling under en skole - forstås en enhed under skolen, hvori der foregår undervisning i mere end blot et enkelt eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et særskilt undervisningssted. Én geografisk samlet skole kan ikke opdeles i afdelinger.

        Folkeskoleloven angiver ikke, hvilke elever der kan undervises i en sådan afdeling af en større skole. Der kan være tale om den nedlagte skoles elever eller de mindste eller ældste klasser fra den store skole. Der kan også være tale om elever, der skal modtage specialundervisning eller 10. klasse fra den store skole. Beslutning herom træffes af kommunalbestyrelsen.

    • Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

      • Hvilke børn kan henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder?

        Det er kun børn, der af de sociale myndigheder af sociale grunde er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, der kan henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i interne skoler på disse institutioner. Det skal desuden være mest hensigtsmæssigt at undervise barnet i kortere eller længere tid i en intern skole, fx på grund af barnets svære adfærdsvanskeligheder, fremfor i den almindelige folkeskole.

        Det er målsætningen, at de interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder skal anvendes i mindre omfang, og at børnene i højere grad skal inkluderes i folkeskolen, herunder i folkeskolens almindelige klasser med eller uden støtte.

      • Hvem træffer beslutning om henvisning af et barn til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i en intern skoler i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted?

        Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet er beliggende, der træffer beslutningen. Hvis barnet er henvist til dagbehandlingstilbuddet eller anbragt i anbringelsesstedet af en anden kommune, skal der etableres en faglig dialog om barnets undervisningstilbud. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunerne om, at barnet skal henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet, skal barnet henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen.

        Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet er beliggende, der træffer beslutning om, hvilket undervisningstilbud barnet skal henvises til i folkeskolen, herunder om det skal være en almindelig klasse med eller uden støtte, en specialklasse eller en specialskole.

      • Hvordan sker henvisningen til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand?

        Henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

        De nærmere regler om fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fremgår af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen.

      • Hvor mange undervisningstimer skal der gives til elever, der er henvist til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i en intern skole i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted?

        Interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder er omfattet af folkeskolelovens bestemmelser undervisningstid, jf. §§ 14 b, 15-16, og 16 a-c i folkeskoleloven.

        Undervisningstiden skal derfor tilrettelægges således, at undervisningstiden over et skoleår har en samlet varighed på mindst 1.200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og 1.400 timer på 7.-9. klassetrin. Det svarer omregnet til henholdsvis 30, 33 og 35 timer ugentligt i 40 uger.

        Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde lektiehjælp og anden faglig fordybelse inden for undervisningstiden, men det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbuddet. Tilbuddet i et skoleår skal have en samlet varighed på 80 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 120 timer på 4.-6. klassetrin og 80 timer på 7.-9. klassetrin.

        Hvis eleverne ikke ønsker at modtage tilbuddet, betyder det, at den samlede undervisningstid i et skoleår nedsættes med henholdsvis 80 timer, 120 timer og 80 timer.

        Undervisningstiden for elever, der ikke modtager kommunalbestyrelsens tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, skal have en samlet varighed over et skoleår på mindst 1.120 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 1.200 timer på 4.-6. klassetrin og 1.320 timer på 7.-9. klassetrin. Det svarer omregnet til henholdsvis 28, 30 og 33 timer ugentligt i 40 uger.

        Elever, der ikke modtager tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse, skal i stedet tilbydes plads i skolefritidsordningen eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer. Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve betaling for disse timer. Det er en forudsætning, at den pågældende elev allerede er optaget i skolefritidsordningen eller fritidstilbuddet.

      • Hvilke fag skal elever i interne skoler undervises i?

        Interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder er omfattet af folkeskolelovens bestemmelser om fagrækken. Der skal derfor undervises i folkeskolens fulde fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1-2, § 19 c, stk. 2 og § 19 d, stk. 2 og 4. Undervisningen kan dog gives på et lavere klassetrin end nævnt i de anførte bestemmelser. Det skal fremgår af timeplanen for den enkelte klasse, i hvilket omfang undervisningen gives på et lavere klassetrin.

      • Hvilken uddannelse skal det undervisende personale have i interne skoler?

        Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder varetages af personale, der har de fornødne pædagogiske og faglige forudsætninger for opgaven.

        For at varetage organiseringen og tilrettelæggelsen af specialundervisningen og anden specialpædagogisk bistand i interne skoler skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller en uddannelse, der af Styrelsen for International Uddannelse er godkendt til at varetage undervisning i 1.-10. klasse.

      • Hvem varetager tilsynet med undervisningen i interne skoler?

        Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet er beliggende, der fører tilsyn med den interne skoles undervisning. For private, selvejende og regionale dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, skal tilsynets omfang m.v. indgår i den undervisningsoverenskomst, der skal indgås mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende institution, jf. § 14 i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal også føre tilsyn med kommunale dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, der drives af en anden kommune.

      • Kan personalet på interne skoler anvende magt over for eleverne?

        Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt. For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang.

        De interne skoler har pligt til at registrere og indberette magtanvendelse over for elever til kommunal-bestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet er beliggende.

      • Hvorfor er der fastsat en minimumsstørrelse for interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder?

        Med henblik på at styrke kvaliteten af undervisningen skal en intern skole være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse, før at den interne skole kan oprettes i det pågældende dagbehand-lingstilbud eller anbringelsessted. Ved fastsættelse af normeringen må det forventede gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret ikke være under 10.

        Ved fastsættelse af en minimumsstørrelse på 10 elever vil der kunne tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer.

      • Kan forældrene klage over henvisningen af deres barn til en intern skole i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted?

        Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning, afslag på henvisning og tilbagekaldelse af henvisning til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning.

        Klage til klagenævnet skal inden indgives gennem kommunalbestyrelsen. Klagefristen er 4 uger. Du kan læse mere om mulighederne for at klage på klagenævnets hjemmeside på følgende adresse: www.ast.dk.

      • Kan forældrene klage over undervisningen på interne skoler i dagbehandlingstilbud på anbringelsessteder?

        Det er institutionens leder, der har ansvaret for indholdet af undervisningen på institutionens interne skole. Forældrene skal derfor i første omgang henvende sig til institutionens leder, eventuelt til lederen af den interne skole.

        Hvis forældrene er utilfredse med institutionens afgørelse, kan sagen indbringes for kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet er beliggende. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at undervisningen i den interne skole er i overensstemmelse med folkeskoleloven og de fastsatte time- og læseplaner m.v.

        Kommunalbestyrelsens afgørelse om foranstaltningens karakter (undervisningen indhold) kan indbrin-ges for Klagenævnet for Specialundervisning. Klage til klagenævnet skal indgives gennem kommunalbestyrelsen. Klagefristen er 4 uger. Du kan læse mere om mulighederne for at klage på klagenævnets hjemmeside på følgende adresse: www.ast.dk.

    • Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

      • Hvad er inklusion?

        Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med pædagoger, lærere og andre børn og unge.

        Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på det fælles.

      • Hvad er specialundervisning?

        Specialundervisningen skal give børn med særlige undervisningsmæssige behov mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre børn både i dagtilbud og i skolen. Specialundervisning er et redskab til at imødekomme, at alle børn bliver så dygtige, de kan.

        Det er vigtigt at undgå at de særlige behov fører til, at forventningerne til børnene sænkes, eller at børnene ikke er en del af et fællesskab.

        I 2012 blev reglerne om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ændret. Den specialpædagogiske bistand omfatter nu støtte til elever i specialklasser og specialskoler samt elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

      • Hvordan iværksættes den specialpædagogiske bistand?

        Iværksættelse af specialpædagogisk bistand forudsætter som hovedregel et forløb på tre trin.

        1. En indstilling til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Indstillingen kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, skolens leder selv, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv. Indstillingen skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet.
        2. Den pædagogisk-psykologiske vurdering. Denne har til formål at belyse elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder med henblik på at yde skolen, eleven og dennes forældre rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning i relation til elevens særlige behov og forudsætninger. Den pædagogisk-psykologiske vurdering laves af kommunens PPR-kontor.
        3. Beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand. Denne træffes enten af skolens leder, hvis der er tale om tilbud på den pågældende skole, eller kommunalbestyrelsen – i praksis den kommunale forvaltning – såfremt der er tale om henvisningstilbud uden for den pågældende skole, på baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene.
      • Hvor henvender jeg mig, hvis mit barn ikke får den hjælp, det har brug for?

        Hvis dit barn ikke får den hjælp, det har brug for, bør du først og fremmest drøfte dette med barnets skole.

        Hvis dit barn allerede modtager en form for specialpædagogisk bistand, men du som forælder ikke mener, at dette er tilstrækkelig eller den rigtige form for specialpædagogisk bistand, kan du klage til skolens leder. Skolelederens konkrete afgørelser om skolens elever inden for skolens rammer kan ikke indbringes for de kommunale skolemyndigheder, jf. § 45, stk. 2, 2. pkt., i folkeskoleloven.

        Der er derimod mulighed for at indbringe skolelederens afgørelser for Klagenævnet for Specialundervisning, hvis barnet skal henvises til en specialklasse på skolen eller har brug for støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Klagefristen er fire uger.

        Hvis dit barn skal henvises til en specialklasse på en anden skole eller en specialskole, er det de kommunale skolemyndigheder, der træffer afgørelsen. Kommunens afgørelse kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Klagefristen er fire uger.

        Læs mere på www.klagenaevnet.dk  Klagenævnets adresse er følgende: Amaliegade 25, 1022 København K, tlf. nr. 33 41 12 00 og e-mail: ast@ast.dk.

      • Hvor kan jeg finde information om mine muligheder for at klage?

        Klagenævnet for Specialundervisning informerer om dine muligheder vedrørende klagemuligheder.

        Læs om hvordan du klager, hvad du kan klage, behandling af sager og meget mere her: www.klagenaevnet.dk.

        Klagenævnets adresse er følgende: Amaliegade 25, 1022 København K, tlf. nr. 33 41 12 00 og e-mail: ast@ast.dk.

      • Hvad er specialpædagogisk bistand?

        Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven. I bekendtgørelsens § 2 er specialpædagogisk bistand defineret som følgende:

        1. Rådgivning, konsultation og supervision i forhold til forældre, lærere og andre voksne, som har betydning for elevens udvikling. Rådgivning, konsultation og supervision vil dels udgøre det første forsøg på at finde hensigtsmæssige måder, hvorpå elevens udvikling kan understøttes, dels være et nødvendigt supplement til andre og mere indgribende foranstaltninger. De forskellige metoder retter sig mod nye synsvinkler, forståelsesformer og løsningsforslag som støtte for de voksne, der er omkring eleven. Formålet er, at eleven får størst muligt udbytte af undervisningen og kan bibeholde tilhørsforholdet til den almindelige undervisning.
        2. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler kan i givne situationer være en del af den specialpædagogiske bistand, som skolevæsenet har ansvaret for. Der er her tale om materiale og de hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. Det er skolens ansvar at sørge for, at særlige hjælpemidler, som er nødvendigt for, at eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisning, stilles vederlagsfrit til rådighed. Dette gælder også hjælpemidler, som er nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme.
        3. Der kan gives specialpædagogisk bistand i undervisningen i samtlige folkeskolens fag og fagområder og i børnehaveklassen. Bistanden tilrettelægges under hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. Se nærværende vejlednings kapitel 5 om de forskellige organisationsformer.
        4. Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af elevens vanskeligheder, variere alt efter elevens særlige behov. Eksempler kan være træningsmetoder til støtte i læseprocessen, til støtte ved hukommelsesvanskeligheder eller ved adfærdsvanskeligheder.
        5. Personlig assistance gives eksempelvis ved fysiske handicap, hvor eleven har brug for en personlig hjælper i diverse praktiske situationer.
        6. Særligt tilrettelagte aktiviteter kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Eksempler kan være træningsaktiviteter til støtte for opmærksomhed og koncentration samt træningsaktiviteter til styrkelse af den motoriske udvikling, eksempelvis fysioterapi.
      • Må specialpædagogisk bistand organiseres parallelt med klassens almindelige undervisning?

        Som udgangspunkt skal den specialpædagogiske bistand tilrettelægges således at eleven ikke går glip af fagundervisningen. Dog kan specialpædagogiske bistand tilrettelægges således, at støtten foregår parallelt med den almindelige undervisningstid, jf. bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005, § 9, stk. 2.

        Denne organisationsform må kun benyttes, hvis skolens leder ud fra den pædagogisk-psykologiske vurdering og i samråd med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af to følgende organisationsformer:

        1) At den specialpædagogiske bistand er organiseret som støtte i mindst 9 undervisningstimer (en undervisningstime er 60 minutters undervisning) ugentligt til den enkelte elev, eller 2) at den specialpædagogiske bistand er organiseret som støtte i klassen og som særligt tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid.

         Hvis støtten i en periode gives parallelt med anden undervisning, skal det sikres, at elevens specialundervisning samordnes med den almindelige undervisning, og at der eventuelt gives supplerende undervisning, således at eleven ikke fratages muligheden for at følge klassens undervisning.

      • Hvad skal forældrene orienteres skriftligt om?

        Forældrene skal medvirke centralt i hele forløbet vedrørende iværksættelse af specialpædagogisk bistand for deres børn. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), om den pædagogisk-psykologiske vurdering og om beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand.

        Desuden skal forældrene informeres om klagemuligheder i forhold til den tildelte støtte. Endelig følger forældrene elevens skolegang via elevplanen. Elevplanen skal indgå som grundlag for, hvordan skolen og forældrene kan samarbejde om elevens skolegang. Formålet er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, herunder den løbende evaluering i forhold til fagene, ligesom fravigelser og fritagelser i forhold til test og afgangsprøver kan medtages i elevplanen.

      • Hvis et barn bor i en kommune, men går i skole i en anden kommune, hvilken PPR har så pligt til at betjene barnet?

        Såfremt et barn går i skole i en anden kommune, er det skolekommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning, som har pligt til at betjene barnet.

      • Hvad omfatter den pædagogisk-psykologiske vurdering?

        Den pædagogisk-psykologiske vurdering omfatter, foruden en vurdering af elevens kompetencer, også et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand i forhold til den enkelte elev. Jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 5. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre herfor. Jf. § 3, stk. 7, i bekendtgørelsen.

        Den pædagogisk-psykologiske vurdering kan iværksættes ved, at der fremsendes en indstilling om det pågældende barns behov for specialpædagogisk bistand. Denne indstilling kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, skolens leder selv, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv. 

        Indstillingen skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet.

      • Hvornår har forældre ret til at få en PPR-vurdering af deres barn?

        Forældre, der finder, at deres barn har behov for støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, støtte i specialklasse eller på specialskole kan bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn.

        Hvis forældre til børn med behov for støtte i mindre end 9 klokketimer om ugen mener, at der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, kan de bede skolelederen om, at barnet bliver henvist. Skolelederen vil herefter vurdere, om der er fagligt grundlag for en pædagogisk-psykologisk vurdering.

      • Hvordan kan de elever, som ikke længere omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand, modtage støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning?

        Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 6.

        For at understøtte, at disse elevers udvikling og læring i videst mulig omfang finder sted i den almindelige undervisning, kan der således anvendes undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Der kan også efter kommunens afgørelse anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

        Der kan desuden efter kommunens afgørelse gives personlig assistance til eleven med henblik på at hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Det kan for eksempel være i form af hjælp til elever med fysiske handicap, hvor eleven har brug for en personlig hjælper i diverse praktiske situationer.

      • Hvad skal der ske med de elever, som ikke længere er omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand?

        Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 379 af 28. april 2012, at det fortsat er kommunernes ansvar at give alle elever i folkeskolen et fyldestgørende undervisningstilbud i overensstemmelse med folkeskolens formål - også elever med særlige behov, der før har modtaget specialpædagogisk bistand.

      • Er det målet, at alle børn skal inkluderes i den almindelige folkeskole?

        Folkeskolen skal være for alle børn. Målet er derfor, at færre børn modtager specialundervisning, og flere børn inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger. De børn, som har behov for specialundervisning i specialklasser og på specialskoler, skal fortsat have det tilbudt.

        I dag modtager 5,6% af alle børn i folkeskolen specialundervisning i specialklasser og på specialskoler. I 2015 er målet, at det er 4% af børnene. Det betyder, at 10.000 af de børn, der i dag går i specialklasser eller på specialskole, skal inkluderes i den almene folkeskole. Det svarer til ca. et barn i hver tredje klasse. Der vil således fortsat være børn, som modtager specialundervisning i specialklasser eller på specialskoler.

        Børne- og undervisningsminister Christine Antorini udtaler om specialundervisning: "Specialundervisning skal naturligvis tilbydes, når det er nødvendigt. Men vi skal være meget opmærksomme på, om det hjælper børnene. Noget tyder nemlig på, at specialundervisning for mange børn ikke har en synligt gavnlig effekt."

      • Er inklusion en spareøvelse?

        Elever, der fremover ikke længere modtager specialundervisning, vil i stedet være omfattet af bestemmelserne om supplerende undervisning og anden faglig støtte samt personlig assistance. Det er i den forbindelse forudsat, at materialer og hjælpemidler stilles til rådighed i nødvendigt omfang. Der vil derfor ikke blive tale om forringelse af undervisningstilbuddene for eleverne.

        Kommunerne forventes derimod blandt andet at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen samt til en generel styrkelse af normalområdet.

        Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen tæt, så der kan reageres, hvis det generelt viser sig at eleverne ikke får den støtte, de har krav på.

      • Hvilken rolle kan skolebestyrelsen spille med hensyn til inklusion?

        Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Principperne vedrører blandt andet undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen, elevernes placering i klasser og arbejdets fordeling mellem lærerne.

        Skolebestyrelsen kan fastsætte principperne, så de understøtter inklusionen af flere elever i skolens almindelige undervisning.

    • Uenighed mellem forældre om valg af skole

      • Skal skolen inddrage begge forældremyndighedsindehavere, som ikke bor sammen, ved valg af skole til barnet?

        Når en skole er bekendt med uenighed mellem forældremyndighedsindehaverne om valg af skole, må skolen inddrage begge forældre.

        Ved inddragelsen bør skolen være opmærksom på, at begge forældres medvirken ikke fører til urimelig forsinkelse af afgørelsen om, hvor barnet skal gå i skole. I situationer, hvor begge forældre inddrages i et spørgsmål om skolevalg, men hvor der ikke er udsigt til enighed, må skolen eller kommunen inden for en rimelig tid i forhold til barnets fortsatte skolegang træffe beslutning. Beslutningen træffes i overensstemmelse med folkeskolelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., hvorefter det er barnets bopæl, der er afgørende for, hvor barnet skal gå i skole, hvis ikke forældrene er enige om andet. Skolen eller kommunalbestyrelsen må, hvis det er nødvendigt, fastsætte en kortere frist for eventuelle bemærkninger.

        At en forældremyndighedsindehaver, som barnet ikke har bopæl hos, meddeler barnets distriktsskole, at vedkommende ikke er enig i, at barnet skal gå i distriktsskolen, berettiger ikke distriktsskolen til at nægte at indskrive barnet i modstrid med bopælsforælderens ønske.

        Når en skole er bekendt med, at forældremyndighedsindehaverne bor hver for sig, og når det ikke er tilkendegivet overfor skolen, at der er uenighed om skolevalg, kan skolen gå ud fra, at den pågældende forælder også handler på den anden forælders vegne. Det kan udledes af folkeskolelovens § 54. Kun hvis den anden forælder udtrykkeligt har tilkendegivet sin uenighed om skolevalg, bør skolen inddrage den anden forælder. Det følger heraf, at skolen ikke er forpligtet til at indhente begge forældres underskrift ved barnets indskrivning i skole og ved skoleskift.

    • Undervisning i fagene: timetal

      • Hvilke timetal skal gælde fra skoleåret 2014/2015?

        Minimumstimetal og vejledende timetal i et bilag til folkeskoleloven. Der er fastsat et samlet minimumstimetal for undervisningen i fagene for hvert enkelt klassetrin. Af det samlede minimumstimetal er der fastsat et minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie. Resten af det samlede minimumstimetal er fordelt på de øvrige fag i fagrækken på det pågældende klassetrin som vejledende timetal.

        Minimumstimetal for dansk, matematik og historie + de vejledende timetal for de øvrige fag = Minimumstimetal for fagene på hvert klassetrin

        Der henvises til folkeskolelovens § 16 og lovens bilag 1.

      • Bygger timetalsmodellen på timer eller lektioner?

        Alle henvisninger til undervisningstimer, skoledagens længde og lektiehjælp i folkeskoleloven vedrører klokketimer på et helt skoleår. Det gælder således også for så vidt angår timetalsmodellen. Timetalsmodellen vedrører alene undervisningen i folkeskolens fag og er opgjort eksklusiv pauser (hvorimod skoledagens længde og lektiehjælp er inklusiv pauser).

        Når det nogle steder på blandt andet denne hjemmeside er anført, at der for eksempel skal gives valgfagsundervisning i to ugentlige lektioner, bygger det på en omregning af det samlede årlige timetal, hvis der regnes med et skoleår på 40 uger. Den obligatoriske valgfagsundervisning er på 60 årlige timer (vejledende timetal). Divideres det med 40 uger, får man 1½ time, hvilket er lig med 2 lektioner a 45 minutter.

      • Kan der flyttes rundt på de vejledende timer inden for fagblokkene og inden for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling?

        Minimumstimetallene er hidtil blevet opgjort i fagblokke og over 3-årige perioder. Disse blokke og perioder har gjort det vanskeligt at opgøre timetallene. Derfor skal timetallene fremover opgøres årligt for fagene dansk, matematik og historie, ligesom de skal opgøres samlet for alle fag pr. klassetrin.

        Der henvises til folkeskolelovens § 16 og lovens bilag 1.

      • Kan der gives undervisning i fag på andre klassetrin end de, der følger af fagrækken, og kan denne undervisning tælle med i timetalsmodellen? Kan man for eksempel flytte nogle af de vejledende timer i samfundsfag på 8. klassetrin til 7. klassetrin?

        Det kan godt gives undervisning i fag på andre klassetrin end de, der følger af fagrækken. Denne undervisning indgår imidlertid ikke i minimumstimetallene. Flytter man for eksempel timer i samfundsfag fra 8. til 7. klassetrin, vil de timer, der gives på 7. klassetrin ikke tælle med i det samlede minimumstimetal for 7. klassetrin på 960 timer, da faget samfundsfag alene er obligatorisk på 8. og 9. klassetrin.

        Der henvises til folkeskolelovens § 5, stk. 4 (tidligere stk. 5), § 16 samt lovens bilag 1.

      • Er det de planlagte eller de rent faktisk gennemførte timetal, der henvises til i timetalsmodellen?

        Timetalsmodellen indebærer en forpligtelse til ikke alene at planlægge, men også til at gennemføre antallet af minimumstimer. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at påse, at de planlagte undervisningstimer gennemføres, det vil sige, at eleverne rent faktisk får det antal undervisningstimer, som kommunalbestyrelsen har besluttet, at de skal have, og at dette er i overensstemmelse med minimumstimetallene.

        Der henvises til folkeskolelovens § 16 og lovens bilag 1.

      • Kan klassens tid tælles med i minimumstimetallene?

        Nej. Klassens tid indgår ikke længere i minimumstimetallene for folkeskolens fag, og der er derfor heller ikke fastsat et vejledende undervisningstimetal for klassens tid. Det betyder, at skolerne ikke fremover kan afsætte fagopdelte undervisningstimer til klassens tid. Klassens tid indgår derimod i stedet i den understøttende undervisning.

        Der henvises til folkeskolelovens §§ 16 a og 18, stk. 5.

      • Hvornår tæller en vikartime med i minimumstimetallene?

        Vikartimer kan tælles med i minimumstimetallene, hvis der er foregået undervisning i faget i vikartimen. Undervisningen i folkeskolens fag på 1.-10. klasse varetages af folkeskolelærere eller personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. Hvis en vikar skal stå for undervisningen, skal vedkommende derfor opfylde de samme kvalifikationskrav, som gælder for de faste undervisere. Kvalifikationskravene kan dog kun opfyldes, hvis der kan skaffes en sådan arbejdskraft, og derfor kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at anvende personer uden læreruddannelse eller særlige kvalifikationer. Det er i givet fald en betingelse, at kommunalbestyrelsen forinden har udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for at skaffe en læreruddannet vikar eller en vikar med særlige kvalifikationer. Timer, der dækkes af vikarer uden læreruddannelse eller særlige kvalifikationer, kan alene anses for gennemførte, hvis vikaren har fået forudgående instruktion til undervisningen.

        I indskolingens 1.-3. klassetrin er der dog åbnet mulighed for, at pædagoguddannede kan være vikar ved lærens fravær.

        Der henvises til folkeskolelovens § 28, stk. 1-2, og § 29 a.

      • Er de segregerede specialundervisningstilbud omfattet af timetalsmodellen?

        Ja. Minimumstimetallene for de fagopdelte timer gælder også for elever, der modtager specialundervisning i specialklasser, på specialskoler, i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder.

        Det bemærkes, at der for disse specialtilbud er mulighed for, at undervisning i de enkelte fag gives på andre klassetrin end dem, der er nævnt i folkeskoleloven og dermed også i timetalsmodellen, men de samlede timetal for hvert klassetrin skal fortsat opfyldes.

        Der henvises til folkeskolelovens §§ 16 og 3, stk. 3.

      • Overgangsregler: Hvilke regler gælder for de klassetrin, der ”kommer i klemme” mellem de gamle og de nye timetal – for eksempel elever i 2. klasse i forhold til engelsk?

        Udgangspunktet er, at alle elever fra august 2014 gives det timetal og undervises efter de mål for fag og obligatoriske emner, som på det tidspunkt gælder for de enkelte klassetrin. Det vil sige, at elever, der starter i 2. klasse, gives en ugentlig lektion i engelsk (vejledende timetal). Tilsvarende gives elever, der starter i 6. klasse, to ugentlige lektioner i enten tysk eller fransk (vejledende timetal). Undervisningen skal lede hen mod Fælles Mål for fagene, og der stilles ikke i lovgivningen krav om kompensation for undervisningen i det år, som eleverne på lavere klassetrin vil få efter reformen. Det er således vurderingen, at den mindre undervisning, som disse elever får, vil kunne udjævnes over årerne.

        For så vidt angår elever, der i august 2014 begynder i 7., 8. eller 9. klasse, finder de hidtil gældende vejledende timetal anvendelse for så vidt angår tilbudsfagene tysk eller fransk (hhv. 90, 120 og 120 timer). Tilsvarende gælder for elever, der begynder i 8. klasse i forhold til geografi (60 timer), og for elever, der begynder i 9. klasse i forhold til valgfagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab (60 timer).

        Der henvises til § 8, stk. 3, i lov nr. 1640 af 26. december 2013.

    • Undervisningsmiljø

      • Hvilke regler gælder vedrørende elevers fysiske og psykiske undervisningsmiljø i folkeskolen?

        Efter lov om studerendes og elevers undervisningsmiljø har elever i folkeskolen ret til et godt undervisningsmiljø, sådan at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet skal fremme elevernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

        Efter loven skal skolens leder sørge for at udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, som skal omfatte en kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.

        For lærerne gælder arbejdsmiljøloven. Da eleverne færdes i de samme lokaler som lærerne, får de således også gavn af arbejdsmiljøloven. Det er kommunernes ansvar, at alle regler og centrale retningslinjer i forhold til lovgivningen overholdes, herunder kravene til bygningsindretning.

      • Hvor mange kvadratmeter skal hver elev som minimum have i klassen?

        De fysiske rammer for kommunens skoler, herunder regler om klasselokalers størrelse, fastsættes af kommunalbestyrelsen inden for byggelovgivningens rammer og lovgivningens krav i øvrigt.

        Det er Erhvervs- og Byggestyrelsen, der administrerer love og regler vedrørende byggeri.

        Princippet i byggelovgivningen er, at et byggeri skal opfylde de krav, der er gældende på opførelsestidspunktet. Efter bygningsreglementet af 1995 er der krav om, at et arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12 (m3) for hver person, der er beskæftiget i rummet. Hvis der forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat til 8 (m3) for underviseren og 6 (m3) for eleverne, hvis der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet.

        Der kan findes flere oplysninger om skolernes fysiske rammer hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.

      • Hvad kan der stilles op mod mobning?

        Skolen skal løbende forholde sig til elevernes trivsel og det psykiske undervisningsmiljø på skolen. Det følger af folkeskoleloven og af bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, at enhver skole skal have et værdiregelsæt. Værdiregelsættet skal blandt andet indeholde en overordnet antimobbestrategi.

        Forældre og elever kan altid kontakte lærerne eller skolens leder om problemer med mobning. Skolebestyrelsen, som skal udarbejde værdiregelsættet, kan også kontaktes.

        Der findes en række oplysninger og gode råd om mobning på Den nationale antimobbeportal, som administreres af Dansk Center for Undervisningsmiljø.

        Desuden kan man kontakte Forældrerådgivningen hos forældreorganisationen Skole og Forældre eller ForældreTelefonen hos Børns Vilkår.

      • Hvilke regler gælder for rygning på skolen?

        Efter rygeloven har det siden 2001 været forbudt for skoleelever at ryge på skolens område. Skolen kan endvidere i sine ordensregler fastsætte regler om, at skolens elever i skoletiden heller ikke må ryge uden for skolens område. Rygning på skolens område er heller ikke tilladt for lærere, pædagoger, forældre og andre. Rygning kan dog tillades for andre end elever, hvis der indrettes indendørs rygerum.

        For anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan det dog besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger udendørs på institutionens område.

      • På hvilket grundlag kan der iværksættes foranstaltninger/sanktioner over for elever?

        Foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen kan iværksættes over for elever, der ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel. Beslutning herom træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og skal blandt andet vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler m.v., og om forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt m.v.

        Skolens leder træffer beslutning om iværksættelse af foranstaltninger. Lederens konkrete beslutninger kan ikke påklages.

      • Hvilke magtanvendelsesbeføjelser har en lærer i folkeskolen over for eleverne?

        Lærere har de samme magtanvendelsesbeføjelser som alle andre, hvilket vil sige nødret og nødværge. Det betyder blandt andet, at læreren for at afværge, at elever udøver vold mod sig selv, vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan anvende magt i nødvendigt omfang.

    • Undervisningspligt

      • Hvornår er man omfattet af undervisningspligten?

        Pligten til at modtage undervisning omfatter efter folkeskolelovens § 32 ethvert barn, der bor her i landet. Det gælder for børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder – dog ikke asylansøgere, som modtager undervisning efter reglerne i udlændingeloven.

        Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin – det vil sige 10 års undervisning i grundskolen.

        For elever, der går et eller flere klassetrin om, ophører undervisningspligten dog først, når eleven har afsluttet undervisningen i 9. klasse eller har afsluttet et uddannelsestilbud, der er ligestillet med grundskole, for eksempel på en fri skole eller ved et særligt tilrettelagt forløb.

        Undervisningspligten ophører under alle omstændigheder den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år.

      • Hvornår kan man starte i skole?

        Skolestart kan finde sted både før og efter det tidspunkt, hvor undervisningspligten almindeligvis indtræder.

        Tidlig skolestart

        Et barn skal efter forældrenes anmodning optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden den 1. oktober fylder fem år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen. Der skal foretages konkret vurdering af barnet før det kan besluttes, om det kan begynde tidligt i børnehaveklassen. Ved vurderingen må det også indgå, om barnet kan følge med klassen op i 1. klasse. Hvis forældre ønsker tidlig skolestart for deres barn, kan de henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole.

        Udskudt skolestart

        Udskudt skolestart kan ske, hvis det er begrundet i barnets udvikling. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at barnets undervisningspligt udsættes i et år. Det gælder uanset om barnet skal starte i folkeskolen eller i en fri grundskole. Kommunalbestyrelsen træffer normalt sin afgørelse på grundlag af en individuel undersøgelse af skolemodenheden eller efter indhentelse af en udtalelse fra lederen af barnets børnehave.

    • Valgfag

      • Hvad er valgfagenes varighed?

        Valgfag udbydes som 1-årige forløb. Det gælder dog ikke for håndværk og design samt madkundskab, som udbydes for 2-årige forløb. Det gælder heller ikke for valgfagene tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb.

        Kommunen kan beslutte, at de valgfag, der er 1- eller 2-årige, i stedet udbydes som forløb på op til tre år.

        Forløbenes længde har bl.a. sammenhæng med, at de Fælles Mål for fagene er skrevet ud fra en forud-sætning om, at fagene udbydes over forløb af en bestemt varighed og i et bestemt antal timer.

        Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 2.

      • Kan valgfag være halvårlige?

        Alle valgfag skal som minimum udbydes som 1-årige forløb. Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer (klokketimer) om året svarende til to ugentlige lektioner. De 60 (vejledende) undervisningstimer skal dog ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner om ugen i 40 uger, men kan også samles på for eksempel 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger.

        Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 2.

      • Hvor mange undervisningstimer skal der gives pr. valgfag?

        Det fremgår af timetalsmodellen, at det vejledende timetal for valgfag er 60 timer om året, hvilket svarer til to lektioner om ugen i 40 uger. Udgangspunktet er derfor, at et valgfag gives 60 timer om året. De Fælles Mål for langt de fleste valgfag udarbejdes derfor også med det udgangspunkt, at der gives undervisning i 60 timer om året i henholdsvis et eller to år.

        I valgfagene tysk og fransk (3. fremmedsprog) udarbejdes Fælles Mål under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt over tre år, svarende til fx to ugentlige lektioner på 7. klassetrin og tre på 8. og 9. klassetrin i 40 uger om året. Det højere timetal hænger sammen med, at eleverne kan indstille sig til prøve i disse valgfag. 

        Det er et lokalt anliggende, hvilke valgfag der tilbydes eleverne og i hvor mange timer. Derfor er det også en kommunal beslutning og prioritering, om valgfagene tysk og/eller fransk skal udbydes i kommunen – og i hvor mange timer. Der er dog med de Fælles Mål og prøverne for fagene anbefalet et bestemt timetal.

        Det bemærkes, at Undervisningsministeriet tidligere – bl.a. her på siden – har vejledt om, at de nye Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk ville blive udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 360 timer fordelt over tre år (120 timer årligt, svarende til fire ugentlige lektioner i 40 uger). På baggrund af drøftelser i folkeskoleforligskredsen er der truffet beslutning om, at fastholde forudsætningen i de gældende Fælles Mål om 240 timers undervisning blot fordelt over tre år.

        Der henvises til folkeskolelovens § 14, stk. 3, § 16 og lovens bilag 1.

      • Hvor mange timers valgfag skal skolerne tilbyde, og hvor mange timers valgfag skal eleverne tage?

        Hver skole skal tilbyde eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer om året. Eleverne er forpligtet til at vælge mindst et valgfag. Valgfagene – bortset fra 3. fremmedsprog – udgør 60 årlige undervisningstimer. Skolerne er altså forpligtet til at udbyde mere valgfagsundervisning, end eleverne er forpligtet til at tage. Hensigten hermed er, at eleverne har noget at vælge imellem.

        Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 7.

      • Hvordan bliver der tid til 2. og 3. valgfag, når der er et loft for undervisningstidens samlede længde på gennemsnitligt 35 timer om ugen?

        Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer om året, svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer i 40 uger. Der er dermed sat et loft over undervisningstidens længde. Loftet vedrører ikke den enkelte skoledag eller skoleuge, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår cirka mellem kl. 8.00 og 16.00.

        Der er givet mulighed for at se bort fra loftet i forhold til elever, der vælger mere end et valgfag for så vidt angår de undervisningstimer, der vedrører andet og eventuelt tredje valgfag. Denne mulighed er begrundet i, at loftet på 1.400 timer har karakter af et værn af eleverne og har den betydning, at eleverne ikke skal kunne forpligtes til mere skolegang, end loftet bestemmer. Det har en særlig betydning i forhold til valgfag, hvor eleverne kun er forpligtet til at vælge et valgfag, men kan vælge flere. Når elever på 7.-9. klassetrin frivilligt vælger mere end et valgfag eller tysk eller fransk som 3. fremmedsprog, er der ikke behov for et sådant værn.

        Det henvises til folkeskolelovens § 14 b.

      • Kan der aflægges prøver i valgfag?

        Ja. Eleven kan ved afslutningen af 9. klassetrin indstille sig til 9.-klasseprøven i valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven afslutter undervisningen i 9. klasse. Prøverne i håndværk og design samt madkundskab kan også gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin.

      • Kan der lægges valgfag i ungdomsskolen om aftenen eller i weekenden?

        Udgangspunktet er, at al undervisning i folkeskolen skal lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvilket cirka er mellem klokken 8.00 og 16.00.

        Det er en del af værnet af eleverne, at undervisningen normalt skal foregå mellem cirka klokken 8.00 og 16.00, men da det er frivilligt for eleverne at vælge 2. og 3. valgfag, er der ikke behov for et værn i den sammenhæng.

        Alle elever vil derfor skulle vælge et valgfag – det obligatoriske valgfag – som er lagt inden for den almindelige undervisningstid.

        Herudover kan eleverne frivilligt vælge 2. og eventuelt 3. valgfag, og disse valgfag skal ikke nødvendigvis afholdes inden for den tid, som undervisningen normalt foregår i, eller inden for loftet over undervisningstiden.

        Hvis undervisningen organiseres af ungdomsskolen som en del af undervisningen i folkeskolen, skal man være opmærksom på, at det er folkeskolelovens regler herom, der gælder i forhold til mødepligt og tilsyn med videre.

        Det henvises til folkeskolelovens § 14 b.

      • Kan valgfagsundervisning rent fysisk foregå på ungdomsskolen eller andre steder uden for folkeskolens område?

        Folkeskoleloven regulerer ikke den fysiske placering af undervisningen i folkeskolen. Undervisningen kan derfor godt foregå andre steder end på skolens område, hvis det i øvrigt er hensigtsmæssigt i forhold til den givne undervisningssituation.

        Placeres undervisningen uden for skolens område, skal man være opmærksom på reglerne for tilsyn med eleverne, som blandt andet omfatter fornødent tilsyn med elevernes færden mellem forskellige undervisningssteder.

        Der henvises til bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden.

    • Vedtægt for styrelsen af kommunernes skolevæsen

      • Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen

        • Forældrerepræsentanterne skal udgøre flertallet i skolebestyrelsen.
        • Hvis skolen har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1. (For elever i specialklasser gælder, at elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse er ophørt, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.)
        • Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling. (Skoler med såkaldt afdelingsstruktur er skoler med undervisning på forskellige matrikler. En afdeling er således én af de matrikler, som skolen har undervisning på.)
        • Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant fra hver af de deltagende skoler.
        • Hvis skolen har fælles leder og fælles bestyrelse med et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven, skal der være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen og forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
        • Hvis skolen har fælles leder og fælles bestyrelse med en ungdomsskole skal der være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen.

      • En beskrivelse af de beføjelser, som kommunalbestyrelsen evt. har delegeret til skolebestyrelserne i medfør af folkeskolelovens § 40, stk. 5

        • § 40, stk. 5: ”Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og § 40 a, stk. 2 og 3, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.”

      • Fremgangsmåden ved valg af mindst 2 medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen

        • Ved medarbejdere forstås personer, der er omfattet af skolelederens ledelseskompetence.
        • Det vil være hensigtsmæssigt, hvis de pågældende personers ansættelsesforhold ikke har en varighed på under 1 år, fordi medlemmernes valgperiode er 1 år. Personer med tjenestested på flere skoler, vil kunne stemme hvert sted. Fx kan det besluttes, at kun medarbejdere med et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid tillægges stemmeret. Tvivlstilfælde afgøres af kommunalbestyrelsen.
        • Medarbejderrepræsentanterne kan fx vælges ved, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling, hvor alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De to medarbejdere, der har fået flest og næst flest stemmer, er valgt. To stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde.

      • Sammensætningen af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen

        • Skolebestyrelserne kan anmode kommunalbestyrelsen om, at der oprettes et fælles rådgivende organ, men kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet hertil. Desuden kan kommunalbestyrelsen af egen drift træffe beslutning om oprettelse af et fælles rådgivende organ efter forudgående udtalelse fra skolebestyrelserne.

      • Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen

        • Skolebestyrelsen kan anmode kommunalbestyrelsen om, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 4. Kommunalbestyrelsen er imidlertid ikke forpligtet til at følge anmodningen. Deltagelse kan kun ske efter anmodning fra skolebestyrelsen. Vedkommende deltager som tilforordnet, dvs. uden stemmeret, men med taleret og ret til at modtage alt materiale.

    • Vedtægt for styrelsen af kommunernes skolevæsen - bilag

      • Optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2

        • Bilaget skal indeholde en fortegnelse over alle de spørgsmål, som kommunalbestyrelsen har taget stilling til i relation til det kommunale folkeskolevæsen som helhed og i relation til skolebestyrelserne på de enkelte skoler.
        • Bilaget skal bl.a. indeholde oplysning om kommunalbestyrelsens beslutning vedrørende:
          • antal skoler,
          • kommunens inddeling i skoledistrikter,
          • skolernes omfang med hensyn til: klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand,
          • undervisning i fritiden,
          • skolefritidsordninger,
          • de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen ønsker at lægge for skolebestyrelsens beslutninger,
          • alle andre væsentlige forhold, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder fx henvisning til undervisning på andre skoler, indskrivning/optagelse af elever, ferieplan, læseplan m.v.
        • Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt, at bilaget indeholder en beskrivelse af de kommunale mål og udviklingsplaner, herunder indsatsområder, for kommunens skolevæsen.
        • Listen er ikke udtømmende. Det betyder, at styrelsesvedtægten kan indeholde bestemmelser om andre forhold, fx om hvorvidt og hvordan der skal udpeges repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger og skolebestyrelsens beføjelser og forretningsorden.

      • Fastsættes efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen

        • Reglerne fastsættes i overensstemmelse med skolebestyrelsesbekendtgørelsen.
        • Målet med de regler, der fastsættes for valg af forældrerepræsentanterne, skal være:  
          • At understøtte demokratiske valg, som sikrer legitimitet til de valgte forældre.
          • At understøtte muligheden for at flere forældre vil kandidere til skolebestyrelsen.
          • At understøtte muligheden for en høj stemmeprocent.
          • At mindske bureaukratiet mest muligt, men fortsat med visse formelle rammer.
          • At den enkelte kommune og skole får fleksibilitet til at tilpasse valgene lokalt.

  • Frie grundskoler

    • Frie grundskoler

      • Hvad gør man, hvis man er bekymret for kvaliteten af undervisningen?

        Der vil i løbet af et barns skolegang kunne opstå spørgsmål – generelle eller specifikke - som ikke kan besvares gennem det almindelige skole-hjem-samarbejde eller ved at deltage i skolebestyrelses arbejdet. Måske opstår der en generel bekymring for undervisningens kvalitet i et eller flere fag. Man kan som forældre rette henvendelse til skolens daglige leder, skolens bestyrelse eller eventuelt den forældre valgte eksterne tilsynsførende. Der kan også være et forældreråd, som kan viderebringe bekymringen. Måske kan de oplysninger, der ligger på skolens hjemmeside, give et svar. Kan man ikke få et tilfredstillende svar gennem de ovennævnte muligheder, kan man henvende sig til Kvalitets- ogTilsynsstyrelsen.

      • Hvor mange timer skal mit barn have?

        Der er ikke fastsat et minimums timetal for undervisningen på en fri grundskole. Det er således op til den enkelte skole at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Minimumstimetallet for undervisningen i folkeskolen kan er derfor kun vejledende.

      • Hvornår skal mit barn have de forskellige fag?

        Det kræves ikke at en fri grundskole skal have de samme fag på skemaet som en folkeskole. Den enkelte frie grundskole kan vælge at kalde fagene noget andet og lade målene for et eller flere af folkeskolens obligatoriske fag indgå i andre kombinationer og forløb. Skolen kan desuden selv bestemme, hvornår i skoleforløbet skolen underviser i de enkelte fag.

        Men det vil dog være tvivlsomt om en undervisning, der gennemføres på væsentligt færre klassetrin, end hvad der er gældende for undervisningen i folkeskolen, vil kunne leve op til reglerne.

        Man kan læse mere om målene for undervisningen på en frigrundskole i vejledningen om udarbejdelse af del-  og slutmål samt undervisningsplaner.

      • Kan en skole beslutte, at et barn ikke længere kan gå på skolen?

        Det er den enkelte frie grundskole, som vælger, hvem den vil have som elever. Skolen kan derfor selv bestemme, at et barn ikke længere kan gå på skolen.

      • Skal en fri grundskole lave elevplaner?

        Skolen skal regelmæssigt underrette eleven og forældrene om sit syn på elevens udbytte af skolegangen. Der er ikke krav om, at en fri grundskole skal udarbejde skriftlige elevplaner. Skolen kan derfor selv vælge både, hvordan den tilrettelægger evalueringen, og hvordan den fremlægger resultaterne.

  • Gymnasiale uddannelser

    • Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer)

      • Kan jeg klage over min afsluttende standpunktskarakter?

        Standpunktskarakterer udtrykker efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelserne for de treårige gymnasiale uddannelser graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Det vil sige, at standpunktskarakteren skal udtrykke underviserens faglige skøn i forhold til den enkelte elevs opfyldelse af disse kriterier.

        Finder man karakteren urimelig, er det muligt at rette en klage over denne til skolens ledelse.

        Hvis skolens leder ikke giver en elev eller forældremyndighedens indehaver medhold i en klage over en beslutning, der i henhold til den relevante uddannelsesbekendtgørelse er truffet på skolen, gælder det generelt, at klagen kan føres videre til Ministeriet for Børn og Undervisning, når klagen vedrører retlige spørgsmål (se nedenfor). En afsluttende standpunktskarakter er en beslutning i henhold til en uddannelsesbekendtgørelse.

        Opmærksomheden henledes på, at ministeriet i kraft af begrænsningen til retlige spørgsmål ikke kan efterprøve det faglige skøn i klager over en afsluttende standpunktskarakter, som en lærer har givet, og som skolens leder senere har fastholdt eller ikke hævet så meget, som eleven kunne have ønsket sig.

        Ministeriet har med andre ord kun eventuel mulighed for at give klager medhold, hvis det kan konstateres, at der foreligger væsentlige retlige mangler, for eksempel at det viser sig, at andre forhold end ovennævnte har ligget til grund for lærerens fastsættelse af standpunktskarakteren. I så fald kan ministeriet give skolens leder pålæg om at sørge for, at der foretages en ny vurdering.

        Proceduren for klager over pædagogiske afgørelser til ministeriet kan findes i den relevante uddannelsesbekendtgørelse, her § 151 i stx-bekendtgørelsen.

    • Almen studieforberedelse (AT)

      • Emne og overordnet problemstilling

        Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal
        danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse. Emnet er angivet i overskriften: Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851- 1914. De overordnede problemstillinger er indeholdt i opgavesidens prosatekst under denne overskrift. 

      • Eleven skal vælge en sag

        Ved den afsluttende mundtlige prøve skal eleven kunne svare på et spørgsmål som: ”Du skulle vælge et
        videnskabeligt eller teknologisk gennembrud i tidsrummet 1851-1914. Hvad er det i grunden for en
        sag, du har valgt at behandle?”

        Den valgte sag kan ikke blot være et påskud til at behandle en helt anden opgave. Det fremgår bl.a. af
        den efterfølgende sætning i opgaveinstruksen: ”Du skal undersøge dets fremkomst og belyse, i hvilken
        forstand der var tale om et gennembrud”.

      • ”Forudsætninger eller konsekvenser” – hvor langt tilbage og hvor langt frem kan man gå?

        I opgaveinstruksen hedder det: ”Du skal diskutere, hvilke forudsætninger eller konsekvenser dette gennembrud
        havde eller fortsat har inden for kultur, samfund eller erkendelse”. Ordet eller bliver hvert
        sted brugt i betydningen og / eller.

        Forudsætninger kan godt findes langt tilbage i historien, fx i oldtidens Grækenland. Det kan godt være
        det først er eftertiden, der kan se, der var tale om et gennembrud. Og konsekvenserne kan godt række
        op til vores tid.

        Men når eleven skal redegøre for forudsætninger eller konsekvenser, forventes en klar, relevant og begrundet
        sammenhæng. Det ville således være en misforståelse af, hvad der menes med konsekvenser, at
        tage filmmediets gennembrud som påskud til at fordybe sig i en eller anden moderne film.

      • Hvad forventes af eleven mht. anvendelse af viden og metoder fra de indgående fag?

        Opgaveinstruksen tager udgangspunkt i den konkrete sag, eleven vælger, og siger, at denne skal behandles
        med ”anvendelse af viden og metoder fra to forskellige fag”. Elevens præstation bedømmes på
        grundlag af AT-læreplanens faglige mål. I arbejdet med en bestemt sag skal eleverne demonstrere, at
        de kan udvælge og anvende viden og metoder fra fagene, samt at de på dette grundlag kan reflektere
        over fagenes muligheder og begrænsninger. 

      • Hvad er kravet til en synopsis?

        Synopsis er defineret i læreplanen, og det relevante afsnit er citeret i den vejledning, der ligger på
        cd’en. En synopsis er i denne sammenhæng en præsentation af en undersøgelse, der er lavet på grundlag
        af et valgt emne og en af eleven udarbejdet problemformulering. Kravene til undersøgelsens indhold
        er nærmere beskrevet i læreplanen.

        I opgaveinstruksen er udformningen af problemformuleringen trukket særskilt frem for at understrege
        betydningen heraf. Problemformuleringen er udgangspunkt for undersøgelsen og skal være fokuseret.
        Det kan være en god ide at vende tilbage og måske skærpe problemformuleringen, når undersøgelsen er
        ved vejs ende, og hovedkonklusionen formuleres. På denne måde binder eleven ved hjælp af sin problemformulering
        opgavebesvarelsens hovedelementer sammen til en helhed.

        Hvis det ikke fremgår klart må eleven forvente et spørgsmål som: ”Hvad er i grunden din problemformulering?
        Og hvad er din hovedkonklusion?” 

      • Skal eleverne skrive en synopsis?

        Ja. Ifølge læreplanen består den mundtlige prøve af ”en fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen
        samt en uddybende dialog”. Der skal således foreligge en synopsis, som censor får tilsendt forud for
        prøven og anvender i sin forberedelse.

      • Er genbrug af materiale og emner fra andre forløb tilladt?

        Ja. Ud over ressourcerummet og det materiale, eleven selv har fundet, må man bruge al den viden og
        alt det materiale, der er samlet fra de fag, man har eller har haft i løbet af din gymnasietid. Det gælder
        også, hvis emner eller materialer er indgået i tidligere forløb i fagene eller i AT.

      • Må elever, der arbejder sammen i grupper, aflevere samme synopsis?

        Det er ikke forbudt at aflevere enslydende synopser, da synopsen ikke indgår i bedømmelsen. Men al
        erfaring fra gymnasiet og fra universitetet siger, at det er en dårlig ide - det er uhyre svært at udnytte en
        synopsis andre har lavet eller hvor andre har lavet væsentlige dele heraf. Det vil næsten altid hurtigt
        vise sig, at de ikke rigtig er inde i det stof, der er fremstillet i synopsen.

        Men det er en god ide, hvis elever med beslægtede emner arbejder sammen, støtter hinanden og er hinandens
        kritiske læsere, og at de måske også mundtligt øver sig i fremlæggelsen over for hinanden. 

      • Hvilken rolle spiller synopsen, når den ikke tæller særskilt med ved bedømmelsen?

        De faglige rammer for eksaminationen sættes af eksamensopgaven, elevens synopsis med dennes problemformulering og skriftlige fremstilling af resultaterne af elevens undersøgelse, samt elevens mundtlige fremlæggelse ved selve prøven. En klar og præcis fremstilling i synopsen er således med til at sætte klare rammer om eksaminationen.

        Censor og eksaminator forbereder sig på grundlag af eksamensopgaven og den tilsendte synopsis. Hvis synopsis er meget tynd eller fagligt uklar på en række punkter, kan en betydelig del af eksaminationen komme til at gå med at spørge ind til uklarhederne for at udrede, hvad eleven egentlig har undersøgt. Det kan ikke udelukkes, at en fremragende mundtlig præstation alligevel kan resultere i en topkarakter, men udgangspunktet vil være bedre med en klar og fyldig synopsis. 

      • Rammer for fagkombinationer

        Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet rammer for fagkombinationer. Dette er angivet i opgaveinstruksen:
        - Det ene fag skal være på mindst B-niveau, dvs man kan ikke kombinere to fag på C-niveau.
        - De to fag skal være fra hvert sit hovedområde.
        - Faget historie kan kun indgå som et fag fra det humanistiske hovedområde.

        Formuleringen om historiefaget lægger ingen bånd på den viden og de metoder, faget kan anvende i arbejdet med en sag. Bestemmelsen drejer sig udelukkende om, hvilke fag historie kan indgå i samarbejde med.

      • Er et fag repræsentant for et hovedområde?

        Nej. Uanset hvordan et fag indgår, optræder det ikke som repræsentant for et hovedområde. Matematik
        optræder ikke som repræsentant for naturvidenskab. Billedkunst optræder ikke som repræsentant for
        humaniora. Hvis psykologi i den konkrete sag indgår som et samfundsvidenskabeligt fag betyder det
        ikke, at psykologi er repræsentant for dette hovedområde. Eleven kan således ikke afkræves en generel
        redegørelse for, hvad der karakteriserer et hovedområde.

      • Fag og hovedområder

        Der findes ikke en autoriseret inddeling af fag på hovedområder.

        Nogle fag som fysik og dansk er altid placeret i samme hovedområde (henh. det naturvidenskabelige og det humanistiske).

        Andre fag har sådanne læreplaner, at de i arbejdet med bestemte sager kan optræde som tilhørende ét hovedområde, og i arbejdet med andre sager kan optræde som tilhørende et andet hovedområde.

        Psykologi og idræt er eksempler på fag , der afhængig af sagen kan indgå i alle tre hovedområder.

        Traditionelle humanistiske fag kan i bestemte sammenhænge optræde som tilhørende det samfundsvidenskabelige hovedområde. Det gælder eksempelvis religion, når der arbejdes med religionssociologiske spørgsmål.

        Hvis et sprogfag som tysk arbejder med et område som Landeskunde og belyser den givne sag med brug af viden, begreber og metoder, der ellers hører hjemme i det samfundsvidenskabelige område, så kan det optræde som et fag herfra. Ligeså med andre sprogfag og oldtidskundskab.

        Der er således ikke skarpe skel, men gråzoner, og lærerne/vejlederne må tage stilling til, om der i en given sag kan argumenteres for, at f.eks. et sprogfag eller oldtidskundskab i dette tilfælde bevæger sig ind i det samfundsvidenskabelige område. Det er vigtigt at huske, at det er eleven der i sidste ende kommer til at stå inde for dette, og som skal kunne svare på, hvorfor faget i den givne sammenhæng
        optræder samfundsvidenskabeligt. Og derfor er det afgørende, at man ikke giver carte blanche til, at et traditionelt humanistisk fag kan optræde som noget andet. Det afhænger som sagt af sagen.

      • Kan man vælge et fag, man ikke har haft?

        Nej, eleven kan ikke vælge fag, eleven ikke har modtaget undervisning i, da evnen til at inddrage pågældende fags viden, metoder og teorier indgår i bedømmelseskriterierne. Fagenes viden, metoder og teorier er beskrevet i læreplanerne for pågældende fag og udmøntes gennem undervisning. Eleven vælger sine to fag blandt de fag, som vil optræde på vedkommendes studentereksamensbevis. Naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse er således ikke fag, der kan vælges som bærende fag, men viden fra disse forløb må naturligvis gerne inddrages. 

      • Skal det fremgå noget sted, hvilket niveau eleven har fagene på?

        Ja. De fag, eleven vælger som de to bærende fag, skal på forklædet til synopsis angives med de niveauer, som eleven har fagene på. Er man censor skal man ikke gå til prøven med en forventning om at møde en elev med fysik A, hvis eleven har fysik på C. Har man et fag på to niveauer, indgår faget altid med sit højeste niveau.

      • Hvem er vejledere?

        Enhver faglærer kan være vejleder i sit fag og kan af sin skole blive inddraget som vejleder, også for elever læreren ikke kender på forhånd. 

      • Hvis en elev vælger at arbejde med et bestemt litterært værk, forventes der så en litterær analyse?

        Hvis et litterært værk inddrages, er et referat af værket ikke nok. Der skal indgå en analyse/fortolkning af de træk i værket, der er relevante for behandlingen af elevens sag. 

      • Må der være vejledning, efter synopsis er afleveret?

        Vejledning henviser til den individuelle vejledning, eleven får undervejs i arbejdet med sagen og synopsen. I undervisningsvejledningen og andre steder har Undervisningsministeriet udmeldt, at denne af skolen organiserede vejledning slutter med aflevering af synopsis. Det vil ikke være muligt at stille eleverne lige, hvis man fortsætter. Det er naturligvis tilladt for en lærer at svare på konkrete spørgsmål
        fra en elev, men dette kan heller ikke opfattes som en vejledningssamtale. Den enkelte elev må gerne fortsætte sit arbejde (og blive klogere), men det er vigtigt, at dette ikke tager kræfter fra forberedelsen af øvrige eksamensfag.

        Skolerne må gerne lave kollektiv vejledning i udformning af talepapir og andre elementer i en eksamensforberedelse.

      • Skal der indgå fremmedsproget materiale, når sprogfag deltager?

        Ja. At kunne arbejde med fremmedsproget materiale er et væsentligt element i sprogfagene. Derfor skal der i relevant omfang indgå fremmedsproget materiale, når et sprogfag er et af de to fag. At der også kan optræde oversatte tekster i elevens samlede materialevalg, er helt naturligt.

      • Kan der kun indgå tekstmateriale i sprogfagene, eller kan ikke-tekstlige materialer også inddrages?

        Ikke-tekstlige materialer som fx film og tv-udsendelser kan inddrages i sprogfagenes arbejde med en given sag. Fremmedsprogede film i sprogfagene kan eksempelvis omhandle eller illustrere fænomener af betydning for forståelsen af sagen. En fremmedsproget film kan gøres til genstand for en analyse og evt. fortolkning ved brug af de analysemetoder, der anvendes i forbindelse med tekstanalyse, og på denne måde har eleven et grundlag for at diskutere valg af materiale, metoder og teorier i det sprogfag, der indgår i opgaven.

      • Eksperimenter: Skal der altid indgå elev-eksperimenter, når et eksperimentelt fag er et af de to fag?

        Nej. En elev kan godt demonstrere eksperimentelle kompetencer ved en kritisk gennemgang af forsøg og eksperimenter gennemført af andre. Ofte vil den sag, eleven arbejder med, betinge ”storskalaforsøg”, hvis gennemførelse ligger uden for elevernes muligheder. I nogle tilfælde kan det være naturligt at gennemføre eksemplariske ”småskalaforsøg” for at illustrere elementer af det store. I andre tilfælde kan et elevforsøg udgøre noget af det centrale materiale i undersøgelsen. Men der vil også være en række tilfælde, hvor det ikke forekommer at være en naturlig del af en sammenhængende undersøgelse, at eleven selv skal lave forsøg.

        I alle tilfælde, hvor elever selv laver forsøg, skal dette naturligvis ske under sædvanligt opsyn.

      • Studierapporten. Hvem har ansvaret for den?

        I læreplanen hedder det: ”Studierapporten skal foreligge ved prøven”. Det er eleven, der har ansvaret for, at studierapporten er udfyldt, og at den medbringes til prøven. Skolen kan træffe foranstaltninger, der sikrer at eleven har udfyldt sin studierapport, og at den er til stede i eksamenslokalet, men skolen har ikke noget eksamensjuridisk ansvar for dette.

      • Hvordan inddrages studierapporten i synopsen og til den mundtlige prøve?

        Studierapporten rummer – som en slags logbog – en oversigt over de af eleven gennemførte forløb i almen studieforberedelse med angivelse af emner og deltagende fag. Gennem gymnasieforløbet har eleven arbejdet med mange fag og med fag fra alle hovedområder. I dette arbejde har eleven mødt og selv anvendt viden, metoder og teorier fra mange forskellige felter.

        Ved eksamen har eleven valgt to fag og koncentrerer sig om nogle få, bestemte metoder og teorier. Derfor vil det være naturligt at drage sammenligninger til nogle af de forløb, der er omtalt i studierapporten, for at understrege pointer om fagenes muligheder og begrænsninger, om forskelle mellem hovedområder og andet. Dette kan også drages frem ved den mundtlige prøve, både af eksaminanden selv og af censor og eksaminator.

      • Må man til den mundtlige prøve benytte sig af power point?

        Ja, men der skal være klare aftaler om, hvem der har ansvaret for teknikken. Der afsættes ikke ekstra prøvetid til opsætning, og i tilfælde af nedbrud, skal eleven kunne fortsætte uden.

        Eleven skal i sin fremlæggelse fokusere på den mundtlige formidling af indholdet og kun bruge en elektronisk præsentationsform, hvis den indholdsmæssigt understøtter den mundtlige formidling.

      • Teknisk hjælp til afspilning og brug af cd-rom

        Start af cd

        Cd’en starter automatisk, når den sættes i cd-rom drevet. Skulle dette imidlertid ikke ske, gør man følgende:

        På Mac
        1. Klik på cd-ikonet, der dukker op på skrivebordet.
        2. Dobbeltklik på uvm-logoet.

        På PC
        1. Åben "Denne computer".
        2. Åben cd-mappen.
        3. Dobbeltklik på filen uvm.exe. 

        Lukning af cd

        Når man er færdig med at bruge cd’en, bør man altid afslutte opgaven korrekt for at afbryde alle opgavens bagvedliggende processer.
        Dette gøres ved at klikke på menupunktet "Afslut opgaven" og herefter lukke browservinduet helt ned. Når man klikker på ”Afslut opgave”, kan opgaven ikke længere afvikles, før browservinduet har været lukket helt ned og opgaven startet korrekt op igen.

        Film- og lydklip og pdf-dokumenter

        Opgaven indeholder links til film- og lydklip.

        For at kunne åbne disse film- og lydklip, skal man have Flash Player installeret (version 9.1 eller nyere), som gratis kan downloades fra Adobes hjemmeside på adressen http://www.adobe.dk.

        Opgaven indeholder pdf-dokumenter

        For at kunne åbne disse dokumenter skal du have installeret et program der kan håndtere pdf-formatet, f.eks. Adobe Reader (version 7 eller nyere), som gratis kan downloades fra Adobes hjemmeside på adressen http://www.adobe.dk.

        Fra pdf-dokumenterne kan der ikke altid kopieres redigerbar tekst.

      • Ressourcerummets links

        Redaktionen af ressourcerummet er afprøvet sidst den 16. december 2009, og efter denne dato kan der være links, der ikke længere fungerer, og titler, der ikke længere er tilgængelige på de steder, der henvises til.

        Her oplister vi links, vi har erfaret, er lukkede, ændrede eller er inficerede:

        RUM 2
        Trådløs kommunikation følgende link virker ikke:
        http://titanic.marconigraph.com/mgy_wireless.html

        Storpolitik og racehygiejne følgende link virker ikke:
        http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/indhold/1-verden-1914/engelsk-imperialisme/francis-galtonlad-
        kineserne-faa-afrika.html

        RUM 4
        Gustav Klimts Salome kunstner Klimt, Gustav
        titel Judith II (Salome) årstal 1909.
        Linket indeholder en virusfælde. Meddelelse om dette er sendt ud til skolerne den 27. januar 2010.

    • Attestation for gennemført undervisning

      • Hvor længe skal skolerne gemme standpunktskarakterer med henblik på at kunne attestere, at et fag er afsluttet på et lavere niveau end det, der står på eksamensbeviset?

        Reglerne fremgår af § 142, stk. 4, i stx-bekendtgørelsen og § 116, stk. 4, i henholdsvis htx-bekendtgørelsen og hhx-bekendtgørelsen.

        En elev, der har afsluttet et fag på B- eller A-niveau med en karakter under bestågrænsen, kan efter anmodning få udleveret attestation for, at faget er afsluttet og kan anses for bestået på et lavere niveau.

        Det er dog en forudsætning, at skolens leder på baggrund af tidligere givne standpunktskarakterer finder grundlag herfor.

        Det følger endvidere af de efterfølgende stk. 5, at det er en betingelse for at få attestation er, at eleven har opfyldt kravene i skolens studie- og ordensregler til aktiv deltagelse i undervisningen.

        Disse regler forpligter implicit skolerne til at opbevare oplysninger om standpunktskarakterer, der ikke har fundet vej til elevernes eksamensbevis, på en sådan måde, at de vil være i stand til at foretage attestationer, så længe det er relevant. Det specifikke behov for registreringen, som i øvrigt er i den registreredes egen interesse, overtrumfer altså persondatalovens generelle sletningskrav, idet der vedbliver at være saglige grunde til at opretholde registreringen.

        Det er ministeriets umiddelbare vurdering, at skolerne vil leve op til forpligtelsen, hvis de opbevarer oplysningerne i en 10-årig periode efter, at eleven er gået ud af skolen. Det vil tillige være nødvendigt at opbevare eventuelle oplysninger, der er relevante for at afgøre, om betingelsen i stk. 5 er til stede.

    • Prøver og eksamen

      • Hvordan klager jeg over forhold ved prøverne?

        Den enkelte skole er forpligtet til i god tid før prøverne at orientere eksaminanderne om klageprocedure og klagefrister. Du kan læse mere om klageproceduren her.

        Reglerne kan desuden ses i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.

    • Pædagogikum

      • Giver pædagogikum i samtidshistorie undervisningskompetence til teknologihistorie og omvendt?

        Samtidshistoriefaget er omfattet af de samme faglige mindstekrav som historiefaget i stx/hf (cand.mag i historie), og pædagogikum i dette fag giver derfor også undervisningskompetence på stx/hf. Teknologihistoriefaget kræver derimod 30 ECTS-point med studieaktiviteter i teknologihistorie, ud over en baggrund inden for naturvidenskabelige fag, samfundsfag eller historie. Er man historiker med pædagogikum i teknologihistorie, kan man opnå undervisningskompetence i samtidshistorie ved at gennemføre et vejledningsforløb + fagdidaktisk kursus i faget. Derimod er samtidshistorielærere kun kvalificerede i teknologihistorie, hvis deres uddannelse er suppleret med de 30 ECTS-point i teknologihistorie.

      • Kan forsøgsfaget bioteknologi indgå som en del af en pædagogikumkandidats pædagogikum?

        Nej. Bioteknologi er et forsøgsfag. Det er derfor ikke omfattet af de fag, som kan indgå i en kandidats pædagogikumforløb.

        Det betyder blandt andet, at en pædagogikumkandidat ikke skal på et fagdidaktisk kursus i bioteknologi, og at en kandidat ikke kan have timer i en vejleders bioteknologi hold, som en del af pædagogikum.

      • Skal der på pædagogikumbeviset anføres, om en pædagogikumkandidat under pædagogikum har fået tildelt undervisningskompetence i forsøgsfaget bioteknologi af skolens leder?

        Nej. Bioteknologi er et forsøgsfag og kan derfor ikke indgå i en kandidats pædagogikumforløb.

      • Hvem afgør, om kandidaten har faglig kompetence i et fag?

        Det er skolens leder, der træffer afgørelsen. Afgørelsen skal dog træffes i overensstemmelse med de krav til faglig kompetence, som er fastsat i love og be-kendtgørelser om stx, hf, hhx og htx, herunder i de faglige mindstekrav.

      • Hvad gør skolens leder, hvis der opstår tvivl om den faglige kompetence?

        Hvis skolens leder er i tvivl, kan vedkommende enten rette henvendelse til en af Undervisningsministeriets fagkonsulenter for at få råd og vejledning, eller skolens leder kan anmode kandidaten om at få foretaget en såkaldt ækvivalensvurdering af eksamenspapirer mv. på et af landets universiteter for at få afdækket, om der måtte mangle noget i forhold til at have den fornødne faglige kompetence.

        Tilsynsførende har i forbindelse med det første besøg pligt til at sikre sig, at der er fornøden dokumentation for den faglige kompetence. Hvis tilsynsførende kommer i tvivl, skal der rettes henvendelse til Undervisningsministeriets pædagogikumadministration.

      • Hvad gør skolens leder, hvis kandidaten har udenlandske eksamenspapirer?

        Styrelsen for International Uddannelse, der er en statslig styrelse for internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer, træffer afgørelse om faglig kompetence og/eller undervisningskompetence for udenlandske gymnasielærere, ikke skolens leder.

        Hvis kandidaten ikke allerede har haft kontakt til Styrelsen for International Uddannelse, rettes der henvendelse dertil for at få en vurdering af eksamenspapirerne.

        Nærmere oplysninger fås på www.iu.dk eller hos Peder de Thurah Toft, ptt@iu.dk.  
         

      • Hvor mange fag skal en kandidat i pædagogikum i?

        En kandidat skal i pædagogikum i alle sine gymnasierelevante fag. Har kandidaten for eksempel dansk og italiensk som fag, skal kandidaten altså i pædagogikum i begge fag, uanset om den skole, kandidaten er ansat på, har italiensk eller ej. Har skolen ikke selv italiensk, må der laves en aftale med en skole i nærheden, som har faget. Det er ansættelsesskolen, der skal sørge for en sådan aftale, ikke kandidaten selv. Eventuelt kan pædagogikumadministrationen i Undervisningsministeriet være behjælpelig.

        Der gøres opmærksom på, at bioteknologi har status som forsøgsfag. Det vil sige, at man kan ikke komme i pædagogikum i dette fag.

      • Hvad betyder det, at visse fag er bundtet?

        Visse fag er bundtet i forbindelse med de fagdidaktiske kurser, således at der afholdes ét fælles fagdidaktisk kursus for disse fag. En kandidat får dermed undervisningskompetence i alle de fag, der indgår i bundtet, hvis kandidaten har faglig kompetence i fagene:

        Fag, der afholder et fælles fagdidaktisk kursus:

        • Matematik og statistik (hhx)

        • Virksomhedsøkonomi, finansiering og organisation (hhx)

        • Teknikfagene (htx)

        • It-fag (stx, hf, hhx og htx)

        • Latin, græsk og oldtidskundskab (stx)

        Endvidere har en kandidat med undervisningskompetence i historie (stx) også undervisningskompetence i samtidshistoire (hhx) og omvendt.

      • Skal jeg sidefagssupplere, hvis jeg har en universitetsuddannelse med hovedfag og sidefag?

        Nej, sidefagssuppleringen er afskaffet. Det er således skolens leders afgørelse, om du skal igennem faglig supplering, før du kan tildeles faglig kompetence.

      • Kan jeg komme i pædagogikum, før jeg har erhvervet den fulde faglige kompetence?

        Nej,  du skal have faglig kompetence for at kunne komme i pædagogikum, jf. pædagogikumbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Skolens leder kan ikke dispensere herfra og skal derfor kontakte pædagogikumadministrationen, hvis der ønskes dispensation.

      • Kan pædagogikum strækkes over mere end et år?

        Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at pædagokum udskydes eller strækkes over mere end et år. De særlige tilfælde er, jf. pædagogikumbekendtgørelsens § 3, stk. 3:

        • et samlet lavt timetal på skolens i pædagogikumkandidatens fag,

        • kandidatens sygdom, barsel eller orlov, eller

        • at det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at skaffe lærere til at varetage undervisningen i et fag, hvorfor kandidatens varetagelse af den ordinære undervisning unuliggør et normalt pædagogikumforløb.

        I alle andre tilfælde kræver det en særlig dispensation fra Undervisningsministeriet, før man kan forlænge eller udskyde pædagogikum. Det er den ansættende skole, der skal ansøge om dispensation, ikke kandidaten.

      • Hvor kan jeg finde oplysninger om teoretisk pædagogikum?

        Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden 2009-2014 af IKV ved Syddansk Universitet. Oplysninger herom kan enten findes på IKVs hjemmeside eller fås hos Monica Birch, mobi@sdu.dk.

      • Er det muligt at få merit for et eller flere af de teoretiske kurser?

        Ja. Det er i alle tilfælde den ansættende skoles leder, der tildeler merit, men det er kandidaten selv, der skal søge skolens leder om merit i forbindelse med ansættelsen, og det er kandidaten, der skal fremskaffe den nødvendige dokumentation.

        Skolens leder skal på baggrund af ansøgningen i hvert enkelt tilfælde indhente en vejledende udtalelse om merit hos IFPR (kontakt Erik.Damberg @ifpr.sdu.dk) inden der træffes afgørelse om tildeling af merit.

        Nærmere oplysning om tidsfrister vedrørende afgivelse af vejledende udtalelser om merit fås ligeledes hos Erik Damberg.

      • Får jeg automatisk merit, hvis jeg har for eksempel en seminarieuddannelse?

        Nej, der gives ikke automatisk merit. Alle skal følge proceduren som beskrevet i svaret ovenfor.

      • Kan jeg få merit for hele pædagogikum?

        Ja, skolens leder kan i særlige tilfælde tildele fuld merit for pædagogikum. Reglerne herom findes i pædagogikumbekendtgørelsens § 23.

      • Hvem udpeger kursuslederen, vejlederne og de tilsynsførende?

        Skolens leder udpeger kursuslederen. Vejlederne udpeges som regel i et samarbejde mellem kursuslederen og skolens ledelse. De(n) tilsynsførende beskikkes af Undervisningsministeriet.

      • Hvad sker der, hvis jeg for eksempel bliver syg og ikke kan komme på et af kurserne?

        Hvis du ikke kan komme på et af kurserne i teoretisk pædagogikum, skal du hurtigst muligt tage kontakt til IFPR, mobi@ifpr.sdu.dk . IFPR vil så forsøge at finde et andet tilsvarende kursus, som du kan tage på. Reglen er, at pædagogikum først er gennemført, når du har været på samtlige kurser. Det er derfor overordentligt vigtigt at komme på alle kurserne, da du ellers kan risikere, at pædagogikum ikke kan afsluttes efter et år.

      • Må jeg tage på kursus i teoretisk pædagogikum under barsel?

        Nej, det må du ikke, på samme måde som du ikke må arbejde i din barselsorlov. Dette gælder både for mødre og fædre.

      • Hvem skal lave uddannelsesplanen?

        Det er kursusleder, der udfærdiger uddannelsesplanen, jf. pædagogikumbekendtgørelsens § 19.

      • Skal jeg have lige meget egenundervisning og undervisning i vejleders klasser i alle mine fag?

        Der skal tilstræbes en så ligelig fordeling mellem fagene som muligt.

      • Hvem skriver pædagogikumudtalelsen?

        Kursusleder udfærdiger et udkast til pædagogikumudtalelsen, jf. pædagogikumbekendtgørelsens § 19. Dernæst færdiggør kursusleder og den tilsynsførende udtalelsen i fællesskab. Vejlederne deltager ikke.

      • Hvem deltager i konferencerne i forbindelse med de tre tilsynsbesøg?

        I konferencerne efter de to første besøg deltager ud over kandidaten, kursusleder, vejledere og tilsynsførende. Efter sidste besøg kan vejlederne deltage i et kort formøde før den egentlige konference.

        Skolens leder deltager ikke, medmindre skolens leder selv er kursusleder eller vejleder for kandidaten.

      • Hvem betaler tilsynsførendes udgifter og honorar?

        Det er kandidatens ansættelsesskole, der betaler udgifter til transport og eventuelt hotel samt honorar til de(n) tilsynsførende.

      • Hvis jeg har et erhvervsskolepædagogikum (DEL-pædagogikum), skal jeg så i pædagogikum igen, hvis jeg ansættes på stx/hf?

        Nej, det skal du ikke, men du skal gennemføre de fagdidaktiske kurser i alle dine gymnasierelevante fag samt kurset i fagligt samspil. Det er den ansættende skole, der skal tilmelde dig til disse kurser, ligesom det er den ansættende skole, der skal afholde alle udgifter i forbindelse med din kursusdeltagelse.

      • Hvor henvender jeg mig, hvis jeg har spørgsmål om pædagogikum?

        Du kan altid henvende dig til pædagogikumadministrationen i Ministeriet for Børn og Undervisning, hvis du har spørgsmål vedrørende pædagogikum:
        Eva Pilgaard Haue, Eva.Pilgaard.Haue@uvm.dk.

        Spørgsmål om administration af tilsynsførende:
        Doris Stubager, Doris.Stubager@ktst.dk eller Inger Tingleff, Inger.Tingleff@ktst.dk.

        Juridiske spørgsmål om pædagogikum:
        Mads Bentzen, Mads.Bentzen@uvm.dk.

        Spørgsmål vedrørende merit for og tilrettelæggelse af teoretisk pædagogikum rettes til IKV:
        Merit: Erik Damberg, Erik.Damberg@sdu.dk.
        Kursusplanlægning: Monica Birch, mobi@sdu.dk.

      • Hvordan får jeg undervisningskompetence i et nyt fag?

        Hvis du efter gennemført pædagogikum videreuddanner dig i et nyt fag, mens du er ansat på stx, hf, hhx eller htx, kan du få undervisningskompetence i dette fag med skolens (skolens leders) opbakning.

        Det kræver, at skolens leder vurderer, at kravene til faglig kompetence er opfyldt, og at du gennemfører kursus i fagets fagdidaktik og kurset i fagenes samspil. Skolen sørger i så fald for tilmelding til kurserne, og det er skolen, der skal betale udgifterne i forbindelse med deltagelsen i kurserne. Hvis kurset i fagenes samspil allerede er gennemført i forbindelse med det tidligere erhvervede pædagogikum, skal du ikke gennemføre det igen.

        Efter gennemførelsen af kurserne udsteder skolens leder bevis for undervisningskompetence i det nye fag.

        Ønsker skolen ikke at betale for gennemførelsen af kurserne, må du selv betale, og optagelse på kurserne kræver i så fald en dispensation. Ansøgning om dispensation sendes til Afdelingen for gymnasiale uddannelser, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

      • Hvordan får jeg en fremmedsproget version af mit bevis?

        En sådan version kan skaffes ved: for egen regning at få fremstillet en oversættelse af bevis og udtalelse hos en autoriseret translatør, og at få oversættelsen autentificeret af den udstedende myndighed (dvs. af den skole, hvor du har gennemført pædagogikum).

        Styrelsen for International Uddannelse (en styrelse under Videnskabsministeriet for internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer) kan være behjælpelig med at supplere en sådan oversættelse med en fremmedsproget beskrivelse af, hvilke erhvervsmæssige rettigheder beviset indebærer (altså hvad undervisningskompetence betyder i den danske gymnasieverden).

    • Studie- og ordensregler

      • Skal fravær på grund af session medregnes som fravær i de gymnasiale uddannelser?

        Ja. Institutionen har pligt til at registrere ethvert fravær fra undervisningen. Derfor skal også fravær på grund af session registreres. Der er ikke noget, der hedder godkendt fravær, men årsagen til fravær har afgørende betydning for, hvornår en institution overvejer at iværksætte en sanktion over for en elev, der har fravær af et vist omfang.

    • Transportudgifter

      • Hvilken sats skal anvendes til dækning af tilsynsførendes transportudgifter?

        Ved kørsel i privat bil eller på privat motorcykel skal den lave sats anvendes.

  • Erhvervsuddannelser

    • Adgang

      • Hvad er adgangsbegrænsning til en uddannelse?

        Adgangsbegrænsning betyder, at det kun er et begrænset antal elever, der kan optages på en uddannelse.

        Konkret betyder det, at kun de elever, som har en aftale, som dækker grundforløbet og første praktikperiode og første skoleperiode i hovedforløbet, er sikre på at blive optaget. Skolerne har herudover en på forhånd fastlagt kvote, som elever uden uddannelsesaftale kan søge.

        Adgangsbegrænsning er indført, for at antallet af faglærte skal modsvare arbejdsmarkedets efterspørgsel.

      • Hvem har adgang til en erhvervsuddannelse?

        Det har alle personer, der har gennemført undervisningspligten fra folkeskolen eller tilsvarende. Som udgangspunkt er der fri adgang til at starte på et grundforløb indenfor en den indgang, som man gerne vil tage en uddannelse indenfor, men på enkelte uddannelser er der indført adgangsbegrænsning. Adgangsbegrænsning er indført på populære uddannelser for at sikre, at der ikke uddannes flere end arbejdsmarkedet har brug for.

      • Hvilke uddannelser er adgangsbegrænsede?

        Følgende uddannelser er adgangsbegrænsede:

        • Beklædningshåndværker
        • Digital media
        • Film- og tv-produktionsuddannelsen
        • Fitnessinstruktør
        • Fotograf
        • Frisør
        • Kosmetiker
        • Mediegrafiker
        • Sundhedsservicesekretær
        • Teater-, udstillings- og eventtekniker
        • Veterinærsygeplejerske
        • Ædelsmed
      • Hvilke muligheder har jeg, hvis den uddannelse, jeg gerne vil starte på, er adgangsbegrænset?

        Hvis du ønsker at starte på en adgangsbegrænset uddannelse, skal du enten skaffe en uddannelsesaftale med en virksomhed, som dækker mindst grundforløbet og første praktikperiode og første skoleperiode i hovedforløbet, eller søge om en kvoteplads. Det gør du ved at henvende dig til din skole, som kan vejlede dig om dine muligheder.

        Hvis du indgår en uddannelsesaftale, som dækker ovennævnte perioder, er du garanteret optagelse, mens det er skolens opgave at vurdere ansøgerne til kvotepladserne og optage de bedst kvalificerede.

    • EUD+

      • Hvad er Eud+?

        Eud+ er en mulighed for et særligt primært skolebaseret afsluttende uddannelsesforløb i erhvervsuddannelser, der normalt er tilrettelagt som vekseluddannelse. Elever, som har gennemført 1. trin i en trindelt erhvervsuddannelse, kan på denne måde vende tilbage til skolen for at opnå 2. trin uden uddannelsesaftale.

        Vilkåret for eud+ (uden uddannelsesaftale) er, at eleven er under 25 år og har mindst seks måneders lønnet beskæftigelse med arbejdsopgaver, der er centrale for det uddannelsestrin, eleven ønsker at gennemføre som eud+, efter afslutning af trin 1-uddannelsen. Eleven får foretaget en realkompetencevurdering på skolen og få opstillet en uddannelsesplan, som angiver skoleundervisning, kurser samt eventuelle krav om yderligere beskæftigelse eller praktisk-fagligt forløb på skole eller i en virksomhed.

        Skoleundervisningen er gratis for eleven, og eleven kan få VEU-godtgørelse (http://www.veug.dk/) under skoleundervisning og maksimum to måneders praktikorienteret undervisning. Øvrig praksiserfaring opnås gennem lønnet beskæftigelse.

    • Fag med videreuddannelsesperspektiv

      • Hvem bestemmer, hvilke fag der har videreuddannelsesperspektiv, og som eleven derfor skal kunne udskifte?

        Det faglige udvalg angiver i uddannelsesordningen hvilke fag eller niveauer, der alene har videreuddannelsesperspektiv, og hvor eleven kan udskifte faget med et andet fag eller tage faget på lavere niveau. Dette fremgår af hovedbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

        Undervisningsministeriet fører legalitetskontrol med de faglige udvalgs beslutninger også på dette område. Det indebærer blandt andet, at ministeriet kan bede om at blive underrettet om udvalgets begrundelse, og at ministeriet kan foretage en bedømmelse af valget. Ministeriet kan dog ikke omgøre udvalgets faglige skøn.

      • Vil der i alle uddannelser være fag, som alene har videreuddannelsesperspektiv?

        Nej, der kan være uddannelser, som ikke har sådanne fag, og hvor der derfor ikke vil være angivet sådanne fag i uddannelsesordningen.

    • Ferieregler

      • Har elever ret til ferie med løn?

        For elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser indeholder ferielovens § 9 en særregel, hvorefter en elev har en særlig ret til betalt ferie, selvom eleven ikke har optjent betalt ferie. Spørgsmål om forståelse af ferieloven skal rettes til Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsdirektoratet.

    • Godskrivning/merit/afkortning

      • Skal eleven vælge et højere niveau i et fag, hvis eleven har fået merit for faget?

        Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for. Skolen har initiativpligt, men eleven er ikke forpligtet til at tage imod tilbuddet, jf. § 54, stk. 3 – 5 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

        Undervisningen skal så vidt muligt organiseres sådan, at eleverne undervises i den fulde skoleperiode, hvor eleven er indkaldt til undervisning, uanset om det drejer sig om grundforløb eller hovedforløb, jf. herved bl.a. § 16, stk. 1 – 4, og § 56 i hovedbekendtgørelsen.

        I de tilfælde hvor en elev med uddannelsesaftale ikke ønsker at tage mod tilbud om anden undervisning i stedet for den undervisning, eleven er fritaget for, skal skolen rette henvendelse til det faglige udvalg om afkortning af uddannelsestiden, såfremt der er tale om fritagelse for mere end i alt fire ugers undervisning, jf. § 54, stk. 6 i hovedbekendtgørelsen.

    • Grundforløbspakker

      • Hvad er en grundforløbspakke, og hvad kan den indeholde?

        En grundforløbspakke er et særligt struktureret grundforløb, som omfatter hele grundforløbet for en specifik uddannelse inden for en indgang og nogle på forhånd fastlagte valgfri elementer.

        En grundforløbspakke skal være defineret i forhold til en bestemt målgruppe, eksempelvis uddannelsesstærke elever, uddannelsessvage elever, eller elever med ønske om videre uddannelse.

        En grundforløbspakke omfatter som minimum den obligatoriske del af grundforløbet. Det er således den obligatoriske del af grundforløbet, der er det etablerede/organiserede element i pakken. Hertil kommer valgfri undervisning, der tilgodeser målgruppens behov, eksempelvis højere niveauer, vejledning af eleven for afklaring af uddannelsesvalg, erhvervsrettet andetsprogsdansk. Der kan også tilrettelægges grundforløbspakker af kortere varighed end det obligatoriske grundforløbs varighed for elever med særlige forudsætninger.

        Der kan ske holddannelse på baggrund af elevprofiler, herunder elevernes ønsker og forudsætninger. Elevernes ønsker og forudsætninger er fremkommet ved den indledende realkompetencevurdering (RKV), som skal finde sted inden for de første to uger efter elevens start på uddannelsen. Indhold og varighed af den enkelte elevs grundforløb fastlægges i den forbindelse i elevens personlige uddannelsesplan.

        Der henvises til §§ 18, 50-52, 57 og 60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Kan man tilbyde grundforløbspakker uden at angive varigheden?

        Nej. En grundforløbspakke er et struktureret grundforløb med en fast varighed. Det betyder ikke, at varigheden af den enkelte elevs grundforløb vil være identisk med grundforløbspakkens varighed. Varigheden af den enkelte elevs grundforløb skal fortsat fastlægges på grundlag af kompetencevurderingen, eventuel godskrivning, herunder merit og/eller tilvalg af valgfri undervisning. Varighed og indhold af den enkelte elevs grundforløb fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan og kan justeres i løbet af grundforløbet.

        Der hevises til § 18, stk. 3, og §§ 51-52, 54 og 57 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • I hvilket omfang må en grundforløbspakke indeholde valgfri undervisning?

        Den valgfri undervisning i grundforløbet skal sammen med den obligatoriske undervisning blandt andet give eleven mulighed for faglig fordybelse, personlig udvikling og for orientering/afklaring om andre uddannelser. Disse typer af valgfri undervisning kan kun finde sted i begrænset omfang i forhold til varigheden af den obligatoriske del af grundforløbet.

        Eksempel 1: En elev er i gang med et grundforløb, hvor den obligatoriske undervisning varer 20 uger. Eleven er dog lidt i tvivl om, hvilket af indgangens hovedforløb, eleven skal fortsætte i. Skolen tilbyder derfor eleven valgfri undervisning, der giver begyndende kendskab til særlige kompetencemål tilknyttet andre uddannelser end den valgte, med det formål at styrke elevens valgkompetence. Denne form for valgfri undervisning kan kun tilbydes i begrænset omfang i forhold til de 20 uger, det obligatoriske grundforløb varer.

        Eksempel 2: En elev er i gang med et grundforløb, hvor den obligatoriske undervisning varer 20 uger. Eleven kommer ofte for sent og har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og teamwork. Skolen tilbyder eleven valgfri undervisning, der styrker elevens personlige kompetencer i forhold til de faglige mål på grundforløbet. Denne form for valgfri undervisning kan kun tilbydes i begrænset omfang i forhold til de 20 uger, som det obligatoriske grundforløb varer, og kan eventuelt finde sted på en produktionsskole i overensstemmelse med en samarbejdsaftale.

        Der henvises til § 60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der henvises desuden til § 2 a i lov om produktionsskoler. 

      • Kan man tilbyde grundforløbspakker uden tilknytning til de kompetencemål for en konkret uddannelse, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet?

        Nej, det kan man ikke, for en grundforløbspakke skal som minimum omfatte den obligatoriske del af et grundforløb, herunder de kompetencemål for den valgte uddannelse, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til skoleundervisning i hovedforløbet.

        Der henvises til §§ 18 og 57 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Kan man tilbyde grundforløbspakker med kompetencemål for flere uddannelser, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet?

        Nej, man kan ikke tilbyde grundforløbspakker med kompetencemål for flere uddannelser. For uafklarede elever kan man dog i begrænset omfang i forhold til varigheden af den obligatoriske del af grundforløbet tilbyde valgfri undervisning af orienterende og afklarende karakter med kompetencemål tilknyttet andre uddannelser, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til skoleundervisningen i hovedforløbet. Elevens grundforløb, herunder den obligatoriske del og eventuelle valgfrie dele, skal tydeligt fremgå af den personlige uddannelsesplan.

        Der henvises til §§ 50-52, 57 og 60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Kan man tilbyde grundforløbspakker på tværs af indgange?

        Nej, en grundforløbspakke er altid etableret inden for en indgang og med sigte på et hovedforløb.

        Er grundforløbspakken målrettet til elever, der ikke er afklarede i deres uddannelsesvalg, kan grundforløbspakken indeholde introducerende undervisning. Formålet med denne introduktion er at give et begyndende kendskab - kompetenceopbygning - til særlige kompetencemål fra andre uddannelser eventuelt også fra andre indgange end den valgte, således at eleven får opbygget sin valgkompetence gennem en kompetenceopbygning. Der må dog ikke være kompetencemål fra adgangsbegrænsede uddannelser. Introduktionen skal være af begrænset omfang.

        En grundforløbspakke kan også i begrænset omfang indeholde elementer, som er fælles for elever fra flere indgange. Det kan f.eks. være iværksætteri, engelsk på C-niveau, erhvervsrettet andetsprogsdansk eller andre tværgående emner, som den enkelte elev kan relatere til fagligheden i det valgte grundforløb. Det er en forudsætning, at den obligatoriske del af grundforløbet er det organiserende element.

        Det henvises til §§ 57 og 60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Kan man tilbyde grundforløbspakker med undervisning på 10-klasse-niveau?

        Ja, det er muligt i grundforløbet, herunder i en grundforløbspakke, at supplere faglige kompetencer, der ikke er opnået i folkeskolen. Undervisningen i grundforløbet baserer sig på, at man har opfyldt undervisningspligten i folkeskolen og altså har afsluttet 9. eller 10. klasse.

      • Kan man tilbyde 10-klasses undervisning som led i en grundforløbspakke?

        Fra 1. august 2010 giver folkeskoleloven mulighed for at lave undervisningsforløb, herunder grundforløbspakker, der kombinerer 10. klasse og erhvervsuddannelsernes grundforløb. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en erhvervsuddannelsesinstitution om at stå for 10. klasse-undervisningen på erhvervsuddannelsesinstitutionen. Formålet er, at 10. klasseforløbet for den unge bliver en naturlig overgang til en ungdomsuddannelse.

        Lovændringen betyder desuden, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan tilbyde en særlig 10. klasse-ordning. Den ordning indebærer, at et 10. klassesforløb sammensættes af først 20 uger i folkeskolen eller den kommunale ungdomsskole og dernæst 20 uger på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse. Forløbet tillader at udskyde afslutningen af 10. klasse til 20 uger inde i erhvervsuddannelsens grundforløb.

        Der henvises til lov nr. 640 af 14. juli 2010 om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for erhvervsrettet udannelse (10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse).

        Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 906 af 9. juli 2010 om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning.

      • Kan man tilbyde grundforløbspakker, der indledes med et længere vejledningsforløb til uafklarede elever?

        Nej. Gundforløbet, herunder en grundforløbspakke, er den indledende del af en erhvervsuddannelse. Eleven skal derfor fra begyndelsen både ønske én indgang og ét hovedforløb. For elever, der ønsker mulighed for optagelse til skolepraktik, skal eleven have mindst tre ønsker om hovedforløb. Elevens ønsker om indgang og hovedforløb skal afspejles i i elevens personlige uddannelsesplan. Hvis eleven ikke er sikker i sit uddannelsesønske, kan eleven naturligvis vælge om undervejs i forløbet.

        Grundforløbet skal tilrettelægges med det primære omdrejningspunkt, at eleven skal opnå de kompetencemål, der er fastsat for overgangen til det enkelte hovedforløb. Hvis eleven ikke er afklaret i sit uddannelsesvalg, kan den obligatoriske undervisning suppleres af valgfri undervisning, hvor afklaring af uddannelsesvalg kan indgå.

        Afklaring og orientering om andre uddannelser skal dog være af begrænset omfang i forhold til varigheden af den obligatoriske undervisning i grundforløbet. Endvidere skal den valgfri undervisning så vidt muligt gennemføres integreret med den undervisning, der sigter mod, at eleven opnår de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb.

        Der henvises til § 50, stk. 2, og § 60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Er ophold i en virksomhed i vejledningsøjemed virksomhedsforlagt undervisning?

        Elevens ophold i en virksomhed i vejledningsøjemed er virksomhedsforlagt undervisning og gennemføres på grundlag af mål, der er fastlagt af skolen, og som skolen har ansvaret for bliver opfyldt.

        Et sådant ophold kan tilbydes eleven som del af den valgfri undervisning, og kan højest have en varighed af 1 uge i samme virksomhed.

        Der henvises til § 61 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

        Der henvises desuden til § 2, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

        Se i øvrigt spørgsmål og svar om virksomhedsforlagt undervisning.

      • Kan man tilbyde elever, der har opnået de obligatoriske kompetencemål for en konkret uddannelse, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet, men ikke har indgået en uddannelsesaftale, yderligere valgfri undervisning?

        Når eleven har opfyldt betingelserne for at få grundforløbsbevis, men ikke har indgået en uddannelsesaftale, skal skolen tilbyde eleven enten overgangskursus (uddannelser uden skolepraktik) eller supplerende grundforløbsundervisning (uddannelser med skolepraktik). Dette er den eneste form for undervisning, som eleven kan tilbydes i perioden mellem grundforløbet og skoleundervisning i hovedforløbet.

        Da en grundforløbspakke er en del af grundforløbet, kan dette ikke ændres ved at lave en pakke.

        Overgangskurset har til formål, at elever, hvis grundforløb ikke umiddelbart giver adgang til uddannelse med skolepraktik, kan fortsætte i en anden erhvervsuddannelse, der udbydes med skolepraktik. Mens den supplerende grundforløbsundervisning skal have til formål, at eleven kan fortsætte i hovedforløbet i en anden erhvervsuddannelse med bedre muligheder for at opnå en uddannelsesaftale end dem, som grundforløbsbeviset umiddelbart giver adgang til.

        Fælles for begge kurser er, at undervisningen kun kan omfatte elementer, der er obligatoriske efter reglerne om det pågældende grundforløb. Dog kan elever i supplerende grundforløbsundervisning, som en del af denne undervisning, tilbydes korte virksomhedsophold i vejledningsøjemed, da der er særlig hjemmel i bekendtgørelsen til at tilbyde dette, selvom det ikke er obligatorisk i grundforløbet.

        Der henvises til § 66 b, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, og § 63 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

        Vedrørende elever med uddannelsesaftale henvises til næste spørgsmål.

      • Kan man tilbyde elever, der har opnået de obligatoriske kompetencemål for en konkret uddannelse, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet og har indgået en uddannelsesaftale, yderligere valgfri undervisning?

        Ja, hvis det er aftalt med elevens kommende praktikvirksomhed, at elevens kommende praktikvirksomhed, at eleven skal have anden supplerende undervisning før uddannelsesaftalen påbegyndes, så kan skolen give eleven denne undervisning, hvis dette kan gives inden for rammerne af uddannelsens grundforløb.

        Der henvises til § 63, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

        Vedrørende elever uden uddannelsesaftale henvises til forrige spørgsmål.

      • Er eux en grundforløbspakke?

        Nej, eux-forløb godkendes af Undervisningsministeriet, og Undervisningsministeriet udsteder reglerne om det enkelte forløb. De faglige udvalg udtaler sig om udformningen af reglerne om eux-forløb og godkender kravene til eux-forløbets struktur, i det omfang disse afviger fra de almindelige regler om den pågældende uddannelse.

        Grundforløbspakker tilrettelægges af skolen som særligt strukturerede forløb og fremgår af skolens lokale undervisningsplan.

        Der henvises til § 4 i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og § 1, stk. 6, § 3, stk. 4, og § 57, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Hvordan defineres en målgruppe?

        En målgruppe er defineret ved de kompetencer og forudsætninger en gruppe af elever har eller mangler i forhold til de kompetencemål, de skal opnå for at kunne fortsætte i det valgte hovedforløb.

        Eksempel: Skolen har erfaring med, at en del af grundfoløbseleverne i gastronomuddannelsen har meget vanskeligt ved den naturfaglige forståelse i tilberedning af mad. Endvidere har de svært ved at foretage beregninger og kalkulation af opskrifter. Skolen tilbyder derfor en grundforløbspakke, der integreret med undervisningen i de fælles og særlige kompetencemål indeholder ekstra og meget praksisnær grundlæggende matematik og naturfag. I den forbindelse kan skolen ved udarbejdelsen af elevens uddannelsesplan fastsætte, at eleven skal supplere den undervisning, der leder frem mod opnåelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, med undervisning fra den valgfri del af grundforløbet. Skolen skal fastsætte undervisningen i samarbejde med eleven og en eventuel praktikvirksomhed.

        Der henvises til kapitel 9 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Kan en målgruppe defineres ved, om eleven har en uddannelsesaftale eller ej?

         Nej. En målgruppe kan ikke defineres ved, om eleven har en uddannelsesaftale eller ej. Om en elev har en uddannelsesaftale er ikke i sig selv en kompetence/eller mangel på kompetence hos den enkelte elev. Det forhold, at en elev ikke har en uddannelsesaftale, kan skyldes, at eleven mangler faglige , sociale eller personlige kompetencer til at opnå en uddannelsesaftale, men i givet fald er det disse kompetencer, der skal være i fokus og ikke, hvorvidt eleven har en uddannelsesaftale eller ej. Det forhold, at eleven har en uddannelsesaftale, er heller ikke en kompetence i sig selv. Eleven er altså ikke nødvendigvis fagligt dygtigere, fordi eleven har en uddannelsesaftale. Fokus for målgruppedefinitionen skal være elevernes kompetencer.

    • Kompetencemål

      • Hvordan opnår man kompetencemål?

        I bekendtgørelse nr. 149 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fælles-indgang merkantil af 4. marts 2008 (uddannelsesbekendtgørelsen) beskrives de fælles og - i bilag om de enkelte merkantile uddannelser - særlige kompetencemål, som eleverne skal opfylde for at kunne begynde på de enkelte hovedforløbs trin og specialer.

        Med henblik på at opfylde disse kompetencemål gennemfører eleven et grundforløb af kortere eller længere varighed afhængig af, dels hvilket hovedforløb eleven planlægger at fortsætte på, dels hvilke kompetencer eleven allerede har opnået.

        Som en del af grundforløbet gennemfører eleven et grundforløbsprojekt, hvor elevens tilegnelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til hovedforløb, bedømmes jf. § 21 i hovedekendtgørelsen.

      • Hvilken betydning har det samlede merkantile grundforløb, henholdsvis grundforløbsprojektet, for, at eleven når de kompetencemål, der kræves for at få adgang til skoleundervisningen på de enkelte hovedforløbs trin og specialer?

        Vurderingen af, hvilket eller hvilke hovedforløbs skoleundervisning et afsluttet merkantilt grundforløb giver adgang til, baserer sig på elevens opnåelse af kompetencer under det samlede grundforløb jf. § 4 i uddannelsesbekendtgørelsen. For de enkelte uddannelser er der typisk fastsat krav om særlige kompetencemål og om gennemførte fag og niveauer, herunder eventuelle bestå krav jf. afsnit 3 i bilagene om de enkelte uddannelser i uddannelsesbekendtgørelsen. Det skal fremgå af grundforløbsbeviset, hvilke hovedforløb grundforløbet giver adgang til jf. § 62, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen.

        Grundforløbsprojektet, jf. § 21 i hovedbekendtgørelsen, udgør en mindre del af det samlede grundforløb. Grundforløbsprojektet er derfor ikke alene afgørende for, hvilke hovedforløb eleven kan få adgang til.

        Skolens foretager en løbende vurdering af eleven, jf. hovedbekendtgørelsen § 20. Hvis en elev ikke har opfyldt de kompetencemål og fået de beståkarakterer i de fag, der kræves for overgangen til skoleundervisningen i det hovedforløb, som eleven ønsker at forsætte i, kan eleven kun få grundforløbsbevis med adgang til de uddannelser, som eleven opfylder kravene til, jf. § 62, sammenholdt med stk. 3.

        Hvis eleven fortsat ønsker adgang til yderligere hovedforløb kan eleven tilbydes supplerende grundforløbsundervisning, jf. § 63 i hovedbekendtgørelsen. Kompetencemålene skal opfyldes gennem denne undervisning, og eleven skal ikke gennemføre et nyt grundforløbsprojekt, jf. hovedbekendtgørelsen § 21, stk. 5.

    • Kvalitetsinitiativer

    • Praktik i udlandet (PIU)

      • Kan man komme i praktik i udlandet (PIU)?

        Ja, det er muligt at komme i praktik i udlandet. Det er dog ikke muligt at indgå en uddannelsesaftale direkte med en udenlandsk virksomhed

        Erhvervsuddannelsesloven, som regulerer erhvervsuddannelserne, gælder kun i Danmark. Det er skolen, som afgør om betingelserne i lovens § 5, stk. 5, for optagelse er opfyldt. Det faglige udvalg kan ikke godkende praktikvirksomheder i udlandet og det kan skolen heller ikke.

        Information om praktik i udlandet (PIU)

      • Hvad så, når jeg kommer hjem fra udlandet?

        Elever, der er udstationeret af deres danske praktiksted, vender tilbage til praktikstedet og fortsætter uddannelsen, hvor udlandsopholdet sluttede.

        Elever, der har gennemført en skoleperiode, herunder grundforløbet, kan optages i den næste skoleperiode, såfremt eleven har været i lønnet beskæftigelse af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen, jf. lovens § 5, stk. 5. Det faglige udvalg skal underrettes af skolen om optagelsen.

      • Kan praktisk erfaring erhvervet ved lønnet beskæftigelse i udlandet udgøre det for en kort uddannelsesaftale?

        Nej, lønnet beskæftigelse af passende varighed med uddannelse for øje i udlandet kan ikke udgøre det for en kort uddannelsesaftale, men det kan eventuelt indgå som en del af praktikken i det samlede uddannelsesforløb. I så fald vil eleven ikke have ret til skolepraktik, med mindre eleven efter opholdet i udlandet har været i en kort uddannelsesaftale.

        Uddannelsesaftaler i henhold til erhvervsuddannelsesloven, herunder korte uddannelsesaftaler, kan kun indgås i Danmark.

        Hvis en dansk virksomhed indgår en kort uddannelsesaftale med en elev, kan en del af eller hele praktiktiden godt foregå ved udstationering i en udenlandsk virksomhed. Dette sker ved aftale mellem virksomhederne og på den danske virksomheds ansvar.

    • Produktionsskolebaseret eud: Elevens retsstilling, lønforhold o. lign.

      • Hvem betaler elevens transport til skole og til virksomhed, hvis de er i virksomhedsforlagt undervisning?

        Når eleven er på produktionsskole, erhvervsskole eller i virksomhedsforlagt undervisning, er eleven berettiget til befordringsrabat m.v. i henhold til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. februar 2009. Der kan således gives rabat på periodekort til bus, tog eller metro eller godtgørelse efter en kilometersats til befordring mellem bopæl og uddannelsesstedet/virksomheden.

        Hvis eleven indgår uddannelsesaftale med en virksomhed, gælder de almindelige kørselsfradragsregler for lønmodtagere.

      • Hvilke regler gælder for eleverne i forhold til arbejdstid, ferie, sygdom, orlov o. lign.?

        Elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er ikke lønmodtagere i relation til lovgivning om lønmodtageres retsstilling, uanset hvilket ministerium de pågældende regler hører under. Det hænger sammen med, at der ikke består et ansættelsesforhold mellem en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og skolen. For så vidt angår spørgsmål om ferie, sygdom, orlov o. lign. henvises til Undervisningsministeriets håndbog ”Skolepraktik i erhvervsuddannelserne”, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 – 2010. Håndbogen kan findes via dette link:

        http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Erhvervsuddannelser/2010/skolepraktik2010.aspx

      • Hvilken retsstilling har elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse?

        Når eleven gennemfører erhvervsuddannelse tilrettelagt som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og gennemfører praktikuddannelsen på produktionsskolen og/eller som virksomhedsforlagt undervisning, har eleven samme retsstilling som elever i skolepraktik.

        Gennemfører eleven dele af praktikuddannelsen i en virksomhed ved at deltage i virksomhedens produktion, skal det ske på grundlag af en uddannelsesaftale. Når eleven har en uddannelsesaftale, er eleven omfattet af de almindelige regler om elevens retsstilling. I dette tilfælde har eleven lønmodtagerstatus over for virksomheden, men ikke over for skolen.

        Der henvises til §§ 55-56 i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Hvilken ydelse modtager eleverne under uddannelsesforløbet?

        Eleverne modtager en skoleydelse, der svarer til ydelsen til erhvervsuddannelseselever i skolepraktik. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

        Satserne kan ses i takstkataloget via dette link: http://www.uvm.dk/Administration/Takstkatalog-og-finanslov

        Der henvises til § 66 t, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

    • Produktionsskolebaseret eud: Forsikringsforhold

      • Hvordan er forsikringsbetingelserne for eleven? Og for skolen?

        Elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er erhvervsskoleelever uden uddannelsesaftale, og er dermed omfattet af statens selvforsikring. Det skal dog bemærkes, at erstatningsordningen alene dækker "undervisning under arbejdspladslignende forhold". Det anbefales, at eleven/forældrene tegner en fuldtidsulykkesforsikring.

        Der henvises til § 66 i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

        Elever med delaftaler i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 66 r, stk. 3, er i aftaleperioden omfattet af virksomhedens arbejdsskadeforsikring.

    • Produktionsskolebaseret eud: Gennemførelse af uddannelsesforløbet

      • Hvilken vurdering foretages af eleven ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb?

        Grundforløbet for den enkelte elev er helt eller delvist erstattet af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole. Grundforløbet i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse tilrettelægges efter samme hovedprincipper som ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave. Løsningen af opgaven foregår typisk på produktionsskolen og tager afsæt i det, eleven har arbejdet med i perioden. Opgaven vurderes godkendt/ikke godkendt af produktionsskolen og kontaktlæreren (erhvervsskolen) i fællesskab.
        Den praktiske opgave indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Her vurderer erhvervsskolen, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne fortsætte i skoleundervisningen i hovedforløbet.

        Der henvises til § 12, stk. 1, 2. pkt., og til § 66 r, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Hvor meget af skoleundervisningen må produktionsskolen gennemføre?

        Det er den udbudsgodkendte erhvervsskole, der har ansvaret for skoleundervisningen. Det er derfor op til denne erhvervsskole at afgøre, i hvilken udstrækning en produktionsskole kan varetage hovedforløbsundervisning på vegne af erhvervsskolen.

        Der henvises til § 2, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Kan elever, der er i gang med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, bo på skolehjem?

        Ja. Eleverne er omfattet af de samme regler om skolehjem, som erhvervsuddannelseselever i øvrigt, jf. bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

      • Kan en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse undervejs i uddannelsesforløbet indgå en ordinær uddannelsesaftale med en virksomhed?

        Ja. I så fald udarbejdes der en uddannelsesaftale mellem virksomhed og elev enten i form af en delaftale om en andel af uddannelsesforløbet eller en restaftale om den resterende uddannelse.

      • Kan produktionsskolen vælge at gennemføre forløbet i samarbejde med den erhvervsskole, der udbyder den fulde skoleundervisning i den pågældende erhvervsuddannelse, selvom der ligger en skole tættere på, som tilbyder de indledende dele af uddannelsen?

        Ja. Produktionsskolen kan vælge at gennemføre samarbejdet med den erhvervsskole, der udbyder den fulde skoleundervisning i den pågældende erhvervsuddannelse, selvom der ligger en skole tættere på, som tilbyder de indledende dele af uddannelsen. I sådanne tilfælde bør det dog nøje overvejes, hvad der er mest hensigtsmæssigt for eleven. Der bør tages hensyn til, om eleven magter at rejse længere væk for at modtage skoleundervisning allerede tidligt i uddannelsesforløbet, eller om det bør vente til det på grund af erhvervsskolens udbud er nødvendigt.

      • Må eleverne deltage i produktionen, hvis de er i praktik i en virksomhed?

        Nej, ikke hvis der er tale om praktik i en virksomhed uden, der er indgået uddannelsesaftale (virksomhedsforlagt undervisning). Hvis eleven skal deltage i produktionen i en virksomhed, skal der indgås en uddannelsesaftale (delaftale) mellem elev og virksomhed.

        Der henvises til § 66 r, stk. 3, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

    • Produktionsskolebaseret eud: Lærlingeforsøget

      • Skifter de elever, der er i gang efter forsøgsbetingelserne, status og overgår til de nye regler?

        Nej. De elever, der er i gang efter forsøgsbetingelserne, gennemfører og afslutter deres uddannelsesforløb efter disse betingelser.

    • Produktionsskolebaseret eud: Optagelse & adgang

      • Hvem har ansvaret for elevens personlige uddannelsesplan?

        Erhvervsskolen har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen i samarbejde med eleven og produktionsskolen. Uddannelsesplanen skal udarbejdes på grundlag af en realkompetencevurdering og skal blandt andet omfatte valg af hovedforløb og speciale samt skoleundervisningens varighed og indhold.

        Der henvises til §§ 50-52 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010.

      • Hvem træffer afgørelse, hvis produktionsskolen og erhvervsskolen er uenige om, hvorvidt en elev tilhører målgruppen for produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse?

        Afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen. En afgørelse om optagelse, der ikke følger produktionsskolens indstilling, kan kun træffes efter forudgående drøftelse med produktionsskolen.

        Når produktionsskolen afgiver indstilling om optagelse, vil erhvervsskolen som udgangspunkt ikke have anledning til at foretage en selvstændig vurdering af, om eleven kan gennemføre produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, og på den baggrund vil skolen optage eleven.

        Hvis en erhvervsskole i modsætning til produktionsskolen er af den opfattelse, at eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse, skal skolen optage eleven på almindelige vilkår, jf. kapitel 2 i lov om erhvervsuddannelser.

        Ansøgere, der efter erhvervsskolens vurdering ikke vil kunne gennemføre en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse selv med alle tænkelige støtteforanstaltninger, skal af skolen vejledes til at påbegynde en anden uddannelse, f.eks. erhvervsgrunduddannelse eller ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

        Klager over afgørelser om optagelse, der ikke imødekommer ansøgeren, behandles efter de almindelige klageregler.
        Hvis produktionsskolen på trods af elevens ønske ikke indstiller eleven til optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, kan eleven ikke blive optaget. Eleven vil kunne indbringe spørgsmålet om produktionsskolens indstilling for produktionsskolens bestyrelse. Produktionsskolens indstilling kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Eleven kan søge optagelse til en erhvervsuddannelse på almindelige vilkår.

        Der henvises til § 66 q, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011 og til § 127 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010.

      • Hvilke erhvervsuddannelser kan gennemføres som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse?

        Alle erhvervsuddannelser, som er vekseluddannelser, kan gennemføres som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Det er dog en forudsætning, at den konkrete produktionsskole kan godkendes som praktiksted af det faglige udvalg for den pågældende erhvervsuddannelse.

        Der henvises til § 31, stk. 1, 1. pkt., jf. § 66 s, stk. 1, og § 66 p, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Hvis en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse starter på en adgangsbegrænset erhvervsuddannelse indgår eleven i så fald i erhvervsskolens eventuelle kvote for optag af elever uden uddannelsesaftale?

        Nej. Eleven optages i uddannelsen efter samme vilkår som elever med uddannelsesaftale og indgår derfor ikke i kvoten på kvotebelagte adgangsbegrænsede uddannelser.

      • Kan en elev blive optaget til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, hvis eleven allerede har gennemført grundforløbet i den pågældende uddannelse?

        Nej. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en erhvervsuddannelse, som blot tilrettelægges på en særlig måde. En del af den særlige tilrettelæggelse er, at grundforløbet helt eller delvist erstattes af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole på samme måder som for elever i Ny mesterlære. En erhvervsuddannelseselev må ikke gennemføre de samme skole- og praktikperiode, herunder grundforløbet, flere gange, jf. erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5, og § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1016 af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. En elev, der allerede har gennemført det pågældende grundforløb, kan derfor ikke blive optaget til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, idet undervisningen ikke kan tilrettelægges i overensstemmelse med reglerne om ny mesterlære, da elevens uddannelse ikke indeholder et grundforløb. Der henvises til § 66 p, stk. 1, og § 66 r, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven.

        I forbindelse med erhvervsskolens udarbejdelse af en personlig uddannelsesplan for eleven, skal skolen foretage en kompetencevurdering af eleven, som danner grundlag for uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om indhold og varighed, herunder eventuel godskrivning.
        Der henvises til § 50, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010.

      • Kan en elev, der har gennemført et grundforløb på en erhvervsskole, men ikke har opnået en uddannelsesaftale, tilbydes en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse?

        Nej. Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

        Der henvises til § 66 q, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Kan en tidligere elev på en produktionsskole tilbydes produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse?

        Nej. Eleven skal være produktionsskoleelev, når der træffes afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse.

        Der henvises til § 66 q, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Skal der udarbejdes en kontraktlig aftale mellem elev og produktionsskole?

        Nej. Da en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse ikke er ansat på produktionsskolen, kan der ikke oprettes en uddannelsesaftale for forløbet. Hvis skolen af pædagogiske årsager ønsker at nedskrive en aftale om uddannelsesforløbet med eleven, er det vigtigt, at det dokument, skolen lader eleven underskrive, ikke kan forveksles med en uddannelsesaftale eller en ansættelseskontrakt. Undervisningsministeriet vil advare skolerne imod at anvende kontraktlignende dokumenter i forhold til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Elevens personlige uddannelsesplan danner grundlag for uddannelsens tilrettelæggelse og forløb.

      • Skal produktionsskolen og eleven indgå uddannelsesaftale?

        Nej, den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesform for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale.

        Der henvises til § 66 p, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

    • Produktionsskolebaseret eud: Økonomi & administration

      • Får skolen taxameter, mens elever er i virksomhedsforlagt undervisning eller i delaftale?

        Ja. Skolen får taxameter, mens elever er i virksomhedsforlagt undervisning eller i delaftale. Når eleven er i virksomhedsforlagt undervisning, gennemfører virksomheden undervisningen på produktionsskolens vegne og således på produktionsskolens ansvar. Produktionsskolen modtager derfor fortsat tilskud for at varetage praktikundervisningen. Eleven udløser taxameter til skolen i indtil 3 måneder. Når elever er i delaftale, udløser eleven fortsat taxameter til skolen, fordi skolen skal bidrage med vejledning og eventuel pædagogisk støtte til elev og praktikvirksomhed.

        Der henvises til § 2, stk. 2, og § 19 e i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011 samt til Undervisningsministeriets hjemmeside om virksomhedsforlagt undervisning:

        http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Erhvervsuddannelser/2010/skolepraktik2010/6-Skolepraktik-i-virksomhederne

      • Hvem udbetaler elevens skoleydelse?

        Erhvervsskolen udbetaler skoleydelse til elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale. Arbejdsgivernes Elevadministration administrerer udbetalingen til skolerne af skoleydelse.

        Der henvises til § 66 t i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Hvordan er økonomien mellem erhvervsskole og produktionsskole?

        Det er den udbudsgodkendte erhvervsskole, der har det retlige og økonomiske ansvar. Det er derfor også erhvervsskolen, som modtager tilskud fra staten.

        Elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse udløser statslige taxametertilskud i forbindelse med undervisning på grundforløb og hovedforløb samt under praktikophold på en produktionsskole. Eleven indgår i erhvervsskolens årselevberegning under hele uddannelsesforløbet og udløser tilskud på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes på de årlige finanslove. Elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder, udløser ligeledes statsligt taxametertilskud, dog højst for tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse uden uddannelsesaftale i samme virksomhed.

        Skoledelen kan efter aftale mellem erhvervsskolen og produktionsskolen foregå på produktionsskolen som udlagt undervisning fra erhvervsskolen. Erhvervsskolen betaler i så fald produktionsskolen for at varetage den udlagte undervisning.

        Når praktikdelen finder sted på en produktionsskole, betaler erhvervsskolen produktionsskolen for at varetage praktikundervisningen.

        Skoleydelsen til eleven udbetales af erhvervsskolen, der modtager refusion herfor. Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

        Erhvervsskolen skal indgå i samarbejde med eleven og produktionsskolen om udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Erhvervsskolens omkostninger hertil finansieres af et særligt tilskud pr. elev.

        Elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse får efterfølgende i hovedforløbet, som hovedregel gennem en mere intensiv undervisning i de ordinære skoleperioder, mulighed for at tilegne sig enkelte uddannelseselementer fra grundforløbet. Erhvervsskolernes omkostninger i forbindelse hermed finansieres via en tillægstakst til den ordinære undervisningstakst.

        Der henvises til § 19 e og § 66 t i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Kan en produktionsskole få praktikpladspræmie og lignende tilskud i forbindelse med oprettelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse?

        Nej. Da den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse gennemføres uden uddannelsesaftale og produktionsskolen ikke udbetaler løn til eleven, er uddannelsesforholdet ikke omfattet af bestemmelserne om lønrefusion, praktikpladspræmie og bonus i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

    • Prøver, eksamen og karakterer

      • Skal grundfag indgå i prøven i grundforløbsprojektet?

        Ja, hvis grundfaget og/eller grundfagets kompetencemål indgår som en del af de kompetencemål, eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, så skal grundfagets kompetencemål indgå i grundforløbsprojektet på samme måde, som de øvrige kompetencemål, der skal være opfyldt ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet.

      • Hvor mange prøver i grundfag skal eleverne til i grundforløbet efter de nye regler? Og i hovedforløbet?

        Antallet af prøver i grundfag afhænger af den fastsatte varighed for grundforløbet. Der henvises til hovedbekendtgørelsens § 24. Det er selvfølgelig en forudsætning for udtræk af en prøve, at der i uddannelsen indgår grundfag, hvor der er prøve.

        Det er grundforløbets fastsatte vejledende varighed, der bestemmer antallet af prøver i grundfag – ikke varigheden af den enkelte elevs grundforløb.

        Når eleven har gennemført et eksamensgrundfag som valgfri undervisning i grundforløbet, skal eleven aflægge prøve, hvis faget udtrækkes, jf. § 20, 2. punktum i hovedbekendtgørelsen. Det skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan, hvilke eventuelle grundfag eleven har valgt som led i den valgfri del af grundforløbet. Grundfag valgt som valgfag eller som undervisning indgår i udtrækket af prøver i grundfag.

        I hovedforløbet er antallet af prøver afhængig af den samlede varighed af skoledelen af uddannelsen. Der henvises til § 25 i hovedbekendtgørelsen.

      • Hvor mange karakterer skal eleverne have i grundforløbet? Og i hovedforløbet?

        Eleverne skal have standpunktskarakterer i eventuelle grundfag og prøvekarakter i prøven i grundforløbsprojektet og eventuelle prøver i grundfag.
        Skolen skal i alle fag foretage en løbende bedømmelse af elevens præstation for at vejlede eleven og for at kunne udstede skolevejledning og grundforløbsbevis, jf. hovedbekendtgørelsens § 76.

        Skolen kan i sin skolebedømmelsesplan her ud over beslutte, at der skal afgives karakter i de undervisningsforløb, skolen tilbyder. Der skal således ikke afgives karakter i de enkelte kompetencemål, de fælles og de særlige, med mindre ét eller flere kompetencemål skal nås gennem grundfag.

        I hovedforløbet skal eleverne bedømmes løbende i henhold til skolens bedømmelsesplan og afsluttende i henhold til reglerne om den enkelte uddannelse, jf. § 76 i hovedbekendtgørelsen. Bemærk, at prøvekarakteren træder i stedet for standpunktskarakterer og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger.

      • Hvilke karakterer skal stå på grundforløbsbeviset?

        På grundforløbsbeviset kan der alene fremgå standpunktskarakter i de grundfag, der indgår i uddannelsen, samt prøvekarakteren i prøven i grundforløbsprojektet og karakterer fra evt. prøver i grundfag og evt. beståede certifikater, jf. hovedbekendtgørelsens § 62, stk. 2.

        Når der foreligger en prøvekarakter træder denne i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter, jf. § 70, stk. 2 i hovedbekendtgørelsen.

      • Hvilke regler gælder for prøve i grundforløbsprojektet?

        Generelt gælder eksamensbekendtgørelsens regler, og 7-trins-skalaen anvendes ved karaktergivningen.

        Alle elever skal udarbejde et grundforløbsprojekt. Projektet og det produkt, det har resulteret i, danner udgangspunkt for en mundtlig eksamination på 30 minutter. Der henvises til § 21 i hovedbekendtgørelsen.

      • Hvad er et grundforløbsprojekt?

        De nærmere rammer for grundforløbsprojektet skal skolen selv fastlægge ifølge hovedbekendtgørelsen § 21, stk. 4. De skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan og bedømmelsesplan.

        Begrebet ”projektet” skal forstås bredt. Prøven skal bedst mulig vise, i hvilket omfang eleven lever op til de kompetencemål, der er fastsat og må på den baggrund være af praktisk og praksisnær karakter.

        Til inspiration til arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af det afsluttede projekt og prøven har Undervisningsministeriet fået udarbejdet en DVD med eksempler på grundforløbsprojekter.

        Ligeledes til inspiration har ministeriet fået udarbejdet en DVD om portfolio i erhvervsuddannelserne, der belyser, hvordan portfolio kan anvendes i praksis som evalueringsmetode i erhvervsuddannelsernes grundforløb.

      • Hvem kan være bedømmere (eksaminator/censor) i prøven i grundforløbsprojektet?

        Det er skolen, der bestemmer, hvilke lærere der skal medvirke ved grundforløbsprojektet og eksamen. Eksaminator skal ifølge bekendtgørelse om prøver § 29 være den eller de lærere, der har undervist eksaminanden.

        Der skal medvirke en ekstern censor. Det er skolen, der udpeger den eksterne censor, der kan være en lærer fra en anden skole eller en censor fra en virksomhed, der opfylder kravene til en censor, sådan som de fremgår af bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Det er vigtigt, at der er fokus på det brede uddannelsesperspektiv, jf. formålsbeskrivelsen for erhvervsuddannelserne. Fx kan grundforløbsprojektet ikke behandles som en mini-svendeprøve.

      • På hvilket grundlag skal skolen udstede et grundforløbsbevis?

        Det fremgår at hovedbekendtgørelsens § 62, at grundforløbsbeviset udstedes på baggrund af en helhedsvurdering af, om eleven opfylder de mål, der er fastsat for at påbegynde et hovedforløb, hvor elevens resultat ved grundforløbsprøven indgår. Der er ikke et generelt krav om, at eleven har bestået prøven i grundforløbsprojektet. Hvis der ikke er et beståkrav ved grundforløbsprøven i uddannelsen, og eleven ikke har opnået en beståkarakter i grundforløbsprøven, skal det være begrundet i helt særlige forhold, hvis skolen på grundlag af en helhedsvurdering udsteder et grundforløbsbevis til eleven.

        Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde bestemme, at eleverne i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav om gennemførte fag og niveauer, herunder eventuelle beståkrav, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen eller i et eller flere af uddannelsens specialer.

        Det skal fremgå af beviset, hvilke hovedforløb eleven vil kunne fortsætte i på tidspunktet for bevisets udstedelse, jf. § 62, stk. 2.

      • Skal prøven i grundforløbsprojektet bestås, for at eleven kan fortsætte på hovedforløbet?

        Der kan i uddannelsesbekendtgørelsen være fastsat krav om, at prøven i grundforløbsprojektet skal bestås, jf. § 3, stk. 3 i hovedbekendtgørelsen. Det vil i så fald nærmere fremgå af bilaget om den pågældende uddannelse.

      • Kan et grundfag i grundforløbet kræves bestået, evt. på et bestemt niveau (F, E, D, C), for at eleven kan få adgang til skoleundervisningen i hovedforløbet?

        Ja, men kun når det undtagelsesvis er fastsat for den enkelte uddannelse i uddannelsesbekendtgørelsen.

        Disse særlige kompetencekrav skal fremgå af kompetencemålsbeskrivelsen i uddannelsesbekendtgørelsen. Hvis det særlige kompetencekrav skal gælde alle uddannelser (hovedforløb) i indgangen, skal kravet indføjes som stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsens § 4. Hvis kravet kun skal gælde elever, der skal videre i et bestemt hovedforløb i indgangen, indføjes kravet som punkt 3.2. i bilaget til bekendtgørelsen.

    • Pædagogisk diplomuddannelse i erhvervspædagogik

      • Kan man få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), når man er studerende på den pædagogiske diplomuddannelse (PD) i erhvervspædagogik?

        Ja, det kan man, da der er følgende regler for modtagelse af SVU:

        1. SVU kan gives til PD i erhvervspædagogik, hvis uddannelsen er tilrettelagt som heltidsuddannelse. Med heltidsuddannelse menes, at udbyder tilrettelægger det enkelte modul på uddannelsen på heltid. For et modul på for eksempel 10 ECTS-point betyder heltid, at modulet skal tilrettelægges af udbyderen  inden for en sammenhængende periode på 8,6 uger inklusiv afholdelse af eksamen. Tilrettelægges modulet i en sådan sammenhængende periode, kan den studerende få SVU til de 8,6 uger.
        2. Hvis den studerende ikke har mulighed for at være aktivt studerende i den sammenhængende periode jf. punkt 1, kan den studerende få SVU til minimum en uges sammenhængende studium svarende til 1,154 ECTS point og 37 timer.
        3. Hvis den studerende tidligere har fået SVU til en videregående uddannelse (kort videregående, mellemlang videregående eller lang videregående), skal den tid trækkes fra SVU-støtterammen.
        4. Den studerende skal være fyldt 25 år, være i beskæftigelse og må ved uddannelsens begyndelse ikke have nået folkepensionistalder. Se mere på svu.dk
      • Er der fortsat afsat penge til den praktiske vejledning?

        Ja, der er også afsat midler til den praktiske vejledning i den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Midlerne er indeholdt i takstforhøjelser på erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb i 2010-2012.

        Det er op til skolerne selv - inden for de eksisterende arbejdstidsaftaler m.m. - at aftale, i hvilket omfang og hvordan den enkelte lærers deltagelse i den pædagogiske diplomuddannelse indgår i lærerens arbejdstidsnorm m.m., herunder frikøb og forberedelse og tilrettelæggelse af den praktiske vejledning.

      • Hvor stor en del af tilskuddet er tiltænkt lønudgifter i forbindelse med den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik?

        Midlerne til den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik er som led i "Aftale om flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012" udmøntet som takstforhøjelser på erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb.

        Det er således op til skolerne selv - inden for de eksisterende arbejdstidsaftaler m.m. - at aftale, i hvilket omfang og hvordan den enkelte lærers deltagelse i den pædagogiske diplomuddannelse indgår i lærerens arbejdstidsnorm m.m., herunder frikøb samt forberedelse og tilrettelæggelse af den praktiske vejledning.

      • Hvordan udløses midlerne til den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik?

        Som led i "Aftale om flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012" blev der afsat 60 mio. kr. årligt i 2010-2012 til initiativ. 4.1.1 Pædagogisk grunduddannelse. Midlerne er udmøntet som takstforhøjelser på erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb.

        I tillæg til "Aftale om flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012" har aftaleparterne drøftet udmøntningen af de afsatte midler i 2009 (inklusiv videreførte midler) til efteruddannelse af lærere på erhvervsuddannelserne svarende til i alt 81, 5 mio. kr. (2010-priser).

        Parterne blev enige om, at en tredjedel af midlerne, svarende til 27,3 mio. kr. blev afsat til planlagte efteruddannelsesaktiviteteri 2009. Disse midler blev udmøntet i 2009, mens de resterende 54 mio. kr. udmøntes i 2010 som en ekstraordinær forhøjelse af taxametrene på såvel grundforløb som hovedforløb på erhvervsuddannelserne.

      • I forbindelse med en tidligere ansættelse har en lærer erhvervet sig den pædagogiske kompetence til at undervise i erhvervsuddannelser ved at have bestået pædagogikum for erhvervsskolelærere (pg). Skal denne lærer ved ny ansættelse på en erhvervsuddannelsesinstitution efter 15. januar 2010 tage den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik?

        Har en lærer allerede erhvervet sig den pædagogiske kompetence til at undervise i erhvervsuddannelserne ved at have bestået pædagogikum for erhvervsskolelærere, skal han ikke erhverve sig denne kompetence igen. Han er således ikke omfattet af kravet om at gennemføre den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik, jf. § 12 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, nr. 22. af 12. januar 2010.

      • I bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 22 af 12. januar 2010, § 12 står der, at en lærer senest 3 år efter ansættelse skal have kompetencer, der svarer til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder efter skolens vurdering relevante fag på A-niveau. Er det krav opnået, når læreren har gennemført en pædagogisk diplomuddannelse?

        Nej. Der er her tale om to forskellige lærerkvalifikationskrav, nemlig på den ene side krav om pædagogiske kompetencer og på den anden side krav om brede almene kompetencer.

        Hvad angår de almene kompetencer, skal en lærers erhvervsrettede grunduddannelse eller videregående uddannelse medtages i vurderingen af, hvorvidt A-niveauer i relevante fag er opnået.

        Kravet om brede almene kompetencer er ikke ændret ved den seneste ændring af § 12 om lærerkvalifikationer, hvor kravet om pædagogiske kompetencer svarende til en gennemført pædagogiske diplomuddannelse blev indført med virkning for lærere ansat efter den 15. januar 2010.

    • Skoleundervisning uden uddannelsesaftale

      • Kan eleven risikere at have alle skoleophold, uden at have praktikperioder?

        Ja og nej, ordningen gælder nemlig al skoleundervisning, dog bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

      • Hvornår skal eleven optages i skoleundervisningen?

        Optagelsen skal ske på samme vilkår som for skolepraktikelever, hvilket vil sige snarest muligt efter, at eleven har mistet uddannelsesaftalen. Undervisningen må derfor tilrettelægges sådan, at eleven kan påbegynde skoleundervisningen, med mindst muligt tab af tid. Der vil derfor være situationer, hvor eleven ikke skal vente til tidspunktet for det næste planlagte skoleophold, men det kan være, at eleven skal optages på et andet hold eller på en anden skole.

      • Er det kun ”det næste” skoleophold, eleven kan optages på uden uddannelsesaftale?

        Nej, elever, der optages til skoleundervisning i uddannelser uden skolepraktik, skal kunne gennemføre hele skoleundervisningen i hovedforløbet, bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

      • Hvordan sikres det, at eleven får praktiktid, hvis der ikke er nogen virksomheder, der kan have dem i praktik?

        Kan skolen mod forventning ikke tilvejebringe et relevant praktikpladstilbud, tilbydes eleven inden for de nuværende rammer et overgangskursus til anden uddannelse med skolepraktik inden for indgangen eller hvis eleven ønsker tilbud uden for indgangen, kan skolen imødekomme dette ønske, hvorved eleven har sikkerhed for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

        Ordningen kombineres med et tilskud på 60 % af lønnen til virksomheder, der ansætter elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale og en præmieringsordning på 50.000 kr. for indgåelse af nye uddannelsesaftaler.

    • Trindelte uddannelser

      • Vil elever, der har taget trin 1 i en uddannelse med uddannelsesaftale, have adgang til trin 2 i uddannelsen og til skolepraktik i trin 2?

        Elever, som har taget trin 1 i en erhvervsuddannelse, har tre veje til at gennemføre trin 2 i uddannelsen. Den ene mulighed er at indgå en uddannelsesaftale, der omfatter trin 2, med en virksomhed. Den anden mulighed er at tage minimum et halvt års relevant beskæftigelse efter trin 1 og derefter gennemføre en eud+. Den tredje mulighed er at begynde på trin 2 i uddannelsen i skolepraktik, hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik, jf. hovedbekendtgørelsens § 106, stk. 7, om elever, der har gennemført et trin med uddannelsesaftale.

        Særligt for 2012 gælder, at elever, der har påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i skolepraktik senest 31. december 2012 og gennemfører dette med skolepraktik, kan optages til skolepraktik i alle efterfølgende trin, lige meget hvornår dette bliver, jf, § 66 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Optagelse forudsætter, at eleven har gennemført det forudgående trin med uddannelsesbevis og lever op til de generelle betingelser for at være optaget i skolepraktik - EMMA-kriterierne, herunder at eleven får en kvoteplads, såfremt dette er nødvendigt for optaget.

        Hvis der er indført adgangsbegrænsning til skolepraktik i uddannelsen, skal elever optages inden for en fastsat kvote. Dette gælder for 11 uddannelser. På én uddannelse er kvoten fastsat til nul. Elever, der søger denne uddannelse (dyrepasser), har ikke mulighed for at begynde på trin 2 i uddannelsen gennem skolepraktik.

        En elev kan maksimalt bruge en kvoteplads ved optagelse til skolepraktik, hvorfor elever, der har brugt en kvoteplads ved optagelsen til trin 1, ikke skal bruge endnu en kvoteplads ved optagelse til trin 2. Elever, der er optaget til trin 1 på baggrund af en uforskyldt mistet uddannelsesaftale eller gennemførelse af en kort aftale, jf. lovens § 66 a, stk. 2, har ikke brugt en kvoteplads ved optagelse til trin 1 og skal derfor bruge en kvoteplads ved optagelse efter lovens § 66 a, stk. 4, til trin 2, hvorfor dette ikke er muligt indenfor uddannelser, der har en kvote på nul (dyrepasser).

      • Kan en virksomhed være godkendt til trin 2 i en uddannelse uden også at være godkendt til trin 1?

        Ja, men godkendelse til trin 2 omfatter som udgangspunkt også trin 1, uden at det nødvendigvis fremgår af registreringen i EASY-P.

        Det samme gælder for virksomheder, der er godkendt til trin 3, som så automatisk er godkendt til trin 1 og 2. Hvis virksomheden kun er godkendt til trin 1, skal det fremgå af registreringerne i EASY-P. Dette vil i så fald være en delgodkendelse.

        Muligheden for delgodkendelse fremgår af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser. Det samme gælder, hvis en virksomhed kun er godkendt til trin 2.

      • Skal alle uddannelser trindeles?

        Lovændringen fra juni 2007 indebærer, at alle uddannelser som udgangspunkt skal trindeles. Det er et krav, at hvert trin i en uddannelse skal afspejle en kompetenceprofil, som har sit modsvar på arbejdsmarkedet. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) fastsætte, at en uddannelse ikke skal trindeles.

        Reglerne om trindeling findes i erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2 og 5, og hovedbekendtgørelsens § 14.

      • Kan trin 1 i en uddannelse indeholde kompetencer, som ikke kræves for at komme på næste trin?

        Så vil trin 1 være et speciale og reelt ikke et trin.

    • Uddannelsesaftaler: Almindelige uddannelsesaftaler

      • Hvor finder jeg blanketter til uddannelsesaftalen?

      • Hvad er en uddannelsesaftale?

        En uddannelsesaftale er en aftale mellem en elev i en erhvervsuddannelse og en virksomhed, der er godkendt til at uddanne elever. Uddannelsesaftalen omhandler forholdet mellem praktikstedet og eleven, herunder virksomhedens forpligtigelse til at uddanne eleven. Når en elev har indgået en uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, kan eleven optages i den pågældende erhvervsuddannelses hovedforløb.

        Uddannelsesaftalen er en forpligtende kontrakt, som både eleven og virksomheden skal underskrive. Virksomheden forpligter sig til at sørge for den praktiske del af elevens uddannelse, og eleven er forpligtet til at løse de opgaver, arbejdsgiveren sætter eleven til.

        Eleven får overenskomstfastsat løn som lønmodtager i hele aftaleperioden, også under skoleopholdene, mens virksomheden kan få refusion for den tid, eleven er på skole fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

        En ordinær uddannelsesaftale dækker over hele uddannelsens hovedforløb. Det er dog muligt også at indgå aftaler, som dækker over kortere dele af uddannelsen.

        Information om og eksempler på en uddannelsesaftale

      • Hvordan er reglerne om prøvetid?

        De første tre måneder af praktiktiden er prøvetid. I denne periode kan aftalen ophæves af elev eller arbejdsgiver. Efter prøvetiden er aftalen uopsigelig. Den kan kun ændres, hvis begge parter er enige - eller ophæves, hvis én af parterne ikke overholder aftalens forpligtelser. Hvis parterne ikke er enige, kommer sagen til behandling i et fagligt udvalg og evt. i Tvistighedsnævnet, og i så fald kan der blive tale om erstatning til den forurettede part. Hvis en elevs uddannelsesaftale ophæves, skal eleven søge en ny aftale for at kunne færdiggøre sin uddannelse. Eleven kan lægge sit ønske og sine data ind på www.praktikpladsen.dk eller kontakte sin fagforening eller skolen for at få en anden plads.

        Mister eleven praktikpladsen uden egen skyld, fx hvis virksomheden lukker, og det ikke lykkes eleven med det samme at få en ny plads, kan eleven kontakte skolen og søge om at komme i skolepraktik. Eleven kan optages til skolepraktik uden om kvoten, såfremt uddannelsen udbydes med skolepraktik, og eleven i øvrigt opfylder EMMA-kriterierne. Eleven kan dog ikke optages til skolepraktik, før en eventuel sag vedrørende ophævelsen er behandlet i Tvistighedsnævnet.

        Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør og gælder kun for elever der har søgt om optagelse pba. uforskyldt mistet uddannelsesaftale inden 31. december 2011.

        Hvis eleven uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan eleven optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden at have indgået en ny uddannelsesaftale.

    • Uddannelsesaftaler: Delaftaler

      • Hvad er en delaftale?

        En delaftale er en uddannelsesaftale, der indgås med en elev i skolepraktik. Delaftaler er fællesbetegnelsen for alle aftaler, som er kortere end et fuldt praktikforløb. Delaftaler har i aftaleperioden samme forpligtelser for begge parter som en almindelig uddannelsesaftale, og eleven er overenskomstaflønnet efter de samme regler.

    • Uddannelsesaftaler: Kombinationsaftaler

      • Hvad er kombinationsaftaler?

        En kombinationsaftale er en uddannelsesaftale mellem en elev og flere virksomheder. I modsætning til en ordinær uddannelsesaftale adskiller kombinationsaftalen sig ved, at der er flere virksomheder om at uddanne eleven. Det betyder, at også virksomheder, der ikke vil kunne godkendes til en hel uddannelse, kan få en elev i praktik og hjælpe en ung til en uddannelse. For at en kombinationsaftale kan indgås, skal alle elementer i aftalen være på plads ved påbegyndelsen af elevens uddannelse.

        Information om og eksempler på kombinationsaftaler

    • Uddannelsesaftaler: Korte uddannelsesaftaler

      • Hvad er en kort uddannelsesaftale?

        En kort uddannelsesaftale er en uddannelsesaftale, som kun gælder for en del af uddannelsen, nærmere bestemt for mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet.

        Information om og eksempler på korte uddannelsesaftaler

      • Kan en elev, som har afsluttet en kort uddannelsesaftale, færdiggøre sin uddannelse i skolepraktik?

        Ja, en elev, som har indgået og afsluttet en kort uddannelsesaftale med en virksomhed, kan optages til skolepraktik for resten af det trin, som eleven er i gang med. En elev, som optages til skolepraktik efter afslutningen af en kort uddannelsesaftale, optages uden om kvoten, det kræver dog stadigvæk, at uddannelsen udbydes med skolepraktik, og eleven skal opfylde EMMA-kriterierne, mens han/hun er i skolepraktik.

      • Kan en kort uddannelsesaftale omfatte grundforløbet?

        Ja, en kort uddannelsesaftale kan godt omfatte grundforløbet. Kravet til en kort uddannelsesaftale er, at den omfatter mindst en skoleperiode og mindst en praktikperiode i hovedforløbet. Der er altså ingen begrænsning på, at den omfatter mere end dette.

      • Kan en elev optages på grundforløbet i en uddannelse med adgangsbegrænsning, hvis eleven har en kort uddannelsesaftale?

        Betingelsen for at blive optaget i grundforløbet på en uddannelse med adgangsbegrænsning er, at eleven har en uddannelsesaftale, der også omfatter grundforløbet eller gennem kvoten. En kort uddannelsesaftale skal omfatte mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet. Den kan altså godt omfatte mere af uddannelsen, fx grundforløbet.

        En elev kan altså godt optages i en uddannelse med adgangsbegrænsning til grundforløbet uden om kvoten med en kort uddannelsesaftale, hvis aftalen også omfatter grundforløbet.

      • Kan man stadigvæk indgå flex-kombiaftaler?

        Nej, det er ikke længere muligt at indgå flex-kombiaftaler.

    • Uddannelsesaftaler: Ny mesterlære

      • Har skolen eller virksomheden ansvaret, hvis eleven ikke opnår ”godkendt” efter mesterlæreforløbet?

        Skolen og virksomheden har løbende ansvar for, at der er fremdrift i elevens forløb, og for at eleven følger den personlige uddannelsesplan, som er lagt af de tre parter i fællesskab. Skulle der alligevel opstå et problem ved overgangen til hovedforløbet, anvendes erhvervsuddannelseslovens § 63, stk. 1, hvoraf fremgår, at en tvistighed mellem en elev og en virksomhed kan indbringes for det faglige udvalg med henblik på forlig. Løses konflikten ikke ad denne vej, vil sagen kunne indbringes for Tvistighedsnævnet som en sag om misligholdelse. Ansvaret for de enkelte dele af ny mesterlæreforløbet fastlægges i uddannelsesplanen.

        Skulle eleven ikke opnå ”godkendt”, svarer det til situationen, hvor en ordinær elev får en helhedsvurdering, som betyder, at eleven ikke umiddelbart kan påbegynde hovedforløbets skoleundervisning. Forskellen er blot, at der for ny mesterlære-eleven enten kan blive tale om ekstra praktisk oplæring i virksomheden eller ekstra skoleundervisning, hvor det for den ordinære elev normalt vil betyde en forlængelse af skoleundervisningen i grundforløbet.

      • Hvad sker der, hvis eleven ikke løser den praktiske opgave med tilfredsstillende resultat?

        Den praktiske opgave indgår med stor vægt i kompetencevurderingen af eleven forud for påbegyndelse af hovedforløbets skoleundervisning. Men der er ikke bestemmelser i reglerne, der forhindrer, at skolen og virksomheden kan vurdere eleven ”godkendt”, selv om resultatet af den praktiske opgave ikke er fuldt tilfredsstillende.

      • Hvordan er reglerne for varigheden af den praktiske opgave?

        Der er ikke fastsat regler for den praktiske opgaves varighed. Til inspiration til arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af den praktiske opgave har Undervisningsministeriet fået udarbejdet en DVD med eksempler herpå: http://pub.uvm.dk/2008/eudprojekt/

      • I nogle uddannelser indgår der førstehjælp i grundforløbet, og eleven skal have førstehjælpsbevis for at opnå grundforløbsbevis. Skal en elev, der påbegynder en af disse uddannelser i ny mesterlære, have førstehjælp?

        Ja. Selvom eleven ikke skal have grundforløbsbevis, betragtes førstehjælpsbeviset som en gærdehøjde (certifikatfag) også for en elev i ny mesterlære.

      • I nogle uddannelser er der fag, der skal bestås (gærdehøjde) forud for skoleundervisningen i hovedforløbet. Skal de elever, der er i ny mesterlære, til samme eksamen i disse fag som grundforløbselever, eller kan eleven aflægge eksamen i virksomheden i forbindelse med den praktiske opgave?

        En elev i ny mesterlære skal til eksamen på skolen, såfremt eleven har fulgt faget på skolen og eleven skulle have været til eksamen, hvis eleven havde gået i et grundforløb. Hvis eleven derimod har gennemført fagets undervisning i virksomheden, kan disse færdigheder afprøves i forbindelse med den praktiske opgave, og på den måde få sit bevis for gennemført praktisk oplæring og herefter fortsætte på hovedforløbet uden at have været til eksamen på skolen.

      • Skal ny mesterlæreelever til eksamen i grundfag i mesterlæreforløbet, hvis faget bliver udtrukket?

        Nej, ikke hvis fagets mål opnås i virksomheden. Men hvis det er aftalt, at eleven følger faget på skolen, så skal eleven til eksamen og have karakterer på linje med de andre elever. Hvis det er aftalt, at eleven som udgangspunkt følger faget på skolen, men skal opnå et eller flere af fagets mål i virksomheden, gælder samme regler som for elever, der følger hele faget på skolen.

      • Hvordan udregnes gennemsnit af karakterer, hvis eleven ikke har taget alle ”gærdehøjdefag” på skolen og dermed ikke har fået karakter i alle fag?

        Elever, der gennemfører ny mesterlæreforløbet, skal løse en praktisk opgave som grundlag for bedømmelse af, om eleven er klar til skoleundervisning i hovedforløbet. Derfor får eleven som udgangspunkt ikke karakterer, med mindre et fag følges på skolen. Under alle omstændigheder bedømmes eleven løbende i forløbet og endeligt efter at have løst den praktiske opgave, hvor også elevens kompetencer i ”gærdehøjdefag” vurderes.

      • Skal ny mesterlæreelever ikke gennemføre eksamensprojektet, som grundforløbselever skal, forud for påbegyndelse af hovedforløbet?

        Nej, ny mesterlæreelever løser en praktisk opgave, som bedømmes af virksomhed og skole i fællesskab (altså uden ekstern censur).

      • Hvordan skal den afsluttende kompetencevurdering foregå?

        Den afsluttende kompetencevurderings formål er at afprøve, om eleven har opnået de nødvendige erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer for at kunne begynde på hovedforløbet og dermed for at kunne gennemføre hele uddannelsen. Der skal på principielt samme måde, som for elever, der har gennemført et grundforløb, foretages en helhedsvurdering af eleven i den ny mesterlære. Som en del af kompetencevurderingen skal eleven løse en praktisk opgave – udarbejdet af skolen og virksomheden i fællesskab. Den praktiske opgave skal tage udgangspunkt i den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden, således som den er beskrevet i elevens uddannelsesplan. Kompetencevurderingen af en elev i ny mesterlære skal således tjene samme formål, som for elever der har et grundforløb, nemlig vurdere om de er kvalificerede til at starte på hovedforløbet og gennemføre hele uddannelsen.

      • Bliver der udviklet praktiske opgaver centralt, eller er det op til den enkelte skole og virksomhed at udvikle opgaven?

        Der udvikles ikke centrale praktiske opgaver. Det er skolen og virksomheden, der i samarbejde udarbejder den praktiske opgave for den enkelte elev. Men Undervisningsministeriet opfordrer til, at skolerne erfaringsudveksler på dette punkt, så de gode idéer til praktiske opgaver kan inspirere på tværs af skolerne.

        En af måderne at gøre dette på er at udvikle og beskrive opgaven som en læringsaktivitet i Elevplan.dk og ’udbyde’ den, så indholdet bliver synligt for andre skoler. Ved at gøre det i Elevplan.dk sikrer man sig samtidig, at eleven og virksomheden har elektronisk dokumentation for opgaven og bedømmelsen heraf. Skolerne opfordres også til at indsende særligt vellykkede eksempler på praktiske opgaver til Undervisningsministeriet, som efterfølgende formidler disse på www.emu.dk.

      • Er der eksterne censorer til den afsluttende praktiske opgave?

        Nej. Det er en person fra virksomheden (typisk den oplæringsansvarlige) og en lærer fra skolen, der sammen bedømmer den praktiske opgave. Resultatet af denne bedømmelse indgår i den samlede afsluttende helhedsvurdering af eleven.

      • Hvor skal den praktiske opgave efter afslutningen af den grundlæggende praktiske oplæring gennemføres?

        Opgaven løses som udgangspunkt i virksomheden. Men hvis det af praktiske grund ikke kan lade sig gøre i virksomheden, kan virksomheden og skolen aftale, at opgaven løses på skolen i stedet for.

      • Hvilken form for bevis får elever, når de er færdige med deres ny mesterlæreforløb og skal til at påbegynde hovedforløbet?

        Der udstedes et bevis for gennemført praktisk oplæring, jf. § 62, stk. 5 i hovedbekendtgørelsen. Dette bevis træder i stedet for det grundforløbsbevis, som elever i grundforløb får. Men da eleven i ny mesterlære jo er i gang med en uddannelsesaftale, får dette bevis kun praktisk betydning for elever, der afbryder deres uddannelse før tid (fx ved virksomhedslukning og lignende).

      • Hvilke beviser/papirer får ny mesterlære-elever, som afbryder deres uddannelse?

        Der gælder de samme regler for ny mesterlære-elever som for ordinære elever. Dvs. at eleven, uanset om han/hun afbryder før eller efter påbegyndt hovedforløb, har krav på at modtage bevis for den gennemførte del af praktikuddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsens § 81, stk. 6. Hvis eleven har gennemført den grundlæggende praktiske oplæring får eleven desuden bevis herfor, jf. hovedbekendtgørelsens § 62, stk. 5.

      • Hvordan er Elevplan tænkt anvendt i forbindelse med uddannelsesplanerne?

        I Elevplan.dk findes særlige faciliteter til håndtering af ny mesterlæreelever, sådan at uddannelsesplanen for disse elever kommer til at afspejle det faktiske uddannelsesforløb i det første år af elevens uddannelse. Hovedforløbet for disse elever håndteres på samme måde som for elever, der er påbegyndt deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen.

    • Uddannelsesaftaler: Forpraktik/trainee

      • Er forpraktik/trainee-forløb reguleret af lovgivning eller andre regler på Undervisningsministeriets område?

        Nej. Forpraktik/trainee er ikke reguleret af Undervisningsministeriets lovgivning og der henvises derfor generelt til information herom på lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationernes hjemmesider eller i trykt materiale, udarbejdet af organisationerne.

      • Hvad er forskellen på forpraktik og trainee?

        Der er ikke en klar forskel. De to begreber dækker begge over en virksomheds ansættelse af en ung under 18 år i typisk 3-6 måneder med det klare mål efterfølgende at indgå en uddannelsesaftale. Da der er små forskelle imellem de forskellige aftaler, henvises til de pågældende organisationers hjemmesider, hvor aftalerne kan findes.

      • På hvilke uddannelsesområder kan der indgås aftaler om ansættelse i forpraktik/trainee-forløb?

        P.t. kan der indgås aftaler om trainee-forløb på industriens område, herunder mekanikervirksomheder (hvor Dansk Industri/DS Håndværk og Industri forhandler overenskomst med Dansk Metal). Der kan også indgås forpraktikaftaler inden for elektriker- og vvs-området (hvor Tekniq forhandler overenskomst med Dansk El-forbund og Blik- og rørarbejderforbundet). Endelig kan der indgås forpraktikaftaler med mindre virksomheder på træ-området (hvor Håndværksrådet forhandler overenskomst med Træ Industri Byg).

      • Er der krav til de virksomheder, der kan ansætte unge i trainee/forpraktikforløb?

        Ja. Virksomhederne skal være godkendt til at uddanne EUD-elever i den uddannelse, som ansættelsesforløbet sigter imod. Kravene til virksomheden under selve trainee/forpraktik-forløbet kan ses på de respektive organisationers hjemmesider. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen den hurtigt med dette.

      • Findes der en oversigt over, hvilke virksomheder, der ansætter unge i forpraktik/trainee?

        Ja. Oplysningerne findes på Praktikpladsen.dk.

      • Får man godskrevet kompetencer opnået i forpraktik/trainee-forløb, hvis man efterfølgende går i gang med den påtænkte erhvervsuddannelse?

        Der er ikke automatisk forkortelse af uddannelsestiden for elever, der har gennemført et trainee/forpraktik-forløb, men kan forekomme efter en konkret vurdering fra det faglige udvalg. En elev skal altid realkompetencevurderes af skolen forud for påbegyndelse af en erhvervsuddannelse.

    • Uddannelsesaftaler: Uddannelsesaftale/uddannelsestid (kun ny mesterlære)

      • Kan elever, der HAR et grundforløbsbevis, gennemføre resten af deres uddannelse i ny mesterlære?

        Nej. Det ny mesterlæreforløb ligger forud for hovedforløbet og erstatter det forudgående grundforløb, som eleven allerede vil have gennemført og bestået.

      • Kan elever, der har et forældet grundforløb, starte på en erhvervsuddannelse ad ny mesterlæreadgangsvejen?

        I princippet kendes begrebet ”forældet grundforløb” ikke. Da der er tale om en uddannelsesaftale, følger det af erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5, at en sådan aftale ikke må omfatte dele af en uddannelse, som eleven tidligere har gennemgået med de undtagelser, der kan tænkes at følge af erhvervsuddannelseslovens §§ 58-59. I praksis vil det betyde, at det faglige udvalg skal fastsætte restuddannelsestiden, jf. lovens §§ 57-59.

      • Skal der laves flere aftaler med samme elev, hvis eleven gennemfører sit ny mesterlæreforløb i ven virksomhed med flere SE-numre?

        Ny mesterlæreaftaler skal behandles på samme måde som andre uddannelsesaftaler ad praktikadgangsvejen. Normalt vil det være virksomheden som sådan, der har ansvaret for oplæringen i den indledende del af ny mesterlæreforløbet, det vil sige, at én aftale vil være tilstrækkelig.

      • Er der mulighed for at anvende ny mesterlæreadgangsvejen i forbindelse med kombinationsaftaler?

        En ny mesterlæreaftale kan også indgås som en kombinationsaftale efter de samme regler, som gælder for de øvrige to adgangsveje. Elevens uddannelsesplan skal udarbejdes i samarbejde med alle virksomheder, og det skal fremgå, hvilke dele af ny mesterlæreforløbet, der skal foregå i hvilken virksomhed og hvornår. Desuden skal det fremgå, hvor den praktiske opgave skal gennemføres.

      • Kan en ny mesterlæreelev udstationeres, og i givet fald hvorledes kan det foregå?

        En ny mesterlæreelev kan udstationeres inden for virksomheden, også selv om det er en til en afdeling i udlandet. En virksomhed kan derimod ikke udstationere en ny mesterlæreelev til en anden virksomhed. Aftalen skal udfærdiges efter aftale med eleven, og der skal udfærdiges et tillæg til uddannelsesaftalen på en godkendt formular, medmindre at det allerede er aftalt i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftalen.

      • Hvis eleven afbryder sin aftale under den praktiske oplæring og beslutter sig for at gennemføre en erhvervsuddannelse på ordinære vilkår, skal eleven så gennemføre et fuldt grundforløb?

        Det kommer an på, hvilke kompetencer, eleven har opnået i ny mesterlæreforløbet. Eleven skal – som alle andre elever – realkompetencevurderes ved indgangen til et grundforløb og på den baggrund have lagt en personlig uddannelsesplan, hvor der tages højde for tidligere erhvervede kompetencer.

      • Er der udformet en særlig uddannelsesblanket til ny mesterlæreelever?

        Nej, den generelle aftaleformular er justeret, så den også kan anvendes til elever i ny mesterlære. På formularen er der indføjet en afkrydsningsmulighed for elever i ny mesterlære. Og når der sættes kryds i dette felt, er det samtidig et signal til skolen om straks at tage kontakt til virksomheden med henblik på udformning af uddannelsesplanen, hvis det ikke allerede er sket. Formularen findes her.

      • Vil en ny mesterlæreaftale medføre forlængelse af uddannelsestiden?

        Nej. Uddannelsestiden er den samme som for elever, der er påbegyndt deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen. Se dog svar på spørgsmål nedenfor.

      • I hovedbekendtgørelsen (§ 58, stk. 1) står der, at ny mesterlæreforløbet i virksomheden normalt varer 1 år. Hvad er minimum og maksimum varighed?

        I bekendtgørelsen er der taget udgangspunkt i en tilsvarende elev på en teknisk EUD, der er påbegyndt ad praktikadgangsvejen og hvor grundforløbet varer 20 uger. For denne elev vil der typisk gå omkring 1 år eller lidt mere, før han/hun påbegynder skoleundervisningen i hovedforløbet. Det samme skal være normen for elever, der gennemfører sin EUD ad ny mesterlærevejen.

        Men hvis en elev gennemfører en EUD med fx 40 ugers obligatorisk grundforløb for de ordinære elever ad ny mesterlærevejen, vil oplæringen i virksomheden inden påbegyndelse af hovedforløbet typisk også være tilsvarende længere end for elever, hvor grundforløbet varer 20 uger.

        Det samme gælder for elever, der gennemfører en EUD med 38 eller 76 ugers grundforløb for de ordinære elever (merkantile uddannelser) ad ny mesterlærevejen.

        Hvis det tilsvarende grundforløb er på 10 uger, vil den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden formentlig også kunne gennemføres på lidt mindre end 1 år.

        Tommelfingerreglen er, at disse elever, med hensyn til det tidsmæssige forløb, kan sidestilles med elever, der påbegynder ad praktikadgangsvejen – hvor grundforløbet så er helt eller delvis erstattet af praktisk oplæring i virksomheden. Men der er tale om en individuel vurdering for hver enkelt elev set i forhold til den pågældende praktikvirksomhed, som eleven har indgået uddannelsesaftale med. Og den samlede uddannelsestid skal være den samme for disse elever, som for elever, der påbegynder sin EUD ad skole- eller praktikadgangsvejen. Se dog svar på spørgsmål nedenfor.

      • Hvor lang er uddannelsestiden for en elev, som får forlænget det obligatoriske grundforløb (fx 40 uger i stedet for 20 uger)?

        Der er ikke nogen regel, der siger, at den samlede uddannelsestid automatisk skal forlænges for denne elev. Her gælder den almindelige regel i erhvervsuddannelsesloven om, at elev og praktikvirksomhed kan aftale uddannelsestiden forlænget med varigheden af den forlængede skoletid. Hvis parterne ikke er enige herom, træffer det faglige udvalg afgørelse.

      • Er prøvetiden for ny mesterlære-elever den samme som for elever, der påbegynder deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen?

        Ja, reglerne vedrørende prøvetid (3 måneder) for ny mesterlære-elever er de samme som for ordinære elever.

      • Nogle fag afsluttes på et ordinært grundforløb med eksamen. Kan en elev i ny mesterlære, som ikke har været til eksamen i disse fag, godt fortsætte på hovedforløb, selvom elevens niveau er lavere end beståniveau, hvis det skønnes, at eleven vil være i stand til at påbegynde hovedforløbet?

        Ja, hvis der ikke er tale om fag, der skal bestås (gærdehøjdefag). Men elev og virksomhed kan godt vælge, at eleven skal følge et eller flere af fagene på skole, og eleven skal i de tilfælde til eksamen på linje med de ordinære grundforløbselever (hvis fagene bliver udtrukket), jf. svar ovenfor.

      • Hvem skal tage stilling til, hvilke mål fra grundforløbet der skal med i uddannelsesplanen?

        Det er skolen, der ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen sammen med virksomheden og eleven skal sikre, at eleven efter den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden – evt. med supplerende skoleundervisning – vil have opnået de nødvendige kompetencer til at begynde på uddannelsens hovedforløb.

      • Hvordan skal skolen vurdere, hvilke fag/undervisning der skal indgå i den enkelte elevs uddannelsesplan?

        Med udgangspunkt i hvilke kompetencer eleven kan opnå i virksomheden og hvilke uddannelsesmål, der er nødvendige for at eleven kan påbegynde hovedforløbet, skal skolen sammen med praktikvirksomheden vurdere, om det er nødvendigt at supplere med skoleundervisning fra det tilsvarende grundforløb.

        Som udgangspunkt er det kun den afsluttende praktiske opgave, som alle elever i ny mesterlæreforløb skal gennemføre. Dertil kommer fag, som i nogle uddannelser er obligatoriske for, at eleven kan påbegynde hovedforløbsundervisning - typisk fag, der følger af myndighedskrav (certifikatfag). Der kan også være såkaldte gærdehøjdefag, der som udgangspunkt skal gennemføres på skolen (og bestås), men målene fra disse gærdehøjdefag kan også aftales opnået i virksomheden, men så skal afprøvning af elevens kompetencer heri indgå i den praktiske opgave. Hvad der herudover evt. skal gennemføres af skoleundervisning i løbet af den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden, er op til skolen og den pågældende virksomhed at fastlægge – med udgangspunkt i en kompetencevurdering af eleven i begyndelsen af forløbet.

      • Hvilken indflydelse har de faglige udvalg på indholdet af uddannelsesplanerne?

        De faglige udvalg har ikke indflydelse på elevernes uddannelsesplaner. Men de faglige udvalg kan i enstemmighed beslutte, at uddannelser/specialer inden for deres område ikke skal være omfattet af muligheden for at påbegynde via ny mesterlæreadgangsvejen.

      • Kan man flytte hovedforløbsundervisning frem, så det indgår i det første års grundlæggende praktiske oplæring, som primært foregår i virksomheden?

        Nej. Forud for at eleven begynder på hovedforløbets skoleundervisning kan der kun gives undervisning fra det relevante grundforløb, herunder valgfri undervisning, fra grundforløbsdelen af uddannelsen. Men det kan til gengæld aftales, at opnåelse af visse kompetencer udskydes fra ny mesterlæreforløbet til hovedforløbet.

      • Kan undervisning, der er aftalt flyttet fra grundforløbet til hovedforløbet, lægges i forlængelse af de ordinære skoleperioder i hovedforløbet?

        Nej, kun undtagelsesvis. Denne undervisning skal så vidt muligt gennemføres i de samme kalenderuger, som den ordinære hovedforløbsundervisning gennemføres, sådan at eleven gennemfører hovedforløbsskoleperioderne på samme antal dage, som de ordinære elever.

        Det betyder, at disse elever normalt vil skulle tilbringe flere timer på skole, end de ordinære elever. Men i kraft af disse elevers længere ophold i virksomheden kan de i nogle tilfælde have lettere ved at gennemføre undervisningen i fx områdefag på skolen. Og derved vil nogle af eleverne have plads i skemaet til at gennemføre evt. aftalt flyttet undervisning inden for den normale skoletid i hovedforløbet.

      • Hvad gør skolen, hvis en ny mesterlæreelev er klar til sin skoleundervisning i hovedforløbet, og der er fx 3, 5 eller 9 måneder til, at skolen planlægger sin næste H1-skoleperiode for de ordinære elever?

        Der er ingen faste modeller og skolen må derfor sammen med virksomheden aftale den nærmere tilrettelæggelse. Det vil afhænge af den enkelte skoles planlægningspraksis, hvor stor denne udfordring vil være. Umiddelbart kan peges på følgende muligheder:

        • Den grundlæggende praktiske oplæringsperiode kan evt. afkortes med et par uger/måneder, så eleven kan følges med øvrige hovedforløbselever.
        • Den grundlæggende praktiske oplæringsperiode kan evt. forlænges med et antal uger/måneder, så eleven kan følges med de øvrige hovedforløbselever.
        • Eleven kan gennemføre sin skoleundervisning uafhængig af de øvrige hovedforløbselevers planlagte forløb.
        • En eventuel afkortning eller forlængelse af den indledende praktiske oplæring vil ikke have betydning for elevernes samlede uddannelsestid.
    • Uddannelsesaftaler: Restaftaler

      • Hvad er en restaftale?

        En restaftale kaldes den sidste aftale, som en elev indgår, hvis det af en eller anden grund er nødvendigt at gennemføre praktikken med mere end én aftale, fx i tilfælde af virksomhedsophør eller hvis eleven af anden grund får opsagt sin oprindelige aftale. Restaftale er også betegnelsen for den uddannelsesaftale, som en elev i skolepraktik indgår med en virksomhed.

    • Uddannelsesgarantien

      • Betyder uddannelsesgarantien, at en elev vil kunne gennemføre præcis den uddannelse, eleven gerne vil?

        Nej. Uddannelsesgarantien betyder, at en elev har garanti for at kunne gennemføre en af de uddannelser, der er i den indgang, eleven er begyndt på. Udgangspunktet er, at eleven - med bistand fra skolen - finder en praktikplads inden for den uddannelse, eleven gerne vil gennemføre. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal eleven – igen med bistand fra skolen – søge og acceptere praktikpladser inden for de øvrige uddannelser i indgangen. Skolen tilbyder om nødvendigt supplerende grundforløbsundervisning efter reglerne i § 63 i hovedbekendtgørelsen for at styrke elevens muligheder for at afslutte en uddannelse og eleven har efter omstændighederne pligt til at tage imod tilbuddet.

        Først når dette heller ikke resulterer i en uddannelsesaftale, skal eleven tilbydes at blive optaget i skolepraktik i en uddannelse i indgangen. Det er her en forudsætning, at eleven opfylder de såkaldte EMMA-kriterier. Hvis der i indgangen er en uddannelse, som udbydes uden praktik i en virksomhed, vil uddannelsesgarantien også kunne opfyldes ved, at eleven tilbydes en plads inden for denne uddannelse.

    • Uddannelsesordning

      • Hvad er en uddannelsesordning?

        Uddannelsesordningerne fastsættes af de faglige udvalg i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 4, og § 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og skal supplere uddannelsesbekendtgørelserne. For eksempel er det i uddannelsesordningerne, at fagene i uddannelsernes hovedforløb er beskrevet.

        Uddannelsesordningerne findes på hjemmesiden eud-adm.dk

      • Hvad omfatter de faglige udvalgs høring af skolerne om uddannelsesordningen?

        Det faglige udvalg skal før uddannelsesordningen fastsættes eller ændres høre skolernes vurdering af, hvorvidt uddannelsesordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer for uddannelsen. Det gælder også ved indførelsen af et nyt specialefag. Fristen er i alle tilfælde mindst 4 uger. Reglerne findes i hovedbekendtgørelsens § 4, stk. 5.

        Skolerne skal have hele den påtænkte uddannelsesordning til udtalelse for at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser. Skolerne vil om nødvendigt kunne indhente supplerende oplysninger i det faglige udvalg, hvis det er nødvendigt for forståelsen af udkastet til uddannelsesordning. Sådanne supplerende oplysninger bør i givet fald tilgå alle de skoler, som er hørt om den samme uddannelsesordning.

      • Skal alle skolerne høres om uddannelsesordningen?

        Ja. Det er dog kun alle de skoler, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, som skal høres.

      • Hvad sker der, hvis en eller flere skoler og det faglige udvalg ikke er enige om, hvorvidt uddannelsesordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer?

        Det faglige udvalg og skolerne bør i disse tilfælde søge at nå til enighed gennem dialog. Hvis der alligevel ikke kan opnås enighed, skal det faglige udvalg underrette Undervisningsministeriet, som så træffer afgørelse om uddannelsesordningens indhold på det pågældende område.

        Reglerne findes i hovedbekendtgørelsens § 4, stk. 6. Med begrebet skolerne menes her som alle andre steder i reglerne: Skolen som juridisk enhed, dvs. bestyrelsen eller den, som bestyrelsen har bemyndiget til at handle på skolens vegne, typisk direktøren, eller den, som direktøren har bemyndiget til at tegne skolen i en bestemt sag.

    • Virksomhedsforlagt undervisning

      • Hvad er virksomhedsforlagt undervisning?

        Erhvervsuddannelsesloven giver (§ 2, stk. 2) mulighed for, at der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.

        Bestemmelsen bygger på det generelle synspunkt, at samarbejdet mellem skole og lokalsamfundets arbejdsmarked bør intensiveres og også komme praktisk til udtryk i den måde, skoleundervisningen gennemføres på.

        Eksempler på former for virksomhedsforlagt undervisning er:

        1. orienterende virksomhedsbesøg
        2. undervisning i virksomhedslokaler med anvendelse af virksomhedens udstyr
        3. korterevarende praktikarrangementer under skolens ansvar
        4.  virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 f og § 19 b, stk. 1, 2. pkt. forudsætningsvis
        5. ophold i en virksomhed i vejledningsøjemed i den valgfri undervisning eller i supplerende grundforløbsundervisning for elever uden uddannelsesaftale, jf. § 61 og § 63, stk. 3, i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelserne (hovedbekendtgørelsen).

        De former, der er nævnt i nr. 1, nr. 3 og nr. 5 har i almindelighed til formål at give eleverne mulighed for at opleve arbejdsvilkårene i det pågældende fag, herunder mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. De giver elever, der er uafklarede ved valg af videre uddannelsesforløb et bedre grundlag for at træffe dette valg.

        Undervisningen vil typisk falde inden for valgfri undervisning i grundforløbet, som skal være af begrænset omfang i henhold til § 60, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen. De former, der er nævnt i nr. 2 og til dels nr. 4 har det praktiske formål at give skolen adgang til lokaler, udstyr og andre ressourcer, som skolen ikke selv råder over. Virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik har herudover til formål at give eleverne en undervisning, der tillige indeholder en arbejdspladssocialisering, som dog først fuldt ud kan opnås, når eleven deltager i produktionen og får løn, hvilket forudsætter en uddannelsesaftale, jf. lovens § 66 f.

        Den tid, skolen kan få tilskud til elever i virksomhedsforlagt skolepraktik, er begrænset, jf. lovens § 19 b, stk. 1, 2. pkt., til højst 3 måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Efter hovedbekendtgørelsens § 16, stk. 2, bestemmer skolen, om undervisningen skal ske i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte kvalitet. Og § 41, stk. 1, nr. 3, indebærer, at den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af eventuel undervisning i virksomheder.

        Undervisningsplanen fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, jf. § 40, stk. 1. Det betyder, at skolen i den lokale undervisningsplan skal beskrive nærmere, hvordan den virksomhedsforlagte undervisning bidrager til at opfylde konkret angivne delmål og læringsaktiviteter i den relevante del af uddannelsen at skolen i bedømmelsesplanen skal have procedurer for vurdering af, om eleven har nået målene for den virksomhedsforlagte undervisning, og at virksomhedsforlagt undervisning skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan.

        Skolen indgår aftale med virksomheden om virksomhedsforlagt undervisning, herunder samarbejdet før, under og efter den virksomhedsforlagte undervisning. Undervisningen kan udføres af skolens lærere eller af ansatte i virksomheden på skolens vegne og ansvar. Da undervisning foretaget af ansatte i virksomheden foregår på skolens ansvar, må skolen gennem tilsyn sikre sig, at undervisningen i virksomheden mindst står mål med skolens undervisning.

      • Kan skolen tilrettelægge virksomhedsforlagt undervisning for et helt elevhold?

        Det afhænger af formålet med den virksomhedsforlagte undervisning og af, hvilken undervisning i grundforløb eller hovedforløb der forlægges. Også virksomhedsforlagte undervisningsforløb skal være tilrettelagt som individuelle, personligt tilpassede undervisningsforløb for den enkelte elev, idet undervisningen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære, jf. hovedbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

      • Hvor længe må virksomhedsforlagt undervisning vare?

        Lovens § 19 b, stk. 1, 2. pkt., sætter den grænse, at skolen alene kan få tilskud til elever i virksomhedsforlagt skolepraktik i højst 3 måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Bortset herfra er der ikke fastsat bestemte grænser for varigheden (der er dog fastsat grænser for omfanget i den enkelte virksomhed vedr. nr. 5).

        Det er skolens ansvar, at uddannelsesforløbets mål og kvalitet opfyldes ved den valgte varighed af virksomhedsforlagt undervisning, og valgfri undervisning i grundforløbet efter reglerne i hovedbekendtgørelsens § 60, stk. 1, nr. 3 og nr. 4 skal være af begrænset omfang, jf. § 60, stk. 3. Det afgørende er, at der er tale om læringsaktiviteter, der er udformet af skolen i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen.

      • Må elever i virksomhedsforlagt undervisning deltage i virksomhedens produktion?

        Ved skolepraktik som virksomhedsforlagt undervisning må eleverne ikke bidrage til virksomhedens produktion, jf. lovens § 66f, stk. 1. Det er skolens ansvar gennem hele forløbet at sikre sig, at det ikke sker. Men det udelukker ikke, at eleven får mulighed for at afprøve praktiske funktioner i virksomheden som led i den virksomhedsforlagte undervisning.

        I andre former for virksomhedsforlagt undervisning er der ikke regler, der forhindrer dette, men deltagelse i produktionen skal være af begrænset omfang, hvis formålet med undervisningen ikke skal mistes.

      • Kan en skole forlænge elevernes grundforløb med den tid, de har været i virksomhedsforlagt undervisning?

        Reglerne om varigheden af grundforløbets obligatoriske og valgfri undervisning kan ikke fraviges med den begrundelse, at en del af undervisningen gennemføres som virksomhedsforlagt.

      • Kan elever få befordringsgodtgørelse ved virksomhedsforlagt undervisning?

        Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og den tilhørende bekendtgørelse giver mulighed for rabat til uddannelsessøgende, der gennemgår undervisningsforløb i medfør af lov om erhvervsuddannelser, når de nærmere betingelser er opfyldt.

      • Hvis der sker en arbejdsskade på en elev under virksomhedsforlagt undervisning, hvilken forsikring dækker så?

        I det omfang virksomhedsforlagt undervisning har karakter af undervisning under arbejdspladslignende forhold, og skaden skyldes eller er en følge af selve undervisningen, kan skaden omfattes af lov om arbejdsskadesikring og bekendtgørelsen om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. Skader under transport til og fra virksomhedsforlagt undervisning, skader i forbindelse med teoretisk undervisning samt skader under pauser o.l. er ikke omfattet.

        Skolerne er omfattet af statens selvforsikring og kan ikke tegne forsikringer.

        Læs mere om reglerne for statens selvforsikring

      • Hvem dækker, hvis en elev forvolder skade på en anden person under virksomhedsforlagt undervisning?

        Eleverne er i forbindelse med modtagelse af undervisning (herunder også virksomhedsforlagt undervisning) erstatningsansvarlige for egne skadevoldende handlinger og undladelser for så vidt angår personskade på andre. Elever kan gøres ansvarlige for deres skadevoldende handlinger eller undladelser, hvis der er tale om forsæt eller uagtsomhed. Der er ikke ansvar efter culpareglen for hændelige skader.

        Læs mere om reglerne for statens selvforsikring

      • Hvem dækker, hvis en elev i virksomhedsforlagt undervisning beskadiger maskiner mm.?

        Eleverne er i forbindelse med modtagelse af undervisning (herunder også virksomhedsforlagt undervisning) erstatningsansvarlige for egne skadevoldende handlinger og undladelser for så vidt angår tingsskade. Det gælder, når skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed eller forsæt. Ved skader forvoldt ved simpel uagtsomhed har virksomheden normalt en tingsforsikring, der dækker.

        Hvis dette ikke er tilfældet, dækker statens selvforsikring skaden i samme omfang, som hvis der var tegnet tingsforsikring (det vil sige ved simpel uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1 og 2). Hvis skaden skyldes svigtende tilsyn eller manglende instruktion fra skolens side, vil skolen efter omstændighederne kunne drages til ansvar.

        Læs mere om reglerne for statens selvforsikring

  • Videregående uddannelser

    • Certificering

      • Hvordan opfylder man certificeringskriterierne?

        Opfyldelsen af dele af kriterierne sker ved, at udbyder afgiver en tro- og love erklæring. Her består opfyldelsen i, at en person, der er juridisk ansvarlig hos udbyder, har underskrevet tro- og love erklæringen. Hvorvidt en ansøger opfylder de øvrige kriterier afhænger af en faglig vurdering, som foretages af Certificeringsrådet på baggrund af en indstilling fra et fagligt ekspertudvalg.

      • Hvordan udøves det faglige skøn i certificeringskriterierne?

        Ved de fleste kriterier skal der udøves et skøn. Det vil først være det faglige ekspertudvalg, der foretager en faglig vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Certificeringsrådet vil derefter træffe den endelige afgørelse af, om de enkelte kriterier er opfyldt.

      • Skal vi indgive en, to eller flere ansøgninger?

        Der skal altid indgives en ansøgning for hvert modul, der ansøges om certificering til. Hvis I planlægger at udbyde modulet flere forskellige steder, skal I fremlægge dokumentation for at råde over faciliteterne på alle uddannelsesstederne. Hvis det ikke er den samme gruppe undervisere, der skal varetage undervisningen på de forskellige lokaliteter, skal der indgives en ansøgning for hvert uddannelsessted, hvor undervisningen varetages af forskellige grupper af undervisere.

        Hvis undervisningen på alle uddannelsesstederne skal varetages af den samme gruppe undervisere, vil der alene skulle indgives en ansøgning.

      • Kan vi efterfølgende udbyde det certificerede modul på en anden lokalitet, som ikke er beskrevet i ansøgningen?

        Det er sekretariatets vurdering, at der i bekendtgørelsen er hjemmel til, at en udbyder kan undervise på et andet uddannelsessted med de samme faciliteter, som det i ansøgningen angivne uddannelsessted, uden at det medfører, at certificeringen af modulet bortfalder.

        Udbyder vil i dette tilfælde skulle kunne dokumentere at råde over de samme faciliteter, som er beskrevet ved den oprindelige ansøgning ved den halvårlige indberetning til rådet. Derudover skal der anvendes den samme gruppe undervisere, som angivet i ansøgningen til det certificerede modul, på det nye udbudssted.

        Som ved opfyldelsen af de øvrige kriterier er det Certificeringsrådet, der vurderer, om et certificeret modul, der ikke længere opfylder forudsætningerne for certificeringen, herunder oplysningerne om de angivne uddannelsessteder i ansøgningen om certificeringen, må anses for at være bortfaldet.

      • Hvor mange undervisere kan der være i et modul for, at der stadig er tale om ét udbud?

        I ansøgningen skal udbyder beskrive, hvordan undervisningen i modulet tilrettelægges, herunder hvem, der skal undervise i modulet med angivelse af de pågældendes kvalifikationer.

        Det er en faglig vurdering, om udbyder har beskrevet tilrettelæggelsen af modulet med de dertil knyttede undervisere tilstrækkeligt præcist for, at der er tale om ét udbud jf. bekendtgørelsen § 3. ”Ved ét udbud af et modul forstås én udbyders tilrettelæggelse af et modul med en dertil knyttet gruppe undervisere.”

      • Kan der udskiftes undervisere på certificerede moduler i certificeringsperioden?

        Det er sekretariatets vurdering, at der i bekendtgørelsen er hjemmel til, at en underviser kan erstattes med en anden underviser med mindst det samme kvalifikationsniveau, uden at det medfører, at certificeringen af modulet bortfalder. Udbyder vil skulle anmelde udskiftningen af undervisere til rådet i forbindelse med den halvårlige indberetning og kunne dokumentere, at de nye undervisere mindst har de samme kvalifikationer.

        Som ved de øvrige kriterier er det Certificeringsrådet, der vurderer om et certificeret modul fortsat opfylder forudsætningerne for certificeringen efter en evt. udskiftning af underviserne.

      • Hvor mange undervisere kan udskiftes uden at der skal søges om gencertificering?

        Det er sekretariatets vurdering, at der i bekendtgørelsen er hjemmel til, at der vil kunne ske udskiftning af underviserne under en gældende certificering med undervisere med samme kvalifikationer og kompetencer. Udbyder vil skulle anmelde udskiftningen af underviserne til rådet i forbindelse med den halvårlige indberetning samt kunne dokumentere, at de nye undervisere mindst har de samme kvalifikationer og som ved opfyldelsen af de øvrige kriterier er det Certificeringsrådet, der herefter skal vurdere om det certificerede modul fortsat opfylder forudsætningerne for certificeringen.

      • Er det muligt at ansætte nye undervisere efter behov til at varetage undervisningen på et certificeret modul?

        Det er sekretariatets vurdering, at der i bekendtgørelsen er hjemmel til, at der vil kunne ske udskiftning af undervisere under en gældende certificering med undervisere med samme kvalifikationer. Udbyder vil skulle anmelde udskiftningen af undervisere til rådet i forbindelse med den halvårlige indberetning samt kunne dokumentere, at de nye undervisere mindst har de samme kvalifikationer.

        Som ved opfyldelsen af de øvrige kriterier er det Certificeringsrådet, der vil skulle vurdere om det certificeret modul fortsat opfylder forudsætningerne for certificeringen.

      • Skal der opkræves særskilt betaling for deltagelse i eksamen?

        Det er op til den enkelte udbyder at fastsætte prisen for deltagelse i modulet, herunder evt. særskilt betaling for deltagelse i eksamen.

      • Hvilken form for dokumentation for undervisernes faglige ressourcer skal fremgå af ansøgningen?

        I ansøgningen skal udbyder beskrive, hvem der skal undervise i modulet med angivelse af de pågældendes kvalifikationer. Dette gøres dels ved at vedlægge undervisernes CV’er og dels ved at beskrive undervisernes ledelsesmæssige erfaring eller erfaring med undervisning af ledere.

      • Hvilken form for dokumentation skal vedlægges for ansøgningsproceduren?

        Ansøger skal på tro og love erklære alene at ville optage ansøgere, der opfylder adgangskravene. Udbudsansøger skal ved sin beskrivelse af ansøgningsproceduren dokumentere, at den fastlagte procedure er egnet til at optage deltagere på modulet, der opfylder adgangskravene. Udbudsansøger skal efterfølgende kunne fremlægge dokumentation for, at alle deltagerne på modulet har opfyldt adgangskravene ved de halvårlige indberetninger til Certificeringsrådet.

    • Eksamen og prøver

      • Kan jeg klage over en eksamen eller prøve? Og hvor klager jeg?

        Du kan klage over en afholdt prøve. Klagen kan vedrøre det grundlag, du er eksamineret på, for eksempel hvis prøvespørgsmålet har været uforståeligt, eller har ligget uden for uddannelsens mål og krav. Klagen kan også vedrøre prøveforløbet eller bedømmelsen.

        Du har ret til at få udleveret en kopi af den stillede opgave og ved skriftlige prøver har du også ret til at få udleveret din opgavebesvarelse.

        Klagen skal være skriftlig, og du skal begrunde, hvorfor du klager. Klagen skal sendes til uddannelsesinstitutionen, gerne på e-mail, senest to uger efter, at bedømmelsen er bekendtgjort.

        Uddannelsesinstitutionen beder herefter bedømmerne ved prøven om en udtalelse om din klage. Du skal have mulighed for inden for én uge at kommentere bedømmernes udtalelse(r). På grundlag af bedømmernes udtalelse(r) og dine kommentarer træffer uddannelsesinstitutionen en afgørelse.

        Afgørelsen skal begrundes og være skriftlig. Den kan gå ud på, at:

        • du ved en skriftlig prøve kan få tilbud om en ny bedømmelse
        • du kan få tilbud om en ny prøve
        • du ikke får medhold i klagen.

        Hvis afgørelsen er et tilbud om en ny bedømmelse eller en ny prøve, og du accepterer tilbuddet, vil det ske med nye bedømmere.

        Hvis afgørelsen går ud på, at du ikke får medhold i klagen, kan du klage over afgørelsen (anke sagen).

        Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indsendes til uddannelsesinstitutionen inden to uger efter, du har fået meddelt institutionens afgørelse.

        Uddannelsesinstitutionen nedsætter herefter et ankenævn, der skal træffe afgørelse i ankesagen. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, én lærer og én studerende inden for det fagområde, prøven er afholdt i. Ankenævnet har de samme muligheder for at træffe afgørelse i sagen. Ankenævnet har ved vintereksamen to måneder og ved sommereksamen tre måneder til at meddele afgørelsen til uddannelsesinstitutionen. Der kan ikke klages over ankenævnets afgørelse, med mindre der er tale om klage over retlige spørgsmål i afgørelsen.

        Ved en ny bedømmelse eller en ny prøve som følge af en klage kan bedømmelsen resultere i en lavere karakter.

      • Hvor kan jeg søge om dispensation til yderligere eksamensforsøg?

        Du kan indstille dig tre gange til den samme prøve, når du følger en videregående uddannelse. Hvis du har brugt dine tre eksamensforsøg, kan du søge din uddannelsesinstitution om dispensation til at indstille dig til den samme prøve op til to gange mere. Institutionen har mulighed for at give dig dispensation, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold.

    • Handicappede

      • Jeg har et handicap. Kan jeg få hjælp til at gennemføre min uddannelse?

        Hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du ansøge om specialpædagogisk støtte (SPS). Reglerne om SPS skal sikre, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Reglerne om SPS administreres af Uddannelsesstyrelsen.

    • Klager

      • Retlige klager og ikke-retlige klager

        En retlig klage er en klage, der skal afgøres ud fra en juridisk vurdering. En klage af denne type vedrører spørgsmål om, hvorvidt reglerne for uddannelsen, reglerne i forvaltningsloven eller forvaltningsretlige principper er blevet fulgt.

        En ikke-retlig klage på uddannelsesområdet er en klage over en afgørelse, der er truffet på grundlag af et uddannelsesfagligt skøn.

      • Klage over retlige spørgsmål. Hvor klager jeg?

        Du kan klage over retlige spørgsmål i en afgørelse, som uddannelsesinstitutionen har truffet. Det vedrører spørgsmål, hvor du mener, at uddannelsesinstitutionen i sin afgørelse ikke har fulgt reglerne for uddannelsen, eller ikke har overholdt reglerne i forvaltningsloven eller ikke har fulgt forvaltningsretlige principper.

        Det kan for eksempel være en afgørelse, hvor du mener, at institutionen ikke har overholdt procedurereglerne for behandling af sagen, eller at institutionen har truffet afgørelse om, at du ikke kan gå til et 3. prøveforsøg (hvilket du i henhold til eksamensbekendtgørelsen har krav på).

        Klage over retlige spørgsmål i institutionens afgørelse skal sendes til institutionen. Institutionen skal afgive en udtalelse om klagen, som du skal have mulighed for at kommentere. Herefter indsendes din klage med institutionens udtalelse og dine kommentarer til Undervisningsministeriet. Institutionen kan ikke undlade at indsende din klage, hvis institutionen ikke mener, at det er en klage over et retligt spørgsmål. Undervisningsministeriet tager stilling til, om klagen drejer sig om et retligt spørgsmål.

        Fristen for at klage over retlige spørgsmål i institutionens afgørelse er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt dig. Din frist for at kommentere institutionens udtalelse er én uge.

      • Klage over ikke-retlige spørgsmål. Hvor klager jeg?

        Du skal indgive din klage til din uddannelsesinstitution, hvis klagen vedrører et ikke-retligt spørgsmål. Et ikke-retligt spørgsmål kan for eksempel være en afgørelse om:

        • karakterer
        • eksamen
        • merit
        • individuel kompetencevurdering
        • faglige spørgsmål
        • praktikplads
        • lærer
        • studiemiljø.
    • Merit

      • Hvad er merit?

        Merit anvendes inden for uddannelsesområdet som betegnelse for den enkelte studerendes muligheder for at fritages for dele af en uddannelse, med mindst muligt dobbeltarbejde.

        Merit gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller beskæftigelse, der står mål med de fag, uddannelsesdele eller praktikdele, som der søges merit for.

      • Hvordan ansøger jeg om merit?

        Du ansøger om merit ved den uddannelsesinstitution, hvor du er indskrevet.

      • Kan jeg klage over en afgørelse om merit? Og hvor klager jeg?

        Når du har ansøgt om merit ved din uddannelsesinstitution, træffer uddannelsesinstitutionen afgørelse om hvilke dele af uddannelsen, du har fået merit for angivet i ECTS. Afgørelsen skal indeholde en begrundelse for den afgørelse, der er truffet, samt vejlede dig om dine klagemuligheder.

        Du kan klage over uddannelsesinstitutionens afgørelse om merit inden for to uger efter, du har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal indgives til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen.

        Hvis uddannelsesinstitutionen fastholder sin afgørelse, vil klagen blive videresendt til Kvalifikationsnævnet, som er ankeinstans for klager over meritafgørelser.

    • Økonomi

      • Jeg vil gerne være folkeskolelærer, men har familie og hus og dermed ikke råd til fire år på SU. Hvad kan jeg gøre?

        Regeringen har igangsat en række initiativer, der skal gøre det lettere at få en læreruddannelse.

        Med finansloven for 2009 er taksten på meritlæreruddannelsen sat betydeligt op. Det betyder, at deltagerbetalingen har kunnet reduceres med cirka en tredjedel af udgiften. Det er et væsentligt skridt i retning af at få flere til at tage meritlæreruddannelsen. Hvis man har brug for at tjene ekstra for at få økonomien til at hænge sammen under sin uddannelse, er det også blevet lidt lettere, fordi fribeløbet for studerende er hævet med 1.500 kroner om måneden.

        Regeringen opfordrer kommunerne til at oprette stillinger, så man kan tage en uddannelse til pædagog, lærer og sygeplejerske samtidigt med, at man arbejder inden for området. Som et nyt initiativ er der afsat 63 millioner kroner til et nyt projekt om skoleudvikling, hvor kommuner og skoler får mulighed for at gennemføre forsøg med tilskud – blandt andet forsøg med undervisningsassistenter.

    • Optagelse

      • Hvordan ansøger jeg om optagelse på en bestemt uddannelse?

        For at kunne blive optaget på en videregående uddannelse skal du opfylde de adgangskrav, der stilles på den pågældende uddannelse.

        ug.dk kan du finde mere information om adgangskravene til de forskellige uddannelser. Her kan du også læse om blandt andet ansøgningsfrister, hvortil din ansøgning skal indsendes, og om uddannelsernes indhold og beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse.

        Alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser hører under Undervisningsministeriet. En erhvervsakademiuddannelse varer som hovedregel 1½-2½ år og retter sig mod et bestemt erhverv eller en jobfunktion. En professionsbacheloruddannelse er en professionsrettet, kompetencegivende mellemlang videregående uddannelse, som varer tre til fire år.

      • Kan jeg klage over et afslag på optagelse? Og hvor klager jeg?

        Du kan klage over et afslag på optagelse på en bestemt uddannelse senest to uger efter du har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen.

        Hvis klagen vedrører et retligt spørgsmål, og uddannelsesinstitutionen fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, bliver klagen videresendt til Undervisningsministeriet.

    • Studieordning

      • Hvor finder jeg studieordningen for min uddannelse?

        Du kan finde studieordningen på din uddannelsesinstitutions hjemmeside.

  • Uddannelse og undervisning for voksne

    • Arbejdsmarkedsuddannelser - Adgang til AMU

      • Hvem har adgang til AMU?

        Adgang til AMU har personer, der på uddannelsestidspunktet enten er registreret i CPR-registeret med bopæl i Danmark eller har reel og faktisk beskæftigelse i Danmark.

        Kravet om beskæftigelse i Danmark kan opfyldes ved, at man er ansat i en privat husholdning i Danmark, eller ved, at man er beskæftiget i en virksomhed, som man selv driver, eller hvori man er ansat. Virksomheden skal have et forretningssted (kontor eller lignende) i Danmark. Derudover skal yderligere mindst én af følgende betingelser være opfyldt:

        • Virksomheden har ikke forretningssted i noget andet land.
        • Man befinder sig i Danmark under arbejdets udførelse.
        • Hvis man er ansat, er det tilstrækkeligt, at man hovedsageligt modtager instruktioner fra Danmark om arbejdets udførelse.

        Kravet om, at beskæftigelsen er reel og faktisk, vil navnlig være opfyldt, hvis man er en EU/EØS-borger, der kan få udstedt et EU-registreringsbevis efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3.

        Hvis man ikke er registreret i CPR-registeret med bopæl i Danmark, skal man altså opfylde kravet om reel og faktisk beskæftigelse, og der skal afgives en erklæring herom, som for ansatte skal medunderskrives af arbejdsgiveren. Til afgivelsen af erklæringen kan benyttes en blanket, som – i én version for ansatte og én version for selvstændige – findes på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside. Her kan man læse nærmere om betingelsen om reel og faktisk beskæftigelse.

        For optagelse på uddannelser, for hvilke der udstedes myndighedscertifikat, kræves det yderligere, at deltageren efter gennemførelse af uddannelsen vil opfylde evt. andre betingelser for udøvelse af erhvervet. Der bortses fra betingelser, hvor det beror på et skøn, om betingelsen er opfyldt.

        For at sikre, at ansøgeren sprogligt vil være i stand til at følge undervisningen med tilfredsstillende resultat, kan det pålægges ansøgeren senest ved undervisningens påbegyndelse at gennemføre en test i undervisningssproget eller undervisningssprogene. (AMU kan udbydes såvel på dansk som andre sprog eller med en kombination af dansk og andre sprog).

      • Skal man være i job for at deltage i et AMU-kursus?

        Nej, personer der ikke er i beskæftigelse, har også mulighed for at deltage i AMU, hvis de er registreret i CPR-registret med bopæl i Danmark.

        Er du ledig, på dagpenge, kontanthjælp eller lignende, skal du henvende dig på Jobcenteret for at høre nærmere om dine muligheder for at deltage i AMU - du kan ikke selv tilmelde dig.

        Man skal være i job for at kunne få VEU-godtgørelse.

      • Har selvstændige adgang til at deltage i AMU-kurser?

        Ja, selvstændig erhvervsdrivende har adgang til AMU.

      • Har elever og studerende adgang til at deltage i AMU-kurser?

        Alle, der har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark på uddannelsestidspunktet, har adgang til AMU.

        Det er en forudsætning, at du opfylder eventuelle myndighedsfastsatte adgangskrav, hvor der udstedes certifikat for uddannelsen.

      • Gælder der særlige regler om pensionisternes adgang til at deltage i AMU-kurser?

        Pensionister har adgang til AMU som andre, hvis de har dansk CPR-adresse eller reel og faktisk beskæftigelse i Danmark. Hvis man som pensionist fortsat arbejder som lønmodtager et antal timer kan man desuden være berettiget til godtgørelse ved deltagelse i uddannelse i de timer/dage, hvor man sædvanligvis arbejder.

        Adresserne på landets AMU-udbydere finder du her.

      • Kan en elev på en erhvervsuddannelse udløse taxametertilskud til en arbejdsmarkedsuddannelse, som indgår i en erhvervsuddannelse?

        Nej. Arbejdsmarkedsuddannelsen er en del af erhvervsuddannelsen og er derfor dækket af eud-taxametret.

      • Kan man deltage i samme arbejdsmarkedsuddannelse mere end én gang og vil en institution evt. kunne modtage tilskud for de gange vedkommende deltager i uddannelsen?

        Optagelse på en arbejdsmarkedsuddannelse kan afslås, hvis en ansøger har deltaget i flere arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en fælleskompetencebeskrivelse end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager.

        Hvis en deltager påbegynder samme arbejdsmarkedsuddannelse mere end en gang, ved f.eks. to særskilte udbud, vil der kunne ydes taxametertilskud for hvert påbegyndt forløb.

      • Kan grønlændere og færinger, der ikke er bosat eller arbejder i Danmark, deltage i arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag?

        Skolerne kan optage personer med fast bopæl eller beskæftigelse på Grønland eller Færøerne på ordinære hold i arbejdsmarkedsuddannelserne.

        Hvis de ikke har reel og faktisk beskæftigelse i Danmark, kan de imidlertid ikke udløse taxametertilskud til uddannelsesinstitutionen, og de kan hverken få tilskud til kost og logi eller VEU-godtgørelse og tilskud til befordring efter de danske regler.

        Der skal altså betales fuld deltagerbetaling, men reglerne om indtægtsdækket virksomhed skal ikke følges.

      • Kan personer uden tilknytning (i form af bopæl eller beskæftigelse) til Danmark, Færøerne eller Grønland deltage i arbejdsmarkedsuddannelse?

        Skolerne kan optage personer med bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige på ordinære hold på arbejdsmarkedsuddannelse. Betingelsen er, enten at uddannelsen ikke findes i bopælslandet, eller at de bor i et område, der grænser op til Danmark, og har lettere adgang til den danske uddannelsesinstitution end til den nærmeste i bopælslandet.

        Hvis de ikke har reel og faktisk beskæftigelse i Danmark, kan de ikke udløse taxametertilskud til uddannelsesinstitutionen, og de kan hverken få tilskud til kost og logi eller VEU-godtgørelse og tilskud til befordring efter de danske regler.

        Der skal altså betales fuld deltagerbetaling, men reglerne om indtægtsdækket virksomhed skal ikke følges.

    • Arbejdsmarkedsuddannelser - Kursusbevis

      • Skal der stå en standpunktskarakter for valgfrie specialefag, der stammer fra AMU på det afsluttende skolebevis?

        Valgfri specialefag i en erhvervsuddannelse skal – på linier med de øvrige fag i uddannelsen – bedømmes efter reglerne i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse. Det vil i henhold til bekendtgørelsen fremgå, at hvis et AMU-kursus anvendes som valgfrit specialefag, skal det bedømmes efter reglerne om det pågældende kursus. (Bedømmelsen vil normalt resultere i bestået eller ikke-bestået).

      • Kan en EUD-elev få AMU-bevis på et valgfrit specialefag, der stammer fra AMU?

        Nej, der er ikke tale om et AMU-kursus, men om EUD.

      • Oversættes uddannelsesbeviser til engelsk, til brug ved arbejde i udlandet?

        Du kan finde oversatte beviser her. Er beviset ikke på listen kan du henvende dig til den skole, hvorfra du har fået dit uddannelsesbevis og bede skolen rette henvendelse til Matthias Haaber, Fuldmægtig, Tlf. 3395 5691.

        OBS: Det er kun kursusbeviser for aktuelle uddannelser, der oversættes, dvs. uddannelser som stadig eksisterer.

      • Mit AMU-bevis er bortkommet. Hvordan får jeg et erstatningsbevis?

        Du kan rekvirere et nyt bevis ved henvendelse til den nærmeste skole, der afholder AMU-kurser. Men prøv først at kontakte den skole, hvorfra du har fået beviset.


    • Arbejdsmarkedsuddannelser - Kvalitetsvurdering / Evaluering

      • Kan man få at vide, hvad andre mener om AMU-kurserne?

        Siden 2000 har alle kursister og et udpluk af virksomheder med medarbejdere på kursus svaret på spørgeskemaer om tilfredsheden med den gennemførte arbejdsmarkedsuddannelse. Alle svarene er anonyme og bliver samlet på internetsiden viskvalitet.dk, så alle har mulighed for at se vurderingen af kurserne.

        Hvis du ønsker at se resultaterne af evalueringerne, skal du gå ind under fanebladet ”Resultatoversigter” på viskvalitet.dkviskvalitet.dk kan du også læse mere om, hvordan og hvorfor vi evaluerer arbejdsmarkedsuddannelserne samt se de forskellige spørgeskemaer.

      • Skal en elev, der har gennemført et valgfrit specialefag (”et AMU-kursus”), foretage evaluering på VisKvalitet?

        Nej, idet der ikke tale om et AMU-kursus.

    • Arbejdsmarkedsuddannelser - Udbud af AMU

      • Nedenstående figur giver dig et overblik over spørgsmål/svar om udbudsgodkendelse, og relevante myndigheder og organisationer som kan hjælpe dig med dine spørgsmål

      • Hvordan bliver man godkendt til at udbyde AMU?

        Undervisningsministeriet udbudsgodkender ikke til enkelte arbejdsmarkedsuddannelser men til fælles kompetencebeskrivelser. En fælleskompetence beskrivelse kan forsimplet set betragtes som en paraply af arbejdsmarkedsuddannelser, som er udviklet til et jobområde på arbejdsmarkedet. En godkendelse til udbud af AMU omfatter således en række arbejdsmarkedsuddannelser, hvor den godkendte udbyder er forpligtet til at udbyde alle arbejdsmarkedsuddannelserne optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

        Som hovedregel udstedes udbudsgodkendelse til eksisterende fælles kompetencebeskrivelser kun i forbindelse med en udbudsrunde, som foretages med flere års mellemrum. Ved gennemførelsen af en udbudsrunde er udbudsgodkendelserne til samtlige fælles kompetencebeskrivelser i spil. Der godkendes dog løbende til udbud af nye fælles kompetencebeskrivelser.

        Undervisningsministeriet er tilbageholdende med at udstede udbudsgodkendelser til eksisterende fælles kompetencebeskrivelser mellem udbudsrunderne af hensyn til de allerede godkendte udbydere, som har tilpasset deres administration, udstyr, lærerkapacitet m.v. på baggrund af det eksisterende udbudsbillede.

        Der er ikke på forhånd fast nogen tidsfrist for, hvornår en udbudsrunde skal gennemføres. Undervisningsministeriet gennemførte udbudsrunder i 2003 og 2009. Det er muligt at tilmelde sig Undervisningsministeriets nyhedsbrev, således at man modtager information om en ny udbudsrunde, når denne gennemføres.

        For at modtage nyhedsbrev og informationer om en kommende udbudsrunde, er der mulighed for tilmelding af UVM’s nyhedsbrev. (Hvis interessen udelukkende vedrører AMU, kan man nøjes med at modtage nyheder vedrørende ”uddannelser til voksne”).

        De kriterier, som der blev lagt vægt på i forbindelse med udbudsrunden 2009, fremgår af udbudsbrevet af 4. juni 2009. Udbudsbrevet kan hentes her.

        Læs mere om AMU-systemet generelt.

      • Hvordan kan jeg som privat kursusvirksomhed udbyde AMU?

        Private virksomheder kan udbyde AMU på følgende to måder:

        1. Man bliver godkendt udbyder af AMU.
        2. En godkendt AMU-udbyder udliciterer én eller flere arbejdsmarkedsuddannelser til den private.

        Ad 1) Godkendelse til at udbyde AMU:

        Læs mere om at blive godkendt til AMU-udbud under spørgsmålet ”Hvordan bliver man godkendt til AMU”.

        Ad 2) Udlicitering af en arbejdsmarkedsuddannelse fra en godkendt udbyder

        Det er muligt at gennemføre AMU-aktiviteter via en udliciteringsaftale, således at den private bliver underentreprenør til en godkendt udbyder.

        Interesserede private virksomheder skal rette henvendelse til en godkendt udbyder, som tager stilling til, hvorvidt de ønsker at udlicitere én eller flere arbejdsmarkedsuddannelser til den private virksomhed. En udlicitering er først på plads, når der foreligger en skriftlig aftale mellem den godkendte udbyder og den private underleverandør.

        Der er klare kriterier for, hvordan et kursusforløb skal markedsføres, tilrettelægges og gennemføres for, at der er tale om udbud af en arbejdsmarkedsuddannelse, som er berettiget til statstilskud og kan udløse VEU-godtgørelse til deltagerne.

        For eksempel er det kun uddannelsesopgaven, som kan udliciteres, og ikke myndighedsopgaverne. En privat underentreprenør kan blandt andet ikke have ansvaret for opkrævning af deltagerbetalingen, håndtering af VEU-godtgørelsesskemaer og eventuelle tillægspriser m.m. Derudover skal indholdet i undervisningen stemme overens med et centralt godkendt slutmål for uddannelsen - også benævnt det handlingsorienterede mål. Det findes også regler om indholdet i og målgruppen for markedsføringen, og hvor i landet en privat kan markedsføre sine aktiviteter og udbyde denne.

        Den godkendte udbyder kan vejlede mere om reglerne, da det er den godkendte udbyders ansvar, at en udlicitering er i overensstemmelse med de gældende regler.

        Informationer om godkendte AMU-udbydere

        En oversigt over udbudsgodkendelser, godkendte udbydere og geografiske dækningsområder kan findes her.

        En udbudsgodkendelse er knyttet til en fælles kompetencebeskrivelse, som indeholder de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser, der er relevante for fælles kompetencebeskrivelsens jobområde.

        Informationer om eksisterende arbejdsmarkedsuddannelse og beskrivelse af dem

        En oversigt over alle arbejdsmarkedsuddannelser og deres tilknytningen til fælles kompetencebeskrivelser kan findes her. Vælg ”AMU” og ”Søg i FKB og arbejdsmarkedsuddannelser” (for fritekstsøgning).

        Informationer om rammer og regler for udbud af AMU

        En introduktion til rammerne og reglerne for udbud af AMU kan findes i "Vejledningen om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelse".

        Standardkontrakt til udlicitering

        Undervisningsministeriet opfordrer til, at parterne anvender ministeriets standardkontrakt til udlicitering.

        Mere om VEU-godtgørelse

        Udbud af en arbejdsmarkedsuddannelse via en udliciteringsaftale kan udløse VEU-godtgørelse til deltagerne, hvis de pågældende deltagere opfylder kravene hertil. Læs mere om VEU-godtgørelse her.

        Kontakt:

        Spørgsmål vedrørende udbud af AMU skal ske til Undervisningsministeriets kontor for erhvervsrettet voksenuddannelse, tlf. 33 92 50 00 (hovednummer) eller e-mail uvaevuk@uvm.dk.

        Spørgsmål vedrørende VEU-godtgørelse skal ske til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte, tlf. 33 26 85 00 (telefontid 10 – 15) eller e-mail veu@su.dk.

      • Kan mit private kursusudbud godkendes til at udløse VEU-godtgørelse til deltagerne?

        Man bliver ikke godkendt som institution til at tilbyde VEU-godtgørelse. Det er en forudsætning for, at der er adgang til VEU-godtgørelse for deltageren, at institutionen er godkendt til at udbyde én af de offentlige uddannelser, som kan udløse VEU-godtgørelse. Et privat kursusudbud, hvor der ikke foreligger en udbudsgodkendelse fra Undervisningsministeriet eller et samarbejde med en godkendt udbyder om et udbud, kan ikke udløse VEU-godtgørelse.

        Der henvises til hjemmesiden, hvor man kan finde en liste over de uddannelser, som udløser VEU-godtgørelse. Derudover indeholder hjemmesiden oplysninger om, hvilke andre krav der skal være opfyldt, før en deltager er berettiget til at modtage VEU-godtgørelse.

        Udbudte arbejdsmarkedsuddannelser kan berettige til VEU-godtgørelse, hvis de er tilrettelagte, så de udløser tilskud efter reglerne, og hvis deltagerne opfylder betingelserne for at opnå godtgørelse.

        Der henvises til spørgsmålet ”Hvordan kan jeg som privat kursusvirksomhed udbyde AMU”?, såfremt en private kursusudbyder ønsker at udbyde en arbejdsmarkedsuddannelse.

      • Kan min egenudviklet uddannelse blive en del af AMU-systemet?

        Arbejdsmarkedets parter har nedsat 11 efteruddannelsesudvalgene, som har ansvaret for at udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser. Der skal derfor rettes henvendelse til det efteruddannelsesudvalg, som har ansvaret for det pågældende uddannelsesområde, hvis en egenudviklet uddannelse ønskes optaget i AMU-systemet.

        Hvis efteruddannelsesudvalget finder uddannelsen relevant i forhold til AMU’s formål og målgruppe, kan uddannelsen optages i en fælles kompetencebeskrivelse. Uddannelsen beskrives efter AMU’s beskrivelsessystem.

        Arbejdsmarkedsuddannelserne godkendes af Undervisningsministeriet efter de gældende regler og procedurer.

        Der skal dog gøres opmærksom på, at såfremt en uddannelse optages i AMU-systemet, mister udvikleren ophavsretten til denne. Derudover er spørgsmålet om udbudsgodkendelse til den nye arbejdsmarkedsuddannelse uafhængigt af, hvem der har udviklet uddannelse, men følger den normale procedure for udstedelse af udbudsgodkendelser. Optagelsen af ens egenudviklet uddannelse i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet er altså ikke ensbetydende med, at man bagefter er sikret retten til udbud af denne.

        Læs mere om, hvordan man bliver godkendt til AMU under spørgsmålet ”hvordan bliver man godkendt til udbud af AMU”.

        Informationer om efteruddannelsesudvalgene

        Find det relevante efteruddannelsesudvalg her  (skriv efteruddannelsesudvalg i søgefeltet) eller benyt denne side.

        Kontakt

        Spørgsmål vedrørende udbud af AMU skal ske til Undervisningsministeriets kontor for erhvervsrettet voksenuddannelse, tlf. 33 92 50 00 (hovednummer) eller e-mail uvaevuk@uvm.dk.

    • Arbejdsmarkedsuddannelser - Økonomi

      • Koster det noget at deltage i et AMU-kursus?

        Der opkræves deltagerbetaling ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke for uddannelser på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet.

        Deltagerbetalingens størrelse fastsættes fra år til år. I 2010 er deltagerbetalingen på mellem 580 kr. og 870 kr. pr. uge.

        Den aktuelle deltagerbetaling for et specifikt amu-kursus kan findes på www.efteruddannelse.dk

        Du kan evt. læse mere om taksterne på www.uvm.dk/takst.

        De enkelte uddannelsesudbydere kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en arbejdsmarkedsuddannelse.

      • Kan jeg få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring?

        Der er mulighed for at modtage godtgørelse, hvis du ikke har en uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse eller en anden uddannelse, der kan sidestilles hermed. Desuden er det en betingelse, at du er i beskæftigelse. Godtgørelsen svarer til 80% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, og udbetales for max. 37 timer pr. uge.

        Der er mulighed for tilskud til befordring mellem bopæl og uddannelsessted for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer. Der kan højst gives tilskud til 576 km. pr. dag. Tilskuddet udgør 1,05 kr. pr. km. i 2014-niveau og er skattefrit.

        De nærmere regler om godtgørelse og tilskud til befordring findes på www.veug.dk.

    • Arbejdsmarkedsuddannelser - Realkompetencevurdering

      • Kan alle få vurderet deres realkompetencer i AMU?

        Alle, der har adgang til AMU-uddannelse, har også adgang til at få vurderet deres realkompetencer i AMU. I AMU kaldes realkompetencevurdering for ”individuel kompetencevurdering” (IKV i AMU).

      • Hvilke realkompetencer kan man få vurderet i AMU?

        Realkompetencer er alt det, den enkelte kan og ved – uanset hvor og hvordan den enkelte har lært det. Det kan være lært gennem arbejdslivet eller måske gennem folkeoplysende aktiviteter eller gennem frivilligt arbejde i forskellige organisationer. I AMU kan den enkelte få vurderet den del af sine realkompetencer, der svarer til alt det, den enkelte kunne have lært, hvis hun eller han havde gennemført en eller flere AMU-uddannelser.

      • Hvad kan en realkompetencevurdering i AMU bruges til?

        En individuel kompetencevurdering i AMU kan for deltageren resultere i tre forskellige former for anerkendelse af den enkeltes realkompetencer. Disse anerkendelsesformer kan deltageren anvende for eksempel i forhold til at gennemføre en efterfølgende ”tilpasset” AMU-uddannelse, til at søge om anerkendelse/merit i andre uddannelser, ved jobskifte eller jobsøgning osv.

        De tre anerkendelsesformer er:

        • Anerkendelse i form af en individuelt tilpasset AMU-uddannelsesplan,
        • Anerkendelse i form af AMU-uddannelsesbevis(-er), når uddannelsesinstitutionen har
        • vurderet, at deltageren har kompetencer, der svarer til det, deltageren kunne have lært ved at gennemføre en hel AMU-uddannelse (arbejdsmarkedsuddannelser eller/og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser)og/eller
        • Anerkendelse i form af et AMU-kompetencebevis, når uddannelsesinstitutionen har vurderet, at deltageren har kompetencer, der svarer til en del af en AMU-uddannelse.
      • Kan man få testet sine læse-skrive-regne færdigheder i AMU?

        Alle, der deltager i AMU-kurser eller Individuel KompetenceVurdering i AMU har mulighed for at få vurderet deres basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og få vejledning om evt. efterfølgende undervisning i disse færdigheder.

    • Arbejdsmarkedsuddannelser - Tosprogede

      • Er undervisningssproget altid dansk?

        Nej. Undervisningen kan afholdes på andre sprog end dansk eller med en kombination af dansk og andet sprog.

        Hvis undervisningen foregår på andre sprog end dansk, vil det fremgå ved annonceringen af uddannelsen.

      • Afholdes der kurser for tosprogede inden for AMU-området?

        Ja, AMU kan både tilbyde AMU-kurser, der er udviklet til tosprogede og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der er sammensat af forskellige kurser.

        AMU har udviklet forskellige kurser som er målrettet til tosprogede, for eksempel i dansk som andetsprog og introduktion til det danske arbejdsmarked. Skolerne kan udbyde de forskellige kurser enkeltstående ligesom andre AMU-kurser.

        Den enkelte skole kan også tilrettelægge særlige uddannelsesforløb til tosprogede. Disse kurser består af mindst to AMU-kurser eller enkeltfag. Ofte indgår dansk som andetsprog eller nogle af de andre AMU-kurser, der er udviklet til tosprogede. Det er muligt at forlænge de enkelte kurser, der indgår i uddannelsesforløbet med op til 25 pct. Der kan eventuelt også indlægges praktik.

        Du kan finde flere informationer om rammerne for AMU´s tilbud til tosprogede på Tosprogede på voksenuddannelsesområdet

        Du kan finde informationer om, hvor kurserne aktuelt tilbydes på ug.dk

    • Arbejdsmarkedsuddannelser - Vil du på kursus?

      • Hvordan finder jeg en oversigt over, hvilke AMU-kurser der udbydes i Danmark?

        For at finde informationer om et specifikt kursus kan du anvende søgefunktionen i www.ug.dk eller www.efteruddannelse.dk.

      • Jeg vil gerne på et bestemt kursus. Hvilken skole afholder dette kursus?

        For at finde informationer om et specifikt kursus kan du anvende søgefunktionen i www.ug.dk eller www.efteruddannelse.dk.

        www.efteruddannelse.dk skal beskæftigede også tilmelde sig AMU-kurser.

        Du kan også finde information på www.uddannelsesadministration.dk. Sidstnævnte side er dog primært for fagprofessionelle.

      • Skal der bruges et ansøgningsskema ved ansøgning til en AMU-uddannelse?

        Tilmelding for beskæftigede til AMU-kurser skal ske via efteruddannelsesportalen efteruddannelse.dk.

        EfterUddannelse.dk er en tilmeldingsside for AMU-kurser, der udbydes af tekniske skoler, handelsskoler, amu-centre, sosu-skoler og landbrugsskoler.

        Er du ledig, skal du enten henvende dig til din a-kasse eller i kommunens jobcenter.

        Du kan evt. også kontakte skolen, hvis du vil vide mere. Se en liste med adresser på landets AMU-udbydere.

    • Forberedende voksenundervisning

      • Hvordan opnår man driftsoverenskomst på FVU-området?

        Institutionstyper, der er nævnt i bekendtgørelsen, tager kontakt til det lokale VUC og fremsender ansøgning. Er en institutionstype ikke omfattet af bekendtgørelsen indsendes ansøgning om dispensation til Undervisningsministeriet via det lokale VUC.

      • Hvordan fortsætter den opsøgende virksomhed, når forsøget med Voksenvejledningsnetværk udløber med udgangen af 2009?

        Der er ikke taget stilling til, hvordan den opsøgende virksomhed kan fortsætte. Når der er en afklaring, vil interessenterne blive underrettet.

      • I hvilke tilfælde kan man optage kursister under 18 år?

        Muligheden for fravigelse af 18-årsgrænsen i særlige tilfælde er givet i lovændringen på FVU-området, der trådte i kraft 1. august 2007. Aldersgrænsen vil kunne fraviges for kommende kursister, der følger uddannelse under lov om arbejdsmarkedsuddannelser samt for unge i et ansættelsesforhold, der ønsker at følge virksomhedstilrettelagt undervisning. Det vil endvidere være muligt for unge, der følger uddannelse under kriminalforsorgen.

      • Vil det være muligt at udbyde FVU-it og FVU-engelsk i efteråret 2009?

        Anden forsøgsrunde ophørte den 1. juli 2009. Det er besluttet at videreføre forsøget til og med december 2009. Alle FVU-udbydere er blevet orienteret herom i Undervisningsministeriets e-mail af 19. juni 2009.

    • Ordblindeundervisning for voksne

      • Hvor kan jeg få ordblindeundervisning?

        Du kan henvende dig til VUC (Voksenundervisningscentret), der kan fortælle dig, hvem der kan tilbyde dig undervisning.

      • Koster det noget at modtage ordblindeundervisning?

        Nej, undervisningen og hjælpemidler er gratis for deltageren.

      • Kan jeg få ordblindeundervisning, der hvor jeg arbejder?

        Ja, i mange tilfælde er der muligheder herfor. Du kan selv vælge, hvor du helst vil undervises.

      • Kan jeg få ordblindeundervisning, der hvor jeg arbejder?

        Ja, i mange tilfælde er der muligheder herfor. Du kan selv vælge, hvor du helst vil undervises.

  • Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

    • Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

      • Hvad menes med ’unge med særlige behov’?

        Målgruppen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte til den unge. ’Andre unge med særlige behov’ omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade.

        Der er altså tale om unge med omfattende indlæringsmæssige vanskeligheder på grund af (primært) psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Disse unge har behov for tilpassede tilbud, der ligger uden for de mange muligheder, som er i de eksisterende ungdomsuddannelser i form af eksempelvis specialpædagogisk støtte (SPS).

      • Hvem har retskrav på uddannelsen?

        Betingelser, der skal være opfyldt, for at den unge har et retskrav på uddannelsen:

        • Den unge skal have opfyldt undervisningspligten.
        • Kommunalbestyrelsen skal vurdere, at den unge ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse, trods specialpædagogisk støtte og/eller særlig tilrettelagt undervisning.
        • Den unge skal være under 25 år gammel, når uddannelsen tilbydes.
      • Har unge, der har fået ungdomstilbud efter lov om specialundervisning for voksne, ret til uddannelsen?

        Unge, der ved lovens ikrafttræden den 1. august 2007 var i gang med et ungdomstilbud, kan få et tilbud efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det samlede uddannelsesforløb må dog ikke overskride tre år. Det vil sige, at ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov afkortes med den periode, den unge har været i ungdomstilbud efter lov om specialundervisning for voksne.

        Derimod har unge, der den 1. august 2007 havde gennemført et ungdomstilbud under lov om specialundervisning for voksne, ikke krav på at få et tilbud om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

      • Kan kommunen kræve refusion for udgifter til undervisning af elever, der kommer fra andre kommuner?

        Som udgangspunkt afholder kommunalbestyrelsen alle udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov for de unge, der har folkeregisteradresse i kommunen. Men kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifter til undervisning af unge, der

        • har folkeregisteradresse i kommunen, men indgår i folketallet i en anden kommune ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommunen
        • har folkeregisteradresse i en anden kommune

        Det er reglerne i lov om specialundervisning for voksne, der finder anvendelse. Dette fremgår af lovforslag, L 196 (forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov af 28. marts 2007), almindelige bemærkninger, afsnit 3.2 Styrelsen af ungdomsuddannelsen.

      • Hvilke elementer i uddannelsen skal kommunen betale, og hvilke elementer er finansieret af staten?

        I udgangspunktet skal kommunalbestyrelsen betale alle elementer i uddannelsen. Lovens § 5, stk. 3, 1. pkt. pålægger kommunerne at afholde udgifterne til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb og supplerende undervisningstilbud samt tilrettelæggelsen af undervisningen.

        Uddannelseselementer, der er særligt tilrettelagt for unge i ungdomsuddannelsen, skal således altid finansieres af kommunalbestyrelsen, også selvom der er tale om elementer, der udbydes af selvejende uddannelsesinstitutioner med statslig finansiering.

        Ordinære uddannelseselementer leveret af statsfinansierede uddannelsesinstitutioner finansieres efter de regler, der gælder for den pågældende aktivitet.

        Det betyder, at kommunalbestyrelsen også finansierer elementer af uddannelser, hvis den pågældende unge i h t lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. er under revalidering, forrevalidering eller er ikke-forsikret ledig. Dette følger af Betalingsloven (lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.( LBK nr. 606 af 14/06/2007).

        Unge, der ikke er omfattet af Betalingsloven, kan indgå som ordinære elever. Staten finansierer dette, og der vil efter de almindelige regler kunne ydes statstilskud til specialundervisning og specialpædagogisk støtte. For produktionsskoler gælder det dog, at kommunen skal betale et kommunalt bidrag, som er fastsat på finansloven. For unge, der modtager ordinær undervisning på en produktionsskole, kan kommunen afholde udgiften til specialundervisning og specialpædagogisk støtte m.v.

        Udgifter til eventuel elevbetaling for deltagelse i elementer af ordinære uddannelseselementer betales af kommunen.

        Skema over forsørgelsesgrundlaget og dets betydning for finansiering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der gennemføres på i øvrigt statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner: efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelser.

      • Skal uddannelsen indeholde praktik/praktiske aktiviteter?

        I henhold til loven skal uddannelsen indeholde praktiske aktiviteter, herunder praktik, i op til 280 timer om året. Kommunalbestyrelsen kan fravige kravet om omfanget af praktiske aktiviteter/praktik, hvis den unge og forældrene anmoder om det, og hvis særlige grunde taler for, at det er til den unges bedste.

      • Skal praktikken udgøre 4,2 timer per dag?

        Praktiske aktiviteter, herunder praktik, indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag. Det betyder, at uanset hvor længe den unge er i praktik en given dag, vil det tælle med 4,2 timer den pågældende dag.

      • Hvor kan praktikken foregå?

        Praktikken forudsættes at foregå på virksomheder og institutioner uden for de undervisningsmæssige rammer. Formålet med praktikken er blandt andet, at den unge får arbejdserfaring og erfaring med at indgå i samarbejdet på en arbejdsplads. Der er dog ikke noget i lovgrundlaget, der forhindrer, at praktiske aktiviteter kan foregå på skolen, på et beskyttet værksted el. lign., når særlige forhold taler for det.

      • Hvad skal de unge leve af, når de ikke kan få SU?

        En stor del af de unge, der opfylder betingelserne for at få tilbudt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, vil kunne modtage førtidspension. Unge, som modtager førtidspension, vil kunne fortsætte med at modtage førtidspension under uddannelsen.

        Som udgangspunkt kan en ung ikke modtage kontanthjælp under uddannelse. Hvis kommunen vurderer, at den unge opfylder betingelserne for at få tilbud om ungdomsuddannelsen som led i revalidering, herunder forrevalidering, er der dog mulighed for, at den unge kan tage uddannelsen som forrevalidend på kontanthjælp. Den økonomiske hjælp i forbindelse med revalidering er enten kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse.

        Der henvises til Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsdirektoratet) for nærmere oplysninger om reglerne vedrørende (for)revalidering m.v., jf. www.adir.dk.

      • Kan uddannelsen strække sig over mere end 3 år?

        Uddannelsen kan kun strække sig over mere end 3 år, hvis den unge efter eget ønske afbryder uddannelsen og efterfølgende anmoder om at genoptage den. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest 5 år efter påbegyndelsen. Afbryder den unge uddannelsen, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal ske en fornyet indstilling og afgørelse af, i hvilket omfang den er unge er omfattet af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Desuden gælder, at den unge skal genoptage uddannelsen inden det fyldte 25 år.

      • Kan det årlige minimumstimetal på 840 timer fraviges?

        Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der skal tilrettelægges, så der er sammenhæng og progression i forløbet, og så eleverne sikres en kontinuerlig og integreret faglig, social og personlig udvikling over en 3-årig periode. Den samlede uddannelsestid skal mindst udgøre 840 timer årligt. Derfor er der ikke mulighed for at reducere det årlige timetal, fx med henblik på at sprede timerne over mere end 3 år.

        Der er derimod ikke noget til hinder for, at uddannelsestiden er på mere end 840 timer årligt.

      • Hvem kan levere elementer til uddannelsen?

        Loven fastlægger en ramme om ungdomsuddannelsen, der sammensættes af en række deleelementer tilpasset den unge. I loven nævnes uddannelseselementer leveret af skoler under lov om specialundervisning for voksne, efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, daghøjskoler og værksteder og andre institutioner. Der kan dels være tale om undervisningsforløb og dels være tale om praktiske aktiviteter.

        Kommunalbestyrelsen (i praksis ofte UU) kan indgå aftale med de nævnte institutioner om levering af elementer til uddannelsen.

        Kommunalbestyrelsen kan også indgå aftale med de nævnte institutioner om tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen, herunder om tilrettelæggelse af praktik. Reglerne om overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en institution m.v. i lov om specialundervisning, § 1, stk. 7 samt bekendtgørelse om specialundervisning for voksne § 11 finder i så fald anvendelse.

        Undervisningsministeriet godkender ikke uddannelsesinstitutioner til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

      • Hvem har ansvar for, at uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med uddannelsesplanen?

        Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at den unge får den uddannelse, der er beskrevet i den unges uddannelsesplan. I praksis kan kommunalbestyrelsen delegere ansvaret til fx Ungdommens Uddannelsesvejledning, der skal sørge for, at uddannelsesplanen justeres efter behov og mindst en gang årligt (jf. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejledning om valg af uddannelse og erhverv). Eller til en af de institutioner, der leverer uddannelseselementerne i den unges uddannelsesplan.

      • Har den unge krav på en uddannelsesplan efter eget valg?

        Den unge har krav på et 3-årigt uddannelsesforløb tilpasset den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Og der skal lægges betydelig vægt på den unges og forældrenes ønske med hensyn til tilrettelæggelse af uddannelsen.

        Som regel vil der være mere end én måde at imødekomme den unges ønsker på.

        Det gælder for alle unge, at valget af ungdomsuddannelse må ske med udgangspunkt i de til enhver tid eksisterende tilbud. Det gælder også for tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at de elementer, der kan indgå i den enkelte unges uddannelsesplan, som hovedregel er elementer, der i forvejen findes ved kommunale og private undervisningsinstitutioner, i ordinære ungdomsuddannelser, værksteder, på sociale institutioner m.v. Da der er tale om individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb, kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med uddannelsesinstitutionerne (husholdnings- og håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler og andre institutioner) om særlig tilrettelæggelse af uddannelseselementer, herunder praktik i virksomheder og institutioner.

      • Hvad kan der klages over i forbindelse med sagsbehandlingen?

        Som hovedregel vil de fleste uenigheder kunne løses ved dialog og kontakt mellem den unge/forældrene og uddannelsesstedet, Ungdommens Uddannelsesvejledning og/eller kommunens forvaltning. Ellers er det altid muligt at klage til kommunalbestyrelsen over den kommunale opgavevaretagelse.

        Herudover kan den unge/forældrene klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning over kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Den unge/forældrene kan desuden klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, hvis den unge er utilfreds med indholdet i uddannelsesplanen.

        Læs mere om at klage på klagenaevnet.dk.

  • Internationalt

    • Erklæringer og konventioner

      • Hvor finder man Salamanca-erklæringen?

        Salamanca-erklæringen er en tekst om principper, politik og praksis for specialundervisning (undervisning af børn med særlige behov).

        Erklæringen blev vedtaget på verdenskonferencen i Salamanca om specialundervisning i juni 1994. Konferencen blev til i et samarbejde mellem den spanske regering og UNESCO og samlede uddannelseseksperter og politikere fra hele verden, FN og NGO'er. Salamanca-erklæringen kan findes på UNESCOs hjemmeside.

      • Hvad er verdensarv?

        UNESCO´s medlemslande vedtog konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv i 1972. Baggrunden var, at arkæologiske mindesmærker og naturområder i øget grad var i fare for at blive ødelagt af krig, naturkatastrofer, forurening, turisme eller ganske enkelt forfald. Verdensarvskonventionen opfordrer derfor alle lande til at fremme beskyttelsen af kultur- og naturarv af lokal eller national betydning.

        Konventionen fik som mål at udpege og søge at bevare kultur- og naturarv, der har betydning for alle mennesker i verden, dvs. hele menneskehedens kultur- og naturarv. Kultur- og naturarv kan være monumenter, bygninger, byggerier, kulturlandskaber eller naturområder, f.eks. et bygningsværk, som repræsenterer et vigtigt historisk udviklingstrin, eller et naturfænom af enestående æstetisk eller videnskabelig betydning.

        Kultur- og naturarven kan være naturskabt, menneskeskabt eller skabt af mennesker og natur i fællesskab. Den internationale kultur- og naturarv samles på UNESCO´s Verden-sarvsliste. I Danmark er Kulturarvsstyrelsen ansvarlig for at fremlægge nye forslag til Verdensarvslisten. Danmark og Grønland har i alt fire emner på listen: Jelling højene, Roskilde Domkirke, Kronborg og Ilulissat Isfjord.

        UNESCO´s hjemmeside ses en præsentation af den samlede liste for fælles kultur- og naturarv
        Kulturarvsstyrelsens hjemmeside præsenteres de danske steder, som er indskrevet på verdensarvslisten.

    • UNESCO

      • Kan man søge arbejde i UNESCO?

        Ja. UNESCO opererer med flere forskellige stillingskategorier. På UNESCO´s hjemmeside opslås ledige stillinger og der gøres rede for de forskellige stillinger, ansøgningsprocedurer, elektronisk ansøgnings-formular og andre praktiske spørgsmål. UNESCO´s ansættelsesportal.

      • Kan man søge praktik i UNESCO?

        Ja. Det er muligt at søge om at komme i praktik i UNESCO´s hovedkvarter i mellem en og fire måneder. Der gøres opmærksom på, at disse stillinger er ulønnede.

        For at komme i betragtning til et praktikophold (internship), skal man have afsluttet mindst tre års fuld-tidsstudium på universitetsniveau og man skal være flydende i skrift og tale i enten engelsk eller fransk. Ansøgningsblanket til Internship-stillinger findes på UNESCO´s hjemmeside.

      • Kan man søge praktik på den danske UNESCO-delegation i Paris?

        Ja, man kan søge den danske UNESCO-delegation i Paris om at komme i praktik i seks måneder. Praktikopholdet er ulønnet, men under opholdet ydes et tilskud på 3000 d.kr. pr. måned til opholdsudgifter.

        Kontakt delegationen:

        tlf.: +33 1 45 68 29 30
        e-mail: dl.denmark@unesco.org

      • Kan man søge arbejde i Den danske UNESCO-nationalkommission?

        Nej. Undervisningsministeriet stiller et sekretariat til rådighed for Den danske UNESCO-nationalkommission. Sekretariatet er en del af Undervisningsministeriet og har derfor ingen selvstændig ansættelseskompetence, hvorfor nationalkommissionen ikke har mulighed for at ansætte praktikanter, studentermedhjælpere o.a.

    • Projektmidler

      • Hvad er forskellen på UNESCO og Den danske UNESCO-nationalkommission?

        UNESCO er FN´s særorganisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation – med hovedkontor i Paris. Den danske UNESCO-nationalkommission er ikke det samme som UNESCO; hvert af UNESCO´s medlemslande bør i hht. UNESCO´s forfatning nedsætte en nationalkommission, som skal være rådgivende for regeringen og være bindeled mellem UNESCO og det enkelte lands civil-samfund og regering.

    • UNESCO og Nationalkommissionen

      • Hvad er forskellen på UNESCO og Den danske UNESCO-nationalkommission?

        UNESCO er FN´s særorganisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation – med hovedkontor i Paris. Den danske UNESCO-nationalkommission er ikke det samme som UNESCO; hvert af UNESCO´s medlemslande bør i hht. UNESCO´s forfatning nedsætte en nationalkommission, som skal være rådgivende for regeringen og være bindeled mellem UNESCO og det enkelte lands civil-samfund og regering.

      • Sælger UNESCO julekort?

        Nej, det er UNICEF, som sælger julekort.

  • Løn og ansættelse

    • Diverse spørgsmål

      • Flyttegodtgørelse - En del overenskomster indeholder en bestemmelse om, at der til en ansat, der forflyttes til et andet tjenestested, ydes flyttegodtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten. Vil en ansat, der flytter fra én selvejende institution til en anden selvejende institution i medfør af en sådan bestemmelse være berettiget til flyttegodtgørelse? [30.08.07]

        Svar: Flyttegodtgørelse i henhold til den omhandlede bestemmelse ydes alene ved flytninger, der finder sted fra ét tjenestested til et andet tjenestested inden for den ansattes ansættelsesområde, hvorimod overgang fra ansættelse ved en selvejende institution til et nyt ansættelsesområde ved en anden selvejende institution ikke er omfattet af flyttegodtgørelsesreglerne.

      • Har institutionerne en pligt til at udmønte de såkaldte tilbageløbsmidler? [30.08.07]

        Svar: Tilbageløbsmidler er et begreb (kendes hovedsageligt i de tidligere amter og kommuner), der er opstået i forbindelse med indførelsen af ny løn. Begrebet defineres som midler, der kan være til rådighed til lokale forhandlinger om ny løn, når f.eks.:

        • en ansat på slutløn erstattes af en lærer på begyndelsesløn
        • en funktion med et løntillæg fjernes

        Begrebet eksisterer ikke i den statslige terminologi, institutionen er derfor på ingen måde forpligtet til at udmønte disse midler. Institutionen kan, hvis den finder det fornuftigt lade det indgå i overvejelserne over, hvad der kan indgå i det lokale råderum ved de årlige lønforhandlinger.

      • Hvad er vigtigt for at sikre en god proces i de lokale forhandlinger om ny løn? [30.08.07]

        Svar: For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.
        Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale.

        Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.

        Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.
        Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken.

        Kilde: Bemærkninger til cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer (perst. nr 076-03)

      • Hvilke regler gælder for frikøb af overenskomstansatte i forbindelse med organisationsarbejde? [30.08.07]

        Svar: Reglerne for tjenestefrihed til organisationsarbejde fremgår af Finansministeriets cirkulære af 24. august 1981. Reglerne vedrører tjenestemænd og tjenestemandslignende, men efter praksis anvendes reglerne også for overenskomstsansatte.

        Reglerne handler om helt eller delvist frikøb af tillidsrepræsentater til organisationsarbejde. Der er desuden mulighed i regelsættet for, at en fællestillidsrepræsentant kan aftale indtil 3 ugers tjeneste frihed med løn til organisationsarbejde uden for den pågældendes arbejdsplads. Reglerne gælder ikke for tillidsmandsarbejde på den enkelte arbejdsplads.

      • Hvilke regler gælder for opsigelse af lokale aftaler om ny løn? [30.08.07]

        Svar: Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale, eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter.

        Undervisningsministeriet kan dog ikke anbefale, at der indgås aftaler, der kun kan ændres ved enighed parterne i mellem. Aftalerne bør altid være tidsbegrænsede eller kunne opsiges af parterne.

        Kilde: Bemærkninger til cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer (perst. nr 076-03)

      • Kan elever (erhvervsuddannelseselever) pålægges overarbejde? [30.08.07]

        Svar: Udgangspunktet er, at elever har samme retsstilling som andre arbejdstagere, men der kan i overenskomsten eller den pågældende lovgivning være fastsat særlige regler. Som eksempel kan nævnes, at elever normalt ikke må deltage i overarbejde. Undtaget herfra er elever i håndværksfag, hvis eleven er fyldt 18 år.

      • Kan institutionerne selv oprette nye lederstillinger? [30.08.07]

        Svar: Kun på områder hvor lederstillinger eller lederlønninger er frigivet kan institutionerne selv oprette nye lederstillinger, dvs. på de frie skolers område, ved produktionsskoler og ved frilistede lederstillinger ved erhvervsskolerne, jf. cirkulære af 14. juni 1995 om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler), Fmst. nr. 35/95.

        På alle andre områder kræver oprettelse af en ny lederstilling ansøgning til Undervisningsministeriet, Forhandlingskontoret. Ansøgningen skal vedlægges en organisationsplan for institutionen, og en redegørelse for institutionens ledelse, herunder en nærmere beskrivelse af institutionens interne opgavefordeling, ledelses- og organisationsstruktur med angivelse af størrelsesforhold (lønsum, årsværk, medarbejdertype, årselev/STÅ-produktion), samt klassificering/grundlønsindplacering af eksisterende lederstillinger. Af organisationsdiagrammet skal fremgå hvilke lederstillinger, der evt. ønskes oprettet, herunder hvilken lønramme man forestiller sig disse skal indplaceres i. I forlængelse heraf angives, om der er lederstillinger, der påtænkes nedlagt eller nedlægges ved ledighed.

        Opmærksomheden skal særligt henledes på nybesættelse af lederstillinger, der ikke er klassificerede/indplacerede i det statslige system, herunder lederstillinger ved tidligere amtskommunale uddannelsesinstitutioner overgået før eller i forbindelse med kommunalreformen pr. 1.1.2007. Nybesættelse af en sådan lederstilling vil som udgangspunkt altid kræve ansøgning om lønindplacering til Undervisningsministeriet, Forhandlingskontoret, forinden besættelsen af stillingen. Ansøgningen vedlægges oplysningerne nævnt ovenfor.

      • Vi skal have ansat en ny leder i en eksisterende lederstilling - kan vi ikke bare "genbruge" den hidtidige stillingsindehavers tillæg? [30.08.07]

        Svar: Tillægsdannelsen tager udgangspunkt i såvel stillingsmæssige og personlige forhold og er/bør altid være individuelt begrundet. Der skal derfor altid foretages en særskilt vurdering af tillægsniveauet ved ansættelse af en ny leder. Og kun på områder, hvor løn-/tillægsdannelsen for lederstillinger er frigivet eller frigivet inden for centralt fastsatte rammer, skal der ikke rettes henvendelse til Undervisningsministeriet, dvs. på de frie skolers område, ved produktionsskoler og ved lederstillinger ved erhvervsskolerne omfattet af cirkulære af 3. marts 2004 om lønsystem for ledere ved erhvervsskoler, Perst. nr. 016-04.

        I alle andre tilfælde skal Undervisningsministeriet, Forhandlingskontoret, ansøges om bemyndigelse af en beløbsramme med henblik på de lokale tillægsforhandlinger. Ansøgningen skal vedlægges en organisationsplan for institutionen, og en redegørelse for institutionens ledelse, herunder en nærmere beskrivelse af institutionens interne opgavefordeling, ledelses- og organisationsstruktur med angivelse af størrelsesforhold (lønsum, årsværk, medarbejdertype, årselev/STÅ-produktion), samt klassificering/grundlønsindplacering af eksisterende lederstillinger.

        Af organisationsdiagrammet skal fremgå hvilke lederstillinger, der evt. ønskes oprettet, herunder hvilken lønramme man forestiller sig disse skal indplaceres i. I forlængelse heraf angives, om der er lederstillinger, der påtænkes nedlagt eller nedlægges ved ledighed.

    • Efteruddannelsesmidler

      • Det antal portioner institutionerne får tildelt, skal de kunne dække alle udgifter ved et kompetenceforløb? [06.08.08]

        Svar: Nej. Midlerne fra Kompetencefonden er tiltænkt som et supplement og incitament til institutionerne om at videreudvikle deres medarbejdere.

      • Kan der søges midler fra Kompetencefonden til at udvikle et projekt for en bestemt gruppe ansatte på en institution? [06.08.08]

        Svar: Nej, midler til udvikling kan søges af trepartsaftalemidlerne efter nærmere beskrivelse og ansøgning gennem Undervisningsministeriet

      • Kan enkeltpersoner selv, fx lærere, søge Kompetencefonden direkte? [06.08.08]

        Svar: Nej, ansøgningen skal gå gennem skolen, da det er et krav fra SCKK, at midlerne bliver brugt i henhold til skolens samlede uddannelsesstrategi, som skal være vedtaget i HSU.

      • Kan midler fra Kompetencefonden bruges til at dække lønudgifter til en vikar? [30.08.07]

        Svar: Ja, hvis vikaren er en ekstern person.

      • Skal et kursusforløb være afsluttet indenfor det år, hvor midlerne kommer til udbetaling? [06.06.08]

        Svar: Nej, midlerne skal være disponeret over. Det vil sige, at et kursusforløb sagtens kan strække sig over to år, og blive betalt af det ansøgte års udbetalte midler. Forløbet skal have en varighed på mindst 37 timer.

      • Skal uforbrugte midler fra Kompetencefonden tilbagebetales til Undervisningsministeriet? [06.08.08]

        Svar: Ja. Institutionerne skal indføre midlerne i deres regnskab, som revisor har pligt til at påvise er i overensstemmelse med fakta.

    • Erhvervsskoler

      • Er prøvetiden i ansættelsesbekendtgørelsen ændret som følge af den nye Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) for erhvervsskolelærere? [22.03.2010]

        Ansættelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 101 af 01/02/2007) angiver, at prøvetiden som udgangspunkt er to år, hvorefter den ansatte overgår til varig ansættelse. Dette forhold er ikke ændret som følge af den nye PD, som skal færdiggøres inden seks år. Prøvetiden på to år kommer således med den nye PD-ordning til at løbe uafhængigt af, hvornår PD'en afsluttes inden for de seks år.

        Prøvetiden på to år må anvendes til på et bredere grundlag end uddannelseskravets opfyldelse, at vurdere om den pågældende opfylder kravene i stillingen. Er det ikke tilfældet, må ansættelsesmyndigheden skride til afskedigelse efter de gældende regler i ansættelsesbekendtgørelsen.

        Eventuelle uddannelseskrav skal angives i ansættelsesbeviset, og ansættelsesmyndigheden skal følge op på dette. Uddannelseskravene i ansættelsesbeviset bør suppleres af en uddannelsesplan, der bør følges op på af begge parter.

        Sanktionen for manglende uddannelse i henhold til ovenstående må anses at være, at ansættelsesmyndigheden kan opsige medarbejderen efter de gældende regler om opsigelse.

      • Hvordan kan man ansætte en underviser i en tidsbegrænset stilling? [19-02-10]

        Ansættelse af lærer i en tidsbegrænset stilling kan ske på følgende tre måder:

        1. AC-overenskomsten (cirkulære nr. 9674 af 01/10/2008), hvis uddannelseskravet i bilag A er opfyldt
        2. Kvotatimelønscirkulæret (nr. 12233 af 30/06/2000). Ansættelsen kan maksimalt strække sig over 47 uger i 52 på hinanden følgende uger og for Tekniske skoler er der et timemaksimum på 839 timer per år.
        3. Finansministeriets timelønscirkulære (nr. 12407 af 17/01/2001). Her er et timemaksimum på 780 timer per år.

        Det er ikke muligt at ansætte en lærer i en tidsbegrænset stilling på ansættelsesbekendtgørelsen (nr. 101 af 01/02/2007), medmindre der er tale om en åremålsansættelse med en tids horisont på mellem tre til seks år.

      • Er AC-ansattes undervisningstillæg anciennitetsbestemt? [20-03-09]

        Svar: Ja, undervisningstillægget knytter sig til lærerens anciennitet. I AC-overenskomstens § 8, stk. 2 fremgå det, at lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, hvor en medarbejder har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Dette gælder også i forhold til undervisningstillægget.

      • Er der karenstid for udbetaling af pension for kvotatimelærere ansat på halv tid? [20-03-09]

        Svar: Ja, det fremgår af aftalen som dækker COII’s pensionsordning i PFA (pensionsordningen for kvotatimelærere). Er kvotatimelæreren ansat på halv tid, er der en karenstid således, at der indbetales pensionsbidrag i overensstemmelse med reglerne, når ansættelse har varet i 6 måneder. Når den betingelse er opfyldt, indbetales pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft.

        • Cirkulære af 8. november 1993 om pensionsordninger for tjenestemandslignende ansatte og visse overenskomstansatte i Staten mv.
      • Er tjenestemandslignende ansatte adjunkter, lektorer mv. ansat under AC’s forhandlingsområde på ny løn? [20-03-09]

        Svar: Nej, de er ikke på ny løn. Det er derfor muligt at give denne medarbejdergruppe engangsvederlag, men ikke kvalifikations- og funktionstillæg.

        • Cirkulære om tillæg mv. til tjenestemandslignende ansatte adjunkter, lektorer og studielektorer under AC's forhandlingsområde ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.  Perst nr. 017-08
        • Cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer. Perst nr. 076-03
      • Hvilke krav skal være opfyldt før man kan ansættes på AC-overenskomsten? [30-08-2010]

        Svar: Der er tre overordnede krav, der skal være opfyldt, før man kan blive ansat på AC-overenskomsten:

        • Uddannelseskrav:
          Medarbejderens uddannelse skal være omfattet af Bilag A til AC-overenskomsten.
        • Mestbeskæftigelse:
          Stillingsbeskrivelsen skal forudsætte akademisk uddannelse, og arbejdet skal primært foregå på akademisk niveau.
        • Timekrav:
          Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal som udgangspunkt være over 15 timer.
      • Hvordan er pensionsforholdene for kvotatimelærerne? [20-03-09]

        Svar: Underviser en lære overvejende i handelsskolefag skal vedkommende have pension – dvs. pensionsprocenten er på 18 % Hvis læren underviser overvejende i tekniskskolefag, skal vedkommende ikke have pension.

    • Gymnasier

      • Hvordan aflønnes pædagogikumkandidater under barselsorlov? [30.08.07]

        Svar: Stillingen som pædagogikumkandidat er en 1- eller 2 årig uddannelsesstilling. Under barselorlov får pædagogkumkandidaten den løn, som vedkommende ellers ville have fået som pædagogikumkandidat. Såfremt uddannelsesplanen er ændret/forlænget, udbetales der løn alene for den periode, der omfattet af den ændrede uddannelsesplan. Stillingen som pædagogikumkandidat er tidsbegrænset, og vedkommende får ikke løn for den periode, som strækker sig ud over ansættelsesperioden. Vedkommende lønnes derfor først igen, når den reviderede uddannelsesplan træder i kraft.

      • Hvorledes aflønnes bachelorer i henhold til GL-overenskomsten? [30.08.07]

        Svar: Bachelorer, der er ansat som lærer på et gymnasium, aflønnes ikke efter GL-overenskomsten, men indplaceres efter overenskomsten for akademikere i Staten, mens tillæg og overtimebetaling gives efter GL-overenskomsten.

      • Kan en lærer, der i henhold til GL-overenskomsten får aldersreduktion, i forbindelse med fratrædelsen få udbetalt overtimer? [30.08.07]

        Svar: Overtimer skal afspadseres inden fratræden i forholdet 1:1, jf. § 27, stk. 8 i GL- overenskomsten, og hvis overtimerne, herunder timer i timebanken, ikke er afspadseret inden fratræden, sker der ikke særskilt honorering af disse timer. Læreren har således ikke krav på betaling for de timer, som vedkommende ikke har nået at afspadsere.

    • Løn og ansættelse - spørgsmål vedrørende strejke

      • Hvilke forhold gør sig gældende ved strejkens ophør?[30.08.07]

        Svar: Efter strejkens ophør genoptages arbejdsgiverens forpligtelser under forudsætning af, at ansættelsesforholdet genetableres.
        Hvis arbejdsforholdet genoptages ved strejkens ophør, genindtræder de ansatte normalt i den løn- og opsigelsesanciennitet, som de havde inden konflikten.

        De ansatte genoptager hurtigst muligt arbejdet på det tjenestested, hvor de var ansat ved konfliktens begyndelse. Alene nødvendige driftsmæssige hensyn kan begrunde, at ikke alle ansatte genantages.

        Ansatte, der på grund af sygdom, barsels- eller adoptionsorlov eller tjenestefrihed ikke møder ved konfliktens ophør, betragtes som genindtrådt med den virkning, at løn og evt. andre ydelser betales fra dette tidspunkt. Den ansatte har pligt til at underrette om og dokumentere fraværet på sædvanlig måde.

        Ansatte, der udebliver uden lovlig grund, kan bortvises.

        Kilde: PAV kap. 4, pkt. 15, 19 og 20

      • Hvilke løn- og ansættelsesforhold gælder i forbindelse med en strejke?[30.08.07]

        Svar: Ved iværksættelse af en strejke ophører ansættelsesforholdet, og lønanciennitetserhvervelsen stopper. Den løn, den ansatte har til gode, anvises på den normale lønudbetalingsdag. Under strejken ydes ingen løn eller pensionsbidrag.

        De strejkende har ingen ret til at være på institutionen, dvs. at det er ledelsens afgørelse, hvorvidt de strejkende kan afholde fagligt møde på stedet.

        Kilde: PAV kap. 4, pkt. 15.

    • Løn og ansættelse - spørgsmål vedrørende tillidsmænd

      • Hvilke opgaver har en tillidsrepræsentant? [30.08.07]

        Svar: Tillidsrepræsentanten er organisationens repræsentant på arbejdspladsen og medarbejdernes repræsentant i forhold til ledelsen. Som organisationens repræsentant har den pågældende en særlig pligt til at handle i overensstemmelse med gældende aftaler og overenskomster og til at fremme gode og rolige arbejdsforhold.

        Som medarbejdernes repræsentant skal tillidsrepræsentanten formidle samarbejdet mellem ledelsen og personalet, og tillidsrepræsentanten er derfor som oftest medlem af samarbejdsudvalget.

        Det er tillidsrepræsentantens opgave at optage forhandlinger og drøftelser med ledelsen, f.eks. i forbin-delse med ansættelser og afskedigelser, at tale med og orientere de ansatte, herunder skabe kontakt og koordinering med andre tillidsrepræsentanter, samt at indsamle og formidle information mv. Tillidsrepræsentanten varetager endvidere de lokale forhandlingsopgaver, som fra organisationen er delegeret til den pågældende på baggrund af aftaler indgået mellem (central)organisationerne og Finansministeriet, f.eks. forhandling om tillæg mv. i de nye lønsystemer og tillæg i henhold til lokal- og cheflønsordningen.

        For tillidsrepræsentanterne har indførelsen af nye lønsystemer betydet, at samarbejdet med ledelsen er blevet intensiveret. Tillidsrepræsentanterne deltager i implementeringen af de nye lønsystemer og i de konkrete lønforhandlinger for den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere.
        Ansættelsesmyndigheden skal orientere tillidsrepræsentanten om forestående afskedigelser af personale - også selv om det alene drejer sig om en enkelt medarbejder.

        I den situation vil processen typisk være, at den berørte medarbejder indkaldes til samtale og får tilbud om at kunne lade sig bistå af tillidsrepræsentanten. Ønsker medarbejderen ikke dette, underrettes tillids-repræsentanten normalt først om den påtænkte afskedigelse, efter at samtalen har fundet sted.

        Ansættelsesmyndigheden skal desuden holde tillidsrepræsentanten bedst muligt orienteret om ansættel-ser og andre foranstaltninger, der vedrører den pågældende medarbejdergruppe.

        Kilde PAV kap. 6.41 - Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået en aftale om tillids-repræsentanter i staten mv., jf. Fmst. cirk. 27/6 2003.
        Kilde PAV 6.5.1.

      • Kan tillidsrepræsentanter få tjenestefrihed til at deltage i faglige kurser? [30.08.07]

        Svar.Tillidsrepræsentanter kan få tjenestefrihed til at deltage i faglige kurser, hovedbestyrelsesmøder mv. jf. cirk.skr. 23/6 1971.

        Dette gælder også suppleanter for tillidsrepræsentanter, selvom de pågældende ikke fungerer som tillidsrepræsentanter. Da det er en ”kan” bestemmelse er det institutionen, som skal vurdere, om der skal gives tjenestefrihed i det konkrete tilfælde.

      • Skal institutionen afholde udgiften for tillidsrepræsentanters deltagelse i faglige kurser? [30.08.07]

        Svar: Nej, udgiften til deltagelse i faglige kurser for tillidsmænd skal afholdes af organisationen.

      • Skal institutionen betale rejseudgifter i forbindelse med tillidsrepræsentanters deltagelse i faglige kurser for tillidsrepræsentanter? [30.08.07]

        Svar: Nej, rejseudgifter i forbindelse med afholdelse af faglige kurser for tillidsrepræsentanter skal betales af organisationen.

    • Løn og ansættelse - spørgsmål vedrørende tjenestemænd

      • Ansættelse på tjenestemandsvilkår - Kan de selvejende institutioner besætte stillinger på tjenestemandsvilkår, fx i forbindelse med en tjenestemands overgang til ansættelse i en avancementsstilling?[30.08.07]

        Svar: I forbindelse med kommunalreformen er en del tjenestemænd med (amts)kommunal ansættelse overgået til ansættelse som tjenestemænd ved selvejende institutioner under Undervisningsministeriet.

        Det fremgår af lovbemærkningerne, at overførte tjenestemænd ikke ved efterfølgende ansøgt overgang til en tilsvarende eller anden stilling ved en statsligt selvejende uddannelsesinstitution vil kunne bevare deres status efter tjenestemandslovgivningen.

        Ansættelse af ledere m.fl. efter institutionernes overgang til selveje skal således ske på overenskomstvilkår el. evt. på individuel kontrakt, idet de selvejende institutioner ikke har kompetence til at ansætte personale på tjenestemandsvilkår.

      • Mulighed for bevaring af tjenestemandspensionsordning - Har en tjenestemand mulighed for at bevare sin tjenestemandspensionsordning i forbindelse med overgang til ansættelse på overenskomstvilkår? [30.08.07]

        Svar: Der skelnes inden for staten mv. mellem følgende 3 pensionsordninger:

        1. Pension i henhold til tjenestemandspensionsloven
        2. Pension i medfør af medlemsskab af en statsgaranteret pensionsordning, som i henhold til den pågældende pensionskasses vedtægt sikrer sine medlemmer en tjenestemandslignende pensionsordning
        3. En forsikringsmæssig eller bidragsdefineret pensionsordning i forbindelse med ansættelse på overenskomstvilkår mv.

        De statsgaranterede pensionskasser har på visse betingelser - i forbindelse med en tjenestemands direkte overgang til ansættelse på overenskomstvilkår mv. ved en selvejende institution - mulighed for at optage den pågældende som medlem af pensionskassen, således at der også under overenskomstansættelsen er sikret den pågældende en tjenestemandspensionsordning (dog uden adgang til rådighedsløn og pension i forbindelse med stillingsnedlæggelse).

        Angående de nærmere betingelser for optagelse henvises til:
        Pensionskassen af 1925 for de private eksamensskoler, telf. 86 22 89 00
        Efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen, telf. 58 53 14 84
        Pensionsordningen for Erhvervsskoler, telf. 33 92 88 00 (Økonomistyrelsen).

        Opmærksomheden henledes på, at spørgsmålet om den ansattes pensionsforhold bør fremgå af vedkommendes ansættelsesbrev og således bør afklares i forbindelse med fastsættelse af ansættelsesvilkårene.

    • Resultatløn

      • Er der ikke for alle beløb i bemyndigelsen og retningslinjerne af 1. juli 2008 uoverensstemmelse mellem det angivne lønniveau pr. 1. oktober 1997 og lønniveau pr. 1. april 2008. [14.08.08]

        Svar: Beløbsrammerne i forbindelse med justeringen af resultatlønsordningen i 2008 er ikke prisregulerede i forhold til 2007, da resultatløn ikke udgør en almindelig løndel, der reguleres med lønudviklingen. Der burde derfor rettelig stå ”niveau 1. april 2007” i bemyndigelsen af 1. juli 2008 (side 2) såvel som i retningslinjerne (side 7 og 10). Til brug for udbetaling efteråret 2009 skal institutionerne derfor tage udgangspunkt i det angivne 2007-niveau af 1. juli 2008.

        Omregning af de aktuelle rammer for 2008 til 1997 vil for hhv. resultatløn og merarbejde give følgende beløb:

        Antal årselever (*) /STÅ
        for professionshøjskoler

        Beløbsramme
        1-499 90.000 kr. (1. okt. 1997 – 71.223 kr.)
        500-999 110.000 kr. (1. okt. 1997 – 87.050 kr.)
        1000-1999 130.000 kr. (1. okt. 1997 – 102.887 kr.)
        2000-4999 150.000 kr. (1. okt. 1997 – 118.705 kr.)
        > 5000 170.000 kr. (1. okt. 1997 – 134.532 kr.)


        (*) Som indberettet ved seneste årsregnskab. Det bemærkes, at det er 2007-regnskabet, der lægges til grund for, hvorfor dannelsen af Erhvervsakademierne ikke påvirker skolerne.

        Lønramme 32/34 Lønramme 35/36 Lønramme 37/38/39
        Merarbejde/ særlig indsats (1. okt. 1997 – 27.698 kr.) 35.000 (1. okt. 1997 – 27.698 kr.) 35.000 (1. okt. 1997 – 27.698 kr.)

      • Er det korrekt, at vores institution ikke skal indsende resultatlønskontrakten til godkendelse i Undervisningsministeriet? [16.10.07]

        Svar: Ja, det er korrekt. For de resultatlønskontrakter, der gælder fra skoleåret 2007/2008 og fremefter, skal der kun ske en enkelt indberetning til UVM, hvoraf fremgår oplysninger om den indgåede aftales økonomiske ramme samt oplysninger om, hvilken andel af rammen der udbetales. Indberetningen skal således først ske ved aftalens udløb den 31. juli og inden den 1. september. Indberetning skal sendes til IAIK2@uvm.dk

      • Har rektor/direktøren/forstander krav på, at hele beløbet i kontrakten udbetales? [16.10.07]

        Svar: Det er bestyrelsen, der fastslår graden af målopfyldelse i forhold til alle de aftalte mål. På baggrund af denne vurdering besluttes, hvor stor en andel af kontraktens beløb, der skal udbetales. En udbetalingsgrad på 100% forventes således kun i helt særlige tilfælde.

      • Hvordan finansieres udgifterne til resultatløn? [16.10.07]

        Svar: Resultatlønnen finansieres af institutionens egen bevilling, og der ydes ikke yderligere tilskud som følge af bemyndigelsen til at anvende resultatløn.

      • Hvorfor er der ikke retningslinier for vægtningen imellem de obligatoriske og de institutionsspecifikke indsatsområder? [16.10.07]

        Svar: Det er bestyrelsen, der skal prioritere det kommende års centrale indsatsområder. Dette indebærer, at bestyrelsen må fastlægge prioriteringen og herigennem vægtningen imellem indsatsområderne.

      • Kan resultatlønnen for øverste leder gøres pensionsgivende? [14.08.08]

        Svar: Der er ikke mulighed for at aftale engangsvederlag pensionsgivende for ledere (herunder øvrige ledere) omfattet af cheflønsaftalen, eller ledere (herunder øvrige ledere) ansat på vilkår svarende til denne (erhvervsakademier). Cheflønsaftalen er endnu ikke underskrevet af forhandlingsparterne, og resultatet kan følgelig ikke udmøntes.

        For øvrige ledere, der ikke er omfattet af cheflønsaftalen, henvises til afsnit herom i bemyndigelsesbrev og retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner.

      • Skal den økonomiske ramme for resultatløn udnyttes helt? [16.10.07]

        Svar: Det er bestyrelsen, der fastlægger kontraktens økonomi. Det vil sige, at bestyrelsen kan vælge, at indgå en resultatlønskontrakt med et mindre beløb end det højest mulige.

      • Skal tillidsrepræsentanten underskrive rektors/direktørens/forstanderens resultatlønskontrakt? [22.10.07]

        Svar: Nej. Aftalen om resultatløn indgås imellem bestyrelsen og den øverste leder.

      • Tæller grundskoleafdelingen med i opgørelsen af antal årselever, når resultatlønskontraktens øverste ramme skal fastlægges? [16.10.07]

        Svar: Nej, grundskoleafdelingen tæller ikke med. Det er kun antallet af elever ved ungdomsuddannelse og mvu, der skal medtælles.

    • Social- og sundhedsskoler (SOSU-skoler)

      • En tjenestemandsansat person er interesseret i at gå på pension/efterløn, hvis vedkommendes antal af pensionsår bliver forhøjet. Kan man som selvejende institution tilkøbe pensionsår til en medarbjeder, og hvad vil det i givet fald koste? [17-07-08]

        Svar: Ja, det er muligt, indefor de fastsatte aldergrænser, at tilkøbe pensionsår, da den enkelte ansættelsesmyndighed selv, inden for gældende bevillinger, afholder alle udgifter, der er forbundet med lokale aftaler om seniorordninger.

        Du kan finde regler for tilkøb af pensionsalderår for tjenestemænd i kapitel 4 i Finansministeriets aftale af 5. oktober 2005 om senior- og fratrædelsesordninger. Satsatserne for tilkøb af pensionsalder fremgår af cirkulærets bilag 3.

      • Er der frit valg af pensionskasse for en medarbejder på SOSU-overenskomsten? [16-03-09]

        Svar: Nej, det er der ikke. Det fremgår af bilag 1 i SOSU-overenskomsten, hvilke pensionskasser der kan anvendes.

        • Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Perst. nr. 023-08
      • Hvilke områder dækker SOSU-overenskomsten ved ansættelse af lærere? [16-03-09]

        Svar: Alle lærere skal som udgangspunkt ansættes på SOSU-overenskomsten, uanset baggrund og fag der skal undervises i.

        Der kan være tilfælde, hvor en lærer skal ansættes efter AC-overenskomsten, jf. SOSU-overenskomsten § 1. Disse tilfælde fremgår af AC-overenskomsten, bilag 6 under afsnittet ”Institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler)”. Det fremgår heraf, at ansættelse af akademikere kun ske i begrænset omfang på erhvervsskoler.

        Hvilke krav der stilles til en lærer ved en SOSU-skole findes i uddannelsesbekendtgørelsens kap. 3.

        • Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Perst. nr. 023-08
        • Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, LBK nr. 1518 af 13. december 2007.
        • Cirkulære omoverenskomst for akademikere i staten. Perst. nr. 061-08
      • Hvis en lærer på en SOSU-skole bliver syg på en skemafri dag (dvs. en dag hvor der ikke er planlagt undervisning), skal han så altid tildeles 7,4 timer i arbejdstid? [30-08-07]

        Svar: Nej, ikke hvis det er midt i en normperiode, eksempelvis et semester på et halvt år, hvor læreren er planlagt med fuldtid for hele perioden. For eksempel, hvis en lærer har skemafri en onsdag, skal han naturligvis ikke have lagt 7,4 timer til sin årsnorm, da han er planlagt for hele perioden.

      • Hvordan honoreres aften- og natarbejde for ansatte på SOSU-skolerne? [16-03-09]

        Svar: Der er et gældende cirkulære vedrørende tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II´s forhandlingsområde (perst. nr. 020-06). CO II lærernes aften- og nattearbejde honoreres herefter.

        Ansatte under LC´s forhandlingsområde er omfattet af "Natpenge mv. for tjenestemænd i staten" (019-06). Aftalen gælder tjenestemænd samt overenskomstansatte, der er omfattet af fællesoverenskomsterne med henholdsvis Stk og LC, OC og CO II.

        • Cirkulære vedr. tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II´s forhandlingsområde. Perst. nr. 020-06
        • Cirkulære om natpenge mv. for tjenestemænd i staten. Perst. nr. 019-06
      • Hvornår anvendes SOSU-overenskomsten? [16-03-09]

        Svar: SOSU-overenskomsten anvendes ved ansættelse af pædagogisk og pædagogisk administrativt personale, mens teknisk og administrativt personale skal indplaceres på gældende overenskomst, fx akademisk personale, kontorfunktionærer og it-medarbejdere.

        • Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Perst. nr. 023-08
        • Cirkulære omoverenskomst for akademikere i staten. Perst. nr. 061-08
        • Cirkulære for organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Perst. nr. 065-08
      • Kan der ydes undervisningstillæg til lærere på SOSU-skoler i henhold til AC-verenskomsten? [16-03-09]

        Svar: Nej, det kan der ikke. Dette fremgår af overenskomstens bilag 5, side 115.

      • På hvilken overenskomst ansættes it-medarbejdere? [16-03-09]

        Svar: IT - medarbejdere ansættes på overenskomsten for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

        • Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Perst. nr. 065-08
    • Voksenuddannelsescentre

      • Hvilke kvalifikationer er der til en lærer som vil undervise på et VUC og hvori er hjemlen?

        Svar: Der er ikke kvalifikationskrav idag. Fra 1. august 2009 træder AVU-reformen i kraft, og den stiller et kvalifikationskrav om, at nyansatte skal have en læreseminaruddannelse "eller tilsvarende". Fx må en cand. mag må godt undervise idag og fortsætte efter 1. august, men nyansættelser efter 1. august skal følge det nye kvalifikationskrav i AVU-reformen.

      • Hvor længe beholder man sin status med personlig ordning i AVU overenskomsten?

        Svar: Den personlige ordning er gældende sålænge man er ansat på et VUC. Hvis man fx. er ansat i 1/2 år på en sosu skole og vil tilbage og genansættes på VUC sker det på almindelige vilkår og den personlige ordning er dermed bortfaldet.

  • Bygningsoverdragelse

    • Energisyn

      • Vil institutionerne blive kompenseret i købsprisen for manglende energimærkning?

        Svar: Energimærkning (EMO) er et syn, der munder ud i en beskrivelse af institutionens energimæssige standard. Institutionen kan anvende denne som basis for at prioritere sine årlige bygningsinvesteringer og vedligeholdelsesprojekter, så den kan foretage de investeringer og vedligeholdelsesprojekter, der vil kunne tjene sig ind over driften. Udgiften til energimærkning og energieftersyn af ventilations- og klimaanlæggene efter bygningsovertagelsen påhviler derfor skolerne som en driftsudgift. Udgiften til disse syn forventes at udgøre 6-10 kr. pr. m2. Da der er tale om en driftsudgift, vil institutionerne ikke blive kompenseret i købsprisen for manglende energimærkning.

    • Markedsprisen

      • Det nævnes aktstykket, at institutionernes købspris fastsættes i forhold til betalingsevnen, men at der er en overgrænse på 70 pct. af markedsvurderingen. Hvordan er markedsvurderingen for ejendommene fastlagt?

        Svar: Markedsvurderingen er fastlagt på grundlag af en markedsvurdering af alle bygninger, som UBST har fået gennemført af mæglerfirmaet Gaarde, tillagt de eventuelle forbedrende investeringer, der er foretaget i bygningerne for UVM´s midler, efter at mæglerfirmaet har foretaget deres vurdering. Udførte vedligeholdelsesprojekter lægges således ikke oven i mæglerfirmaets vurderinger.

      • Hvad sker der med de skoler, der ikke overtager deres bygningerne fra 1. januar 2010

        Svar: Skoler, der ikke overtager deres bygninger fra 1. januar 2010, vil modtage tilskud svarende til indvendigt vedligeholdelsestaxameter. Den resterende del af bygningstaxametret vil blive overført til Ministeriet for Børn og Undervisning, hvorfra udgifter til huslejebetalinger, ejendomsskatter, udbedring af akutskader, påbud fra Arbejdstilsynet og andre uafviselige bygningsrelaterede udgifter vil blive dækket via Universitets- og Bygningsstyrelsen.

        Disse skoler forudsættes at få tilbud om overtagelse af bygningerne pr. 1. januar 2011 i overensstemmelse med principperne i modellen for overtagelse pr. 1. januar 2010.

      • Hvad sker der med skoler, der får økonomiske problemer?

        Svar: Med betalingsevnemodellen for skolernes overtagelse af bygningerne er sikret, at skolerne som udgangspunkt får en bæredygtig økonomi.

        Som led i Ministeriet for Børn og Undervisnings systematiske tilsyn af institutionerne foretager ministeriet screeninger af en række centrale nøgletal for den enkelte institution og følger dermed nøje med i udviklingen af den enkelte institutions økonomi.

        Hvis enkelte skolers økonomi på sigt skulle udvikle sig utilfredsstillende, vil Ministeriet for Børn og Undervisning følge op herpå og indgå i dialog med den enkelte skole om den konkrete problematik. Ministeriet har mulighed for at iværksætte en række tiltag, hvis skolen ikke selv kan få bragt orden i økonomien.

        Hvis det helt undtagelsesvist skulle blive nødvendigt, kan ministeren ifølge § 30, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.

        Ministeriet for Børn og Undervisning har haft en tilsvarende hjemmel i lovene vedrørende erhvervsskolerne siden 1990.

        Erfaringerne fra erhvervsskolesektoren er, at i alle tilfælde, hvor skoler er kommet i en vanskelig økonomisk situation, er der taget initiativer til at bringe økonomien i balance, og at der ikke på denne konto er lukket skoler (bortset fra landbrugsskoler, der har haft en særlig problematik), men at der er fundet løsninger, så uddannelsesstedet har kunnet fortsætte. Desuden er ingen forpligtelser i forhold til realkreditinstitutter blevet misligeholdt.

      • Hvornår skal købesummen betales, hvis købsaftalen først indgås ved udgangen af januar 2010?

        Svar: Skolernes accept af købet skal være indgået inden udgangen af januar 2010. Købsaftalerne indgås med virkning fra 1. januar 2010. Det almindelige vil formentlig blive, at skolen først senere får udbetalt lån fra et realkreditinstitut til finansiering af købet. Skolen vil derfor sædvanligvis først få mulighed for at betale selve købesummen et stykke ind i 2010.

        Da skolen får udbetalt bygningstaxameter med virkning fra den 1. januar 2010, vil skolen skulle betale en rente svarende til renten på et realkreditlån til Ministeriet for Børn og Undervisning for perioden fra 1. januar 2010 til købesummen betales. Ministeriet beregner rentebeløbet kvartalsvist og sender opkrævning til institutionerne umiddelbart efter afslutning af et kvartal.

    • Øvrige spørgsmål

      • Hvilke lån er fritaget for betaling af tinglysningsafgift?

        Svar:  Ved tinglysning af pantebreve vedrørende lån vil der være fritagelse for betaling af tinglysningsafgift for den del af lånet, der dækker købsprisen før fradrag for de estimerede udgifter vedrørende vedligeholdelsesefterslæb. Hvis skolerne vil låne mere for eksempel for at finansiere om- og tilbygning, er der ingen afgiftsfritagelse vedrørende den yderligere låntagning.

        Afgiftsfritagelsen forudsættes at omfatte såvel pantebrev til sikkerhed for realkreditlån som pantebreve til sikkerhed for andre lån, der skal anvendes til samme formål.

        Afgiftsfritagelsen er afhandlet med SKAT, jævnfør notat herom.

        Hent notat af 5. januar 2010 om Fritagelse for betaling af tinglysningsafgift i forbindelse med de tidligere amtskommunale uddannelsesinstitutioners overtagelse af ejendomme.

        Notatet er lagt ind i Tinglysningsrettens database, således at der vil kunne henvises hertil i forbindelse med tinglysninger, hvor der kan ske fritagelse for tinglysningsafgiften.

        Der kan henvises til bilag 6305351c-001e-48bd-bf91-6e73714c2dc7 i bilagsbanken.

      • Hvordan opfylder jeg et realkreditinstituts krav om erklæring om, at bygningen er forsikret?

        Svar: På Undervisningsministeriets hjemmeside om Statens Selvforsikring ligger en vejledning.

        Punkt B.2.3. heri omhandler forsikring ved optagelse af realkreditlån.

        Hvis et realkreditinstitut i forbindelse med optagelse af realkreditlån mod pant i bygninger ønsker en erklæring om, at bygningen er forsikret, kan Undervisningsministeriet tiltræde en erklæring herom, som typisk udarbejdes af realkreditinstituttet og ellers af institutionen.

        Som bilag 1 i vejledningen er optaget et eksempel på en erklæring, der er tiltrådt af Undervisningsministeriet:

        ”Statens selvforsikring
        Ejendommen [adresse gade, postnr. og matrikelnr.] er ejet af den selvejende institution [institutionens
        navn] og belånt i [realkreditinstituttets navn].

        Vi beder Dem derfor om at tiltræde: 

        • at ovennævnte ejendom er omfattet af statens selvforsikringsordning, så længe den ejes af den
          selvejende institution.
        • at selvforsikringsordningen minimum har samme dækning som en sædvanlig forsikring, herunder
          brandforsikring i et anerkendt selskab.
        • at forsikringssummen ved ejendommens beskadigelse eller ødelæggelse udbetales til ejendommens
          panthavere forholdsmæssigt svarende til forringelsen af pantsikkerheden i de tilfælde, hvor
          en bygning ikke genopføres, jf. tinglysningslovens § 37, stk. 2.

        Ovenstående tiltrædes: [Undervisningsministeriets tiltrædelse].”

        Erklæringer med andet indhold kan ikke forventes tiltrådt af ministeriet.

        Eventuel anmodning om erklæring i forbindelse med bygningsoverdragelsen kan sendes til:

        Undervisningsministeriet
        Institutionsafdelingen
        Bygningskontoret
        Frederiksholms Kanal 25
        1220 København K

      • Må skolen indgå kurssikringsaftale i forbindelse med optagelse af realkreditlån?

        Svar: Ja, der må indgås aftaler om kurssikring i forbindelse med optagelse af realkreditlån.

        Folketingets Finansudvalg har ved Aktstykke nr. 191 af 3/9 2009 givet tilslutning til at fravige statens selvforsikringsprincip for så vidt angår institutionernes mulighed for indgåelse af kurssikringsaftaler i forbindelse med optagelse af realkreditlån.

    • Regnskabsmæssig behandling af overtagne bygninger

      • I aktstykkets betalingsevnemodel for institutionernes købspris er anvendt et 30-årigt, fastforrentet realkreditlån. Er vi også tvunget til at finansiere købsprisen med et sådant 30-årigt, fastforrentet lån?

        Svar: Nej. Der er ikke fastsat begrænsninger for, hvilke lånetyper den enkelte institution anvender. Institutionens bestyrelse skal forvalte institutions midler og låneoptagelse, så det er til størst mulig gavn for institutionens formål.

        Der må ikke foretages økonomiske dispositioner af spekulationsmæssig art, også selv om der ikke er tale om anbringelse af likvid kapital.

        Mange nye låne- og kreditmuligheder dukker op, men ikke alle er lige sikre og rentable. Cand.polit. Peter Wendt giver i denne vejledning input og gode råd til institutionens ledelse, bestyrelse og revisionsfirma.

    • Vedligeholdelsesefterslæb

      • Kan institutionerne få foretaget et nyt bygningseftersyn med henblik på at få ajourført deres vedligeholdelsesefterslæb?

        Svar: Det fradrag, der vil ske i salgsprisen vedrørende vedligeholdelsesefterslæb, vil være beregnet på baggrund af et bygningssyn, som er foretaget for alle gymnasierne ud fra en og samme beskrivelse af synets grundlag, og hvor vedligeholdelsesarbejderne ifølge denne ensartede gennemgang anbefales gennemført senest i 2012. Der er foretaget en værdiansættelse af vedligeholdelsesopgaverne og opgjort et samlet beløb pr. skole. Hertil lægges eventuelle prissatte, ikke-gennemførte projekter til afhjælpning af AT-påbud. I det nye samlede beløb fratrækkes det, institutionerne selv forudsættes at anvende til planlagt vedligeholdelse i perioden 2010-2012, og som indgår som en del af institutionernes bygningstaxametertilskud.

        Der er ikke noget i vejen for, at gymnasiet selv får foretaget nyt bygningssyn og udarbejdet en ny vedligeholdelsesplan, men en sådan vil ikke indgå i beregningen af fradraget for vedligeholdelsesefterslæb.

      • Hvem skal sørge for udbud af arbejdstilsynspåbud i mellemperioden, indtil skolen har overtaget bygningerne?

        Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) iværksætter ikke udbud af afhjælpningsarbejder vedrørende arbejdstilsynspåbud eller akutsager for institurioner, der overgår til bygningsselveje i 2010. Det er skolen selv, der skal sørge for udbud også af disse afhjælpningsarbejder. For at sikre sig, at staten vil overtage/betale arbejderne eller dele heraf, hvis overdragelsen alligevel ikke bliver gennemført i år, skal skolen sikre sig UBSTs forudgående skriftlige godkendelse af projektet.

  • Finanslov og tilskud

    • Beregning af prisloft og regning til jobcentre (EVE)

      • Hvordan beregnes, hvilken pris et jobcenter skal betale, hvis kurset er fra hhv. en offentlig og en privat udbyder?

        Hvis kurset i ovenstående på 6 uger udbydes af en offentlig udbyder skal prisen beregnes ekskl. moms. Prisen pr. uge ganges med 6 uger og administrationstillægstaksten (249 kroner) lægges til. Kurset vil dermed koste 20.404 kroner.

        Nedenstående eksempel viser, hvordan prisen til jobcentret beregnes, hvis man er privat udbyder, hvor kurset som set i ovenstående stadig vil være under prisloftet, men regningen er over prisloftet, da prisen skal faktureres inklusiv moms.

        Eksempel 2 – kurset varer i 6 uger (30 dage) inklusiv moms

         Takstype  Takst  Beregning  Pris for kurset
        Uddannelsestaxameter  100.319  100.319/40*6  15.048
         Fællesudgiftstaxameter  17.871  17.871/40*6  2.681
         Bygningstaxameter  19.873  19.873/40*6  2.981
         Administrationstillægstakst  276    276
         Køreteknisk anlæg fælles  832    832
         Køreteknisk anlæg byg  226    226
         Faktura til Jobcenter      22.044

        Hvorvidt et kursus er over eller under prisloftet beregnes på samme måde, uanset om kurset udbydes hos en privat eller offentlig udbyder, da prisloftet er fastsat til 3.500 kroner eksklusiv moms. I takstkataloget er beregnet prisen pr. fuldtidsuge for det enkelte uddannelsesmål.

        Følgende eksempel illustrerer beregningsmetode for et kursus placeret i takstgruppe 6 som varer 5 dage (en fuldtidsuge). Eksemplet er eksklusiv moms.

        Eksempel 1 – kurset varer 1 uge (5 dage)

         Takstype  Takst
        Uddannelsestaxameter  + 95.300
         Fællesudgiftstaxameter  + 16.100
         Bygningstaxameter  + 16.700
         I alt pr. årselev  = 128.100
         Pris pr. uge (1 årselev svarer til 37 timer i 40 uger)  128.100 / 40 = 3.203
         Køreteknisk anlæg fællesudgiftstaxameter1)  +750
         Køreteknisk anlæg bygningstaxameter1)  + 190
         I alt  = 4.143

        1) køreteknisk anlæg udbetales pr. elev pr. uddannelsesmål.

        Eksemplet viser at et kursus med disse takster som er på en uge (eller mindre), vil overskride prisloftet på 3.500 kroner og kan derfor ikke følges af ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

        Et kursus med samme takster, som ikke udløser tillægstakster til køreteknisk anlæg, vil være under prisloftet og kan derfor følges af ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

        Nedenstående eksempel illustrerer beregningsmetode for et kursus med samme takster som ovenstående eksempel men med en længere varighed. Eksemplet er eksklusiv moms.

        Eksempel 2 – kurset varer 6 uger (30 dage):

         Takstype  Takst
        Uddannelsestaxameter  + 95.300
        Fællesudgiftstaxameter  + 16.100
        Bygningstaxameter  + 16.700
        I alt pr. årselev  = 128.100
        Pris pr. uge  128.100 / 40 = 3.202,50
        Køreteknisk anlæg fællesudgiftstaxameter1)  750
        Køreteknisk anlæg bygningstaxameter1)  190
        Køreteknisk anlæg i alt  940
         Køreteknisk anlæg pr. uge  940 / 6 = 157
         Pris pr. uge på kurset 3.360 

        Dette kursus er det derfor muligt at følge for ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, da det koster mindre end 3.500 kr. pr. uge.

    • Flexible afholdelses former - afmeldegebyr (EVE)

      • Hvad dækker en uge før kursets første dag over?

        Svar: Den enkelte institution kan selv definere hvad en uge før kursets afholdelse dækker over. Ministeriet foreslår, at en uge før kursets afholdelse svarer til 5 hverdage ( eksklusiv lør-,søn-, samt helligdage). Endvidere foreslår ministeriet, at opkrævningen af afmeldegebyr samt institutionens definition af en uge før kursets afholdelse fremgår af kursusbekræftelsen.

      • Hvad er lovligt forfald i forbindelse med undtagelser fra at betale afmeldegebyret?

        Svar: Ministeriet har og vil ikke specificere forhold for lovligt forfald yderligere end det fremgår af loven. Det er således op til den enkelte institution at skabe praksis herfor. Overordnet kan det dog siges, at der kan skelnes mellem sygdom og anden forfald. Ved sygdom kan eksempelvis en tro- og loveerklæring anvendes som dokumentation. Det er dog op til den enkelte institution at fastlægge praksis for dokumentation af sygdom. Ved anden forfald henvises til overenskomster, ansættelsesforhold mv. Ministeriet vil ikke komme en specifikation af dette forfald nærmere. Det vil her være tale om et anliggende mellem virksomheden og institutionen, og afgørelsen af muligheden for at opkræve afmeldegebyr vil afhænge af den enkelte konkrete vurdering.

      • Hvad hvis kursisten dukker op på kursets 2. dag eller i øvrigt deltager ved 80 pct. af kursets timer?

        Svar: I forhold til opkrævningen af afmeldegebyr er det op til den enkelte institution at fastlægge praksis for opkrævning heraf. Det er dog tanken, at afmeldegebyret skal kompensere for tabt tilskud. Som følge heraf foreslår ministeriets, at der opkræves afmeldegebyr, når kursisten ikke er mødt op på første dag. Ministeriet overvejer hvad skal ske, hvis kursisten i stedet møder op på kursets 2. dag

      • Hvad hvis virksomheden sender en anden medarbejder?

        Svar: Hvis virksomheden har mulighed for at sende en anden medarbejder har virksomheden ret til dette. Såfremt medarbejderen erstattes, kan der ikke opkræves afmeldegebyr.

      • Hvem skal betale afmeldegebyret, hvis det er en enkeltperson som har tilmeldt dig?

        Svar: Ledige kan ikke afkræves afmeldegebyr. For beskæftigede enkeltpersoner, som tilmelder sig et kursus er det arbejdsgiveren, der finansierer afmeldegebyret. Eventuelt uenighed herom er et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

      • Hvor skal det præciseres, at institutionen opkræver afmeldegebyr?

        Svar: Institutioner har ikke pligt til at præcisere overfor virksomhederne, at der opkræves afmeldegebyr. Ministeriet foreslår dog, at der udvikles en praksis, hvor der informeres herom i kursusbekræftigelsen eller lignende. Institutionen opfordres ligeledes til at oplyse, at afmeldingen skal mindst en uge før kursets første dag.

      • Hvordan administreres afmeldegebyret i forhold til splitkuser?

        Svar: I forhold til spiltkuser gælder 1. dags princippet for splitkursets første dag. I øvrigt i forhold til opkrævningen af afmeldegebyr er det op til den enkelte institution at fastlægge praksis for opkrævning heraf. Det er dog tanken, at afmeldegebyret skal kompensere for tabt tilskud. Som følge heraf foreslår ministeriets, at der opkræves afmeldegebyr, når kursisten ikke er mødt op på første dag. Ministeriet overvejer hvad skal ske, hvis kursisten i stedet møder op på kursets 2. dag.

      • Kan der opkræves tillægspris for uopfyldte hold samtidig med afmeldegebyr?

        Svar: Når en institution og en virksomhed indgår aftale om at betale for et uopfyldt hold skal institutionen oplyse kursets fulde pris ved et rentabelt hold (dvs. finansiering af tabt tilskud mv: taxametre, deltagerbetaling mv.). Prisen for afholdelsen af kurset vil herefter afhænge af hvor mange, der deltager i kurset (herunder også medarbejdere fra den pågældende virksomhed). De kursister som ikke møder op, og som ikke er medarbejdere fra den pågældende virksomhed betaler samtidig afmeldegebyr.

      • Kan man stadig beholde den opkrævede deltagerbetaling, hvis kursisten ikke deltager i kursets og derfor afkræves afmeldegebyr?

        Svar: Hvis der er aflagt deltagerbetaling for medarbejderne foreslår ministeriet, at der reguleres i forhold til afmeldegebyret. I praksis betyder dette, at hvis der ved en indbetalt deltagerbetaling på 550 kr. sker en udeblivelse på 1. kursusdag svarende til 3.500 kr. i afmeldegebyr, så skylder virksomheden 2.950 kr. Hvis institutionen finder denne løsning for administrativ tung, har institutionen mulighed for at indkræve fuldt afmeldegebyr ud tilbagebetaling af deltagerbe-talingen.

      • Skal afmeldegebyret gælde alle institutionens kurser?

        Svar: Hvis bestyrelsen har besluttet, at der skal opkræves afmeldegebyr ved for sent fremmøde eller udeblivelse, skal dette gælde for alle AMU-kurser, som institutionen udbyder.

    • Kost og logi (EVE)

      • Kan der ske udbetaling af kosttaksten til en virksomhed?

        Der skal foreligge en samtykkeerklæring mellem virksomhed og kursist.

    • Kursister med videregående uddannelser (EVE)

      • Er der i forbindelse med de nye deltagerbetalingsregler indført en femårig forældelsesfrist på ikke-anvendte videregående uddannelser, som man for eksempel kender det fra VEU-området?

        Svar: Nej, man har i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 1570 af 21. december 2010 valgt ikke at operere med en sådan forældelsesfrist i forhold til bortfald af taxametertilskud for personer med en videregående uddannelse, der ikke har været anvendt i mere end fem år. Personer, der har en videregående uddannelse, skal derfor betale den fulde deltagerbetaling for deltagelse i kurser, uanset om uddannelsen har været anvendt de seneste fem år eller ej.

      • Vil en kursist, der har en videregående uddannelse, og som er i gang med et kursus, hvor han/hun har påbegyndt undervisningen inden den 1. januar 2010, blive omfattet af de nye regler om deltagerbetaling?

        Svar: Nej, ændringerne i reglerne om deltagerbetaling påvirker kun kursister, der påbegynder kurset efter den 1. januar 2011.

      • Ifølge finansloven udløser to sammenhængende AVU-moduler kun administrationstillægstakst/deltagerbetaling på det første modul. Skal en kursist, der har en videregående uddannelse, hvis 2. modul begynder efter den 1. januar 2011, betale den fulde deltagerbetaling?

        Svar: Det AVU-modul, der på finansloven udløser én tillægstakst, udløser fortsat kun én takst, uanset om betalingen er delt op i to. Det bevirker, at personer, som i betalingsmæssig henseende har påbegyndt et undervisningsforløb før den 1. januar 2011, ikke skal betale den fulde deltagerbetaling efter den 1. januar 2011 for den del af undervisningsforløbet, der måtte være tilbage.

      • Hvor mange moduler skal være bestået, for at akademiuddannelsernes moduler betegnes som en videregående uddannelse?

        Svar: Hele uddannelsen skal være afsluttet, før den betragtes som videregående. Hvis de afsluttede moduler netop er de moduler, der skal til for at få afsluttet en mindre videregående uddannelse, der er en del af en videregående uddannelse, anses den mindre videregående for afsluttet. Det gælder for eksempel merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen.

      • Kan uddannelsesinstitutionerne opkræve merbetaling, efter en kursist er blevet optaget og har betalt for kurset?

        Svar: Selvom man har tilmeldt sig et kursus og har betalt deltagerbetalingen før lovens ikrafttræden, kan priserne ændres på deltagerbetalingen.

      • Er der, hvis man har en videregående uddannelse, mulighed for at tage en toårig hf-uddannelse uden at skulle betale for uddannelsen?

        Svar: Ja, det er fortsat gratis at følge undervisning på en fuld hf-uddannelse. De nye regler for deltagerbetaling regulerer ikke dette.

      • Kan individuel realkompetencevurdering fortsat gennemføres uden betaling for alle typer ansøgere?

        Svar: Lov nr. 1570 af 21. december 2010 har ikke indført deltagerbetaling på nye områder, men alene justeringer af deltagerbetalingens størrelse og lignende. Af denne årsag er individuel realkompetencevurdering heller ikke efter den 1. januar 2011 belagt med deltagerbetaling.

      • Er der mulighed for, at en uddannelse, hvor der for dele af uddannelsen er givet merit, kan blive anset for en kort uddannelse, hvorved den fulde deltagerbetaling undgås? Et eksempel kunne være social- og sundhedsassistentuddannelsen, hvor der er givet merit for social- og sundhedshjælperuddannelsen.

        Svar: Nej, en sådan mulighed findes ikke. Om uddannelsen er afsluttet ved merit eller på normal vis er underordnet.

      • Er alle uddannelser, hvor taxametertilskuddet er hjemlet i lov om åben uddannelse, § 6, stk. 2, omfattet af de ændrede regler?

        Svar: Nej, de ændrede regler gælder kun de uddannelser, der er omtalt i § 6, stk. 2, i lov om åben uddannelse. Det drejer sig om:

        1. Arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)
        2. Enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter lov om åben uddannelse
        3. Deltidsuddannelser efter lov om uddannelse på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra
        4. Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse
        5. Deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse og enkeltfag herfra.

        Det vil sige, at eksempelvis merkonom-, akademi- og diplomuddannelserne ikke er omfattet af de nye regler om fuld deltagerbetaling for kursister med en videregående uddannelse.

      • Bliver en uddannelsesbaggrund som udlært datafagtekniker (i dag datatekniker) betragtet som en videregående uddannelse?

        Svar: Datatekniker er en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelser er sammen med gymnasiale uddannelser henregnet til ungdomsuddannelserne og er derfor ikke en videregående uddannelse.

      • Er uddannelserne til henholdsvis fiskeriteknolog og fiskeskipper at betragte som videregående uddannelser?

        Svar: Uddannelsen til fiskeriteknolog er en erhvervsakademiuddannelse og dermed en videregående uddannelse, hvorimod uddannelsen til fiskeskipper ikke er en videregående uddannelse.

      • Er fængselsfunktionærer, kordegne, lokomotivførere, politibetjente og toldere videregående uddannelser?

        Nej, fængselsfunktionærer, kordegne, lokomotivfører, politibetjente og toldere betragtes ikke som videregående uddannelser. Der er tale om uddannelser på erhvervsuddannelsesniveau og etatsuddannelser, der sidestilles hermed, jf. § 4 i bekendtgørelse om godtgørelse (564 af 8. juni 2009). Det skal dog bemærkes, at politiet er i gang med en reform af uddannelsen, som på et tidspunkt, når akkrediteringer mv. er på plads, overgår til at være en professionsbacheloruddannelse.

      • Er der forskel i prisen for kursister med en videregående uddannelse i en offentlig eller privat institution?

        Ja, som sådan er der en forskel. Men det er ikke anderledes, end det hele tiden har været: At en privatinstitution skal opkræve taksten inklusive moms, mens en offentlig skal opkræve taksten eksklusive moms.

      • Hvilke takster indgår i beregningen af kursusprisen inden for FKB?

        Der indgår undervisningstaksten inklusive deltagerbetaling, fællesudgiftstaksten, bygningstaxametertaksten, administrationstillægstaksten og eventuelle tillægstakster.

      • Hvordan skelnes mellem offentlig og privat udbyder, når en offentlig institution udliciterer udbuddet til en privat institution?

        Det er den udliciterende institutions status, der er afgørende. Hvis en offentlig institution udliciterer et kursus, gælder prisen eksklusive moms.

      • Skal tilmeldte kursister, der har indbetalt deltagergebyr i 2010, betale den fulde pris for et kursus, der gennemføres i 2011 (med start 2011)?

        Ja, de skal betale den fulde pris. Det er afgørende, at kurset begynder i 2011. Indbetalt deltagerbetaling skal dog betales tilbage, hvis kursisten ønsker dette.

    • Momskompensation

      • Skal en selvejende institution lægge salgsmoms på prisen ved salg til studerende?

        Svar: Enhver form for salg af varer og ydelser, som har generel karakter, er omfattet af pligten til at betale salgsmoms. Salg til elever af følgende ydelser er omfattet af momspligt:

        • Salg til eleverne af generel karakter, herunder lærebøger, kontorartikler, tegneudstyr og værktøj, m. v., herunder også salg af kopikort.
        • Salg af mad og drikkevarer i forbindelse med caféaktiviteter o. l.
        • Indtægter fra mønttelefon.
        • Indtægter fra salg af elevproducerede varer og ydelser, f. eks. salg af legehuse.
        • Indtægter ved salg af overskudsmaterialer og andre varer, herunder brugt materiel, til elever og tredjemand.

        Salg af undervisningsmaterialer kan kun momsfritages, hvis der er tale om materialesamlinger og lignende specialudstyr, der er udarbejdet eller fremstillet af skoler og institutioner, og som er målrettet mod undervisningen og tilrettelagt i overensstemmelse hermed. Salg af produkter fremstillet ved svendeprøver er momsfrit.

        Denne praksis fremgår af kendelser afsagt af Landsskatteretten i december 2007 og udgør en udvidelse af momspligten for skolerne i forhold til hidtidig praksis, f. eks. ved salg af kopikort til de studerende.

    • Prisloft for seks ugers ledige (EVE)

      • Er beregningen inklusive moms eller eksklusive moms?

        Prisloftet på de 3.500 kroner per uge beregnes eksklusive moms, uanset om det er en offentlig eller privat udbyder. Den private udbyder skal dog bruge prisen inklusive moms på den regning, der sendes til jobcentrene.

      • Hvilke takster skal indgå i beregningen af prisloftet inden for den fælles kompetencebeskrivelse (FKB)?

        Undervisningstaksten inklusive deltagerbetaling, fællesudgiftstaksten og bygningstaxametertaksten samt tillægstakst for køreteknisk anlæg (hvis dette gives).

      • Hvilke takster skal indgå i beregningen af prisloftet uden for den fælles kompetencebeskrivelse (FKB), for eksempel en grunduddannelse for voksne (GVU)?

        Undervisningstaksten inklusive deltagerbetaling, tillægstakster, GVU-plan og bygningstaxametertaksten.

    • Udlagt undervisning inden for FKB i 2011 (EVE)

      • Er der medregnet budgetmål til godkendte skoler til brug for udlagt undervisning?

        Ja. I 2011 er der taget højde for hele aktiviteten, der indgår i budgetmålet hos den godkendte skole. Ved beregningen af budgetmålet indgår også den aktivitet, der vedrører udlagt undervisning i 2010 i forbruget hos den godkendte skole.

         Forbruget i hele 2010 er også et parameter, der er med i fastsættelsen af det endelige budgetmål for 2011.

      • Kan en skole, der har en fået udlagt en FKB, kræve at afholde større aktivitet i 2011 end i 2010?

        Nej, det kan den ikke. Den godkendte skole er den, der indberetter aktiviteten, modtager tilskuddet og får tillagt forbruget for denne del af aktiviteten.

        De kan afvise en aktivitet, der er større end i 2010, da der kun er modtaget budgetmål i forhold til aktiviteten i 2010.

      • Er den afholdende skole forpligtet til at overføre budgetmål?

        Der bør ikke overføres budgetmål fra den afholdende skole til den godkendte skole med mindre, at aktiviteten er større i 2011 end i 2010.

        Den afholdende skole kan på den anden side ikke forlange at bruge mere end den aktivitet, de havde i 2010. Det skyldes, at fordelingen af endeligt budgetmål i 2011 er sket ud fra et princip om, at der er plads til nogenlunde samme aktivitetsniveau som i 2010.

        Der er naturligvis altid mulighed for at overføre budgetmål fra en skole til en anden. Er der tale om, at den afholdende skole vil have en meraktivitet i 2011 på den udlagte FKB i forhold til 2010, må den afholdende skole være villig til at afgive budgetmål, da der ikke er taget højde for dette i den godkendte skoles budgetmål.

        Betaling og afklaring herom mellem den godkendte og den afholdende skole er en sag mellem disse to skoler og i den forstand ministeriet uvedkommende.

  • Tilsyn og Regnskab

    • Formålskontering – Administration og bygninger

      • Hvordan konteres AUB for institutioner med SLS?

        Svar: Bidraget til AUB konteres på SKS 2232, når omkostningerne overføres fra SLS. Dette er i overensstemmelse med ØAV. 

        Omkostningerne for de enkelte medarbejdere fordeles efter disses formålsindplacering i SLS. Dette giver udfordringer i forhold til Ledelsesformålet 5110, da der på dette formål kun må forekomme lønomkostninger og SKS 2232 betragtes som øvrige omkostninger. Derfor skal der i disse tilfælde omkonteres fra formål 5110 til formål 5120.

      • Hvordan skal tilskuddet til naturfagsrenovering konteres?

        Svar: Tilskuddet til naturfagsrenovering skal konteres på formål 6705 Tilskud til naturfagsrenovering samt på SKS-konto 1011 tilskud fra staten. Det skyldes, at ministeriet ikke kan udbetale tilskud på SKS-konto 1024, da der er tale om en periodiseringskonto.

        I det omfang, tilskuddet skal aktiveres, bør der derfor foretages en omkontering svarende til det aktiverede beløb på SKS-konto 1024, formål 6705 samt en modregning i det aktiverede beløb.

        Ministeriet vil informere institutionerne om denne mulighed for aktivering af tilskuddet ved brug af SKS-konto 1024.

      • Kan formål 5120 bruges til kontering af administrative fællesskaber Løn og personale?

        Svar: Formål 5120 må ikke bruges til kontering af administrative fællesskaber Løn og personale. I stedet for skal der anvendes formål 5920 Adm. Fællesskaber Løn og personale. Til kontering af samarbejde vedr. administrative fællesskaber henvises til, kan du læse mere på retsinformation.

      • Hvilke SKS konti og formål skal bruges i forbindelse med samarbejde om varetagelse af administrative opgaver mellem uddannelsesinstitutioner? Tidligere brugte institutionerne formål 5125 og 5127 og de er jo slettet!

        Svar: Formål 5125 og 5127må ikke længere bruges i forbindelse med samarbejde om varetagelse af administrative opgaver mellem uddannelsesinstitutioner. Ministeriet har oprettet 5 nye formål til kontering af administrative fællesskaber i perioden fra 2010 og fremad:

        • Formål 5910: Økonomi og planlægning
        • Formål 5920: Løn og personale
        • Formål 5930: It
        • Formål 5940: Indkøb
        • Formål 5950: Bygninger og Service

        Læs mere i bekendtgørelse nr. 1555 af 18/12/2009, der viser hvordan der kan konteres på disse formål.

      • Hvordan konteres den lejeafgift, som ministeriet opkræver i forbindelse med køb af bygninger?

        Svar: Uanset hvornår selve handlen er sket, har Undervisningsministeriet besluttet, at der i forbindelse med køb af bygninger skal beregnes afskrivning på bygningen fra 1. januar 2010. Da institutionerne har modtaget bygningstaxameter fra 1. januar 2010 betyder det, at betalingen af den lejeafgift, som ministeriet opkræver af de institutioner, der har accepteret at købe deres bygninger, må betragtes som en renterefusion, og at den skal konteres som en finansiel udgift på formål 5510 (Finansielle omkostninger og Indtægter), SKS 2690 (Øvrige renteudgifter).

      • Hvordan konteres der tilskud til elevstigninger til gymnasier, hvis 2020-aktivitetsprognose er højere end aktiviteten for 2008?

        Svar: Tilskud til elevstigninger til de gymnasier, hvis 2020-aktivitetsprognose er højere end aktiviteten for 2008, da købsprisen af bygninger er beregnet på baggrund af 2020-aktivitetsprognosen, skal konteres på formål 5620 Bygningstaxameter og SKS-konto 1011.

      • Hvordan konteres der tilskud til dyr husleje til institutioner, som skal overtage lejemål, hvor den årlige husleje overstiger institutions betalingsevne?

        Svar: Tilskud til dyr husleje til de institutioner, som skal overtage lejemål, hvor den årlige husleje overstiger institutionens betalingsevne, skal konteres på formål 5620 Bygningstaxameter og SKS-konto 1011.

      • Hvordan konteres der etableringstilskud til institutioner, som udelukkende bor til leje, til køb af fast ejendom til institutionens eget domicil?

        Svar: Etableringstilskud til institutioner, som udelukkende bor til leje, til køb af fast ejendom til institutionens eget domicil skal modregnes i ejendommens anskaffelsespris.

      • Hvordan konteres der tilskud til institutioner, som overtager bygninger, hvor fradraget for vedligeholdelsesefterslæb er større end institutionens betalingsevne?

        Svar: Tilskud til institutioner, som overtager bygninger, hvor fradraget for vedligeholdelsesefterslæb er større end institutionens betalingsevne, skal konteres i balancen som en kortfristet gældpost. Denne udlignes efterfølgende, når der er foretaget udbedring af efterslæbet med et beløb, der mindst svarer til den kortfristede gældspost.

      • Hvordan konteres der engangstilskud til vedligeholdelsesefterslæb til institutioner, som overtager lejemål, hvor det udvendige vedligeholdelsesefterslæb er større end institutionens medfinansiering af denne?

        Svar: Engangstilskud til vedligeholdelsesefterslæb til institutioner, som overtager et lejemål, hvor det udvendige vedligeholdelsesefterslæb er større end institutionens medfinansiering af denne, skal konteres i balancen som en kortfristet gældpost. Denne udlignes efterfølgende, når der er foretaget udbedring af efterslæbet med et beløb, der mindst svarer til den kortfristede gældspost.

      • Hvordan konteres der særlige tilskud til institutioner med henblik på at sikre, at disse institutioner fremadrettet får en bygningsøkonomi, der svarer til betalingsevneprincipperne i Akt. 191 af 3. sept. 2009?

        Svar: Særlige tilskud til institutioner med henblik på at sikre, at disse institutioner fremadrettet får en bygningsøkonomi, der svarer til betalingsevneprincipperne i Akt. 191 af 3. sept. 2009, skal konteres på formål 5640 Diverse Tilskud og SKS 1018.

      • Hvilke af de følgende 3 konti (84.12 til realkreditlånet, 84.22 til eventuelle kursreguleringer, og 85.02 til afdrag på realkreditlånet) skal anvendes til bogføring af afdrag og eventuelle kursreguleringer direkte på vores realkreditlån?

        Svar: Skolen må nøjes med at anvende konto 84.12.

      • Hvilket formål og hvilken SKS-konto skal feriegodtgørelse af bestyrelseshonoraret konteres på?

        Svar: Feriegodtgørelse af bestyrelseshonoraret skal konteres på formål 5111 og SKS-konto 1861.

      • Hvilket formål skal lønomkostninger til sekretærer (HK-personale), som varetager opgaver såsom eksamensplanlægning, eksamensadministration, skemalægning, brobygning (evt. fordeling på baggrund af tidsforbrug) henføres til?

        Svar: Lønomkostninger til sekretærer (HK-personale), som varetager opgaver såsom eksamensplanlægning, eksamensadministration, skemalægning, brobygning (evt. fordeling på baggrund af tidsforbrug) skal henføres til formål 5120: administration, under løn til administrativt personale (inkl. administration af LOP).

      • Hvilket formålsnummer skal snerydning og gartnerarbejde konteres på?

        Svar: Snerydning og gartnerarbejde skal konteres på formål 5230 Øvrige drift.

      • Hvor skal ejendomsskat konteres?

        Svar: Ejendomsskat skal konteres på formål 5310 og på SKS-konto 2232.

      • Hvordan skal lejeafgift i forbindelse med overdragelse af bygninger konteres?

        Svar: Lejeafgift i forbindelse med overdragelse af bygninger skal konteres på formål 5310 og SKS-konto 1610.

    • Formålskontering – Kost, skolehjem og kollegium

      • Hvilken konto skal anvendes til formål 6017 kantinestilskud til udliciteret kantine? Er det SKS-konto 2237, som er benævnt kantinetilskud eller SKS-konto 2270?

        Svar: Til formål 6017 kantinestilskud skal anvendes SKS-konto 2237 jf. Retningslinjer for korrekt anvendelse af formålskontoplanen (pdf).

      • Hvilket formål skal drift af kollegier, som er godkendt af Undervisningsministeriet, konteres på i Navision Stat?

        Svar: Drift af kollegier, som er godkendt af Undervisningsministeriet, skal konteres under indtægtsdækket virksomhed. Ministeriet har oprettet et formål med virkning fra 2008 benævnt "Kollegiedrift uden kostafdeling".

      • Hvor skal jobcentrenes køb af kost og logi konteres?

        Svar: Omkostningerne skal konteres som hidtil, og indtægterne skal konteres på SKS-konto 1110 og formål 6330. Hvis der her er tale om udlagt undervisning, skal overførslen mellem institutionerne konteres på SKS-konto 1110 på den godkendte institution og på SKS-konto 1110 og formål 6330 på den afholdende institution. Det skal i øvrigt præciseres, at centrenes køb af kost og logi ikke er indtægtsdækket virksomhed.

      • Hvordan konteres indtægt på skolehjem vedrørende kost og logi på AMU-elever, hvor skolen lejer skolehjemmet ud til AMU?

        Svar: Indtægten ved udlejning af kostskolen til AMU konteres på formål 9410 og elevernes kostafdelingsbidrag konteres på formål 9440.

    • Formålskontering – Tværgående formål

      • Kan kombination af formål 5340 (Statens selvforsikring) og SKS 2260 (it varer til forbrug) bruges?

        Svar: Jf. "Regnskabsbekendtgørelsens særlige specifikationer" kan kombination af formål 5340 (Statens selvforsikring) og SKS 2260 (it varer til forbrug) bruges.

      • Hvilket formål skal bruges sammen med SKS konto 2570 til kontering af udbytte af aktier?

        Svar: SKS konto 2570 "udbytte af aktier" er ikke oprettet i formålskontoplanen, da ministeriet ikke tillader institutioner at investere i aktier. En mindre beholdning i bankaktier i institutionens bank er dog tilladt. Et eventuelt udbytte af disse aktier kan bogføres på formål 5510 (Finansielle omkostninger og indtægter) og SKS konto 2590 (Øvrige renteindtægter).

      • Hvordan konteres deltagelsestilskud til implementeringen af administrative fællesskaber?

        Svar: Deltagelsestilskuddet til implementeringen af administrative fællesskaber skal konteres på formål 5640 (Diverse tilskud). Læs mere om kontering af de administrative fællesskaber på retsinformation.

      • Hvordan konteres tilskud til digitalisering af VEU-administration fase 2?

        Svar: Tilskud til digitalisering af VEU administration fase 2 skal konteres på formål 5640 som diverse tilskud, og ikke på formål 6704 VEU centre, som tidligere var anmeldt.

      • Hvordan konteres tilskud til ekstraindsatsområde for skolens handlingsplan for øget gennemførelse?

        Svar: Tilskud til ekstraindsatsområde for skolens handlingsplan for øget gennemførelse skal konteres på formål 6000: Forsøgs- og udviklingsmidler.

      • Hvordan konteres tilskud til udvikling af oplærings- og undervisningsmiljøer (Idrætsprojekt)?

        Svar: Tilskud til udvikling af oplærings- og undervisningsmiljøer (Idrætsprojekt) skal konteres på formål 6000: Forsøgs- og udviklingsmidler.

      • På hvilken konto og formål skal dispositionsbegrænsningen konteres?

        Svar: Dispositionsbegræsningen skal konteres på SKS konto 1011 og formål 5640.

      • Der er modtaget tilskud på formål 9413, men formål 9413 findes ikke i Navision stat?

        Svar: Formål 9413- deltagertilskud til AMU særlig UVM. tilskud (kost og logi) fandtes ikke i Navision Stat-liste, idet der er tale om et nyt formål, som først skulle være med i formålskontoplanen. Det kan oplyses, at formål 9413 nu er med i formålskontoplanen og formålskontoplanen er blevet sendt ud til institutionerne.

      • Hvilket formål og hvilken SKS-konto skal fusionstilskud bogføres på?

        Svar: Fusionstilskud skal konteres svarende til de udgiftsformål, som de er givet til. For eksempel skal fusionstilskud til advokat og revisor, it, telefoni bogføres på formål 5610/5611 Fællesudgiftstilskud/"særlige fællesudgiftstilskud"; og fusionstilskud til bygninger bogføres på formål 5620/5621 Bygningstaxamater. Fusionstilskud skal altid bogføres på SKS-konto 1018.

      • Hvilket formål og hvilken SKS-konto skal globaliseringstilskud bogføres på?

        Svar: Tilskud fra globaliseringsmidlerne skal bogføres på formål 6000: Forsøgs- og udviklingsmidler og på SKS-konto 1018.

      • Hvilket formål og hvilken SKS-konto skal en eventuel inddrivelse fra SKAT konteres, når man modtager den?

        Svar: For tilgodehavender der ikke indbetales til forfaldstidspunktet af debitor, skal institutionen rykke for betaling. Efter rykningen overføres kravet til inddrivelse hos Skat. Samtidig nedskrives fordringen til 0 på SKS-konto 2295. Tabet konteres på det formål, som indtægten har været registreret på og en eventuel inddrivelse fra SKAT, når man modtager den, konteres på samme formål som afskrivning og SKS-konto 2110 øvrige indtægter.

      • Hvilket formål skal anvendes i forbindelse med kontering af midler fra pulje § 20.69.01.35.46, tilskud til kvalitetsudvikling af tekniske og merkantile videregående uddannelser?

        Svar: Institutionen skal i forbindelse med kontering af midler fra pulje § 20.69.01.35.46, tilskud til kvalitetsudvikling af tekniske og merkantile videregående uddannelser anvende formål 6000 Forsøgs- og udviklingsmidler.

      • Hvilket formål skal anvendes til kontering af tilskud til udvikling af vækstlag?

        Svar: Tilskud til udvikling af vækstlag skal konteres på formål 6000 Forsøgs- og udviklingsmidler.

      • Hvilket formål skal generelle udviklingsomkostninger (for eksempel omkostninger i forbindelse med visions- og målsætningsproces) konteres på?

        Svar: Udviklingsomkostninger konteres under de funktioner, som udgifterne henføres til. Udgifter vedrørende udvikling af specifikke uddannelser skal således konteres på disse uddannelsesformål.

        Generelle udviklingsomkostninger skal konteres på et fællesudgiftsformål. Der er ikke oprettet et særskilt formål i denne gruppe til udviklingsomkostninger.

        Ud fra formålskontoplanen skal anvendes formålskonto 5120 - Administration, Institution. Kan dele af udgifterne eventuelt henføres til andre funktionsområder, bør der tages højde herfor ved konteringen.

      • Hvordan skal der bogføres, når en debitor er erklæret konkurs?

        Svar: Når der foreligger dokumentation for, at en debitor er gået konkurs, bør fordringen tabsføres på SKS-konto 2295, som det fremgår af instruksen. Det opfattes som god regnskabsskik at tage et tab, når det truer og en gevinst, når den er konstateret.

    • Formålskontering – Uddannelser

      • Hvordan konteres de ikke tilskudsudløsende indenlandske selvbetalere (ISB'ere)?

        Svar: Ved kontering af de ikke tilskudsudløsende indenlandske selvbetalere (ISB'ere) skal der anvendes SKS-kontoen 1311 deltagerbetaling samt det relevante formål således:

        • Undervisningstakst + deltagerbetaling + Evt. tillægstakster = uddannelsesformål 28XX
        • Fællestakst + Administration tillægstakst = formål 5610
        • Bygningstakst = formål 5620
      • Hvilket formål skal bruges for "leasing af traktorer", der bliver brugt til undervisning, når en skole ikke har noget køreteknisk anlæg?

        Svar: Leasing af traktorer, der bliver brugt til undervisning skal konteres på SKS 1630 "Leje og leasing i øvrigt" under det relevante uddannelsesformål.

      • Hvad er forskellen mellem formål 24 (som der er modtaget taksametertilskud på) og formål 82/83 (som der ikke er modtaget taksametertilskud på)?

        Svar: Forskellen mellem ovennævnte formål er, at for formål 24 (Sygeplejerske 2008) er der forholdsvis tale om et ældre uddannelsesformål til sammenligning med formål 82 (Sundhedsplejerskeuddannelsen) og formål 83 (Suppleringsuddannelsen).

        Der er modtaget taksametertilskud på formål 24(Sygeplejerske 2008), fordi der er afrapporteret aktivitet på dette formål. Der er ikke modtaget taksametertilskud på formål 82 og formål 83 fordi der endnu ikke er afrapporteret aktivitet på disse to formål. Både formål 82 og formål 83 er gældende først fra Finanslov 2011.

      • Formålskode 7516 er anvendt af Undervisningsministeriet til udbetaling af forskud AGYM, taxametertilskud, men den eksisterer ikke i gymnasiernes formålskontoplan?

        Svar: Formålskoder, som ministeriet anvender til forskud, skal ikke anvendes af institutionerne. Dette forskud vedrører tre uddannelser. Forskuddet kan fordeles på de relevante uddannelsesformål og reguleringer bogføres, når den faktiske udbetaling sker. En anden løsning kunne være at bogføre forskuddet som en balancepostering (gældspost) og først foretage posteringerne i driften på uddannelsesformål, når den endelige udbetaling sker. Posteringer i balancen skal ikke påføres formål.

      • Hvilket formålsnummer skal der benyttes til studievalg?

        Svar: Studievalg er en del af studieadministrationen og skal fordeles ud fra institutionens valgte fordelingsnøgle på de respektive uddannelsesformål.

      • Hvor konteres der udgifter til ansat skolepsykolog?

        Svar: Udgifter til ansat skolepsykolog skal konteres på uddannelsesformålene, og der skal anvendes relevant SKS - konto, der er gyldig for lønudgifterne.

      • Hvordan skal indtægter og omkostninger vedrørende Staten i Jobcenters (tidligere AF) køb af de ordinære uddannelser konteres?

        Svar: Undervisningstaksameter eksklusiv moms konteres på de relevante uddannelsesformål. Fællestaksameter og bygningstaksameter konteres ligeledes på de ordinære formål. Moms konteres på statuskonto.

      • Hvordan skal stipendier til visse udenlandske studerende ved KVU/MVU konteres?

        Svar: Stipendiat til leveomkostninger udbetales via lønafdelingen til de pågældende studerende og konteres via en statusmellemregningskonto. Undervisningsafgifterne konteres på de relevante uddannelsesformål med en SKS konto 2110. SKAT skal kontaktes hvad angår de skatteforhold, der skal tages stilling til. Vedrørende administration af stipendieordningen henvises til CIRIUS.

      • Hvordan skal undervisning af produktionsskoleelever konteres?

        Svar: Undervisning af produktionsskoleelever skal konteres således, at salg til produktionsskoler konteres på SKS-konto 2110 og køb på SKS- konto 2270 på det formål, som undervisningen hører til.

      • Skal skolerne bogføre tilskud til brobygning og præsentationskurser i 1. halvår på de gamle formål eller på de nye CØSA-formål, hvor tilskuddet er udbetalt?

        Svar: Tilskud til brobygning og præsentationskurser kan bogføres på de gamle CØSA-formål og en konsolideringskode indsættes i Navision, således at posteringer på de gamle CØSA-formål for hele skoleåret bliver formålsindberettet på de nye CØSA-formål.

    • Navision

      • Kan Navision opsættes, så der fremkommer en advarsel, hvis konteringen ikke følger kontoskemaets opbygning?

        Navision kan desværre ikke opsættes, så der kommer en advarsel i forbindelse med bogføring, hvis konteringen ikke følger kontoskemaets opbygning. Du kan eventuelt køre en valideringsrapport.

    • Indtægtsdækket virksomhed - generelt

      • Er en aftale mellem en kommune og en IEU omvaretagelse af 10. klasse undervisningen for kommunen en IDV? Hvordan konteres en sådan aktivitet?

        Svar: Efter lovgivningen skal der indgås en overenskomst mellem kommunen og skolen om varetagelse af 10. klasse undervisningen, og AGOF har udstedt en bekendtgørelse (nr. 906 af 9. juni 2010). I bekendtgørelsen står, at bortset fra perioder med brobygning, hvortil institutionen får statstilskud, jf. reglerne herom, finansieres 10. klasseforløbene af kommunen.

        Da der ikke er tale om statstilskudsfinansieret aktivitet, men kommunens betaling for undervisningen ifølge aftalen mellem skolen og kommunen, og da der i bekendtgørelsen ikke står noget om rammerne om fastlæggelse af prisen, skal en sådan aktivitet betragtes som IDV, hvorfor en IEU må fastlægge prisen for undervisningen inklusive de nødvendige overheads. Da kommunerne kan få dækket moms via Indenrigsministeriet, mens en IEU ikke kan få momskompensation fra undervisningsministeriet, må IEU fastlægge prisen for ydelserne til kommunen inklusive moms. En sådan aktivitet skal konteres på et nyt oprettet formål 2119: IEU som varetager 10. klasse undervisning.

      • Hvordan konteres Stipendier/Fripladser vedrørende udenlandske studerende?

        Svar: Formål 2200 Stipendier/Fripladser er blevet erstattet med formål 0087 og formål 0088 jf. ministeriets brev af 29. juni 2010 til Erhvervsakademier, Professionshøjskoler, Ingeniørhøjskoler og Medie og Journalisthøjskolen.

        Til kontering af fripladser og stipendier anvendes formål 0088. Den overførte beholdning fra ministeriet debiteres institutionens likvide beholdninger og krediteres SKS-konto 7795 "Hensættelser vedr. afgivne tilsagn". Den supplerende egenbetaling fra studerende med delvis friplads konteres også på SKS 7795 og formål 0088.

        Til kontering vedr. udenlandske betalingsstuderende, som hverken modtager hel eller delvis friplads, anvendes formål 0087.Betalingen fra den udenlandske betalingsstuderende debiteres institutionens likvide beholdninger og krediteres SKS-2110 "Øvrige indtægter" og formål 0087. Betalingen er inklusive moms, da prisfastsættelsen sker som indtægtsdækket virksomhed. Momsen modregnes momskompensations- ordningen. Udgifter ved ordningen konteres løbende på relevante SKS-konti med formål 0087. Formål 0087 skal have overført andel af kapacitetsomkostninger (Fælles- og bygnings-omkostninger).

      • Må SKS konto 1311 bruges i forbindelse med IDV aktivitet?

        Svar: Nej, SKS konto 1311 må ikke længere bruges i forbindelse med IDV aktivitet (hele 21xx serien). I stedet for SKS konto 1311 skal alle deltagerbetalinger på IDV-området konteres på SKS konto 2110.

      • Er det korrekt, at huslejekontoen kan anvendes i kombination med alle IDV-formål?

        Svar: Det er korrekt, at huslejekontoen kan anvendes i kombination med alle IDV-formål.Jf. ministeriets IDV-vejledning, pkt. 7.2, fremgår det: "Udgangspunktet for beregning af de indirekte omkostninger er den enkelte institutions samlede fællesudgifter, idet det forudsættes, at IDV-aktiviteten skal finansiere en forholdsmæssig andel af disse udgifter.

        De indirekte omkostninger omfatter blandt andet: Lønudgifter til ledelse og administrativt personale, telefon, telefax, stillingsannoncer, kontorudstyr og -artikler, uddannelse af personale ekskl. faglærere, it-udgifter, databehandling, repræsentation, rejser og befordring for administrativt personale, løn til pedel og kantinepersonale, husleje, varme, el, rengøring, renovation, vedligeholdelse, afskrivning på bygningerne og inventar mv.

        Ifølge konteringsvejledningen skal der i kombination med IDV formål - løn og øvrige driftsudgifter - anvendes relevante SKS-konti efter behov. Denne formulering tager netop højde for, at alle SKS-omkostningskonti i teorien kan være relevante at anvende sammen med IDV formål.

        Disse regler er også i tråd med reglerne i Finansministeriets Budgetvejledning. Reglerne skal ses i lyset af det overordnede krav om, at IDV-aktiviteter ikke må finansieres af ordinære statstilskud, hvorfor der kræves en skarp adskillelse - også bogføringsmæssigt - mellem ordinære aktiviteter og IDV.

      • Hvordan skelnes projekter om indtægtsdækket virksomhed fra øvrige tilskudsfinansierede projekter?

        Svar: Tommelfingerreglen er, at aktiviteter med kommercielle hensigter er indtægtsdækket virksomhed, mens ikke kommercielle aktiviteter er øvrig tilskudsfinansieret virksomhed.
        Der kan henvises til Århus Universitets hjemmeside, hvor universitetets grundregler for eksternt finansierede aktiviteter vises i skematisk form. Det er samme skelnen, som gælder for Undervisningsministeriets institutioner.

      • Kan en institution indgå samarbejdsaftale med et privat motionscenter, som vil udstyre motionsrummet med inventar til fri afbenyttelse i skoletiden og betaling i fritiden som indtægtsdækket virksomhed?

        Svar: Det er ikke muligt for skolerne at indgå en samarbejdsaftale med et privat motionscenter, da det ikke ligger inden for skolens formål at drive den form for virksomhed. Betingelserne for indtægtsdækket virksomhed, der er fastsat i Finansministeriets Budgetvejledning 2006, foreskriver ligeledes, at de aktivitetsområder der kan foretages inden for reglerne om indtægtsdækkede skal være naturlige udløbere af institutionens almindelige virksomhed

      • Kan en institution sælge gymnastiktøj eller kontorartikler til institutionens elever som indtægtsdækket virksomhed?

        Svar: Institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for almen-gymnasiale uddannelser har til formål at udbyde og varetage uddannelse. Det ligger derfor som udgangspunkt ikke indenfor institutionens formål at sælge eller udleje almindelige kontorartikler, gymnastiktøj eller andre hjælpemidler, som anvendes i en normal undervisningssituation.

      • Kan en institution udleje bærbare pc'er til institutionens elever som indtægtsdækket virksomhed?

        Svar: Det følger af vejledning om regler for udlejning af elev-pc'er, at såfremt en skole ønsker at udleje bærbare pc'er til dens elever skal dette ske efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed. Vejledningen er et supplement til de generelle regler om indtægtsdækket virksomhed.
        Vejledning om regler for udlejning af elev-pc'er

    • Indtægtsdækket virksomhed - moms

      • Er aktivitet vedrørende udenlandske elever, som kommer fra lande uden for EØS, og som deltager i ordinær uddannelse indtægtsdækket virksomhed, og kan momsen fratrækkes for disse udenlandske elever?

        Svar: Institutionens udbud af videregående uddannelse til elever fra lande uden for EØS er ikke indtægtsdækket virksomhed, men sker som indtægtsdækket virksomhed. Der henvises til bekendtgørelse nr. 938 af 22. september 2008 om lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 15, stk. 6.

        Det er ikke muligt at fratrække momsen for disse udenlandske elever, jf. § 21a. Tilskud efter §§ 15 og 18-20 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter §§ 15 og 18-20.

        Deltagerbetalingen for disse elever, skal også dække omkostningerne til købsmoms. Der kan i øvrigt henvises til vejledning til momskompensation på ministeriets hjemmeside

      • Hvordan håndteres moms i forhold til udlejning af lokaler til undervisnings- og konferencevirksomhed? Skal en sådan form for indtægtsdækket virksomhed tillægges moms?

        Svar: Som udgangspunkt vil institutionernes udlejning af lokaler til undervisnings- og konferencevirksomhed være momsfritaget. Det er af Finansministeriet (Økonomistyrelsen) oplyst, at der er momspligt for den samlede udlejningspris, såfremt udlejer sørger for servering i lokalerne.

    • SKS-Kontering

      • Hvilke konti skal der anvendes ved et byggeregnskab?

        Svar: Ved byggeregnskab skal institutionerne selv finder de relevante konti, der passer på formålet jf. SKS-kontoplanen

      • Hvilken formålskonto skal skolerne anvende ved bogføring af bidrag til statens flexjobordning?

        Svar: Ved bogføring af bidrag til statens flexjobordning skal der anvende SKS-konto1805, formål 6002, mens modtagne refusioner vedr. fleksjobordningen i staten indtægtsføres på konto 18. 92 "Øvrige tilskud/refusion for beskæftigelse uden årsværk".

      • Hvilket SKS kontonummer skal anvendes til indbetalinger fra jobcentre for studerende under finansieringsomlægningen?

        Svar: SKS konto 1110 skal anvendes til køb til taksten af uddannelser af Jobcentre i Staten og Kommuner.

      • Hvilket SKS kontonummer skal skolens projektindtægter (EU, FOU projekter mv.) konteres på?

        Svar: Skolens projektindtægter (EU, FOU projekter mv.) skal konteres på SKS konto 2110 - Øvrige indtægter. Undervisningsministeriets tilskud til FOU projekter skal konteres på 1018 særlige tilskud fra Undervisningsministeriet.

      • Med hensyn til kontoskema, så består aktiviteter m. særlige tilskud bl.a. af fleksjob og skånejob. Hvorfor og på hvilket grundlag har man lavet en sådan opgørelse?

        Svar: Refusion vedr. fleksjob/skånejob konteres på SKS 1892 øvrige tilskud/ ref. beskæftigelse med formål 6002 henholdsvis 6003. Dvs. i kontoskemaet ryger det under rubrik 27 løn og lønafhængige omkostninger under aktiviteter m. særlige tilskud. Dette er også helt i overensstemmelse med formålskonteringsvejledningen, da 6002 kan konteres på 1891, 1892 mv.

        At fleksjob og skånejob mv. er placeret under aktiviteter med særlige tilskud, må være politisk bestemt. Er ikke nyt i forhold til tidligere praksis. Se denne beskrivelse fra oav.dk:

        Paragraf tabel
        1892 Øvrig tilskud/refusion for beskæftigelse uden årsværk Refusion givet som (løn)tilskud til tilstedeværende personer, fx elevtilskud.

        Kontoen omfatter fx:
        AER, elevrefusion (oprettelse af praktikpladser)arbejdsgiverrefusion ved oplæringsperiode for afløser for medarbejder på uddannelsesorlov med løn orlovsydelse i forbindelse med jobrotation (debitering, hvis der ikke ansættes en vikar)handicapordninger, tilskud til medhjælper præmie til offentlige arbejdsgivere, der fastansætter personer fra støttet arbejde i ordinært arbejde.

        Desuden anvendes konto 1892 til bogføring af refusionsindtægter vedr. ordningen om fleksjob i staten. Når anmodningen om udbetaling af refusion sendes til Økonomistyrelsen, skal kravet sam-tidig bogføres i institutionens eget regnskab. Kontoen krediteres ved modtagelse af tilskud, hvorved der sker en mindskelse af omkostningerne.

        Institutionen skal udforme et internt bilag, som afspejler Refusionsanmodningen. Af hensyn til kontrolsporet skal dette bilag enten bilægges dokumentation for refusionsbeløbets beregning, eller bilaget skal henvise til en sag herom.

    • Indberetning af årsrapport og formålregnskaber

      • Er det i regnskabet tilladt løbende at hensætte midler til fremtidige investeringer (f.eks. nyt gulv i aulaen.)?

        Svar: Nej, det er ikke tilladt at foretage hensættelser med driftsmæssig virkning i et regnskabsår, dersom udgifterne først afholdes i det kommende regnskabsår. Forudsætningen for at hensætte er, at der er tale om en egentlig gældsforpligtelse på balancedagen. Selve betalingstidspunktet er underordnet. Derimod er det tilladt at henlægge en del af egenkapitalen til fremtidige investeringer. En henlæggelse omkostningsføres ikke, men vises som en reserveret del af egenkapitalen til et fremtidigt formål.

      • For almene gymnasier stemmer indtastningen af egenkapitalen ikke. Hvordan skal den tastes?

        Svar: Der indtastes henholdsvis årets resultat for 2007+2008 og for 2009 i hvert deres felt. Se billede af indtastningen (pdf)

  • Struktur og udbud

    • Administrative fællesskaber - regelgrundlag

      • Hvem afgør størrelsen af den husleje, bygningsdrift, telefonomkostningen og fordeling af afskrivning på it-udstyr mv., som værtsinstitutionen kan/må beregne sig?

        Svar: Det er de deltagende institutioner, der skal aftale retningslinjerne for opgavernes udførelse, herunder den økonomiske fordelingsnøgle, der skal gælde for samarbejdet. Aftalen skal specificere, hvorvidt der er tale om grundydelser, tillægsydelser eller supplerende ydelser samt vilkår herfor.

        Værtsinstitutionen har krav på refusion af omkostninger fra de øvrige partnere, der er afholdt i overensstemmelse med de aftalte retningslinjer for udførelse af opgaven. Der må ikke være tale om, at værtsinstitutionen har en indtjening på at være værtsinstitution.

      • Hvem "hænger på" it-udstyr, inventar mv. indkøbt til fællesskabet, hvis et større antal skoler i fællesskabet forlader det?

        Svar: Værtsinstitutionen opnår ejendomsret til udstyr og andre aktiver, der anskaffes af institutionen til løsning af opgaver, og kan således beholdes af værtsinstitutionen ved udtræden af samarbejdet. Der bør i samarbejdsaftalen tages hensyn til dette, for eksempel ved betaling af omkostninger, i takt med at de pågældende aktiver afskrives over de forventede levetider.

        Fristen for eventuel udtræden bør fastsættes under hensyn til opgavernes karakter, herunder på den ene side værtsinstitutionens mulighed for at tilpasse de afsatte ressourcer til det reducerede behov og på den anden side de tilbageværendes mulighed for at finde alternative løsninger til opfyldelse af deres behov. Ved fastsættelse af principperne for økonomisk opgørelse ved udtræden bør der blandt andet tages hensyn til, at værtsinstitutionen får dækning for omkostninger og forpligtelse vedrørende udstyr, medarbejdere og lokaler mv., i det omfang værtsinstitutionen ikke med rimelighed kan nyttiggøre disse ved alternativ anvendelse.

      • Hvilken betydning i relation til offentlighedsloven har det for en erhvervsskole at indgå i et administrativt fællesskab, hvor også et gymnasium eller en SOSU-skole indgår?

        Svar: For opgavernes udførelse gælder forvaltningsloven og offentlighedsloven, såfremt en af partnerne er omfattet af disse regler. Såfremt værts- eller deltagerinstitutionen ikke selv er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven, gælder disse regler ikke for værts- eller deltagerinstitutionens øvrige virksomhed.

      • Kan et center udlicitere opgaver, eksempelvis it, til en privat leverandør eller en skole uden for fællesskabet?

        Svar: Nej, et fællesskab kan ikke udlicitere opgaver. Samarbejdsmodellen omfatter administrative opgaver for de deltagende institutioner, som de implicerede institutioner i forvejen skal kunne håndtere. Private virksomheder, herunder private skoler, må ikke deltage i samarbejdet, og samarbejdet må ikke udføre opgaver for andre end de deltagende uddannelsesinstitutioner.

        Samarbejdsmodellen indebærer, at skolerne i fællesskabet overlader opgaver til fælles varetagelse og udførelse hos en partner (værtsinstitutionen). Partneren skal være en skole, der er omfattet af reglerne om administrative fællesskaber, og parterne skal bevare rådigheden og kontrollen over opgavernes udførelse. Det sker i kraft af blandt andet en samarbejdsaftale og etablering af en styregruppe. Det falder derfor uden for reglerne om samarbejdsmodellen, hvis opgaven overlades til varetagelse hos en ekstern leverandør uden for fællesskabet, og reglerne herom – eksempelvis udbudsreglerne – skal anvendes i stedet.

        Hvis der ikke er tale om et center, men om en enkelt institution, kan denne godt vælge at lade en anden institution løse opgaven, hvis denne institution løser opgaven for sig selv, jævnfør leverandørmodellen. Alternativt kan institutionen vælge at udlicitere opgaven til et privat firma. I sidstnævnte tilfælde er der dog ikke tale om et administrativt samarbejde, og i begge tilfælde vil institutionen skulle overholde blandt andet udbudsreglerne.

      • Kan værtsinstitutionen i et administrativt fællesskab reducere risikoen ved at tegne forsikring?

        Svar: Nej. Reglerne om statens selvforsikringsordning, der også omfatter institutioner på Undervisningsministeriets område, indebærer, at der ikke ud over selvforsikringsordningen må tegnes anden eller supplerende forsikring. Dette gælder også for aktiviteterne i et administrativt fællesskab.

      • Må værtsinstitutionen for et fællesskab tjene på at udføre opgaverne, hvis de øvrige skoler sparer på at få opgaven løst i fællesskabet og accepterer at dele fortjenesten med værtsskolen?

        Svar: Nej. Værtsinstitutionen har krav på refusion af omkostninger fra de øvrige partnere, der er afholdt i overensstemmelse med de aftalte retningslinjer for udførelse af opgaven. Der må ikke være tale om, at værtsinstitutionen har en indtjening på at være værtsinstitution.

        Partnerinstitutionerne betaler a conto for opgaveudførelsen på baggrund af et budget, som styregruppen har godkendt. Styregruppen kan i løbet af året vedtage ændringer af acontobetalingen, hvis budgettet ændres, og eventuel efterbetaling/tilbagebetaling sker på grundlag af det endelige årsregnskab for fællesskabet.

      • Skal der foretages separat revision af et administrativt fællesskabs regnskab, og er det i givet fald værtsinstitutionens revision, der skal/kan udføre den?

        Svar: I samarbejdsmodellen skal værtsinstitutionen udarbejde et særskilt regnskab for fællesskabet. Regnskabet revideres af værtsinstitutionens revisor efter samme regler, som gælder for værtsinstitutionens årsregnskab/årsrapport. Samarbejdes der efter leverandørmodellen, vil værtsinstitutionen behandle arbejdet, som det behandler al øvrig indtægtsdækket virksomhed.

      • Skal et administrativt fællesskab have en særskilt leder, eller kan for eksempel værtsinstitutionens administrationschef også være chef for fællesskabet?

        Svar: Nej, der skal ikke nødvendigvis være en særskilt leder. Værtsinstitutionens administrative leder kan også være leder for fællesskabet.

      • Skal loven om virksomhedsoverdragelse anvendes ved både samarbejdsmodellen og leverandørmodellen?

        Svar: Nej. Virksomhedsoverdragelsesloven er alene obligatorisk for samarbejdsmodellen. Efter bekendtgørelsen om administrative fællesskaber indebærer leverandørmodellen ikke overdragelse af administrativt personale til leverandøren.

      • Stilles der krav om, skolerne opbygger en controllerfunktion hjemme, hvis regnskabsopgaven lægges i et administrativt center?

        Svar: Nej. Det er den enkelte skoles ansvar, at der tilbage på skolen vil være personale, der er i stand til at yde en rimelig betjening af ledelsen med ønskede informationer og eksempelvis føre tilsyn med skolens økonomi. Den enkelte skole indretter sig, som den finder det mest hensigtsmæssigt, og der er ikke givet nogle centrale regler for dette.

    • Administrative fællesskaber - beslutningsgrundlag og tilskud til etablering

      • Ansøger man om det samlede deltagelsestilskud, og skal man løbende indsende afrapporteringer?

        Svar: Man ansøger kun om tilskud inden for et opgaveområde een gang. Institutionen skal afrapportere forbruget så snart de sidste omkostninger er afholdt dog senest i december 2011. Der skal således kun afrapporteres een gang.

      • Kan en institution få tilskud til beslutningsgrundlag og/eller deltagelsestilskud, hvis institutionen er indgået i et administrativt fællesskab efter 1. maj 2008?

        Svar: Ja. Tilskuddene kan anvendes til at dække udgifter i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag og deltagelse i et administrativt fællesskab foretaget efter 1. maj 2008. Tilskudsmidlerne kan udelukkende anvendes til at dække udgifter afholdt efter 1. maj 2008.Svar: 

      • Kan et administrativt fællesskab lave én samlet ansøgning for alle institutionerne der indgår i fællesskabet?

        Svar: Nej. Ansøgnings- og afrapporteringsskemaernes form kan ikke ændres. Der skal således udfyldes et skema pr. institution, da det er institutionen, der ansøger om tilskuddet og i sidste ende står til regnskab for dets anvendelse.

        Et administrativt fællesskab kan imidlertid godt koordinerer ansøgningerne for institutionerne og indsende dem samlet.

      • Vil en institution kunne få tilskud til at dække de udgifter, som et eksisterende servicefællesskab har i forbindelse med det implementeringsforberedende arbejde?

        Svar:  Hvis det eksisterende servicefællesskab har omkostninger forbundet med optagelsen af institutionen, må institutionen gerne anvende tilskudsmidler til at afregne overfor servicefællesskabet, således at servicefællesskabet kan dække dets udgifter forbundet med optagelsen af institutionen (så længe fællesskabets udgifter holder sig inden for de beskrevne formål).

      • Findes der uddybende materiale om egnede opgaveområder?

        Svar: Undervisningsministeriet har i samarbejde med en række interessenter på undervisningsområdet udarbejdet et uddybende og mere detaljeret katalog over opgaver, som egner sig til at indgå i et administrativt fællesskab mellem uddannelsesinstitutioner. Kataloget vil kunne tjene som inspiration - både i overvejelserne om at etablere et administrativt fællesskab og ved tilrettelæggelsen af det konkrete samarbejde. Kataloget og baggrunden for udviklingsarbejdet kan ses i rapporten "Beslutningsgrundlag om administrative fællesskaber på selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet - Analyse og cases på fem egnede opgaveområder".

         

    • Administrative fællesskaber - generelle spørgsmål

      • Er der "frit slaw" med hensyn til skolernes indgåelse af aftaler om et administrativt fællesskabs etablering og drift?

        Svar: Nej, der er ikke helt frie tøjler for indgåelse af aftaler. Etableringen og driften af fællesskaber skal ske efter de gældende regler om administrative samarbejder. De fastsætter blandt andet, hvilke institutionstyper der kan indgå i administrative samarbejder, opstiller, definerer og afgrænser de to forskellige modeller for sådanne samarbejder og en række krav til finansiering, organisering mv. af samarbejder.

        I den ene model er der en standardsamarbejdsaftale, som er obligatorisk, mens aftalegrundlaget i den anden model er op til de samarbejdende institutioner at formulere. Information om reglerne for administrative samarbejder findes andetsteds på dette site og på www.retsinfo.dk. Undervisningsministeriet rådgiver gerne om reglerne.

        Så længe disse regler overholdes, er der meget vide rammer for, hvordan institutionerne kan etablere og drive fællesskaberne.

      • Hvem orienterer bestyrelserne om administrative fællesskaber?

        Svar: Det vil typisk være en opgave for institutionens ledelse at udarbejde et konkret beslutningsoplæg til bestyrelsen om, hvilke muligheder der er, for at institutionen indgår i et eller flere administrative fællesskaber – det vil sige, med hvilke opgaver, med hvilke øvrige institutioner, efter hvilken model, til hvilket omkostningsniveau etc. Beslutningsprocessen foregår inden for de sædvanlige rammer for ledelses- og bestyrelsesarbejdet på institutionerne.

      • Kan en professionshøjskole indgå i et administrativt fællesskab?

        Svar: Ja, professionshøjskoler kan indgå i administrative fællesskaber.

        Samlet set er følgende institutioner omfattet af Undervisningsministeriets regler om administrative fællesskaber:

        • Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
        • Institutioner for erhvervsrettet uddannelse
        • Professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler
        • Erhvervsakademier
        • Medie- og journalisthøjskolen
        • Private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).
      • Kan man forestille sig, at der for eksempel kun oprettes ét administrativt fællesskab for indkøb og 60 fællesskaber for rengøring og bygningsservice?

        Svar: Ja, det kan man principielt godt forestille sig. I og med at fællesskaberne oprettes efter en frivillig model, er det også op til institutionerne selv at beslutte, hvilken organisering af opgaverne der giver mest mening og størst effektivisering. Undervisningsministeriet har ikke på forhånd en plan om et bestemt antal fællesskaber. Man kan sagtens forestille sig, at det inden for ét opgaveområde har betydning, at der er geografisk nærhed mellem fællesskabet og de deltagende institutioner, hvilket taler for et større antal fællesskaber, mens der på andre opgaveområder ikke er hindring for at lave få, meget store fællesskaber.

        Især to ting er centrale i den forbindelse: For det første, at en vis opgavevolumen kan være forudsætningen for at opnå effektiviseringer, så med mange fællesskaber vil stordriftsfordelene alt andet lige være mindre. Det er derfor, at effektiviseringspotentialet er beregnet ud fra en forudsætning om 25 fællesskaber på landsplan, men det betyder hverken, at der kun må oprettes 25 fællesskaber, eller at fem fællesskaber på hvert område er det optimale. For det andet er det en betingelse for at etablere fællesskaber efter den såkaldte samarbejdsmodel, hvor ydelserne ikke er udbudspligtige, at de deltagende institutioner bevarer kontrol over opgavernes udførelse. Det kan i praksis være vanskeligt, hvis der er langt over 100 institutioner med i samarbejdet.

      • Skal alle opgaverne på de fem områder, som vurderes egnede til at placere i et administrativt center, løses i samme center, eller kan en skole være med i flere centre?

        Svar: Nej, alle opgaver skal ikke nødvendigvis placeres i samme center, hvis det vurderes at være mere effektivt at løse én type opgaver i ét fællesskab og andre typer opgaver i et eller flere andre fællesskaber. Det er op til institutionerne selv at beslutte dette. En institution kan altså sagtens være med i mere end ét fællesskab.

      • Vil nogen hjælpe skoler, der "sidder tilbage på bænken", efter at de øvrige relevante allerede har indgået fællesskaber?

        Svar: Ja, både Undervisningsministeriet, Gymnasieskolernes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler, SOSU-Lederforeningen og Lederforeningen for VUC er opmærksomme på, at der kan være behov for at hjælpe med at koordinere og formidle ønsker om deltagelse i et fællesskab. Der er enighed om, at det oplagte vil være, at man som institution først henvender sig til sin lederforening og derefter eventuelt til Undervisningsministeriet, hvis det viser sig svært at finde ind i et fællesskab.

        Undervisningsministeriet vil løbende følge med i, hvilke fællesskaber der oprettes, og den tætte kontakt mellem Undervisningsministeriet og lederforeningerne indbyrdes bevares. Alle parter er enige om, at man meget gerne vil bistå institutioner, som gerne vil indgå i fællesskaber. Det vil bero på en konkret vurdering af den enkelte situation, hvordan dette gøres bedst, men som udgangspunkt lægges der op til, at det er institutionerne, der selv finder sammen i relevante administrative fællesskaber.

    • Professionshøjskoler

      • Er bestyrelsesmøderne åbne?

        Svar: Nej, bestyrelsesmøderne er ikke åbne.

        Det kan tilføjes, at den midlertidige vedtægt for professionshøjskolerne indeholder følgende bestemmelse:
        ”Den midlertidige bestyrelses mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside på internettet. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. Alle personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, kan undtages for offentliggørelsen, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.”

        De kommende vedtægter for professionshøjskolerne skal indeholde en tilsvarende bestemmelse, jævnfør bemærkningerne til professionshøjskolelovens § 11.

      • Kan en organisation være udpegningsberettiget til bestyrelsen?

        Svar: Ja, det kan i vedtægten fastsættes, at en organisation kan udpege medlemmer til bestyrelsen.

        Professionshøjskolerne og bestyrelserne har frihed til inden for de i standardvedtægten fastsatte rammer selv at fastsætte i vedtægten, hvem der skal være udpegningsberettiget til bestyrelsen.

        Bestyrelsens medlemmer skal leve op til de i loven fastsatte kvalifikationskrav.

        Af bemærkninger til § 14 fremgår blandt andet:
        "Der skal i bestyrelsen være personer med erfaring og indsigt i erhvervsrettede videregående uddannelser rettet mod private og offentlige erhverv og professioner og med erfaring og indsigt i det private og offentlige arbejdsmarkeds behov for uddannelserne, herunder i det regionale område. Der skal endvidere være personer med indgående erfaring i strategisk ledelse, organisation og økonomi.
        Bestyrelsesmedlemmerne skal i udøvelsen af deres bestyrelseshverv alene varetage professionshøjskolens interesser, og de er derfor i den forbindelse ikke underlagt en instruktionsbeføjelse fra den myndighed eller organisation, der har udpeget dem. Da bestyrelsen i sit virke skal optræde som et kollegium, vil det være uforeneligt hermed, hvis de udpegede personer er underlagt bundne mandater fra deres egne institutioner.

      • Skal en professionshøjskole samarbejde med et eller flere danske universiteter, eller er samarbejdsforpligtelsen opfyldt, hvis der samarbejdes med et udenlandsk universitet?

        Svar: Professionshøjskolelovens § 5, stk. 2, fastslår blandt andet:

        ”Professionshøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret….”.

        Blandt bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at:
        ”En professionshøjskole skal indgå i et systematisk samarbejde med danske og udenlandske forskningsinstitutioner i forhold til institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter…”

        Det er ikke tilstrækkeligt, at en professionshøjskole samarbejder med et udenlandsk universitet. Der skal samarbejdes med et eller flere danske universiteter – ud over samarbejde med udenlandsk(e) forskningsinstitution(er).

    • Tilskud vedr. administrative fællesskaber

Kontakt

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk

  • Currently {0:f} stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Vurdér denne side

Vurdér denne side