Folkeskolen

• Ansvarsforhold og klagemuligheder

  • Kan en skoleleder underkende en lærers standpunktskarakter?

    Som udgangspunkt er det den enkelte lærer, der giver standpunktskarakterer. Lærerne på skolen arbejder dog altid under ansvar over for skolens leder.

    Hvis forældre eller elever ønsker at få ændret en given standpunktskarakter, skal skolelederen i princippet træffe beslutning herom. Ofte har skolelederen dog ikke det fornødne kendskab til elevens standpunkt til at kunne sætte sin egen vurdering i stedet for lærerens. Men skolelederen kan underkende lærerens vurdering, hvis lederen allerede har eller i forbindelse med klagesagen sørger for at skaffe sig tilstrækkeligt kendskab til eleven.

    Under alle omstændigheder kan skolelederen fra læreren kræve enhver oplysning af betydning for sagen, ligesom lederen kan pålægge læreren at foretage en revurdering af sagen.

  • Hvor kan man henvende sig, hvis man er utilfreds med undervisningen i sit barns klasse?

    Ethvert spørgsmål om undervisningen kan tages op med skolens leder, som har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen.

    Det skal dog understreges, at hverken skolebestyrelsen eller kommunen er klageinstans i forhold til en skoleleders konkrete beslutninger om skolens elever. Ingen af disse instanser vil kunne ændre sådanne beslutninger eller i øvrigt give konkrete tjenestebefalinger herom.

    Kommunalbestyrelsen kan fastsætte mål og rammer for skolernes virksomhed, og skolebestyrelsen kan inden disse fastsætte principper for den enkelte skoles virksomhed. Konkrete henvendelser fra borgerne kan efter omstændighederne give anledning til, at de fastsatte mål, rammer og principper for en skoles virksomhed ændres fremadrettet.

  • Hvor kan man henvende sig, hvis man er utilfreds med skolelederens beslutning?

    Skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever skal træffes inden for de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, men de enkelte beslutninger kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.

    Kommunalbestyrelsen er således ikke klageinstans i forhold til en skoleleders konkrete beslutninger om skolens elever. Eksempler herpå er beslutninger/afgørelser om standpunktskarakterer, klasseindplacering, placering på bestemte hold, henvisning til specialundervisning, tilladelser til helt eller delvis at opfylde undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse samt iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden. Beslutningerne er kendetegnet ved at angå en eller flere bestemte elever ved skolen.

    Disse beslutninger vil alene kunne indbringes for skolelederen selv. Der kan også rettes henvendelse til den regionale statsforvaltning – men kun hvis man mener, at beslutningen er i strid med loven. Statsforvaltningen fører tilsyn med kommunerne og er ikke et klageorgan. Det er derfor statsforvaltningen selv, der beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag i anledning af skolelederens beslutning. Endelig kan der rettes henvendelse til Folketingets Ombudsmand.

    Andre af skolelederens beslutninger kan godt indbringes for kommunen. Det gælder for eksempel konkrete beslutninger i forhold til en ansat ved skolen og generelle beslutninger vedrørende skolens elever (eksempelvis en beslutning om antallet af skole-hjem-samtaler per skoleår, eller om at der ikke undervises på skolen dagen efter grundlovsdag).

    Der kan være elementer i forhold til en skoleleders beslutning, hvor kommunens prøvelse vil være begrænset, fordi kommunen ikke må give tjenestebefalinger med hensyn til ansattes varetagelse af opgaver, der forudsætter særlig faglig sagkundskab.

• Befordring af elever

  • Hvornår har en elev krav på befordring?

    Kommunen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet eller dettes nærhed til elever, der har længere skolevej end

    • 2½ km for børn i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
    • 6 km for børn på 4.-6. klassetrin,
    • 7 km for børn på 7.-9. klassetrin og
    • 9 km for børn på 10. klassetrin.

    Dette gælder også for elever, der af kommunen er henvist til en anden skole end distriktsskolen.

    Børn, der har kortere skolevej, har tillige krav på befordring, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet.

    Kommunen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever. Det gælder også for elever, der ikke går på deres distriktsskole.

    Vælger forældrene selv en anden skole end distriktsskolen i bopælskommunen eller en skole i en anden kommune, får valget den betydning, at hverken bopælskommunen eller skolekommunen er forpligtet til at yde fri befordring.

    Kommunen kan dog, hvis den ønsker at fremme et frit valg eller et særligt søgemønster, yde helt eller delvis fri befordring efter egen beslutning herom.

  • Hvornår har en elev, som er syg eller handicappet, krav på befordring?

    Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring af elever, som på grund af sygdom eller handicap kun er i stand til at følge den almindelige undervisning i folkeskolen, hvis eleven befordres til og fra skole. I de tilfælde, hvor eleven går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, påhviler befordringsforpligtelsen bopælskommunen.

  • Har eleverne krav på befordring til og fra konfirmationsforberedelse?

    Nej. Kommunernes befordringsforpligtelse gælder kun mellem skolen og hjemmet.

  • Skal kommunen sørge for befordring til og fra skolefritidsordning?

    Nej. Men hvis befordring kan finde sted uden merudgift for kommunen, skal kommunen sørge for det. Det gælder for eksempel, hvis der allerede er en skolebus, som kan anvendes.

  • Hvor lang tid må befordringen til og fra skole tage?

    Der er ikke regler for, hvor lang tid selve transporten må tage. Ventetiden på skolen må dog normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid.

  • Hvem har ansvaret for at føre tilsyn med eleverne under befordringen?

    I det omfang befordringen medfører ventetid på skolen, har skolen pligt til at føre fornødent tilsyn med eleverne i ventetiden på skolen i overensstemmelse med ministeriets bekendtgørelse om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden.

  • Hvortil gælder kommunens befordringsforpligtelse ved fælles forældremyndighed?

    Hvis begge forældre bor i skoledistriktet, kan de selv vælge, til hvilket af de to hjem - men kun til det ene - befordringen skal ske. Hvis det kun er den ene af forældrene, der bor i skoledistriktet, gælder kommunens befordringsforpligtelse til dette hjem. Kommunen er ikke forpligtet til at yde befordring til det andet hjem, eller til et hjem uden for skoledistriktet.

    Hvis befordringen til det ene hjem kan benyttes, også når eleven bor i det andet hjem, mister eleven dog ikke retten til at benytte den etablerede befordringsordning.

  • Hvad forstås der i folkeskolelovens § 26, stk. 1, ved begrebet "nærhed"?

    Der findes ikke nogen nærmere definition af begrebet "nærhed". Dog skal afstanden for befordringen være kortest mulig. Det betyder, at det for så vidt angår § 26, stk. 1, nr. 1, ikke vil være tilstrækkeligt til at opfylde forpligtelsen, hvis kommunen kun transporterer børnene den del af skolevejen, der overstiger de angivne kilometergrænser. På den anden side kan der heller ikke stilles krav om, at børnene skal transporteres helt til hjemmet. Hvor tæt på hjemmet børnene har krav på at blive transporteret, beror derfor på en konkret vurdering af de faktiske forhold, herunder barnets alder og modenhed, vejforholdene og om transporten foregår med skolebus eller med offentlig bus, hvor det generelt medfører større ulemper at omlægge en rute.

    Kommunens befordringsforpligtelse i henhold til § 26, stk. 1, nr. 2, gælder derimod helt til hjemmet, såfremt vejen omkring hjemmet må betegnes som trafikfarlig.

• Elevernes ferier og fridage

  • Hvornår holder skolerne ferie?

    Kommunalbestyrelsen i skolekommunen bestemmer, hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af skoleåret, hvornår der holdes ferier og fridage – og disses placering i løbet af skoleåret.

    Undersøg altid på skolens hjemmeside, hvad der gælder for den pågældende skole.

    Der tegner sig ofte generelt det billede, at de fleste børn har vinterferie i uge 7 eller 8, at de 3 dage før påsken er fridage, at dagen efter Kristi Himmelfart holdes fri, at sommerferien varer cirka 7 uger, og at de fleste skoler holder efterårsferie i uge 42. Nogle skoler holder helt eller delvist fri den 1. maj, andre holder fri på grundlovsdag den 5. juni.

    Det eneste undervisningsministeren fastsætter, er sommerferiens begyndelsestidspunkt. Det sker af hensyn til afholdelse af folkeskolens prøver. Det er aftalt i folkeskolens forligskreds, at sommerferien altid begynder med den sidste lørdag i juni som elevernes første feriedag. Det vil sige lørdag den 26. juni 2010, den 25. juni 2011 og 30. juni 2012 osv.

    Skoleåret starter formelt den 1. august, men der stilles ikke krav om, at undervisningen påbegyndes på denne dato.

• Elevplaner

  • Kan elevplaner med fordel udfærdiges, så lærerne i vid udstrækning udfylder ved afkrydsning?

    Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Elevplanen er således en individuel plan, og det ville efter Undervisningsministeriets vurdering kræve uforholdsmæssigt mange afkrydsningsfelter, hvis resultatet af den løbende evaluering skulle kunne afspejles i form af afkrydsning ud for nogle på forhånd fastlagte formuleringer.

    Hertil kommer, at det vil være individuelt, hvilke oplysninger, der har betydning for lærerens, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekten af undervisning. Det er disse oplysninger, der skal fremgå af elevplanen.

    Stillingtagen til bestemte på forhånd fastlagte formuleringer kan desuden føre til en automatiseret vurdering, der ikke tager det nødvendige udgangspunkt i den enkelte elev og dennes situation - i værste fald således, at vurderingen forsømmer at inddrage relevante forhold, som de faste formuleringer ikke omhandler eller i øvrigt tager højde for.

    Det kan ikke udelukkes, at en checkliste med et element af afkrydsning kan være et nyttigt hjælpemiddel i den løbende evaluering, som elevplanen skal indeholde resultaterne af, men det vil som anført ikke kunne stå alene.

    Det skal understreges, at eventuel afkrydsning i en elevplan under ingen omstændigheder må have karakter af standpunktskarakterer. Standspunktskarakterer gives først fra 8. klasse jf. folkeskolelovens § 13, stk. 5.

  • Er der krav om, at der skal udarbejdes elevplaner på friskoler, private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler m.fl.?

    Nej, kravet om udarbejdelse af elevplaner gælder kun elever i folkeskolen. Når børn opfylder deres undervisningspligt på frie grundskoler m.v., er det lovmæssige krav, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 1. Dette er et krav til niveauet af undervisningen, ikke til, hvilke metoder der anvendes på skolen i forhold til undervisning, evaluering m.v. Der er selvsagt intet til hinder for, at ledelsen på friskoler m.v. frivilligt træffer beslutning om at anvende elevplaner i bekendtgørelsens forstand eller lignende redskaber i forhold til eleverne.

  • Hvordan må og kan resultatet af de nationale test indgå i elevplanen?

    Elevplaner skal i almindelighed anses for fortrolige (se under nedenfor: ”Må alle skolens lærere have adgang til alle skolens elevplaner?”). For så vidt angår testresultater fremgår det udtrykkeligt af folkeskolelovens § 55 b, at de er fortrolige, ligesom lovforslag nr. L 101 indeholder bestemte forudsætninger om, hvilken personkreds der retmæssigt kan få adgang til disse.

    Den personkreds, der retmæssigt må se den enkelte elevs resultat af de nationale test, er ikke (eller kun undtagelsesvis) den samme, som den personkreds, der må og skal se indholdet af den enkelte elevs elevplan. Eleverne vil oftest have en del lærere der ikke underviser i testfag for eksempel hjemkundskabs-, idræts- og billedkunstlærere. Disse lærere vil som udgangspunkt ikke være berettigede til at få adgang til elevernes detaljerede testresultater, medmindre de også underviser i det fag, der er blevet testet i, men de vil skulle bidrage til elevplanen og have mulighed for at indgå i et teamsamarbejde om denne. Og lærerteamet kan naturligvis også godt drøfte testresultaterne på et lidt mere overordnet niveau, hvis det sker som led i opgavevaretagelsen, fx ved tilrettelæggelse af tværfaglige undervisningsforløb.

    To dansklærere, der arbejder med holddannelse på tværs af to klasser, eller en dansk- og matematiklærer der har et tæt teamsamarbejde, kan (afhængigt af samarbejdets karakter) til gengæld være berettiget til at se testresultater fra eleverne i begge fag eller begge klasser.

    Det fremgår af bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen, at elevplanen skal indeholde oplysninger om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering, herunder opfølgningen på resultatet af de obligatoriske test. De detaljerede resultater af den enkelte obligatoriske test må ikke fremgå af elevplanen; det er den samlede vurdering som følge af alle resultater af hele den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, der har fundet sted inden for hvert fag, der skal fremgå. Testresultaterne bør alene udgøre en begrænset del af den løbende evaluering men skal naturligvis indgå som en del af grundlaget for opfølgningen på evalueringsresultaterne.

    For at undgå tvivlsspørgsmål anbefaler Undervisningsministeriet, at der i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner tilrettelægges en rutine, der sikrer, at det lovbestemte krav om fortrolighed om testresultatet, jf. folkeskolelovens § 55 b, tilgodeses. Det kan ske ved, at den skriftlige tilbagemelding på elevens test, som forældrene har krav på, holdes teknisk adskilt fra elevplanen, og kun vedlægges det eksemplar af elevplanen, som udleveres til forældrene i form af et indstiksark. Resultaterne af elevens test vil derved ikke figurere direkte i elevplanen.

    Det kan oplyses, at den skriftlige tilbagemelding til forældrene automatisk genereres af computeren, i forlængelse af elevens testaflæggelse. Det er altså ikke et papir, der skal udarbejdes af den enkelte lærer.

  • Må alle skolens lærere have adgang til alle skolens elevplaner?

    Det er en konkret vurdering, hvilke af skolens ansatte, herunder hvilke lærere, som berettiget har adgang til en elevs elevplaner. Det relevante retsgrundlag er forvaltningslovens § 32, der lyder: "Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver."

    Om begrebet fortrolige oplysninger kan der i øvrigt henvises til Justitsministeriets vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven (navnlig pkt. 148 og 154). Det afgørende for, om en oplysning skal anses for fortrolig, vil være en vurdering af, om oplysningen er af en sådan karakter, at den efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab.

    Efter ministeriets vurdering vil (person)oplysninger i elevplaner - det vil sige oplysninger på individniveau om resultater af den løbende evaluering af undervisningen og om opfølgning herpå - kun angå eleven selv, forældrene og elevens lærere, og elevplaner skal derfor normalt anses for fortrolige.

  • Må elever have adgang til hinandens elevplaner?

    Elevplaner skal normalt anses for fortrolige (se under ”Må alle skolens lærere have adgang til alle skolens elevplaner?”).
    Elevplaner skal derfor opbevares utilgængeligt for uvedkommende, og elever må ikke på skolens foranledning have adgang til hinandens elevplaner.

  • Må elevplaner i papirform stå eller ligge samlet i klassen

    Elevplaner skal normalt anses for fortrolige (se under ”Må alle skolens lærere have adgang til alle skolens elevplaner?”).
    Elevplaner i papirform må derfor kun opbevares i klassen, hvis det er sikret, at de ikke er frit tilgængelige.

  • Hvor ofte skal elevplanerne udarbejdes?

    Elevplaner skal udarbejdes regelmæssigt, hvilket betyder mindst én gang om året. En gang om året er således nok til at leve op til de formelle krav.

  • Skal valgfag indgå i elevplanerne?

    Alle fag skal indgå i elevplanerne - også valgfag.

  • Skal der laves elevplaner i 10. klasse?

    På 10.klassetrin er der alene krav om udarbejdelse af en uddannelsesplan jf. bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli 2009 om elevplaner med videre.

  • Kan standpunktskarakterer i 8. til 9. klasse afløse elevplanen?

    Nej - standpunktskarakterer kan ikke gøre det ud for elevplanen.

    Elevplanen udarbejdes i henhold til folkeskolelovens § 13 b, om løbende evaluering, jf. bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen. Standpunktskarakterer udarbejdes i henhold til § 13, stk. 6, og giver alene et ”her og nu billede” uden den fremadrettede del i form af aftaler om mål og arbejdsindsats for den kommende periode, der er elevplanens kendetegn.

    En standpunktskarakter vil heller ikke kunne give et tilstrækkelig nuanceret billede af den løbende evaluering, der har fundet sted forud for afgivelsen.

    I § 13, stk. 2, står der, at evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen og for underretningen af forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Der er altså et fremadrettet sigte, der skal afspejles i elevplanen og elevplanens tekst, der ikke kan tilgodeses ved en standpunktskarakter.

  • Skal planerne opbevares på skolen, når eleven er gået ud?

    Elevplanerne skal opbevares på samme måde, som skolerne opbevarer andre oplysninger om eleverne.
    Det reguleres i arkivloven. Arkivloven henhører under Kulturministeriets ressort.

  • I min kommune har de udsendt en skabelon til elevplaner, der ikke indeholder alle fag. Er det i orden?

    En elevplan, der ikke indeholder alle fag, er ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Arbejder man i en kommune med en fast skabelon til elevplaner, bør denne derfor angive alle fag. Det afgørende er imidlertid indholdet af den elevplan, der er udarbejdet for den enkelte elev.

  • Kan elevplaner erstatte standpunktsudtalelser, der udarbejdes i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand?

    Efter specialundervisningsbekendtgørelsens § 14 kan karaktergivning efter aftale med eleven og forældrene i et eller flere af de fag, som folkeskolelovens § 14, stk. 1-3, omfatter, erstattes af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt. Udtalelsen skal bygge på, i hvor høj grad eleven har nået de opstillede mål for undervisningen i de enkelte fag.

    Det fremgår endvidere, at hvis karaktergivning på denne måde erstattes af en skriftlig udtalelse, medtages denne på elevens afgangsbevis.

    Udtalelserne om elevens standpunkt skal gives samtidig med, at andre elever får karakterer. Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 6, at der skal gives karakterer mindst to gange årligt på 8.-9. klassetrin. Der kan være elever, der både skal have egentlige karakterer og standpunktsudtalelsen, jf. ordene ”i et eller flere af de fag”.

    Det er på denne baggrund næppe praktisk at lade standpunktsudtalelser erstatte af elevplaner, således at man lod meddelelserne formidle til eleven og forældrene alene ad denne vej.

    Der er på den anden side ikke noget til hinder for, at en standpunktsudtalelse også indskrives i elevplanen som et led i resultatet af den løbende evaluering. Uanset hvad skal udtalelsen medtages på elevens afgangsbevis.

  • Overdragelse af elevplaner i forbindelse med skoleskift

    Læs om overdragelse af elevplaner i forbindelse med skoleskift her.

  • Skal man både lave portfolio og elevplan?

    Der er ikke som sådan stillet formkrav til elevplanen. I det omfang elevens portefølje er i overensstemmelse med bekendtgørelsen, kan denne gøre det ud for elevplanen.

• Forældrebetaling

  • Kan en skole afkræve forældrene betaling for computere, bøger eller andre undervisningsmidler?

    Udgangspunktet er, at alle undervisningsmidler, der er nødvendige for at gennemføre en undervisning i overensstemmelse med folkeskolelovens bestemmelser, skal stilles gratis til rådighed af kommunen.

    Der kan således ikke opkræves betaling for nødvendige undervisningsmidler, der benyttes som led i den almindelige undervisning.

    Det beror på en skønsmæssig vurdering, hvad der nærmere skal forstås ved ”nødvendige undervisningsmidler”. Almindelige lærebøger er omfattet af begrebet undervisningsmidler, mens modsat normale skriveredskaber og for eksempel almindeligt udstyr til idrætstimerne ikke anses for at være det.

    Er en undervisning baseret på anvendelse af for eksempel lommeregnere eller ordbøger, skal disse stilles gratis til rådighed. Ønsker eleverne at benytte egne ordbøger og lommeregnere, er det dog ikke nødvendigt, at folkeskolen samtidig stiller disse til rådighed.

    Der er heller ikke noget hinder for, at forældrene beslutter at betale for visse undervisningsmidler, som man efter aftale med den pågældende lærer finder ønskelige, og som man kan sige ligger ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde kravene i læseplanen. Det vil typisk gælde materialer til fremstilling af større arbejder i for eksempel sløjd, håndarbejde og lignende.

    Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at folkeskoleloven ikke indeholder hjemmel til, at en kommune eller en folkeskole kan kræve, at elever i folkeskolen medbringer egen computer til brug i undervisningen. Det betyder, at hvis undervisningen er baseret på brug af computer, skal folkeskolen stille computere gratis til rådighed i undervisningen for elever, der ikke ønsker at benytte egen computer.

    Instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden, og som hjemtages af eleverne til eget brug, skal ikke stilles gratis til rådighed.
    

  • Hvem skal erstatte skolebøger som en elev har mistet?

    Spørgsmålet om erstatning for bortkomne skolebøger skal løses efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt. Det betyder bl.a., at eleven må komme med en plausibel og overbevisende forklaring på at en bog er gået tabt på hændelig vis, hvis eleven skal kunne fritages for ansvar. Kommunerne vil i øvrigt i vidt omfang kunne rette erstatsningskravet mod elevens forældre. Det følger af lov om hæftelse for børns erstatningsansvar.

  • Hvilke udgifter skal kommunen dække i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

    Ekskursioner og lejrskoler
    Ekskursioner og lejrskoler er en del af undervisningen, og der er mødepligt for eleverne.

    Kommunen skal dække alle udgifter, som er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursionen eller lejrskolen. Hvis formålet med ekskursionen for eksempel kræver, at eleverne skal transporteres med bus eller tog, eller der skal betales entré til et museum, skal kommunen afholde udgiften hertil. I forbindelse med lejrskoler skal kommunen afholde alle udgifter til lærernes deltagelse, samt alle udgifterne til elevernes transport, ophold, entréudgifter og lignende.

    Skolerejser
    Skolerejser er ikke et led i den daglige undervisning, og det er frivilligt for eleverne at deltage.

    Kommunen har alene pligt til at dække alle udgifterne til lærernes deltagelse.
    

  • Hvor meget kan forældrene kræves at betale i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

    Ekskursioner
    Kommunalbestyrelsen kan kræve, at forældrene sørger for elevernes forplejning under ekskursionen. Forældrene må selv bestemme, om de vil give deres barn madpakke med. Skolen kan derfor kun kræve betaling af forældrene, hvis der er indgået aftale med forældrene herom.

    Lejrskoler og skolerejser
    Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. Et beløb i 2010 på cirka 70 kroner per dag synes ikke at være urimeligt.

    Forældrene må ikke afkræves et højere beløb til forplejningen end det, som udgiften hertil reelt udgør. Forskudsvis opkrævning inden rejsen må derfor ske på grundlag af et forsigtigt skøn.
    

  • Kan en skole pålægge forældre at betale for en ekskursion, lejrskole eller skolerejse?

    Udover en eventuel forplejning har forældrene ikke pligt til at bidrage økonomisk i forbindelse med deres børns deltagelse i en ekskursion, lejrskole eller skolerejse. Økonomiske bidrag udover forplejningen er frivillige.

  • Må elever og forældre indsamle midler til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser for eksempel via en klassekasse?

    Der er intet til hinder for, at forældrene via for eksempel en klassekasse kan bidrage frivilligt til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde. Det kan for eksempel være en is på ekskursionen, en teatertur i forbindelse med lejrskolen eller udgifter til elevernes deltagelse i en skolerejse.

  • Kan en skole nægte en elev at deltage i en ekskursion, lejrskole eller skolerejse, fordi forældrene ikke kan eller vil betale det, som skolen kræver?

    En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse i ekskursioner, lejrskoler eller skolerejser, fordi elevens forældre ikke har bidraget til udgifterne hertil. Det gælder både for betalingen for elevens forplejning og for medvirken til en eventuel frivillig fælles opsparing/indsamling.

    I tilfælde af forældrenes manglende betaling til forplejning kan betalingen opkræves efter de sædvanlige regler om inkasso.
    

  • Hvad er forskellen på ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

    Ekskursioner
    Dele af undervisningen kan organiseres som ekskursioner, der kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen.

    Da en ekskursion normalt vil være en del af den daglige undervisning, kan forberedelsen og opfølgningen foregå i undervisningstiden, og der er mødepligt for eleverne. For elever, der er mødt i skole, men som ikke deltager i ekskursionen, fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.

    Lejrskoler
    Lejrskoleophold er undervisning over flere skoledage med mindst én overnatning henlagt til en lokalitet uden for skolen. Lejrskoler har til formål at give eleverne lejlighed til på stedet at gøre erfaringer, som ikke kan gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, der har tilknytning til den daglige undervisning.

    Der er som udgangspunkt mødepligt for eleverne. For elever, der ikke deltager i lejrskolen fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.

    Skolerejser
    Skolerejser indebærer mindst én overnatning. I modsætning til lejrskoler er det væsentligste formål med en skolerejse ikke undervisning i et emne eller lignende som led i den daglige undervisning. Formålet er i højere grad at skabe et supplement af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den daglige undervisning. Det indebærer, at formålet med rejsen skal ligge inden for folkeskolelovens formål og rammer uden at være en integreret del af den klasse- eller holdbaserede undervisning.

    Det er frivilligt for eleverne at deltage, og elevernes deltagelse må ikke være en forudsætning for at kunne følge klassens eller holdets undervisning.
    

• Frit skolevalg

  • Er man sikret optagelse på distriktsskolen?

    Ja. Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, er udgangspunktet, at et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig. Særlige behov for specialundervisning eller sprogstøtte kan dog begrunde, at barnet ikke optages i distriktsskolen. Derudover kan forældrene selv vælge en anden skole efter reglerne om frit skolevalg.

  • Hvilke muligheder giver det frie skolevalg?

    Kommunen har pligt til at stille vederlagsfri undervisning til rådighed i folkeskolen. Forældre til børn i den undervisningspligtige alder kan frit vælge et andet undervisningstilbud, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen kan for eksempel foregå på en friskole eller privat grundskole eller ved hjemmeundervisning.

    Inden for folkeskolen har forældre endvidere krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3.

    For elever med særlige behov, for eksempel for specialundervisning, sprogstøtte eller optagelse i modtagelsesklasse, er det endvidere en forudsætning, at den valgte skole har et relevant tilbud i forhold til barnets særlige behov, og at der er plads i tilbuddet på skolen.

    Vælger man en fri grundskole, optages eleverne som udgangspunkt efter kriterier fastsat af skolerne selv.

  • Hvorfor kan valg af en anden skole end distriktsskolen afslås, når folkeskolelovens maksimum for antal elever i grundskolens klasser på 28 elever (folkeskolelovens § 17) endnu ikke er nået?

    Efter folkeskolelovens § 17 bestemmer kommunalbestyrelsen, hvor mange elever der kan optages i en klasse, indtil den lukkes for tilgang af elever fra andre distrikter i kommunen og fra andre kommuner. Ofte ligger grænsen på 24, 25 eller 26 elever. Når det kommunalt fastsatte klassemaksimum er nået, så afslås optagelse af elever via det frie skolevalg. Klassemaksimum kan være fastsat forskelligt fra skole til skole – og fra klassetrin til klassetrin på samme skole.

    Selv om klassemaksimum er nået, skal der dog fortsat optages elever, der flytter til det pågældende skoledistrikt. Tilflyttere til et skoledistrikt har således krav på optagelse i distriktsskolen.

  • Hvad hvis der er flere ansøgere, som ikke bor i distriktet, end der er plads til på den ansøgte skole?

    Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvordan optagelsen skal foregå, når der er flere ansøgere end pladser inden for den skolekapacitet, kommunalbestyrelsen har fastsat for de enkelte skoler. Sådanne retningslinjer skal bygge på objektive kriterier som f.eks. afstands- og søskendekriterier mv. Ud fra retningslinjerne træffes der afgørelse om, i hvilken prioriteret rækkefølge eleverne optages på den ønskede skole.

• Klassestørrelse

  • Hvor mange elever må der maksimalt være i en klasse?

    Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at give skolerne nogle økonomiske og pædagogiske rammer, som sætter skoler i stand til at leve op til folkeskolens formål og i det hele sikre, at kvaliteten af undervisningen er i overensstemmelse med Fælles Mål mv. Inden for denne ramme, er det den enkelte kommune, der beslutter, hvor mange elever der skal være i hver klasse i kommunen.

    Folkeskoleloven indeholder i en begrænsning for kommunernes frihed med hensyn til klassestørrelse. Efter folkeskolelovens § 17 må elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.

    Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. Det betyder, at en elev, der optages i løbet af skoleåret i en klasse, der allerede har 28 elever, ikke nødvendiggør oprettelse af en ny klasse.

• Konfirmationsforberedelse

  • Er konfirmationsforberedelsen en del af undervisningen i folkeskolen?

    Konfirmationsforberedelsen er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i skoletiden eller skolens tilbud i øvrigt, men der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning af skoletiden.

  • Findes der nærmere regler eller en vejledning om fastsættelse af tiden for konfirmationsforberedelsen?

    Bestemmelsen om tiden for konfirmationsforberedelse er udtrykkeligt fastsat i folkeskolelovens § 53. Der er ikke fastsat nærmere regler på området. Tidligere fandtes en vejledning om fastsættelse af tiden for konfirmationsforberedelsen. Denne er bortfaldet, og Undervisningsministeriet har ikke planer om at udsende en ny vejledning.

  • Kan præsterne selv bestemme, hvornår konfirmationsforberedelse skal finde sted, hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunen og præsterne?

    Det er kommunalbestyrelsen, der ved uenighed har kompetencen til at beslutte, hvornår konfirmationsforberedelsen skal finde sted. Det fremgår af folkeskolelovens § 53, stk. 1.

    Tidspunktet for konfirmationsforberedelsen fastsættes efter forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. På baggrund heraf skal der foretages en afvejning af hensyn mellem præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse og tilrettelæggelsen af undervisningen i skolerne.

    Hvis der er uenighed mellem parterne, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen. Forinden skal kommunalbestyrelsen have forsøgt at opnå enighed med de berørte menighedsråd.
    

  • Kan konfirmationsforberedelsen foregå uden for skoletiden – for eksempel om aftenen eller på skolefridage?

    Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise konfirmationsforberedelsen til sidst på eftermiddagen, om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Det følger af folkeskolelovens § 53, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre den nødvendige tid til konfirmationsforberedelsen, og det skal ske inden for rammerne af, hvad der svarer til normal skoletid, det vil sige typisk i et tidsrum svarende til mellem klokken cirka 8 og 16.

• Kvalitetsrapporter

  • Hvad skal kvalitetsrapporter bruges til?

    Kvalitetsrapporterne er et værktøj, der først og fremmest skal bidrage til at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage ansvaret for kommunens folkeskoler. Rapporten skal sikre dokumentation og dialog mellem de lokale politikere, skoleforvaltning og skoler om evaluering og kvalitetsudvikling af skolerne.

    Desuden er kvalitetsrapporterne et redskab, der giver borgere – ikke mindst forældre til elever i folkeskolen–og myndighede rmulighed for at få indsigt i det faglige niveau i folkeskolen samt kommunalbestyrelsens arbejde med kvalitetsudvikling.

    Læs mere om kvalitetsrapporterne her

  • Hvilke oplysninger skal indgå i kvalitetsrapporten?

    Ministeriet for Børn og Undervisning har udarbejdet en bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Af bekendtgørelsen fremgår det, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde, og hvordan rapporten skal behandles.

    Ønsker du en kort beskrivelse af, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde, kan du klikke her.

  • Hvem må se kvalitetsrapporterne?

    Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporten på kommunens hjemmeside. Dog må resultaterne af de nationale test ikke offentliggøres.

  • Hvornår skal kvalitetsrapporten være færdig?

    Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en årlig kvalitetsrapport, som behandles på et møde i kommunalbestyrelsen senest den 31. December hvert år.

  • Hvordan kan kommunen inddrage testresultater i kvalitetsrapporterne, når det fremgår af folkeskoleloven, at testresultaterne ikke må offentliggøres?

    Kommunalbestyrelsen har adgang til oplysninger om testresultater på skoleniveau, men må ikke offentliggøre dem. Det giver nogle særlige udfordringer i forhold til kvalitetsrapporten.

    Kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om testresultater, men oplysningerne må ikke fremgå af den del af kvalitetsrapporten, der offentliggøres. Testresultaterne kan således indgå som et blandt flere elementer i kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen. Det vil i den forbindelse være helt afgørende, at den vurdering, der offentliggøres, respekterer det vilkår, at fortroligheden om testresultaterne opretholdes.

    Offentligheden vil for eksempel kunne gøres bekendt med, at visse navngivne skoler ud fra en helhedsvurdering af de forskellige indikatorer har dårlig kvalitet, men uden at de ud af kvalitetsrapporten eller udtalelser på åbne møder får kendskab til oplysninger om de pågældende skolers testresultater.

    Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har I øvrigt udarbejdet en artikel, "Sådan kan kommunerne anvende resultaterne af de nationale test", der netop behandler problemet om, hvorledes de fortrolige testresultater kan håndteres i forhold til kommunalbestyrelsens arbejde med kvalitetsrapporten. Artiklen kan findes på hjemmesiden www.testogprover.dk

  • I §4 i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter står det, at rapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Ereksempelvis specialklasser (8.-9.kl) på ungdomsskoler, sygehusundervisningen, specialklasser på døgninstitutioner mv. omfattet heraf?

    Hvis en tidligere amtslig specialskole er overgået til kommunen, vil den være omfattet af kommunalbestyrelsens forpligtelse til i kvalitetsrapporten at beskrive kommunens skolevæsen. Hvis der derimod er tale om et regionalt folkeskoletilbud, der drives i henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 3, er det ikke en del af kommunens skolevæsen. Den vil være omfattet af kravet i bekendtgørelsens § 7, stk. 6, om at angive, hvor mange elever i kommunen der er henvist til undervisning i "regionernes undervisningstilbud".

    Tilbud efter eksempelvis folkeskolelovens § 22, stk. 5, er ikke en del af kommunens skolevæsen, men vil være omfattet af kravet i bekendtgørelsens § 7, stk. 6, om at angive, hvor mange elever i kommunen der erhenvisttilundervisning i "dagbehandlingstilbudoganbringelsessteder".

    Kommunalbestyrelsen er naturligvis ansvarlig for at sikre, at sådanne tilbud er i orden, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. –uanset hvorvidt der er tale om tilbud, der ikke udgør én af kommunens folkeskoler i bekendtgørelsens forstand. Det samme gælder f.eks. heltidsundervisning i ungdomsskolen. Derfor er der naturligvis heller ikke noget i vejen for at udbygge kvalitetsrapporten med yderligere oplysninger om sådanne tilgrænsende områder, hvis kommunalbestyrelsen ønsker det.

  • I §7 stk. 2, nr. 3 står det, at der skal indgå oplysninger om bl.a. antallet af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser. Er elever, som modtager specialpædagogisk bistand i klassen i et omfang på 12 timer eller der under ugentligt, blandt dem der skal angives? Er elever med bistand over 12 ugentlige timer i eller udenfor normalklassen omfattet?

    Der henvises til, at bekendtgørelsens regler i relation til den specialpædagogiske bistand bygger på en forudsætning om, at visse af reglerne med fordel kan fokusere på den bistand, der ydes uden for den almindelige undervisning, nemlig i specialklasser og specialskoler. Det gælder ud over den nævnte § 7, stk. 2, nr. 3, også § 7, stk. 6, og § 9, stk. 3.

    Selvom disse regler ikke omfatter hele den specialpædagogiske bistand, gælder det, at afgrænsningen er væsentligt nemmere at have med at gøre, når man skal indsamle oplysningerne i den enkelte skole og kommune. Nøgletal baseret på denne afgrænsning vil alt andet lige blive mere sikre, og de er som anført fortsat særdeles relevante.

  • Hvordan opgøres udgifter pr. elev?

    En mulig løsning er at finde oplysningerne om udgifter pr. elev på Indenrigs-og Sundhedsministerietsdatabase : "Kommunale Nøgletal". Her findes nøgletallene "udgifter til folkeskolen (brutto) pr. elev" samt"udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev".

  • Hvordan kan man opgøre, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil?

    Der skal i kvalitetsrapporten indgå en redegørelse for, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetence. Der skal redegøres for dette i forhold til hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. (§ 7, stk. 5, nr. 2)

    Man kan anvende forskellige metoder til at opgøre omfanget af undervisningen, der varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Det er vigtigt, at det af redegørelsen tydeligt fremgår, hvad man forstår ved, at en lærer har kompetencer svarende til linjefagsuddannelse i et fag. På den måde sikres der en samlet forståelse i kommunen og gennemsigtighed i opgørelserne.

• Kvalitetstilsyn

  • Hvad er kvalitetstilsynet?

    Børne- og undervisningsministeren skal løbende følge og vurdere udviklingen af kvaliteten i folkeskolen. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bistår ministeren med varetagelsen af denne opgave ved at gennmføre det såkaldte kvalitetstilsyn.Ved kvalitetstilsynet undersøger styrelsen ved hjælp af forskellige metoder, om der er skoler, der gennem en længere periode er lavt præsterende.

  • Hvad sker der, hvis kommunen konstaterer, at kvaliteten ikke er tilfredsstillende på en eller flere skoler i kommunen?

    Kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere over for tegn på vedvarende dårlig kvalitet på kommunens skoler.

    Hvis kommunen konstaterer, at kvaliteten er utilfredsstillende på en eller flere af kommunens folkeskoler, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan.

    Kommunalbestyrelsen bestemmer selv handlingsplanens form og indhold. Handlingsplanen kan eksempelvis indeholde en beskrivelse af de forhold, der ikke har været tilfredsstillende, de tiltag, som skal iværksættes for at genoprette kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene samt en tidsplan for genopretningen.

  • Hvad sker der, hvis Kvalitets- ogTilsynsstyrelsen konstaterer, at kvaliteten på en skole ikke er tilfredstillende?

    Konstaterer Kvalitets- ogTilsynsstyrelsen i forbindelse med kvalitetstilsynet, at en eller flere skoler i en kommune har en vedvarende dårlig kvalitet, vil styrelsen indlede en dialog med den pågældende kommune. Dialogen har til formål at afdække, om kommunen har iværksat initiativer til forbedring af de faglige resultater.

    Hvis kommunalbestyrelsen ikke selv tager de nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring, kan børne- og undervisningsministeren pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handleplan for en eller flere af kommunens skoler. I så fald fastsætter børne- og undervisningsministeren en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen, som skal indsendes til ministeren.

• Nationale test

  • Bliver de nationale test brugt til at sammenligne landets skoler?

    Nej, det er ikke muligt at sammenligne resultaterne for de enkelte skoler. Det er besluttet ved lov, at resultaterne er fortrolige og ikke må offentliggøres. Der offentliggøres kun et gennemsnit for hele landet, og hver enkelt skole får derudover kun kendskab til resultatet for sin egen skole. På den måde kan skolen sammenligne sig med landsgennemsnittet og vurdere, om skolen klarer sig godt eller skidt i de enkelte fag. Kommunerne får desuden en oversigt over resultaterne for kommunens skoler. Kommunerne skal bruge oversigten til at vurdere, om der er behov for at styrke indsatsen på bestemte skoler.

  • Er det tilladt at bruge digital syntetisk tale?

    Ja, men det er lærerens afgørelse. Undtagelsen er, at elever med særlige behov, der anvender digital syntetisk tale i den daglige undervisning, også skal have adgang hertil under testen. Opgaverne vil i videst muligt omfang være forberedt på oplæsningsprogrammer. Nogle opgaver kan dog ikke oplæses, for eksempel de opgaver, hvor eleven skal flytte rundt med grafikelementer med musen.

  • Lommeregner bør kunne benyttes ved alle opgaver i de nationale test med undtagelse af de opgaver, hvor der står på skærmen, at lommeregner ikke benyttes.

  • Er specialklasser medregnet i gennemsnitsresultaterne?

    Ja, de gennemsnitsresultater, der beregnes for skolerne, som skolelederen og kommunen får adgang til, vil være baseret på alle skolens elever. En del af intentionen med indsatsen for at fremme evalueringskulturen er at sikre bedre tilbud til dem, der fagligt set er ringe stillet i folkeskolen i dag. Derfor skal de obligatoriske test også anvendes af specialklasseelever. Disse elever er en del af folkeskolen og skal derfor medregnes i alle sammenhænge. Elever i specialklasser vil også blive medregnet i de gennemsnitsresultater for hele landet, der indgår i den nationale præstationsprofil.

  • Har eleven mulighed for at gennemgå sine besvarelser sammen med læreren?

    Nej, testopgaverne er fortrolige, og testene skal kunne bruges flere gange af hver elev. Derfor skal eleverne ikke have at vide, om de har svaret rigtigt eller forkert på de enkelte opgaver. Hvis eleverne fik adgang til besvarelserne, ville de kunne se det rigtige svar, og dette er ikke hensigten. Hensigten er, at lærerne formidler testresultatet mundtligt for at synliggøre elevens stærke og svage sider. I samtalen vil lærer og elev dermed få mulighed for at opstille læringsmål for eleven og på den måde bruge testresultatet fremadrettet.

  • Har skolelederen adgang til resultater for hver enkelt elev?

    Skolelederen får i sin resultatvisning testresultater for hver elev, men kan ikke se de samme detaljerede oplysninger om opgavebesvarelserne, som læreren får adgang til. Er der behov for det, kan skolelederen bede læreren om at få gennemgået en enkelt elevs detaljerede resultater.

  • Hvad betyder det, at testene er adaptive?

    De nationale test er adaptive, det vil sige, at de løbende tilpasser sig den enkelte elev under testforløbet. Hvis eleven svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver spørgsmålene sværere. Svarer eleven forkert, bliver spørgsmålene lettere.

  • Hvad er den nationale præstationsprofil?

    Den nationale præstationsprofil er gennemsnitsresultaterne for hele landet. En lærer kan bruge den nationale præstationsprofil til at vurdere, hvordan klassen har klaret sig i forhold til gennemsnittet i landet. Der offentliggøres ikke resultater for elever, klasser, skoler eller kommuner. Kun det samlede gennemsnit for hele landet bliver offentliggjort.

  • Hvad sker der med testresultatet ved skoleskift?

    Hvis en elev skifter skole, kan elevens testresultater overføres til den nye skole. Det kan være en hjælp til lærerne på den nye skole til at vurdere, hvor eleven har brug for udfordringer i de forskellige fag.

  • Hvilke hjælpemidler må bruges?

    Det er læreren, som afgør, hvilke hjælpemidler der må anvendes i de nationale test. Som udgangspunkt bør eleverne have adgang til de hjælpemidler, som de har til rådighed i den daglige undervisning i det fag, der testes i. Anvender eleverne for eksempel en ordbog i den daglige undervisning, bør man også lade ordbogen være til rådighed ved testen i det pågældende fag. Testene er designet ud fra, at eleverne kan benytte lommeregner til testene med undtagelse af visse opgaver i matematik, hvor det vil være anført på skærmen, at lommeregner ikke benyttes. Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse og tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber skal tilbydes de samme hjælpemidler, som de på grund af deres specifikke vanskeligheder anvender i den daglige undervisning i det fag, der testes i.

  • Hvilke oplysninger har kommunen adgang til?

    Den kommunale forvaltning har for de obligatoriske test adgang til kommunens samlede resultater opgjort på profilområder samt skolernes gennemsnitsresultater. Kommunen har ikke adgang til klasseresultater eller en oversigt over de enkelte elevers testresultater.

  • Hvilke testresultater bør udskrives på papir?

    De eneste testresultater, der bør udskrives på papir, er den skriftlige tilbagemelding til forældrene. De øvrige testresultater er beregnet på at blive håndteret elektronisk i testsystemet af lærere, skoleledere og kommuner.

  • Hvilken indflydelse får testene på undervisningen?

    De fleste lærere bruger allerede test i mange fag. De nationale test er et supplement til de test, som lærerne allerede anvender. Testene kan bruges til at give et umiddelbart billede af, hvordan det går med for eksempel geometri eller algebra, så læreren kan tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Hvis testen viser, at en elev for eksempel har problemer med det engelske ordforråd, kan læreren overveje at tilrette undervisningen, så eleven styrkes på netop dette område. Hvis testen til gengæld viser, at en elev klarer sig rigtig godt på et område, kan læreren give nogle ekstra udfordringer, så eleven hele tiden bliver dygtigere. På den måde kan testene bruges til at styrke hver enkelt elevs udbytte af undervisningen.

  • Hvordan beregnes den sociale korrektion?

    Mange undersøgelser viser, at en elevs sociale baggrund (for eksempel forældrenes uddannelsesniveau) kan have stor betydning for, hvordan eleven klarer sig i skolen. Samtidig er der stor forskel på, hvordan elever med gode og dårlige forudsætninger fordeler sig på landets skoler. Vil man vide, hvordan en skole har klaret sig i testene, er man derfor nødt til at tage højde for elevernes sociale baggrund, når man sammenligner skolens resultat med gennemsnitsresultatet for hele landet. For at gøre det nemmere for skolerne at sammenligne sig med resten af landet, vil alle skoleledere få adgang til et resultat for skolen, som er korrigeret for elevernes sociale baggrund. Beregningen af det korrigerede resultat foretages ved at sammenholde testresultaterne med oplysninger fra Danmarks Statistik om elevernes sociale baggrund. Det kan ikke på forhånd fastlægges, hvilken betydning forskellige faktorer som køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau tillægges i beregningen. Det korrigerede testresultat vil ligesom alle andre resultater være fortroligt og må ikke offentliggøres. Det er kun skolen og den kommune, som skolen ligger i, som får adgang til det korrigerede resultat. Skoler og kommuner får ingen oplysninger, som kan henføres til enkeltelever.

  • Hvordan får forældrene testresultaterne?

    Skolen vil sørge for, at forældrene får en skriftlig tilbagemelding på deres barns testresultater. Den skriftlige tilbagemelding indeholder ikke en karakter, som man kender fra prøver, men en forklaring på, hvordan eleven har klaret sig. Der vil være et resultat for testen som helhed og for de enkelte områder af testen – for eksempel tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. Lærerne skal desuden lave en elevplan, som fortæller, hvordan der bliver fulgt op på testresultaterne og de andre former for evaluering, som lærerne laver. Elevplanen vil blive gennemgået med forældrene.

  • Hvordan får skolebestyrelsen testresultaterne?

    Skolebestyrelsen kan anmode skolelederen om at bliver orienteret om testresultater med henblik på, at skolebestyrelsen kan udøve sit tilsyn med skolen. Skolebestyrelsen har ikke selv elektronisk adgang og kan ikke få udleveret oplysninger om enkelte elevers testresultater.

  • Hvordan kan skolelederen bruge testresultaterne?

    Skolelederen har det pædagogiske ansvar for skolen og skal bruge resultaterne til at orientere sig om elevernes resultater i de enkelte klasser som grundlag for sparring med lærerne. Skolelederen kan desuden bruge det overordnede resultat for skolen til at orientere sig om, hvordan skolen har klaret sig i forhold til landsgennemsnittet. Skolelederen får adgang til resultater for skolen som helhed og for hver enkelt klasse samt en oversigt over de enkelte elevers resultater.

  • Hvorfor er de nationale test blevet indført?

    Flere undersøgelser har vist, at danske unge skal blive bedre til læsning, matematik og naturfag, hvis vi skal nå op på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. Derfor er de nationale test blevet indført som et redskab til at styrke undervisningen i en række fag. Testene giver lærerne mulighed for løbende at vurdere, hvor godt eleverne klarer sig, så undervisningen kan tilrettelægges med det bedst mulige udbytte for hver enkelt elev.

  • Kan en elev fritages for test?

    De nationale test er obligatoriske i folkeskolen. Da testene tilpasser sig elevens niveau undervejs, og eleven må anvende alle de hjælpemidler, som anvendes i dagligdagen, vil det kun undtagelsesvist være nødvendigt at skulle fritage en elev fra at deltage i en test. Der er kun mulighed for fritagelse, hvis skolen vurderer, at eleven ikke kan gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. Det forudsætter dog, at forældrene og eleven er enige med skolen i, at eleven skal fritages. Elevens synspunkter skal tillægges vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Der skal fastlægges metoder til evaluering, der træder i stedet for de nationale test. De nærmere regler er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om test. Testene gennemføres så fleksibelt, at hvis en elev ikke kan være til stede den dag, hvor resten af klassen skal gennemføre testen, kan eleven gennemføre testen, når eleven er tilbage igen.

  • Kan kommunale læsekonsulenter, pædagogiske konsulenter eller læsevejledere få adgang til klasse- og elevresultater?

    Som udgangspunkt må dem, der har brug for viden om testresultater i en professionel sammenhæng, få elektronisk adgang til resultaterne. Det er skolelederen, som foretager vurderingen i hvert enkelt tilfælde, og adgang til skolens testresultater sker på skolelederens ansvar. Hvis lærerne på skolen anvender ekstern faglige ekspertise (for eksempel kommunale læsekonsulenter, pædagogiske konsulenter eller læsevejledere) til vejledning i fortolkning og opfølgning på testresultater, vil det normalt være et tilfælde, hvor skolelederen kan give adgang til de relevante elev- og klasseresultater. Som systemet er indrettet, skal den pågældende eksterne ressourceperson være importeret som lærer på skolen, for at det virker. Den nemmeste måde er derfor at indskrive brugeren i skolens administrative system. Hvis metoden med at indskrive brugeren i skolens administrative system ikke kan bruges, så kan skolen importere skolekonsulenterne i et separat regneark.

    Spørgsmål vedrørende UNI-Login til skolekonsulenter m.v. kan stilles til UNI-C Administrationssupport på tlf. 35 87 85 50 eller på mail admsupporten@uni-c.dk.

  • Kan man booke en ny tid, hvis en elev for eksempel er syg?

    Ja, hvis en eller flere elever er syge eller af en anden grund ikke kan deltage i en planlagt test, vil man kunne booke en ny tid til dem. Det samme gælder, hvis læreren er syg, og man af den grund må aflyse hele testen. Der kan bookes nye tider inden for testperioden, og der vil desuden blive en ekstra testperiode til de elever, der var syge i den obligatoriske testperiode.

  • Kan man få opgaverne at se?

    Der findes for hver test en demoudgave, som med fordel kan præsenteres for eleverne forud for en test, så de kan se, hvordan de forskellige opgavetyper ser ud. Demotestene er ikke adaptive, hvor niveauet tilpasser sig undervejs. Opgaverne i de rigtige test er fortrolige, da de skal kunne genbruges fra år til år. Der vil derfor ikke være mulighed for at få opgaverne udleveret.

  • Kan resultaterne fra de frivillige test sammenlignes med resultaterne fra de obligatoriske test?

    Resultaterne fra de frivillige og obligatoriske test kan med fordel sammenlignes, da testene er præcis de samme. Dette giver skolerne mulighed for at følge elevernes udvikling over tid inden for de områder af faget, der testes i.

  • Må læreren have et print af den skriftlige tilbagemelding til forældrene liggende?

    Den skriftlige tilbagemelding til forældrene er den eneste udgave af testresultaterne, som testsystemet er forberedt til at udskrive. Hvis læreren udskriver en kopi til eget brug, skal den opbevares således, at princippet om fortrolighed kan opretholdes.

  • Skal PPR inddrages ved fritagelse?

    Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Skolens leder skal i den forbindelse sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.

  • Hvornår kan man anvende testene på frivillig basis?

    De nationale test kan benyttes på frivillig basis uden for de obligatoriske testperioder. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastlægger, i hvilke perioder af skoleåret de kan anvendes. I 2011 gennemføres de frivillige test fra den 24. oktober til den 16. december.

  • Hvem kan anvende testene på frivillig basis?

    Alle folkeskoler, specialskoler, frie grundskoler, efterskoler mv., der underviser i folkeskolens fag, kan tage de nationale test på frivillig basis.

  • Er de frivillige test de samme som de obligatoriske?

    De frivillige test er præcis de samme test som de obligatoriske. Derfor kan de frivillige test blandt andet bruges til, at eleverne lærer testsystemet at kende inden de obligatoriske test.

  • På hvilke klassetrin kan de frivillige test anvendes?

    En frivillig test kan gennemføres på det klassetrin, den er målrettet mod, men også på klassetrinnet over og under. For eksempel kan en test, der er målrettet mod 8. klasse, anvendes frivilligt på 7., 8. og 9. klassetrin.

  • Hvor mange gange kan man bruge en test på frivillig basis?

    Skoler, der deltager i de obligatoriske test, kan på frivillig basis lade deres elever tage en test yderligere to gange. Skoler, der ikke deltager i de obligatoriske test, kan lade deres elever tage en test på frivillig basis op til tre gange. Til eksempel kan en folkeskole lade sin 8. klasse tage testen i dansk, læsning på frivillig basis i efteråret 2011. I foråret 2012 skal 8. klassen tage den samme test obligatorisk. Når eleverne i efteråret 2012 er rykket op i 9. klasse, kan eleverne tage testen for tredje gang – igen på frivillig basis.

  • Hvornår får man resultaterne fra de frivillige test?

    Resultaterne fra de frivillige test kan ligesom de obligatoriske test ses dagen efter, eleverne har taget en test.

  • Skal man give forældrene en skriftlig tilbagemelding på de frivillige test?

    Skolerne kan selv vælge, om de ønsker at give forældrene en skriftlig tilbagemelding på de frivillige test – modsat de obligatoriske test, hvor forældrene skal underrettes skriftligt om deres barns testresultater.

• Overdragelse af elevplaner ved skoleskift

  • Kan elevplanen fra den gamle skole overdrages uden samtykke fra elevens forældre ved skoleskift?

    Når en elev skifter skole, og den ny og den gamle skole udveksler fortrolige oplysninger om eleven, gælder regelsættet om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger efter straffeloven, forvaltningsloven og persondataloven.

    Efter disse bestemmelser beror det i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering af, hvorvidt videregivelsen er berettiget.

    Det er skolelederen på elevens gamle skole, der skal tage stilling til, om videregivelsesbetingelserne er opfyldte. Skolelederen er naturligvis berettiget til at lægge vægt på den ny skoles vurdering af, hvilke oplysninger den ny skole skønner at have brug for, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at den ny skole siger, at den har brug for oplysningerne.

  • Hvilke betingelser skal være opfyldt for at videregive personlige oplysninger fra elevplanen?

    Med hensyn til hvilke betingelser, der skal være opfyldte, skal der skelnes mellem personlige oplysninger og rent private oplysninger.

    Personlige oplysninger kan videregives, hvis de pågældende oplysninger vil være af væsentlig betydning for skolens virksomhed, herunder når det drejer sig om en beslutning, som skal træffes af en medarbejder eller skolens leder.

    Drejer det sig om oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er betingelserne for videregivelse skærpet. Betingelsen er nemlig, at videregivelse sker for at varetage interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, som hemmeligholdelsen tjener, herunder hensynet til den person, som oplysningerne angår.

    Hvis det vurderes, at denne betingelse ikke er opfyldt, er det kun muligt at videregive rent private oplysninger, hvis der foreligger et skriftligt samtykke fra forældrene. Det gælder, hvad enten oplysningerne formidles mundtligt eller skriftligt eller elektronisk.

  • Hvad ligger der i begrebet ”personlige oplysninger”?

    Et barns faglige kompetencer og forudsætninger for eksempel i faget dansk, er personlige oplysninger, som kan videregives uden forældresamtykke (hvis pågældende oplysninger skønnes at være af væsentlig betydning for den ny skoles virksomhed).

    Også almindeligt fortrolige oplysninger om et barns personlige, herunder familiemæssige forhold, kan videregives fra den gamle skole til den ny skole uden forældresamtykke, hvis det vurderes, at oplysningerne er nødvendige for, at den ny skole på tilfredsstillende vis kan løse sin opgave i forhold til eleven. Det gælder ligeledes oplysninger om specialpædagogisk bistand og lignende.

    I forbindelse med skoleskift (fx ved overgang til en overbygningsskole), er det vigtigt, at det understreges for forældrene, at forældresamtykke ikke er nødvendigt for, at en elevs personlige forhold kan drøftes, og at oplysninger om eleven kan videregives, hvis det vurderes, at oplysningerne har væsentlig betydning for den ny skoles arbejde.

    Det er under alle omstændigheder vigtigt at sikre åbenhed og gennemsigtighed vedrørende udveksling af oplysninger. Herved vil forældrenes eventuelle beslutning om at bidrage med supplerende oplysninger kunne træffes på et pålideligt grundlag, og det vil være klart, hvorfor der er behov for udveksling af oplysninger.

    Hvis man ønsker information om udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge findes den i Socialministeriets pjece fra 2005: Hvad må du sige. (pdf)
    
    

  • Hvornår skal der indhentes skriftligt samtykke fra forældrene?

    Hvis der er tale om videregivelse af fortrolige oplysninger, herunder familiemæssige forhold, der ikke vurderes at være af væsentlig betydning for skolens virksomhed/ skolens evne til på tilfredsstillende vis at løse sin opgave i forhold til eleven, så vil det være nødvendigt at indhente forældrenes skriftlige samtykke, før videregivelse af oplysningerne kan finde sted. Foruden kravet om skriftligt samtykke, er det vigtigt, at samtykkeerklæringen er dækkende for de oplysninger, der vil blive videregivet. Det kan for eksempel være om

    • religiøse forhold, for eksempel at forældrene er Jehovas Vidner
    • helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler
    • forældres seksuelle forhold, for eksempel at moderen lever i et lesbisk parforhold
    • strafbare forhold, for eksempel at faderen har fået en fængselsdom.

    I forbindelse med et tværinstitutionelt samarbejde om problematiske forhold må forældre og barn i videst muligt omfang gennem dialog og samarbejde inddrages i afdækning og løsning af problemerne.

• Projektopgaver

  • Findes der nogle regler for den obligatoriske projektopgave i 9.klasse?

    Ja. Bekendtgørelse nr. 558 af 7. juni 2006 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse indeholder de centralt fastsatte retningslinjer for gennemførelsen af opgaven.

  • Skal efterskoleelever og elever på frie grundskoler gennemføre den for folkeskolen obligatoriske projektopgave?

    Nej, det skal de ikke. Det er dog den enkelte skole, der beslutter om dens elever skal gennemføre projektopgaven. Men hvis en efterskole eller en fri grundskole vælger at gennemføre projektopgaven, skal reglerne i bekendtgørelse nr. 558 af 7. juni 2006 efterleves.

  • Er projektopgaven en prøve?

    Nej. Projektopgaven udarbejdes på 9. klassetrin som en del af undervisningen, jf. § 1 i bekendtgørelsen om projektopgaven. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter, men opgaven betragtes ikke som en prøve.

  • Kan en elev, herunder en elev, der modtager specialundervisning, fritages for projektopgaven?

    Nej. Projektopgaven er en del af undervisningen og ikke en prøve. Reglerne om fritagelse for aflæggelse af afgangsprøverne finder således ikke anvendelse i forhold til projektopgaven.

  • Er gennemførelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse en forudsætning for optagelse på de gymnasiale uddannelser?

    Nej, det er ikke en forudsætning.

  • Kan en elev efter forældrenes ønske få fri i den uge, hvor klassen udfører den obligatoriske projektopgave?

    Det er skolens leder, der beslutter, om en elev kan blive fritaget for undervisningen. Det er også op til lederen at beslutte om eleven ved sygdom eller andet fravær vil give eleven mulighed for at afvikle arbejdet uden for det fastsatte tidsrum for afvikling af projektopgaven.

  • Har en elev gennemført projektopgaven, når eleven har været væk flere af de fem sammenhængende dage? Og kan de fem sammenhængende dage strække sig hen over en weekend?

    Det er skolens leder, der er ansvarlig for, at projektopgaven afholdes efter gældende regler. Det er derfor skolens leder, der i de enkelte tilfælde tage stilling til, hvorvidt eleven har levet op til de gældende regler. Skolens leder skal i enkelte sager lægge vægt på formålet med projektopgaven og hensynet til, at eleverne så vidt muligt har de samme vilkår for udarbejdelse af opgaven. Perioden for udarbejdelse af opgaven skal generelt lægges fra mandag til fredag.

  • Har en elev gennemført projektopgaven, når eleven ikke kom til fremlæggelsen?

    Nej. Fremlæggelsen er en del af projektopgaven, jf. bekendtgørelsens § 6.

  • Kan en elev gå til de afsluttende prøver, hvis eleven ikke har gennemført projektopgaven?

    Ja.

  • Skal en elev både have en karakter og en skriftlig udtalelse?

    Ja. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Eleven vælger selv, om han/hun ønsker udtalelsen og/eller karakteren påført afgangsbeviset.

  • Kan en elev klage over sin karakter eller over udtalelsen?

    Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, og det er derfor skolens leder, der skal rettes henvendelse til, hvis man er utilfreds med forhold på skolen, herunder hvis man er utilfreds med karakter eller udtalelse vedrørende projektopgaven.

  • Hvad sker der, hvis en elev har snydt i forbindelse med udarbejdelsen af projektopgaven?

    En elev, der her snydt i forbindelse med udarbejdelsen af projektopgaven, har ikke gennemført opgaven og skal derfor hverken have en karakter eller en udtalelse.

  • Findes der nogen overordnede regler for gennemførelsen af OSO-opgaven, den obligatoriske selvvalgte opgave?

    Ja. Bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2008 om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse indeholder de centralt fastsatte retningslinjer for gennemførelsen af opgaven.

  • Skal efterskoleelever og elever på frie grundskoler gennemføre OSO-opgaven, den obligatoriske selvvalgte opgave?

    Hvis en efterskole eller en fri grundskole udbyder 10. klasse efter de gældende regler, skal eleven gennemføre OSO-opgaven, jf. § 2, stk. 4, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008) og § 1, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler (lovbekendtgørelse nr. 962 af 26. september 2008).

  • Kan en elev, der ikke har gennemført OSO-opgaven gå til de afsluttende prøver?

    Ja.

• Skolebestyrelser

  • Må suppleanterne deltage i skolebestyrelsesmøderne?

    Nej. Skolebestyrelsesmøderne er lukkede. Det betyder, at det som udgangspunkt kun er de faste bestyrelsesmedlemmer, der må deltage i møderne. Skolebestyrelsen kan dog invitere gæster til drøftelse af dagsordenspunkter, som har særlig interesse for gæsterne.

  • Hvad gør man, hvis der ikke er nok forældrerepræsentanter, der stiller op til skolebestyrelsesvalget?

    Skolebestyrelseshvervet er et borgerligt ombud. Det vil sige et offentligt hverv, man har pligt til at påtage sig, hvis man bliver spurgt. De afgående skolebestyrelsesmedlemmer og skolelederen må om nødvendigt gøre en indsats for at finde nogle kandidater til bestyrelsen.

  • Kan/skal et medlem blive siddende i skolebestyrelsen, når vedkommendes barn forlader skolen?

    En forældrerepræsentant skal udtræde af skolebestyrelsen, hvis vedkommendes barn optages i en anmeldt fri grundskole, en statsskole, en gymnasieskole, en godkendt efterskole, en husholdningsskole, en håndarbejdsskole eller en ungdomskostskole, eller hvis barnet modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

    En forældrerepræsentant kan dermed godt blive siddende i skolebestyrelsen, hvis vedkommendes barn for eksempel skifter til en anden folkeskole eller helt forlader uddannelsessystemet.

    Forældrerepræsentanten kan forlange, at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet udskrives af skolen.

• Skoledrift

  • Må en skole modtage sponsorater fra virksomheder og privatpersoner?

    Alle udgifter til folkeskolens undervisning mv. påhviler som udgangspunkt kommunerne. Det forhindrer dog ikke, at en skole kan modtage ydelser fra andre uden for skolen. Skolens leder må i hvert enkelt tilfælde inden for de af kommunalbestyrelsen evt. fastsatte retningslinjer tage stilling til, om skolen vil modtage gaver mv. samt tage stilling til de konsekvenser, en modtagelse vil kunne medføre.

    Indebærer gaven reklame eller anden form for markedsføring, skal skolens ledelse være opmærksom på markedsføringsloven, der indeholder særligt skærpede regler om markedsføring over for børn og unge.

  • Hvordan gennemføres en skolenedlæggelse?

    Det kan have stor betydning for både elever, forældre og lokalsamfundet, når en folkeskole nedlægges. Eleverne skal flytte til en eller flere nye skoler, forældre skal forholde sig til nye lærere mv. og lokalsamfundet påvirkes af forandringen.

    Derfor skal den endelige beslutning om skolenedlæggelse efter folkeskolelovens § 24, stk. 4, være truffet i kommunalbestyrelsen senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Der er fastsat nærmere regler om proceduren ved en skolenedlæggelse i en bekendtgørelse herom.

    Offentliggørelsen finder sted i de lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. En offentliggørelse alene på kommunens hjemmeside opfylder ikke betingelsen.

    Kommunen fastsætter en frist på mindst otte uger fra den dag offentliggørelsen finder sted til indsigelser mod forslaget. Indsigelsesfristen skal oplyses samtidig med offentliggørelsen – ligesom det skal oplyses, hvor hele forslaget er fremlagt indtil indsigelsesfristen udløber. De berørte skolebestyrelser høres senest samtidig med offentliggørelsen.

    Når de otte uger indsigelsesfrist er udløbet, kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Men kommer der indsigelse, så skal indsigelserne behandles og forslaget kan tidligst vedtages i kommunalbestyrelsen fire uger efter datoen for indsigelsesfristen (de otte uger).

    Det anbefales derfor, at der som minimum afsættes 12 uger fra offentliggørelsen af forslaget til forslaget vedtages inden den 1. marts.

  • Kan en skole bestå af flere afdelinger?

    Folkeskoleloven indeholder ikke krav om, at en folkeskole skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der er således ikke noget til hinder for, at en nedlagt skole fortsat anvendes til folkeskoleundervisning under en større skoler (afdelingsstrukturer).

    Folkeskoleloven angiver ikke, hvilke elever der kan undervises i en sådan afdeling af en større skole. Der kan være tale om den nedlagte skoles elever eller de mindste eller ældste klasser fra den store skole. Der kan også være tale om elever, der skal modtage specialundervisning eller 10. klasse fra den store skole.

• Skolegang i Danmark, når man bor i udlandet (Sverige eller Tyskland)

  • Kan man gå i en dansk folkeskole, hvis man bor i Sverige eller Tyskland?

    Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, skal kommunen sørge for undervisning af børn, der bor eller opholder sig i kommunen. Det betyder, at ingen kommune er forpligtet til at undervise børn, der har deres folkeregisteradresse i udlandet. Det har i denne forbindelse ingen betydning, om en eller begge forældre har deres arbejde i Danmark – det er folkeregisteradressen, der er afgørende.

    Nogle kommuner giver dog elever lov til at fortsætte i kommunens folkeskole evt. på betingelse af, at den udenlandske kommune giver et betalingstilsagn for det pågældende barn. Tilsvarende kan en kommune give adgang til, at børn i forbindelse med skolestart indskrives i en skole i kommunen, selvom de ikke har folkeregisteradresse i kommune.

    Spørg derfor dit barns skolekommune, om dit barn kan fortsætte/indskrives, hvis den udenlandske kommune refunderer skoleudgiften – og spørg i din udenlandske kommune, om de vil give den danske skolekommune et betalingstilsagn.

• Skoleskyderier

• Specialundervisning

  • Har en elev ret til at modtage undervisning?

    Alle børn i Danmark har ret til at modtage et undervisningstilbud fra den kommune, de bor i.

    Dette fremgår af folkeskolelovens § 2, stk. 1. Her står der, at kommunalbestyrelsen skal sikre gratis undervisning i folkeskolen til alle børn i kommunen, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

  • Hvem kan tage initiativ til, at der iværksættes en pædagogisk-psykologisk vurdering?

    Den pædagogisk-psykologiske vurdering kan iværksættes ved, at der fremsendes en indstilling om det pågældende barns behov for specialpædagogisk bistand. Denne indstilling kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, skolens leder selv, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv. Indstillingen skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet.

  • Hvordan iværksættes den specialpædagogiske bistand?

    Iværksættelse af specialpædagogisk bistand forudsætter som hovedregel et forløb på tre trin.
    
    1. En indstilling til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Indstillingen kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, skolens leder selv, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv. Indstillingen skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet.

    2. Den pædagogisk-psykologiske vurdering. Denne har til formål at belyse elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder med henblik på at yde skolen, eleven og dennes forældre rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning i relation til elevens særlige behov og forudsætninger. Den pædagogisk-psykologiske vurdering laves af kommunens PPR-kontor.

    3. Beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand. Denne træffes enten af skolens leder, hvis der er tale om tilbud på den pågældende skole, eller kommunalbestyrelsen – i praksis den kommunale forvaltning – såfremt der er tale om henvisningstilbud uden for den pågældende skole, på baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene.

  • Hvor henvender jeg mig, hvis mit barn ikke får den hjælp, det har brug for?

    Hvis dit barn ikke får den hjælp, det har brug for, bør du først og fremmest drøfte dette med barnets skole.

    Hvis dit barn allerede modtager en form for specialpædagogisk bistand, men du som forældre ikke mener, at dette er tilstrækkelig eller den rigtige form for specialpædagogisk bistand, kan du klage til skolens leder. Skolelederens konkrete afgørelser om skolens elever inden for skolens rammer kan ikke indbringes for de kommunale skolemyndigheder, jf. § 45, stk. 2, 2. pkt., i folkeskoleloven.

    Der er derimod mulighed for at indbringe skolelederens afgørelser for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, hvis barnet skal henvises til en specialklasse på skolen eller har brug for støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Klagefristen er fire uger.

    Hvis dit barn skal henvises til en specialklasse på en anden skole eller en specialskole, kan sagen indbringes for de kommunale skolemyndigheder. Kommunens afgørelse kan indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Klagefristen er fire uger.

    Klagenævnets adresse er følgende: Snaregade 10, 1205 København K, tlf. nr. 3392 6200, e-mail: klagenaevnet@skolestyrelsen.dk

  • Hvad er specialpædagogisk bistand?

    Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven. I bekendtgørelsens § 2 er specialpædagogisk bistand defineret som følgende:

    1) Rådgivning, konsultation og supervision i forhold til forældre, lærere og andre voksne, som har betydning for elevens udvikling. Rådgivning, konsultation og supervision vil dels udgøre det første forsøg på at finde hensigtsmæssige måder, hvorpå elevens udvikling kan understøttes, dels være et nødvendigt supplement til andre og mere indgribende foranstaltninger. De forskellige metoder retter sig mod nye synsvinkler, forståelsesformer og løsningsforslag som støtte for de voksne, der er omkring eleven. Formålet er, at eleven får størst muligt udbytte af undervisningen og kan bibeholde tilhørsforholdet til den almindelige undervisning.

    2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler kan i givne situationer være en del af den specialpædagogiske bistand, som skolevæsenet har ansvaret for. Der er her tale om materiale og de hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. Det er skolens ansvar at sørge for, at særlige hjælpemidler, som er en forudsætning for, at eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisning, stilles vederlagsfrit til rådighed. Dette gælder også hjælpemidler, som er nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme.

    3) Der kan gives specialpædagogisk bistand i undervisningen i samtlige folkeskolens fag og fagområder og i børnehaveklassen. Bistanden tilrettelægges under hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. Se nærværende vejlednings kapitel 5 om de forskellige organisationsformer.

    4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af elevens vanskeligheder, variere alt efter elevens særlige behov. Eksempler kan være træningsmetoder til støtte i læseprocessen, til støtte ved hukommelsesvanskeligheder eller ved adfærdsvanskeligheder.

    5) Personlig assistance gives eksempelvis ved fysiske handicaps, hvor eleven har brug for en personlig hjælper i diverse praktiske situationer.

    6) Særligt tilrettelagte aktiviteter kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Eksempler kan være træningsaktiviteter til støtte for opmærksomhed og koncentration samt træningsaktiviteter til styrkelse af den motoriske udvikling, eksempelvis fysioterapi.

  • Må specialpædagogisk bistand organiseres parallelt med klassens almindelige undervisning?

    Som udgangspunkt skal den specialpædagogiske bistand tilrettelægges således at eleven ikke går glip af fagundervisningen. Dog specialpædagogiske bistand kan tilrettelægges, således at støtten foregår parallelt med den almindelige undervisningstid, jf. bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005, § 9, stk. 2. Denne organiseringsform må benyttes kun, hvis skolens leder ud fra den pædagogisk-psykologiske vurdering og i samråd med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af at modtage specialpædagogisk bistand organiseres som støtte i nogle eller alle timer eller specialpædagogisk bistand organiseres som særligt tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid. Hvis støtten i en periode gives parallelt med anden undervisning, skal det sikres, at elevens specialundervisning samordnes med den almindelige undervisning, og at der eventuelt gives supplerende undervisning, således at eleven ikke fratages muligheden for at følge klassens undervisning.

  • Hvad skal forældrene orienteres skriftligt om?

    Forældrene skal medvirke centralt i hele forløbet vedrørende iværksættelse af specialpædagogisk bistand for deres børn. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), om den pædagogisk-psykologiske vurdering og om beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand. Desuden skal forældrene informeres om klagemuligheder i forhold til den tildelte støtte. Endelig følger forældrene elevens skolegang via elevplanen. Elevplanen skal indgå som grundlag for, hvordan skolen og forældrene kan samarbejde om elevens skolegang. Formålet er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, herunder den løbende evaluering i forhold til fagene, ligesom fravigelser og fritagelser i forhold til test og afgangsprøver kan medtages i elevplanen.

  • Hvis et barn bor i en kommune, men går i skole i en anden kommune, hvilken PPR har så pligt til at betjene barnet?

    Såfremt et barn går i skole i en anden kommune, er det skolekommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning, som har pligt til at betjene barnet.

  • Hvad omfatter den pædagogisk-psykologiske vurdering?

    Den pædagogisk-psykologiske vurdering omfatter, foruden en vurdering af elevens kompetencer, også et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand i forhold til den enkelte elev. Jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 5. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre herfor. Jf. § 3, stk. 7, i bekendtgørelsen.

    Den pædagogisk-psykologiske vurdering kan iværksættes ved, at der fremsendes en indstilling om det pågældende barns behov for specialpædagogisk bistand. Denne indstilling kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, skolens leder selv, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv. Indstillingen skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet.

• Timetal

  • Gælder minimumstimetallet på 180 timer i historie for 4.-6. klassetrin for de elever, der går i 6. klasse i skoleåret 2010/11?

    Ja.

    Med lov nr. 572 af 9. juni 2006 om ændring af lov om folkeskolen blev der blandt andet indført ekstra timer i historie, hvorefter undervisningsministeren fik bemyndigelse til at fastsætte et minimumstimetal for historie for 4.-6. klassetrin. Samtidig blev det vejledende timetal for 4. og 5. klassetrin forøget. Denne lovændring trådte i kraft pr. 1. august 2008, jf. oplysningerne nedenfor om indfasningen af ændringen.

    Lovændringen er udmøntet i den såkaldte timetalsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1131 af 15. november 2006 om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/07-2010/11 samt efterfølgende skoleår). Se især bilag 3-5 til bekendtgørelsen.

    Indfasningen af de ekstra timer i historie

    Skoleåret 2008/09
    Styrkelsen af historie påbegyndtes ved, at der tilføres fagets vejledende timetal på 4. klassetrin yderligere 30 undervisningstimer.

    Skoleåret 2009/10
    I skoleåret 2009/10 fortsættes styrkelsen af historie ved, at der tilføres fagets vejledende timetal på 5. klassetrin yderligere 30 undervisningstimer.

    Skoleåret 2010/11 og senere
    I skoleåret 2010/11 afrundes styrkelsen af historie ved, at der fastsættes et minimumstimetal for 4.-6. klassetrin på 180 timer. Dette gælder også den generation af elever, der påbegyndte 4. klasse i skoleåret 2008/09, og som nu går i 6. klasse.

    Med andre ord skal skolerne have tilbudt de elever, der påbegyndte 4. klasse i 2008/09, mindst 180 timer i historie med udgangen af 6. klasse i skoleåret 2010/11.
    

  • Hvilke fag skal der undervises i på de forskellige klassetrin?

    Folkeskolelovens § 5 angiver for 1.-9. klassetrin, på hvilke klassetrin der skal skemalægges undervisning i hvilke fag. Her fremgår det for eksempel, at der skal gives undervisning i dansk, matematik, idræt og kristendom på alle klassetrin og engelsk og historie på 3.-9. klassetrin.

  • Hvor lang skal en lektion være i folkeskolen?

    Folkeskoleloven indeholder ikke bestemmelser om lektionernes længde. Der er en bestemmelse om, at undervisningstiden i forhold til overholdelse af lovgivningens minimumstimetal måles i klokketimer, men det betyder ikke, at den enkelte lektion skal have en times varighed. Og lektionernes længde må gerne variere.

  • Hvor mange timer skal der planlægges med i hvilke fag og på hvilke klassetrin?

    Folkeskolelovens § 5 – de obligatoriske fag (inkl. tilbudsfag)

    Folkeskolelovens § 5 angiver, hvilke fag der er obligatoriske (herunder tilbudsfag) på hvilke klassetrin. § 5 angiver derimod ikke, hvor mange timer der skal planlægges med eller afholdes. Det er beskrevet i timetalsbekendtgørelsen.

    Som det fremgår af bekendtgørelsen, er der minimumstimetal for hver fagblok (den humanistiske, den naturfaglige og den praktisk/musiske) for tre klassetrin ad gangen (1.-3., 4.-6. og 7.-9.) Der er desuden minimumstimetal for dansk og matematik for 1.-3. klassetrin og historie for 4.-6. klassetrin. Kommunerne/skolerne kan frit fordele timerne inden for hver blok og inden for dansk, matematik og historie henover de respektive tre klassetrin ad gangen. Der er således ikke krav om et bestemt timetal pr. fag pr. klassetrin. Derimod er der et basistimetal, dvs. et mindste antal undervisningstimer, som eleverne skal undervises i for hvert skoleår på det givne klassetrin.

    Der er ikke noget krav om, at kommunerne/skolerne skal udbyde de vejledende timetal, der er angivet for hvert fag for hvert klassetrin. Det vejledende timetal ligger imidlertid til grund for udformningen af Fælles Mål, det vil sige de bindende trin- og slutmål for undervisningen i fagene, og der skal planlægges med et antal timer, der tager højde for, at undervisningen lever op til målene.

    Hvis en kommunalbestyrelse vælger, at der skal undervises i et eller flere fag på et højere eller lavere klassetrin, end det er obligatorisk efter § 5, berører det ikke hverken minimumstimetallene eller de vejledende timetal. Undervisning i fag på andre klassetrin end det obligatoriske er et supplement til den øvrige undervisning.

    Folkeskolelovens § 9 – valgfag

    På samme måde som folkeskolelovens § 5 angiver, hvilke fag der er obligatoriske på hvilke klassetrin, angiver lovens § 9, hvilke valgfag der kan tilbydes eleverne på 8. og 9. klassetrin, og at eleverne på 8. og 9. klassetrin skal vælge mindst et valgfag eller tilbudsfag.

    Valgfag er teknisk placeret under de praktiske/musiske fag, og det betyder, at skolens valgfag, uanset om de er af praktisk/musisk karakter, opgøres i denne fagblok. Valgfag i tysk eller fransk skal for eksempel tælles med i fagblokken for de praktiske/musiske fag (mens tilbudsfag i tysk eller fransk placeres under den humanistiske fagblok).

    Efter § 9 skal eleverne tilbydes valgfag svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt. Det betyder, at eleven skal have mulighed for at melde sig til valgfag i et omfang, der svarer til mindst 120 timer pr. år. Disse lektioner kan gives til elever fra såvel 8. som 9. klasse. Det er grunden til, at der er afsat 60 timer for hvert klassetrin i den vejledende timefordelingsplan.

    Med andre ord angiver § 9 ikke, hvor mange timer der skal planlægges med eller afholdes i de forskellige valgfag, men blot at der skal planlægges med og afholdes timer i valgfagene på 8. og 9. klassetrin. På samme måde som for obligatoriske fag og tilbudsfag skal der gives tilstrækkelig mange timer til, at undervisningen kan leve op til målene i bekendtgørelsen om Fælles Mål.

  • Hvor meget undervisning skal der til for at opfylde folkeskolens Fælles Mål (timetalsmodellen)?

    Omfanget af undervisningen skal leve op timetalsmodellen for folkeskolen.

    Timetalsmodellen indeholder to oplysninger: dels vejledende timetal og dels minimumstimetal. Minimumstimetallene skal overholdes. Det skal det vejledende timetal derimod ikke nødvendigvis. Det er således en lokal vurdering, om det er muligt med den anvendte pædagogik at leve op til Fælles Mål mv. med et mindre antal timer end det vejledende timetal. Timetallene er baseret på antal hele klokketimer (60 minutter).

    Dét, at minimumstimetallene – bortset fra enkelte fag – gælder samlet for en fagblok, skal ses i sammenhæng med muligheden for, at elementer i ét fag sammentænkes med undervisningen i et andet fag kan inden for samme fagblok.

    Eksempel: Undervisningstimetallet for hjemkundskab, håndgerning og sløjd

    Undervisningen i folkeskolen omfatter håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.

    De pågældende fag tilhører fagblokken praktiske/musiske fag. Det betyder, at timer, der læses i ét af disse fag på 4., 5. eller 6. klassetrin, tæller med ved opgørelsen af, om minimumstimetallet for denne fagblok for 4.-6. klassetrin (på 690 klokketimer) er opfyldt, mens timer, der læses i ét af fagene på 7. klassetrin, tæller med ved opgørelsen af, om minimumstimetallet for denne fagblok for 7.-9. klassetrin (på 325 klokketimer) er opfyldt.

    Der er således krav om, at der i et eller andet omfang skal undervises i hvert af de tre fag i løbet af de fire klassetrin, men der er ikke krav om, at det sker på bestemte klassetrin eller i det hele taget på mere end et enkelt klassetrin.

    Angivelserne i timetalsmodellen, hvor de tre fag er slået sammen og tildelt et timetal på hhv. 60, 120, 120 og 90 på de fire klassetrin, er således alene vejledende.

  • Må der foregå såkaldt "lærerfri" undervisning i folkeskolen?

    Minimumstimetallene skal under alle omstændigheder overholdes, og der kan ikke planlægges med lærerfri undervisning.

    Hvis timer, der eksempelvis varetages af vikarer, skal anses for gennemførte, skal der foregå undervisning. I tilfælde af forudgående instruktion kan undervisning i princippet godt foregå uden lærer. Almindeligt hjemmearbejde i form af lektier anses ikke for undervisning.

    Skolen har under alle omstændigheder pligt til at føre fornødent tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden. Det vil sige, at hvis der ikke er en underviser til stede, skal skolen på anden måde sikre, at der er fornødent tilsyn med eleverne. Hvad fornødent tilsyn er, afhænger blandt andet af elevernes alder.

  • Skal brobygning indberettes som timetal?

    10. klasse

    For så vidt angår brobygning i 10. klasse skal timer i brobygning i den obligatoriske del af 10. klasse fra og med planlægningen af skoleåret 2011/12 indberettes til UNI-C, fordi brobygning her er en del af minimumstimetallet på 840 timer på helårs-10. klasseforløb, jf. folkeskolelovens § 19 b, stk. 1, 2 pkt. (Timetallet reduceres forholdsmæssigt ved forløb af kortere varighed.) Det gælder dog ikke den obligatoriske brobygning, der altid skal udgøre 21 timer af 60 minutter.

    Der er lavet en rubrik til brobygning i UNI-C’s indberetningsskema.

    Det timetal, der skal indberettes, fastsættes ud fra de krav, der er i vejledningslovens § 10 d, stk. 1 (21 timer for den obligatoriske del af 10. klasse, uafhængigt af hvor langt et 10. klasse-forløb, der er tale om).

    For så vidt angår den valgfrie del af 10. klasse skal brobygning indberettes ligesom valgfag i grundskolen (1.-9. klasse). Det vil sige, at der skal indberettes 399 timer, jf. folkeskolelovens § 19 b, stk. 7, når der er tale om et helårsforløb. Ved kortere forløb reduceres timetallet tilsvarende.

    Nærmere oplysninger vil komme til at fremgå af UNI-C’s vejledning "Antal elever og undervisningstimetal - planlagte klokketimer pr. år", som kan findes på www.e-report.dk/grundskoleindberetning

    8. og 9. klasse

    På 8. og 9. klassetrin skal timer i brobygning ikke indberettes, da den tid, der efter vejledningsloven skal afsættes til introduktions - eller brobygningsforløb, ikke skal angives specifikt.

• Undervisningsmiljø

  • Hvilke regler gælder vedrørende elevers fysiske og psykiske undervisningsmiljø i folkeskolen?

    Efter lov om studerendes og elevers undervisningsmiljø har elever i folkeskolen ret til et godt undervisningsmiljø, sådan at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet skal fremme elevernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

    Efter loven skal skolens leder sørge for at udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, som skal omfatte en kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.

    For lærerne gælder arbejdsmiljøloven. Da eleverne færdes i de samme lokaler som lærerne, får de således også gavn af arbejdsmiljøloven. Det er kommunernes ansvar, at alle regler og centrale retningslinjer i forhold til lovgivningen overholdes, herunder kravene til bygningsindretning.

  • Hvor mange kvadratmeter skal hver elev som minimum have i klassen?

    De fysiske rammer for kommunens skoler, herunder regler om klasselokalers størrelse, fastsættes af kommunalbestyrelsen inden for byggelovgivningens rammer og lovgivningens krav i øvrigt.

    Det er Erhvervs- og Byggestyrelsen, der administrerer love og regler vedrørende byggeri.

    Princippet i byggelovgivningen er, at et byggeri skal opfylde de krav, der er gældende på opførelsestidspunktet. Efter bygningsreglementet af 1995 er der krav om, at et arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12 (m3) for hver person, der er beskæftiget i rummet. Hvis der forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat til 8 (m3) for underviseren og 6 (m3) for eleverne, hvis der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet.

    Der kan findes flere oplysninger om skolernes fysiske rammer hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.

  • Hvad kan der stilles op mod mobning?

    Skolen skal løbende forholde sig til elevernes trivsel og det psykiske undervisningsmiljø på skolen. Det følger af folkeskoleloven og af bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, at enhver skole skal have et værdiregelsæt. Værdiregelsættet skal blandt andet indeholde en overordnet antimobbestrategi.

    Forældre og elever kan altid kontakte lærerne eller skolens leder om problemer med mobning. Skolebestyrelsen, som skal udarbejde værdiregelsættet, kan også kontaktes.

    Der findes en række oplysninger og gode råd om mobning på Den nationale antimobbeportal, som administreres af Dansk Center for Undervisningsmiljø.

    Desuden kan man kontakte Forældrerådgivningen hos forældreorganisationen Skole og Forældre eller ForældreTelefonen hos Børns Vilkår.

  • Hvilke regler gælder for rygning på skolen?

    Efter rygeloven har det siden 2001 været forbudt for skoleelever at ryge på skolens område. Skolen kan endvidere i sine ordensregler fastsætte regler om, at skolens elever i skoletiden heller ikke må ryge uden for skolens område. Rygning på skolens område er heller ikke tilladt for lærere, pædagoger, forældre og andre. Rygning kan dog tillades for andre end elever, hvis der indrettes indendørs rygerum.

    Kun i forhold til døgninstitutioner, opholdssteder, kostskoler, efterskoler og lignende, der fortrinsvis har optaget unge i 15-16-årsalderen og derover, og som også fungerer som bolig for de unge, kan skolen/institutionen beslutte, at det er tilladt, at de unge ryger i rygerum og på deres egne værelser.

    For nærmere oplysning om rygeloven henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som loven hører under.

  • På hvilket grundlag kan der iværksættes foranstaltninger/sanktioner over for elever?

    Foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen kan iværksættes over for elever, der ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel. Beslutning herom træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og skal blandt andet vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler m.v., og om forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt m.v.

    Skolens leder træffer beslutning om iværksættelse af foranstaltninger. Lederens konkrete beslutninger kan ikke påklages.

  • Hvilke magtanvendelsesbeføjelser har en lærer i folkeskolen over for eleverne?

    Lærere har de samme magtanvendelsesbeføjelser som alle andre, hvilket vil sige nødret og nødværge. Det betyder blandt andet, at læreren for at afværge, at elever udøver vold mod sig selv, vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan anvende magt i nødvendigt omfang.

• Undervisningspligt

  • Hvornår er man omfattet af undervisningspligten?

    Pligten til at modtage undervisning omfatter efter folkeskolelovens § 32 ethvert barn, der bor her i landet. Det gælder for børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder – dog ikke asylansøgere, som modtager undervisning efter reglerne i udlændingeloven.

    Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin – det vil sige 10 års undervisning i grundskolen.

    For elever, der går et eller flere klassetrin om, ophører undervisningspligten dog først, når eleven har afsluttet undervisningen i 9. klasse eller har afsluttet et uddannelsestilbud, der er ligestillet med grundskole, for eksempel på en fri skole eller ved et særligt tilrettelagt forløb.

    Undervisningspligten ophører under alle omstændigheder den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år.

  • Hvornår kan man starte i skole?

    Skolestart kan finde sted både før og efter det tidspunkt, hvor undervisningspligten almindeligvis indtræder.

    Tidlig skolestart

    Et barn skal efter forældrenes anmodning optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden den 1. oktober fylder fem år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen. Der skal foretages konkret vurdering af barnet før det kan besluttes, om det kan begynde tidligt i børnehaveklassen. Ved vurderingen må det også indgå, om barnet kan følge med klassen op i 1. klasse. Hvis forældre ønsker tidlig skolestart for deres barn, kan de henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole.

    Udskudt skolestart

    Udskudt skolestart kan ske, hvis det er begrundet i barnets udvikling. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at barnets undervisningspligt udsættes i et år. Det gælder uanset om barnet skal starte i folkeskolen eller i en fri grundskole. Kommunalbestyrelsen træffer normalt sin afgørelse på grundlag af en individuel undersøgelse af skolemodenheden eller efter indhentelse af en udtalelse fra lederen af barnets børnehave.