Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Spørgsmål og svar om erhvervsuddannelserne

På denne side har vi samlet de mest almindelige spørgsmål og svar om erhvervsuddannelserne.

Elev og underviser

Mangler du svar på et spørgsmål om erhvervsuddannelserne, er du velkommen til at skrive til uvm@uvm.dk.

Skriv "spørgsmål/svar til uvm.dk " i emnefeltet. Du vil få direkte svar på dit spørgsmål så hurtigt som muligt. Samtidig vil dit spørgsmål og svaret på det komme andre brugere af denne side til gavn.

  • Erhvervsuddannelser

    • Adgang

      • Hvad er adgangsbegrænsning til en uddannelse?

        Adgangsbegrænsning betyder, at det kun er et begrænset antal elever, der kan optages på en uddannelse.

        Konkret betyder det, at kun de elever, som har en aftale, som dækker grundforløbet og første praktikperiode og første skoleperiode i hovedforløbet, er sikre på at blive optaget. Skolerne har herudover en på forhånd fastlagt kvote, som elever uden uddannelsesaftale kan søge.

        Adgangsbegrænsning er indført, for at antallet af faglærte skal modsvare arbejdsmarkedets efterspørgsel.

      • Hvem har adgang til en erhvervsuddannelse?

        Det har alle personer, der har gennemført undervisningspligten fra folkeskolen eller tilsvarende. Som udgangspunkt er der fri adgang til at starte på et grundforløb indenfor en den indgang, som man gerne vil tage en uddannelse indenfor, men på enkelte uddannelser er der indført adgangsbegrænsning. Adgangsbegrænsning er indført på populære uddannelser for at sikre, at der ikke uddannes flere end arbejdsmarkedet har brug for.

      • Hvilke uddannelser er adgangsbegrænsede?

        Følgende uddannelser er adgangsbegrænsede:

        • Beklædningshåndværker
        • Digital media
        • Film- og tv-produktionsuddannelsen
        • Fitnessinstruktør
        • Fotograf
        • Frisør
        • Kosmetiker
        • Mediegrafiker
        • Sundhedsservicesekretær
        • Teater-, udstillings- og eventtekniker
        • Veterinærsygeplejerske
        • Ædelsmed
      • Hvilke muligheder har jeg, hvis den uddannelse, jeg gerne vil starte på, er adgangsbegrænset?

        Hvis du ønsker at starte på en adgangsbegrænset uddannelse, skal du enten skaffe en uddannelsesaftale med en virksomhed, som dækker mindst grundforløbet og første praktikperiode og første skoleperiode i hovedforløbet, eller søge om en kvoteplads. Det gør du ved at henvende dig til din skole, som kan vejlede dig om dine muligheder.

        Hvis du indgår en uddannelsesaftale, som dækker ovennævnte perioder, er du garanteret optagelse, mens det er skolens opgave at vurdere ansøgerne til kvotepladserne og optage de bedst kvalificerede.

    • EUD+

      • Hvad er Eud+?

        Eud+ er en mulighed for et særligt primært skolebaseret afsluttende uddannelsesforløb i erhvervsuddannelser, der normalt er tilrettelagt som vekseluddannelse. Elever, som har gennemført 1. trin i en trindelt erhvervsuddannelse, kan på denne måde vende tilbage til skolen for at opnå 2. trin uden uddannelsesaftale.

        Vilkåret for eud+ (uden uddannelsesaftale) er, at eleven er under 25 år og har mindst seks måneders lønnet beskæftigelse med arbejdsopgaver, der er centrale for det uddannelsestrin, eleven ønsker at gennemføre som eud+, efter afslutning af trin 1-uddannelsen. Eleven får foretaget en realkompetencevurdering på skolen og få opstillet en uddannelsesplan, som angiver skoleundervisning, kurser samt eventuelle krav om yderligere beskæftigelse eller praktisk-fagligt forløb på skole eller i en virksomhed.

        Skoleundervisningen er gratis for eleven, og eleven kan få VEU-godtgørelse (http://www.veug.dk/) under skoleundervisning og maksimum to måneders praktikorienteret undervisning. Øvrig praksiserfaring opnås gennem lønnet beskæftigelse.

    • Fag med videreuddannelsesperspektiv

      • Hvem bestemmer, hvilke fag der har videreuddannelsesperspektiv, og som eleven derfor skal kunne udskifte?

        Det faglige udvalg angiver i uddannelsesordningen hvilke fag eller niveauer, der alene har videreuddannelsesperspektiv, og hvor eleven kan udskifte faget med et andet fag eller tage faget på lavere niveau. Dette fremgår af hovedbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

        Undervisningsministeriet fører legalitetskontrol med de faglige udvalgs beslutninger også på dette område. Det indebærer blandt andet, at ministeriet kan bede om at blive underrettet om udvalgets begrundelse, og at ministeriet kan foretage en bedømmelse af valget. Ministeriet kan dog ikke omgøre udvalgets faglige skøn.

      • Vil der i alle uddannelser være fag, som alene har videreuddannelsesperspektiv?

        Nej, der kan være uddannelser, som ikke har sådanne fag, og hvor der derfor ikke vil være angivet sådanne fag i uddannelsesordningen.

    • Ferieregler

      • Har elever ret til ferie med løn?

        For elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser indeholder ferielovens § 9 en særregel, hvorefter en elev har en særlig ret til betalt ferie, selvom eleven ikke har optjent betalt ferie. Spørgsmål om forståelse af ferieloven skal rettes til Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsdirektoratet.

    • Godskrivning/merit/afkortning

      • Skal eleven vælge et højere niveau i et fag, hvis eleven har fået merit for faget?

        Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for. Skolen har initiativpligt, men eleven er ikke forpligtet til at tage imod tilbuddet, jf. § 54, stk. 3 – 5 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

        Undervisningen skal så vidt muligt organiseres sådan, at eleverne undervises i den fulde skoleperiode, hvor eleven er indkaldt til undervisning, uanset om det drejer sig om grundforløb eller hovedforløb, jf. herved bl.a. § 16, stk. 1 – 4, og § 56 i hovedbekendtgørelsen.

        I de tilfælde hvor en elev med uddannelsesaftale ikke ønsker at tage mod tilbud om anden undervisning i stedet for den undervisning, eleven er fritaget for, skal skolen rette henvendelse til det faglige udvalg om afkortning af uddannelsestiden, såfremt der er tale om fritagelse for mere end i alt fire ugers undervisning, jf. § 54, stk. 6 i hovedbekendtgørelsen.

    • Grundforløbspakker

      • Hvad er en grundforløbspakke, og hvad kan den indeholde?

        En grundforløbspakke er et særligt struktureret grundforløb, som omfatter hele grundforløbet for en specifik uddannelse inden for en indgang og nogle på forhånd fastlagte valgfri elementer.

        En grundforløbspakke skal være defineret i forhold til en bestemt målgruppe, eksempelvis uddannelsesstærke elever, uddannelsessvage elever, eller elever med ønske om videre uddannelse.

        En grundforløbspakke omfatter som minimum den obligatoriske del af grundforløbet. Det er således den obligatoriske del af grundforløbet, der er det etablerede/organiserede element i pakken. Hertil kommer valgfri undervisning, der tilgodeser målgruppens behov, eksempelvis højere niveauer, vejledning af eleven for afklaring af uddannelsesvalg, erhvervsrettet andetsprogsdansk. Der kan også tilrettelægges grundforløbspakker af kortere varighed end det obligatoriske grundforløbs varighed for elever med særlige forudsætninger.

        Der kan ske holddannelse på baggrund af elevprofiler, herunder elevernes ønsker og forudsætninger. Elevernes ønsker og forudsætninger er fremkommet ved den indledende realkompetencevurdering (RKV), som skal finde sted inden for de første to uger efter elevens start på uddannelsen. Indhold og varighed af den enkelte elevs grundforløb fastlægges i den forbindelse i elevens personlige uddannelsesplan.

        Der henvises til §§ 18, 50-52, 57 og 60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Kan man tilbyde grundforløbspakker uden at angive varigheden?

        Nej. En grundforløbspakke er et struktureret grundforløb med en fast varighed. Det betyder ikke, at varigheden af den enkelte elevs grundforløb vil være identisk med grundforløbspakkens varighed. Varigheden af den enkelte elevs grundforløb skal fortsat fastlægges på grundlag af kompetencevurderingen, eventuel godskrivning, herunder merit og/eller tilvalg af valgfri undervisning. Varighed og indhold af den enkelte elevs grundforløb fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan og kan justeres i løbet af grundforløbet.

        Der hevises til § 18, stk. 3, og §§ 51-52, 54 og 57 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • I hvilket omfang må en grundforløbspakke indeholde valgfri undervisning?

        Den valgfri undervisning i grundforløbet skal sammen med den obligatoriske undervisning blandt andet give eleven mulighed for faglig fordybelse, personlig udvikling og for orientering/afklaring om andre uddannelser. Disse typer af valgfri undervisning kan kun finde sted i begrænset omfang i forhold til varigheden af den obligatoriske del af grundforløbet.

        Eksempel 1: En elev er i gang med et grundforløb, hvor den obligatoriske undervisning varer 20 uger. Eleven er dog lidt i tvivl om, hvilket af indgangens hovedforløb, eleven skal fortsætte i. Skolen tilbyder derfor eleven valgfri undervisning, der giver begyndende kendskab til særlige kompetencemål tilknyttet andre uddannelser end den valgte, med det formål at styrke elevens valgkompetence. Denne form for valgfri undervisning kan kun tilbydes i begrænset omfang i forhold til de 20 uger, det obligatoriske grundforløb varer.

        Eksempel 2: En elev er i gang med et grundforløb, hvor den obligatoriske undervisning varer 20 uger. Eleven kommer ofte for sent og har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og teamwork. Skolen tilbyder eleven valgfri undervisning, der styrker elevens personlige kompetencer i forhold til de faglige mål på grundforløbet. Denne form for valgfri undervisning kan kun tilbydes i begrænset omfang i forhold til de 20 uger, som det obligatoriske grundforløb varer, og kan eventuelt finde sted på en produktionsskole i overensstemmelse med en samarbejdsaftale.

        Der henvises til § 60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der henvises desuden til § 2 a i lov om produktionsskoler. 

      • Kan man tilbyde grundforløbspakker uden tilknytning til de kompetencemål for en konkret uddannelse, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet?

        Nej, det kan man ikke, for en grundforløbspakke skal som minimum omfatte den obligatoriske del af et grundforløb, herunder de kompetencemål for den valgte uddannelse, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til skoleundervisning i hovedforløbet.

        Der henvises til §§ 18 og 57 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Kan man tilbyde grundforløbspakker med kompetencemål for flere uddannelser, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet?

        Nej, man kan ikke tilbyde grundforløbspakker med kompetencemål for flere uddannelser. For uafklarede elever kan man dog i begrænset omfang i forhold til varigheden af den obligatoriske del af grundforløbet tilbyde valgfri undervisning af orienterende og afklarende karakter med kompetencemål tilknyttet andre uddannelser, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til skoleundervisningen i hovedforløbet. Elevens grundforløb, herunder den obligatoriske del og eventuelle valgfrie dele, skal tydeligt fremgå af den personlige uddannelsesplan.

        Der henvises til §§ 50-52, 57 og 60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Kan man tilbyde grundforløbspakker på tværs af indgange?

        Nej, en grundforløbspakke er altid etableret inden for en indgang og med sigte på et hovedforløb.

        Er grundforløbspakken målrettet til elever, der ikke er afklarede i deres uddannelsesvalg, kan grundforløbspakken indeholde introducerende undervisning. Formålet med denne introduktion er at give et begyndende kendskab - kompetenceopbygning - til særlige kompetencemål fra andre uddannelser eventuelt også fra andre indgange end den valgte, således at eleven får opbygget sin valgkompetence gennem en kompetenceopbygning. Der må dog ikke være kompetencemål fra adgangsbegrænsede uddannelser. Introduktionen skal være af begrænset omfang.

        En grundforløbspakke kan også i begrænset omfang indeholde elementer, som er fælles for elever fra flere indgange. Det kan f.eks. være iværksætteri, engelsk på C-niveau, erhvervsrettet andetsprogsdansk eller andre tværgående emner, som den enkelte elev kan relatere til fagligheden i det valgte grundforløb. Det er en forudsætning, at den obligatoriske del af grundforløbet er det organiserende element.

        Det henvises til §§ 57 og 60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Kan man tilbyde grundforløbspakker med undervisning på 10-klasse-niveau?

        Ja, det er muligt i grundforløbet, herunder i en grundforløbspakke, at supplere faglige kompetencer, der ikke er opnået i folkeskolen. Undervisningen i grundforløbet baserer sig på, at man har opfyldt undervisningspligten i folkeskolen og altså har afsluttet 9. eller 10. klasse.

      • Kan man tilbyde 10-klasses undervisning som led i en grundforløbspakke?

        Fra 1. august 2010 giver folkeskoleloven mulighed for at lave undervisningsforløb, herunder grundforløbspakker, der kombinerer 10. klasse og erhvervsuddannelsernes grundforløb. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en erhvervsuddannelsesinstitution om at stå for 10. klasse-undervisningen på erhvervsuddannelsesinstitutionen. Formålet er, at 10. klasseforløbet for den unge bliver en naturlig overgang til en ungdomsuddannelse.

        Lovændringen betyder desuden, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan tilbyde en særlig 10. klasse-ordning. Den ordning indebærer, at et 10. klassesforløb sammensættes af først 20 uger i folkeskolen eller den kommunale ungdomsskole og dernæst 20 uger på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse. Forløbet tillader at udskyde afslutningen af 10. klasse til 20 uger inde i erhvervsuddannelsens grundforløb.

        Der henvises til lov nr. 640 af 14. juli 2010 om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for erhvervsrettet udannelse (10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse).

        Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 906 af 9. juli 2010 om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning.

      • Kan man tilbyde grundforløbspakker, der indledes med et længere vejledningsforløb til uafklarede elever?

        Nej. Gundforløbet, herunder en grundforløbspakke, er den indledende del af en erhvervsuddannelse. Eleven skal derfor fra begyndelsen både ønske én indgang og ét hovedforløb. For elever, der ønsker mulighed for optagelse til skolepraktik, skal eleven have mindst tre ønsker om hovedforløb. Elevens ønsker om indgang og hovedforløb skal afspejles i i elevens personlige uddannelsesplan. Hvis eleven ikke er sikker i sit uddannelsesønske, kan eleven naturligvis vælge om undervejs i forløbet.

        Grundforløbet skal tilrettelægges med det primære omdrejningspunkt, at eleven skal opnå de kompetencemål, der er fastsat for overgangen til det enkelte hovedforløb. Hvis eleven ikke er afklaret i sit uddannelsesvalg, kan den obligatoriske undervisning suppleres af valgfri undervisning, hvor afklaring af uddannelsesvalg kan indgå.

        Afklaring og orientering om andre uddannelser skal dog være af begrænset omfang i forhold til varigheden af den obligatoriske undervisning i grundforløbet. Endvidere skal den valgfri undervisning så vidt muligt gennemføres integreret med den undervisning, der sigter mod, at eleven opnår de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb.

        Der henvises til § 50, stk. 2, og § 60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Er ophold i en virksomhed i vejledningsøjemed virksomhedsforlagt undervisning?

        Elevens ophold i en virksomhed i vejledningsøjemed er virksomhedsforlagt undervisning og gennemføres på grundlag af mål, der er fastlagt af skolen, og som skolen har ansvaret for bliver opfyldt.

        Et sådant ophold kan tilbydes eleven som del af den valgfri undervisning, og kan højest have en varighed af 1 uge i samme virksomhed.

        Der henvises til § 61 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

        Der henvises desuden til § 2, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

        Se i øvrigt spørgsmål og svar om virksomhedsforlagt undervisning.

      • Kan man tilbyde elever, der har opnået de obligatoriske kompetencemål for en konkret uddannelse, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet, men ikke har indgået en uddannelsesaftale, yderligere valgfri undervisning?

        Når eleven har opfyldt betingelserne for at få grundforløbsbevis, men ikke har indgået en uddannelsesaftale, skal skolen tilbyde eleven enten overgangskursus (uddannelser uden skolepraktik) eller supplerende grundforløbsundervisning (uddannelser med skolepraktik). Dette er den eneste form for undervisning, som eleven kan tilbydes i perioden mellem grundforløbet og skoleundervisning i hovedforløbet.

        Da en grundforløbspakke er en del af grundforløbet, kan dette ikke ændres ved at lave en pakke.

        Overgangskurset har til formål, at elever, hvis grundforløb ikke umiddelbart giver adgang til uddannelse med skolepraktik, kan fortsætte i en anden erhvervsuddannelse, der udbydes med skolepraktik. Mens den supplerende grundforløbsundervisning skal have til formål, at eleven kan fortsætte i hovedforløbet i en anden erhvervsuddannelse med bedre muligheder for at opnå en uddannelsesaftale end dem, som grundforløbsbeviset umiddelbart giver adgang til.

        Fælles for begge kurser er, at undervisningen kun kan omfatte elementer, der er obligatoriske efter reglerne om det pågældende grundforløb. Dog kan elever i supplerende grundforløbsundervisning, som en del af denne undervisning, tilbydes korte virksomhedsophold i vejledningsøjemed, da der er særlig hjemmel i bekendtgørelsen til at tilbyde dette, selvom det ikke er obligatorisk i grundforløbet.

        Der henvises til § 66 b, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, og § 63 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

        Vedrørende elever med uddannelsesaftale henvises til næste spørgsmål.

      • Kan man tilbyde elever, der har opnået de obligatoriske kompetencemål for en konkret uddannelse, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet og har indgået en uddannelsesaftale, yderligere valgfri undervisning?

        Ja, hvis det er aftalt med elevens kommende praktikvirksomhed, at elevens kommende praktikvirksomhed, at eleven skal have anden supplerende undervisning før uddannelsesaftalen påbegyndes, så kan skolen give eleven denne undervisning, hvis dette kan gives inden for rammerne af uddannelsens grundforløb.

        Der henvises til § 63, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

        Vedrørende elever uden uddannelsesaftale henvises til forrige spørgsmål.

      • Er eux en grundforløbspakke?

        Nej, eux-forløb godkendes af Undervisningsministeriet, og Undervisningsministeriet udsteder reglerne om det enkelte forløb. De faglige udvalg udtaler sig om udformningen af reglerne om eux-forløb og godkender kravene til eux-forløbets struktur, i det omfang disse afviger fra de almindelige regler om den pågældende uddannelse.

        Grundforløbspakker tilrettelægges af skolen som særligt strukturerede forløb og fremgår af skolens lokale undervisningsplan.

        Der henvises til § 4 i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og § 1, stk. 6, § 3, stk. 4, og § 57, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Hvordan defineres en målgruppe?

        En målgruppe er defineret ved de kompetencer og forudsætninger en gruppe af elever har eller mangler i forhold til de kompetencemål, de skal opnå for at kunne fortsætte i det valgte hovedforløb.

        Eksempel: Skolen har erfaring med, at en del af grundfoløbseleverne i gastronomuddannelsen har meget vanskeligt ved den naturfaglige forståelse i tilberedning af mad. Endvidere har de svært ved at foretage beregninger og kalkulation af opskrifter. Skolen tilbyder derfor en grundforløbspakke, der integreret med undervisningen i de fælles og særlige kompetencemål indeholder ekstra og meget praksisnær grundlæggende matematik og naturfag. I den forbindelse kan skolen ved udarbejdelsen af elevens uddannelsesplan fastsætte, at eleven skal supplere den undervisning, der leder frem mod opnåelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, med undervisning fra den valgfri del af grundforløbet. Skolen skal fastsætte undervisningen i samarbejde med eleven og en eventuel praktikvirksomhed.

        Der henvises til kapitel 9 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

      • Kan en målgruppe defineres ved, om eleven har en uddannelsesaftale eller ej?

         Nej. En målgruppe kan ikke defineres ved, om eleven har en uddannelsesaftale eller ej. Om en elev har en uddannelsesaftale er ikke i sig selv en kompetence/eller mangel på kompetence hos den enkelte elev. Det forhold, at en elev ikke har en uddannelsesaftale, kan skyldes, at eleven mangler faglige , sociale eller personlige kompetencer til at opnå en uddannelsesaftale, men i givet fald er det disse kompetencer, der skal være i fokus og ikke, hvorvidt eleven har en uddannelsesaftale eller ej. Det forhold, at eleven har en uddannelsesaftale, er heller ikke en kompetence i sig selv. Eleven er altså ikke nødvendigvis fagligt dygtigere, fordi eleven har en uddannelsesaftale. Fokus for målgruppedefinitionen skal være elevernes kompetencer.

    • Kompetencemål

      • Hvordan opnår man kompetencemål?

        I bekendtgørelse nr. 149 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fælles-indgang merkantil af 4. marts 2008 (uddannelsesbekendtgørelsen) beskrives de fælles og - i bilag om de enkelte merkantile uddannelser - særlige kompetencemål, som eleverne skal opfylde for at kunne begynde på de enkelte hovedforløbs trin og specialer.

        Med henblik på at opfylde disse kompetencemål gennemfører eleven et grundforløb af kortere eller længere varighed afhængig af, dels hvilket hovedforløb eleven planlægger at fortsætte på, dels hvilke kompetencer eleven allerede har opnået.

        Som en del af grundforløbet gennemfører eleven et grundforløbsprojekt, hvor elevens tilegnelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til hovedforløb, bedømmes jf. § 21 i hovedekendtgørelsen.

      • Hvilken betydning har det samlede merkantile grundforløb, henholdsvis grundforløbsprojektet, for, at eleven når de kompetencemål, der kræves for at få adgang til skoleundervisningen på de enkelte hovedforløbs trin og specialer?

        Vurderingen af, hvilket eller hvilke hovedforløbs skoleundervisning et afsluttet merkantilt grundforløb giver adgang til, baserer sig på elevens opnåelse af kompetencer under det samlede grundforløb jf. § 4 i uddannelsesbekendtgørelsen. For de enkelte uddannelser er der typisk fastsat krav om særlige kompetencemål og om gennemførte fag og niveauer, herunder eventuelle bestå krav jf. afsnit 3 i bilagene om de enkelte uddannelser i uddannelsesbekendtgørelsen. Det skal fremgå af grundforløbsbeviset, hvilke hovedforløb grundforløbet giver adgang til jf. § 62, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen.

        Grundforløbsprojektet, jf. § 21 i hovedbekendtgørelsen, udgør en mindre del af det samlede grundforløb. Grundforløbsprojektet er derfor ikke alene afgørende for, hvilke hovedforløb eleven kan få adgang til.

        Skolens foretager en løbende vurdering af eleven, jf. hovedbekendtgørelsen § 20. Hvis en elev ikke har opfyldt de kompetencemål og fået de beståkarakterer i de fag, der kræves for overgangen til skoleundervisningen i det hovedforløb, som eleven ønsker at forsætte i, kan eleven kun få grundforløbsbevis med adgang til de uddannelser, som eleven opfylder kravene til, jf. § 62, sammenholdt med stk. 3.

        Hvis eleven fortsat ønsker adgang til yderligere hovedforløb kan eleven tilbydes supplerende grundforløbsundervisning, jf. § 63 i hovedbekendtgørelsen. Kompetencemålene skal opfyldes gennem denne undervisning, og eleven skal ikke gennemføre et nyt grundforløbsprojekt, jf. hovedbekendtgørelsen § 21, stk. 5.

    • Kvalitetsinitiativer

    • Praktik i udlandet (PIU)

      • Kan man komme i praktik i udlandet (PIU)?

        Ja, det er muligt at komme i praktik i udlandet. Det er dog ikke muligt at indgå en uddannelsesaftale direkte med en udenlandsk virksomhed

        Erhvervsuddannelsesloven, som regulerer erhvervsuddannelserne, gælder kun i Danmark. Det er skolen, som afgør om betingelserne i lovens § 5, stk. 5, for optagelse er opfyldt. Det faglige udvalg kan ikke godkende praktikvirksomheder i udlandet og det kan skolen heller ikke.

        Information om praktik i udlandet (PIU)

      • Hvad så, når jeg kommer hjem fra udlandet?

        Elever, der er udstationeret af deres danske praktiksted, vender tilbage til praktikstedet og fortsætter uddannelsen, hvor udlandsopholdet sluttede.

        Elever, der har gennemført en skoleperiode, herunder grundforløbet, kan optages i den næste skoleperiode, såfremt eleven har været i lønnet beskæftigelse af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen, jf. lovens § 5, stk. 5. Det faglige udvalg skal underrettes af skolen om optagelsen.

      • Kan praktisk erfaring erhvervet ved lønnet beskæftigelse i udlandet udgøre det for en kort uddannelsesaftale?

        Nej, lønnet beskæftigelse af passende varighed med uddannelse for øje i udlandet kan ikke udgøre det for en kort uddannelsesaftale, men det kan eventuelt indgå som en del af praktikken i det samlede uddannelsesforløb. I så fald vil eleven ikke have ret til skolepraktik, med mindre eleven efter opholdet i udlandet har været i en kort uddannelsesaftale.

        Uddannelsesaftaler i henhold til erhvervsuddannelsesloven, herunder korte uddannelsesaftaler, kan kun indgås i Danmark.

        Hvis en dansk virksomhed indgår en kort uddannelsesaftale med en elev, kan en del af eller hele praktiktiden godt foregå ved udstationering i en udenlandsk virksomhed. Dette sker ved aftale mellem virksomhederne og på den danske virksomheds ansvar.

    • Produktionsskolebaseret eud: Elevens retsstilling, lønforhold o. lign.

      • Hvem betaler elevens transport til skole og til virksomhed, hvis de er i virksomhedsforlagt undervisning?

        Når eleven er på produktionsskole, erhvervsskole eller i virksomhedsforlagt undervisning, er eleven berettiget til befordringsrabat m.v. i henhold til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. februar 2009. Der kan således gives rabat på periodekort til bus, tog eller metro eller godtgørelse efter en kilometersats til befordring mellem bopæl og uddannelsesstedet/virksomheden.

        Hvis eleven indgår uddannelsesaftale med en virksomhed, gælder de almindelige kørselsfradragsregler for lønmodtagere.

      • Hvilke regler gælder for eleverne i forhold til arbejdstid, ferie, sygdom, orlov o. lign.?

        Elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er ikke lønmodtagere i relation til lovgivning om lønmodtageres retsstilling, uanset hvilket ministerium de pågældende regler hører under. Det hænger sammen med, at der ikke består et ansættelsesforhold mellem en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og skolen. For så vidt angår spørgsmål om ferie, sygdom, orlov o. lign. henvises til Undervisningsministeriets håndbog ”Skolepraktik i erhvervsuddannelserne”, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 – 2010. Håndbogen kan findes via dette link:

        http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Erhvervsuddannelser/2010/skolepraktik2010.aspx

      • Hvilken retsstilling har elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse?

        Når eleven gennemfører erhvervsuddannelse tilrettelagt som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og gennemfører praktikuddannelsen på produktionsskolen og/eller som virksomhedsforlagt undervisning, har eleven samme retsstilling som elever i skolepraktik.

        Gennemfører eleven dele af praktikuddannelsen i en virksomhed ved at deltage i virksomhedens produktion, skal det ske på grundlag af en uddannelsesaftale. Når eleven har en uddannelsesaftale, er eleven omfattet af de almindelige regler om elevens retsstilling. I dette tilfælde har eleven lønmodtagerstatus over for virksomheden, men ikke over for skolen.

        Der henvises til §§ 55-56 i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Hvilken ydelse modtager eleverne under uddannelsesforløbet?

        Eleverne modtager en skoleydelse, der svarer til ydelsen til erhvervsuddannelseselever i skolepraktik. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

        Satserne kan ses i takstkataloget via dette link: http://www.uvm.dk/Administration/Takstkatalog-og-finanslov

        Der henvises til § 66 t, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

    • Produktionsskolebaseret eud: Forsikringsforhold

      • Hvordan er forsikringsbetingelserne for eleven? Og for skolen?

        Elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er erhvervsskoleelever uden uddannelsesaftale, og er dermed omfattet af statens selvforsikring. Det skal dog bemærkes, at erstatningsordningen alene dækker "undervisning under arbejdspladslignende forhold". Det anbefales, at eleven/forældrene tegner en fuldtidsulykkesforsikring.

        Der henvises til § 66 i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

        Elever med delaftaler i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 66 r, stk. 3, er i aftaleperioden omfattet af virksomhedens arbejdsskadeforsikring.

    • Produktionsskolebaseret eud: Gennemførelse af uddannelsesforløbet

      • Hvilken vurdering foretages af eleven ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb?

        Grundforløbet for den enkelte elev er helt eller delvist erstattet af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole. Grundforløbet i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse tilrettelægges efter samme hovedprincipper som ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave. Løsningen af opgaven foregår typisk på produktionsskolen og tager afsæt i det, eleven har arbejdet med i perioden. Opgaven vurderes godkendt/ikke godkendt af produktionsskolen og kontaktlæreren (erhvervsskolen) i fællesskab.
        Den praktiske opgave indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Her vurderer erhvervsskolen, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne fortsætte i skoleundervisningen i hovedforløbet.

        Der henvises til § 12, stk. 1, 2. pkt., og til § 66 r, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Hvor meget af skoleundervisningen må produktionsskolen gennemføre?

        Det er den udbudsgodkendte erhvervsskole, der har ansvaret for skoleundervisningen. Det er derfor op til denne erhvervsskole at afgøre, i hvilken udstrækning en produktionsskole kan varetage hovedforløbsundervisning på vegne af erhvervsskolen.

        Der henvises til § 2, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Kan elever, der er i gang med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, bo på skolehjem?

        Ja. Eleverne er omfattet af de samme regler om skolehjem, som erhvervsuddannelseselever i øvrigt, jf. bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

      • Kan en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse undervejs i uddannelsesforløbet indgå en ordinær uddannelsesaftale med en virksomhed?

        Ja. I så fald udarbejdes der en uddannelsesaftale mellem virksomhed og elev enten i form af en delaftale om en andel af uddannelsesforløbet eller en restaftale om den resterende uddannelse.

      • Kan produktionsskolen vælge at gennemføre forløbet i samarbejde med den erhvervsskole, der udbyder den fulde skoleundervisning i den pågældende erhvervsuddannelse, selvom der ligger en skole tættere på, som tilbyder de indledende dele af uddannelsen?

        Ja. Produktionsskolen kan vælge at gennemføre samarbejdet med den erhvervsskole, der udbyder den fulde skoleundervisning i den pågældende erhvervsuddannelse, selvom der ligger en skole tættere på, som tilbyder de indledende dele af uddannelsen. I sådanne tilfælde bør det dog nøje overvejes, hvad der er mest hensigtsmæssigt for eleven. Der bør tages hensyn til, om eleven magter at rejse længere væk for at modtage skoleundervisning allerede tidligt i uddannelsesforløbet, eller om det bør vente til det på grund af erhvervsskolens udbud er nødvendigt.

      • Må eleverne deltage i produktionen, hvis de er i praktik i en virksomhed?

        Nej, ikke hvis der er tale om praktik i en virksomhed uden, der er indgået uddannelsesaftale (virksomhedsforlagt undervisning). Hvis eleven skal deltage i produktionen i en virksomhed, skal der indgås en uddannelsesaftale (delaftale) mellem elev og virksomhed.

        Der henvises til § 66 r, stk. 3, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

    • Produktionsskolebaseret eud: Lærlingeforsøget

      • Skifter de elever, der er i gang efter forsøgsbetingelserne, status og overgår til de nye regler?

        Nej. De elever, der er i gang efter forsøgsbetingelserne, gennemfører og afslutter deres uddannelsesforløb efter disse betingelser.

    • Produktionsskolebaseret eud: Optagelse & adgang

      • Hvem har ansvaret for elevens personlige uddannelsesplan?

        Erhvervsskolen har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen i samarbejde med eleven og produktionsskolen. Uddannelsesplanen skal udarbejdes på grundlag af en realkompetencevurdering og skal blandt andet omfatte valg af hovedforløb og speciale samt skoleundervisningens varighed og indhold.

        Der henvises til §§ 50-52 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010.

      • Hvem træffer afgørelse, hvis produktionsskolen og erhvervsskolen er uenige om, hvorvidt en elev tilhører målgruppen for produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse?

        Afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen. En afgørelse om optagelse, der ikke følger produktionsskolens indstilling, kan kun træffes efter forudgående drøftelse med produktionsskolen.

        Når produktionsskolen afgiver indstilling om optagelse, vil erhvervsskolen som udgangspunkt ikke have anledning til at foretage en selvstændig vurdering af, om eleven kan gennemføre produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, og på den baggrund vil skolen optage eleven.

        Hvis en erhvervsskole i modsætning til produktionsskolen er af den opfattelse, at eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse, skal skolen optage eleven på almindelige vilkår, jf. kapitel 2 i lov om erhvervsuddannelser.

        Ansøgere, der efter erhvervsskolens vurdering ikke vil kunne gennemføre en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse selv med alle tænkelige støtteforanstaltninger, skal af skolen vejledes til at påbegynde en anden uddannelse, f.eks. erhvervsgrunduddannelse eller ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

        Klager over afgørelser om optagelse, der ikke imødekommer ansøgeren, behandles efter de almindelige klageregler.
        Hvis produktionsskolen på trods af elevens ønske ikke indstiller eleven til optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, kan eleven ikke blive optaget. Eleven vil kunne indbringe spørgsmålet om produktionsskolens indstilling for produktionsskolens bestyrelse. Produktionsskolens indstilling kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Eleven kan søge optagelse til en erhvervsuddannelse på almindelige vilkår.

        Der henvises til § 66 q, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011 og til § 127 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010.

      • Hvilke erhvervsuddannelser kan gennemføres som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse?

        Alle erhvervsuddannelser, som er vekseluddannelser, kan gennemføres som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Det er dog en forudsætning, at den konkrete produktionsskole kan godkendes som praktiksted af det faglige udvalg for den pågældende erhvervsuddannelse.

        Der henvises til § 31, stk. 1, 1. pkt., jf. § 66 s, stk. 1, og § 66 p, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Hvis en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse starter på en adgangsbegrænset erhvervsuddannelse indgår eleven i så fald i erhvervsskolens eventuelle kvote for optag af elever uden uddannelsesaftale?

        Nej. Eleven optages i uddannelsen efter samme vilkår som elever med uddannelsesaftale og indgår derfor ikke i kvoten på kvotebelagte adgangsbegrænsede uddannelser.

      • Kan en elev blive optaget til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, hvis eleven allerede har gennemført grundforløbet i den pågældende uddannelse?

        Nej. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en erhvervsuddannelse, som blot tilrettelægges på en særlig måde. En del af den særlige tilrettelæggelse er, at grundforløbet helt eller delvist erstattes af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole på samme måder som for elever i Ny mesterlære. En erhvervsuddannelseselev må ikke gennemføre de samme skole- og praktikperiode, herunder grundforløbet, flere gange, jf. erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5, og § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1016 af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. En elev, der allerede har gennemført det pågældende grundforløb, kan derfor ikke blive optaget til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, idet undervisningen ikke kan tilrettelægges i overensstemmelse med reglerne om ny mesterlære, da elevens uddannelse ikke indeholder et grundforløb. Der henvises til § 66 p, stk. 1, og § 66 r, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven.

        I forbindelse med erhvervsskolens udarbejdelse af en personlig uddannelsesplan for eleven, skal skolen foretage en kompetencevurdering af eleven, som danner grundlag for uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om indhold og varighed, herunder eventuel godskrivning.
        Der henvises til § 50, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010.

      • Kan en elev, der har gennemført et grundforløb på en erhvervsskole, men ikke har opnået en uddannelsesaftale, tilbydes en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse?

        Nej. Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

        Der henvises til § 66 q, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Kan en tidligere elev på en produktionsskole tilbydes produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse?

        Nej. Eleven skal være produktionsskoleelev, når der træffes afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse.

        Der henvises til § 66 q, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Skal der udarbejdes en kontraktlig aftale mellem elev og produktionsskole?

        Nej. Da en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse ikke er ansat på produktionsskolen, kan der ikke oprettes en uddannelsesaftale for forløbet. Hvis skolen af pædagogiske årsager ønsker at nedskrive en aftale om uddannelsesforløbet med eleven, er det vigtigt, at det dokument, skolen lader eleven underskrive, ikke kan forveksles med en uddannelsesaftale eller en ansættelseskontrakt. Undervisningsministeriet vil advare skolerne imod at anvende kontraktlignende dokumenter i forhold til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Elevens personlige uddannelsesplan danner grundlag for uddannelsens tilrettelæggelse og forløb.

      • Skal produktionsskolen og eleven indgå uddannelsesaftale?

        Nej, den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesform for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale.

        Der henvises til § 66 p, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

    • Produktionsskolebaseret eud: Økonomi & administration

      • Får skolen taxameter, mens elever er i virksomhedsforlagt undervisning eller i delaftale?

        Ja. Skolen får taxameter, mens elever er i virksomhedsforlagt undervisning eller i delaftale. Når eleven er i virksomhedsforlagt undervisning, gennemfører virksomheden undervisningen på produktionsskolens vegne og således på produktionsskolens ansvar. Produktionsskolen modtager derfor fortsat tilskud for at varetage praktikundervisningen. Eleven udløser taxameter til skolen i indtil 3 måneder. Når elever er i delaftale, udløser eleven fortsat taxameter til skolen, fordi skolen skal bidrage med vejledning og eventuel pædagogisk støtte til elev og praktikvirksomhed.

        Der henvises til § 2, stk. 2, og § 19 e i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011 samt til Undervisningsministeriets hjemmeside om virksomhedsforlagt undervisning:

        http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Erhvervsuddannelser/2010/skolepraktik2010/6-Skolepraktik-i-virksomhederne

      • Hvem udbetaler elevens skoleydelse?

        Erhvervsskolen udbetaler skoleydelse til elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale. Arbejdsgivernes Elevadministration administrerer udbetalingen til skolerne af skoleydelse.

        Der henvises til § 66 t i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Hvordan er økonomien mellem erhvervsskole og produktionsskole?

        Det er den udbudsgodkendte erhvervsskole, der har det retlige og økonomiske ansvar. Det er derfor også erhvervsskolen, som modtager tilskud fra staten.

        Elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse udløser statslige taxametertilskud i forbindelse med undervisning på grundforløb og hovedforløb samt under praktikophold på en produktionsskole. Eleven indgår i erhvervsskolens årselevberegning under hele uddannelsesforløbet og udløser tilskud på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes på de årlige finanslove. Elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder, udløser ligeledes statsligt taxametertilskud, dog højst for tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse uden uddannelsesaftale i samme virksomhed.

        Skoledelen kan efter aftale mellem erhvervsskolen og produktionsskolen foregå på produktionsskolen som udlagt undervisning fra erhvervsskolen. Erhvervsskolen betaler i så fald produktionsskolen for at varetage den udlagte undervisning.

        Når praktikdelen finder sted på en produktionsskole, betaler erhvervsskolen produktionsskolen for at varetage praktikundervisningen.

        Skoleydelsen til eleven udbetales af erhvervsskolen, der modtager refusion herfor. Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

        Erhvervsskolen skal indgå i samarbejde med eleven og produktionsskolen om udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Erhvervsskolens omkostninger hertil finansieres af et særligt tilskud pr. elev.

        Elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse får efterfølgende i hovedforløbet, som hovedregel gennem en mere intensiv undervisning i de ordinære skoleperioder, mulighed for at tilegne sig enkelte uddannelseselementer fra grundforløbet. Erhvervsskolernes omkostninger i forbindelse hermed finansieres via en tillægstakst til den ordinære undervisningstakst.

        Der henvises til § 19 e og § 66 t i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011.

      • Kan en produktionsskole få praktikpladspræmie og lignende tilskud i forbindelse med oprettelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse?

        Nej. Da den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse gennemføres uden uddannelsesaftale og produktionsskolen ikke udbetaler løn til eleven, er uddannelsesforholdet ikke omfattet af bestemmelserne om lønrefusion, praktikpladspræmie og bonus i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

    • Prøver, eksamen og karakterer

      • Skal grundfag indgå i prøven i grundforløbsprojektet?

        Ja, hvis grundfaget og/eller grundfagets kompetencemål indgår som en del af de kompetencemål, eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, så skal grundfagets kompetencemål indgå i grundforløbsprojektet på samme måde, som de øvrige kompetencemål, der skal være opfyldt ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet.

      • Hvor mange prøver i grundfag skal eleverne til i grundforløbet efter de nye regler? Og i hovedforløbet?

        Antallet af prøver i grundfag afhænger af den fastsatte varighed for grundforløbet. Der henvises til hovedbekendtgørelsens § 24. Det er selvfølgelig en forudsætning for udtræk af en prøve, at der i uddannelsen indgår grundfag, hvor der er prøve.

        Det er grundforløbets fastsatte vejledende varighed, der bestemmer antallet af prøver i grundfag – ikke varigheden af den enkelte elevs grundforløb.

        Når eleven har gennemført et eksamensgrundfag som valgfri undervisning i grundforløbet, skal eleven aflægge prøve, hvis faget udtrækkes, jf. § 20, 2. punktum i hovedbekendtgørelsen. Det skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan, hvilke eventuelle grundfag eleven har valgt som led i den valgfri del af grundforløbet. Grundfag valgt som valgfag eller som undervisning indgår i udtrækket af prøver i grundfag.

        I hovedforløbet er antallet af prøver afhængig af den samlede varighed af skoledelen af uddannelsen. Der henvises til § 25 i hovedbekendtgørelsen.

      • Hvor mange karakterer skal eleverne have i grundforløbet? Og i hovedforløbet?

        Eleverne skal have standpunktskarakterer i eventuelle grundfag og prøvekarakter i prøven i grundforløbsprojektet og eventuelle prøver i grundfag.
        Skolen skal i alle fag foretage en løbende bedømmelse af elevens præstation for at vejlede eleven og for at kunne udstede skolevejledning og grundforløbsbevis, jf. hovedbekendtgørelsens § 76.

        Skolen kan i sin skolebedømmelsesplan her ud over beslutte, at der skal afgives karakter i de undervisningsforløb, skolen tilbyder. Der skal således ikke afgives karakter i de enkelte kompetencemål, de fælles og de særlige, med mindre ét eller flere kompetencemål skal nås gennem grundfag.

        I hovedforløbet skal eleverne bedømmes løbende i henhold til skolens bedømmelsesplan og afsluttende i henhold til reglerne om den enkelte uddannelse, jf. § 76 i hovedbekendtgørelsen. Bemærk, at prøvekarakteren træder i stedet for standpunktskarakterer og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger.

      • Hvilke karakterer skal stå på grundforløbsbeviset?

        På grundforløbsbeviset kan der alene fremgå standpunktskarakter i de grundfag, der indgår i uddannelsen, samt prøvekarakteren i prøven i grundforløbsprojektet og karakterer fra evt. prøver i grundfag og evt. beståede certifikater, jf. hovedbekendtgørelsens § 62, stk. 2.

        Når der foreligger en prøvekarakter træder denne i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter, jf. § 70, stk. 2 i hovedbekendtgørelsen.

      • Hvilke regler gælder for prøve i grundforløbsprojektet?

        Generelt gælder eksamensbekendtgørelsens regler, og 7-trins-skalaen anvendes ved karaktergivningen.

        Alle elever skal udarbejde et grundforløbsprojekt. Projektet og det produkt, det har resulteret i, danner udgangspunkt for en mundtlig eksamination på 30 minutter. Der henvises til § 21 i hovedbekendtgørelsen.

      • Hvad er et grundforløbsprojekt?

        De nærmere rammer for grundforløbsprojektet skal skolen selv fastlægge ifølge hovedbekendtgørelsen § 21, stk. 4. De skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan og bedømmelsesplan.

        Begrebet ”projektet” skal forstås bredt. Prøven skal bedst mulig vise, i hvilket omfang eleven lever op til de kompetencemål, der er fastsat og må på den baggrund være af praktisk og praksisnær karakter.

        Til inspiration til arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af det afsluttede projekt og prøven har Undervisningsministeriet fået udarbejdet en DVD med eksempler på grundforløbsprojekter.

        Ligeledes til inspiration har ministeriet fået udarbejdet en DVD om portfolio i erhvervsuddannelserne, der belyser, hvordan portfolio kan anvendes i praksis som evalueringsmetode i erhvervsuddannelsernes grundforløb.

      • Hvem kan være bedømmere (eksaminator/censor) i prøven i grundforløbsprojektet?

        Det er skolen, der bestemmer, hvilke lærere der skal medvirke ved grundforløbsprojektet og eksamen. Eksaminator skal ifølge bekendtgørelse om prøver § 29 være den eller de lærere, der har undervist eksaminanden.

        Der skal medvirke en ekstern censor. Det er skolen, der udpeger den eksterne censor, der kan være en lærer fra en anden skole eller en censor fra en virksomhed, der opfylder kravene til en censor, sådan som de fremgår af bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Det er vigtigt, at der er fokus på det brede uddannelsesperspektiv, jf. formålsbeskrivelsen for erhvervsuddannelserne. Fx kan grundforløbsprojektet ikke behandles som en mini-svendeprøve.

      • På hvilket grundlag skal skolen udstede et grundforløbsbevis?

        Det fremgår at hovedbekendtgørelsens § 62, at grundforløbsbeviset udstedes på baggrund af en helhedsvurdering af, om eleven opfylder de mål, der er fastsat for at påbegynde et hovedforløb, hvor elevens resultat ved grundforløbsprøven indgår. Der er ikke et generelt krav om, at eleven har bestået prøven i grundforløbsprojektet. Hvis der ikke er et beståkrav ved grundforløbsprøven i uddannelsen, og eleven ikke har opnået en beståkarakter i grundforløbsprøven, skal det være begrundet i helt særlige forhold, hvis skolen på grundlag af en helhedsvurdering udsteder et grundforløbsbevis til eleven.

        Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde bestemme, at eleverne i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav om gennemførte fag og niveauer, herunder eventuelle beståkrav, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen eller i et eller flere af uddannelsens specialer.

        Det skal fremgå af beviset, hvilke hovedforløb eleven vil kunne fortsætte i på tidspunktet for bevisets udstedelse, jf. § 62, stk. 2.

      • Skal prøven i grundforløbsprojektet bestås, for at eleven kan fortsætte på hovedforløbet?

        Der kan i uddannelsesbekendtgørelsen være fastsat krav om, at prøven i grundforløbsprojektet skal bestås, jf. § 3, stk. 3 i hovedbekendtgørelsen. Det vil i så fald nærmere fremgå af bilaget om den pågældende uddannelse.

      • Kan et grundfag i grundforløbet kræves bestået, evt. på et bestemt niveau (F, E, D, C), for at eleven kan få adgang til skoleundervisningen i hovedforløbet?

        Ja, men kun når det undtagelsesvis er fastsat for den enkelte uddannelse i uddannelsesbekendtgørelsen.

        Disse særlige kompetencekrav skal fremgå af kompetencemålsbeskrivelsen i uddannelsesbekendtgørelsen. Hvis det særlige kompetencekrav skal gælde alle uddannelser (hovedforløb) i indgangen, skal kravet indføjes som stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsens § 4. Hvis kravet kun skal gælde elever, der skal videre i et bestemt hovedforløb i indgangen, indføjes kravet som punkt 3.2. i bilaget til bekendtgørelsen.

    • Pædagogisk diplomuddannelse i erhvervspædagogik

      • Kan man få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), når man er studerende på den pædagogiske diplomuddannelse (PD) i erhvervspædagogik?

        Ja, det kan man, da der er følgende regler for modtagelse af SVU:

        1. SVU kan gives til PD i erhvervspædagogik, hvis uddannelsen er tilrettelagt som heltidsuddannelse. Med heltidsuddannelse menes, at udbyder tilrettelægger det enkelte modul på uddannelsen på heltid. For et modul på for eksempel 10 ECTS-point betyder heltid, at modulet skal tilrettelægges af udbyderen  inden for en sammenhængende periode på 8,6 uger inklusiv afholdelse af eksamen. Tilrettelægges modulet i en sådan sammenhængende periode, kan den studerende få SVU til de 8,6 uger.
        2. Hvis den studerende ikke har mulighed for at være aktivt studerende i den sammenhængende periode jf. punkt 1, kan den studerende få SVU til minimum en uges sammenhængende studium svarende til 1,154 ECTS point og 37 timer.
        3. Hvis den studerende tidligere har fået SVU til en videregående uddannelse (kort videregående, mellemlang videregående eller lang videregående), skal den tid trækkes fra SVU-støtterammen.
        4. Den studerende skal være fyldt 25 år, være i beskæftigelse og må ved uddannelsens begyndelse ikke have nået folkepensionistalder. Se mere på svu.dk
      • Er der fortsat afsat penge til den praktiske vejledning?

        Ja, der er også afsat midler til den praktiske vejledning i den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Midlerne er indeholdt i takstforhøjelser på erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb i 2010-2012.

        Det er op til skolerne selv - inden for de eksisterende arbejdstidsaftaler m.m. - at aftale, i hvilket omfang og hvordan den enkelte lærers deltagelse i den pædagogiske diplomuddannelse indgår i lærerens arbejdstidsnorm m.m., herunder frikøb og forberedelse og tilrettelæggelse af den praktiske vejledning.

      • Hvor stor en del af tilskuddet er tiltænkt lønudgifter i forbindelse med den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik?

        Midlerne til den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik er som led i "Aftale om flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012" udmøntet som takstforhøjelser på erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb.

        Det er således op til skolerne selv - inden for de eksisterende arbejdstidsaftaler m.m. - at aftale, i hvilket omfang og hvordan den enkelte lærers deltagelse i den pædagogiske diplomuddannelse indgår i lærerens arbejdstidsnorm m.m., herunder frikøb samt forberedelse og tilrettelæggelse af den praktiske vejledning.

      • Hvordan udløses midlerne til den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik?

        Som led i "Aftale om flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012" blev der afsat 60 mio. kr. årligt i 2010-2012 til initiativ. 4.1.1 Pædagogisk grunduddannelse. Midlerne er udmøntet som takstforhøjelser på erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb.

        I tillæg til "Aftale om flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012" har aftaleparterne drøftet udmøntningen af de afsatte midler i 2009 (inklusiv videreførte midler) til efteruddannelse af lærere på erhvervsuddannelserne svarende til i alt 81, 5 mio. kr. (2010-priser).

        Parterne blev enige om, at en tredjedel af midlerne, svarende til 27,3 mio. kr. blev afsat til planlagte efteruddannelsesaktiviteteri 2009. Disse midler blev udmøntet i 2009, mens de resterende 54 mio. kr. udmøntes i 2010 som en ekstraordinær forhøjelse af taxametrene på såvel grundforløb som hovedforløb på erhvervsuddannelserne.

      • I forbindelse med en tidligere ansættelse har en lærer erhvervet sig den pædagogiske kompetence til at undervise i erhvervsuddannelser ved at have bestået pædagogikum for erhvervsskolelærere (pg). Skal denne lærer ved ny ansættelse på en erhvervsuddannelsesinstitution efter 15. januar 2010 tage den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik?

        Har en lærer allerede erhvervet sig den pædagogiske kompetence til at undervise i erhvervsuddannelserne ved at have bestået pædagogikum for erhvervsskolelærere, skal han ikke erhverve sig denne kompetence igen. Han er således ikke omfattet af kravet om at gennemføre den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik, jf. § 12 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, nr. 22. af 12. januar 2010.

      • I bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 22 af 12. januar 2010, § 12 står der, at en lærer senest 3 år efter ansættelse skal have kompetencer, der svarer til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder efter skolens vurdering relevante fag på A-niveau. Er det krav opnået, når læreren har gennemført en pædagogisk diplomuddannelse?

        Nej. Der er her tale om to forskellige lærerkvalifikationskrav, nemlig på den ene side krav om pædagogiske kompetencer og på den anden side krav om brede almene kompetencer.

        Hvad angår de almene kompetencer, skal en lærers erhvervsrettede grunduddannelse eller videregående uddannelse medtages i vurderingen af, hvorvidt A-niveauer i relevante fag er opnået.

        Kravet om brede almene kompetencer er ikke ændret ved den seneste ændring af § 12 om lærerkvalifikationer, hvor kravet om pædagogiske kompetencer svarende til en gennemført pædagogiske diplomuddannelse blev indført med virkning for lærere ansat efter den 15. januar 2010.

    • Skoleundervisning uden uddannelsesaftale

      • Kan eleven risikere at have alle skoleophold, uden at have praktikperioder?

        Ja og nej, ordningen gælder nemlig al skoleundervisning, dog bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

      • Hvornår skal eleven optages i skoleundervisningen?

        Optagelsen skal ske på samme vilkår som for skolepraktikelever, hvilket vil sige snarest muligt efter, at eleven har mistet uddannelsesaftalen. Undervisningen må derfor tilrettelægges sådan, at eleven kan påbegynde skoleundervisningen, med mindst muligt tab af tid. Der vil derfor være situationer, hvor eleven ikke skal vente til tidspunktet for det næste planlagte skoleophold, men det kan være, at eleven skal optages på et andet hold eller på en anden skole.

      • Er det kun ”det næste” skoleophold, eleven kan optages på uden uddannelsesaftale?

        Nej, elever, der optages til skoleundervisning i uddannelser uden skolepraktik, skal kunne gennemføre hele skoleundervisningen i hovedforløbet, bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

      • Hvordan sikres det, at eleven får praktiktid, hvis der ikke er nogen virksomheder, der kan have dem i praktik?

        Kan skolen mod forventning ikke tilvejebringe et relevant praktikpladstilbud, tilbydes eleven inden for de nuværende rammer et overgangskursus til anden uddannelse med skolepraktik inden for indgangen eller hvis eleven ønsker tilbud uden for indgangen, kan skolen imødekomme dette ønske, hvorved eleven har sikkerhed for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

        Ordningen kombineres med et tilskud på 60 % af lønnen til virksomheder, der ansætter elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale og en præmieringsordning på 50.000 kr. for indgåelse af nye uddannelsesaftaler.

    • Trindelte uddannelser

      • Vil elever, der har taget trin 1 i en uddannelse med uddannelsesaftale, have adgang til trin 2 i uddannelsen og til skolepraktik i trin 2?

        Elever, som har taget trin 1 i en erhvervsuddannelse, har tre veje til at gennemføre trin 2 i uddannelsen. Den ene mulighed er at indgå en uddannelsesaftale, der omfatter trin 2, med en virksomhed. Den anden mulighed er at tage minimum et halvt års relevant beskæftigelse efter trin 1 og derefter gennemføre en eud+. Den tredje mulighed er at begynde på trin 2 i uddannelsen i skolepraktik, hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik, jf. hovedbekendtgørelsens § 106, stk. 7, om elever, der har gennemført et trin med uddannelsesaftale.

        Særligt for 2012 gælder, at elever, der har påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i skolepraktik senest 31. december 2012 og gennemfører dette med skolepraktik, kan optages til skolepraktik i alle efterfølgende trin, lige meget hvornår dette bliver, jf, § 66 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Optagelse forudsætter, at eleven har gennemført det forudgående trin med uddannelsesbevis og lever op til de generelle betingelser for at være optaget i skolepraktik - EMMA-kriterierne, herunder at eleven får en kvoteplads, såfremt dette er nødvendigt for optaget.

        Hvis der er indført adgangsbegrænsning til skolepraktik i uddannelsen, skal elever optages inden for en fastsat kvote. Dette gælder for 11 uddannelser. På én uddannelse er kvoten fastsat til nul. Elever, der søger denne uddannelse (dyrepasser), har ikke mulighed for at begynde på trin 2 i uddannelsen gennem skolepraktik.

        En elev kan maksimalt bruge en kvoteplads ved optagelse til skolepraktik, hvorfor elever, der har brugt en kvoteplads ved optagelsen til trin 1, ikke skal bruge endnu en kvoteplads ved optagelse til trin 2. Elever, der er optaget til trin 1 på baggrund af en uforskyldt mistet uddannelsesaftale eller gennemførelse af en kort aftale, jf. lovens § 66 a, stk. 2, har ikke brugt en kvoteplads ved optagelse til trin 1 og skal derfor bruge en kvoteplads ved optagelse efter lovens § 66 a, stk. 4, til trin 2, hvorfor dette ikke er muligt indenfor uddannelser, der har en kvote på nul (dyrepasser).

      • Kan en virksomhed være godkendt til trin 2 i en uddannelse uden også at være godkendt til trin 1?

        Ja, men godkendelse til trin 2 omfatter som udgangspunkt også trin 1, uden at det nødvendigvis fremgår af registreringen i EASY-P.

        Det samme gælder for virksomheder, der er godkendt til trin 3, som så automatisk er godkendt til trin 1 og 2. Hvis virksomheden kun er godkendt til trin 1, skal det fremgå af registreringerne i EASY-P. Dette vil i så fald være en delgodkendelse.

        Muligheden for delgodkendelse fremgår af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser. Det samme gælder, hvis en virksomhed kun er godkendt til trin 2.

      • Skal alle uddannelser trindeles?

        Lovændringen fra juni 2007 indebærer, at alle uddannelser som udgangspunkt skal trindeles. Det er et krav, at hvert trin i en uddannelse skal afspejle en kompetenceprofil, som har sit modsvar på arbejdsmarkedet. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) fastsætte, at en uddannelse ikke skal trindeles.

        Reglerne om trindeling findes i erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2 og 5, og hovedbekendtgørelsens § 14.

      • Kan trin 1 i en uddannelse indeholde kompetencer, som ikke kræves for at komme på næste trin?

        Så vil trin 1 være et speciale og reelt ikke et trin.

    • Uddannelsesaftaler: Almindelige uddannelsesaftaler

      • Hvor finder jeg blanketter til uddannelsesaftalen?

        Find blanketterne her.

      • Hvad er en uddannelsesaftale?

        En uddannelsesaftale er en aftale mellem en elev i en erhvervsuddannelse og en virksomhed, der er godkendt til at uddanne elever. Uddannelsesaftalen omhandler forholdet mellem praktikstedet og eleven, herunder virksomhedens forpligtigelse til at uddanne eleven. Når en elev har indgået en uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, kan eleven optages i den pågældende erhvervsuddannelses hovedforløb.

        Uddannelsesaftalen er en forpligtende kontrakt, som både eleven og virksomheden skal underskrive. Virksomheden forpligter sig til at sørge for den praktiske del af elevens uddannelse, og eleven er forpligtet til at løse de opgaver, arbejdsgiveren sætter eleven til.

        Eleven får overenskomstfastsat løn som lønmodtager i hele aftaleperioden, også under skoleopholdene, mens virksomheden kan få refusion for den tid, eleven er på skole fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

        En ordinær uddannelsesaftale dækker over hele uddannelsens hovedforløb. Det er dog muligt også at indgå aftaler, som dækker over kortere dele af uddannelsen.

        Information om og eksempler på en uddannelsesaftale

      • Hvordan er reglerne om prøvetid?

        De første tre måneder af praktiktiden er prøvetid. I denne periode kan aftalen ophæves af elev eller arbejdsgiver. Efter prøvetiden er aftalen uopsigelig. Den kan kun ændres, hvis begge parter er enige - eller ophæves, hvis én af parterne ikke overholder aftalens forpligtelser. Hvis parterne ikke er enige, kommer sagen til behandling i et fagligt udvalg og evt. i Tvistighedsnævnet, og i så fald kan der blive tale om erstatning til den forurettede part. Hvis en elevs uddannelsesaftale ophæves, skal eleven søge en ny aftale for at kunne færdiggøre sin uddannelse. Eleven kan lægge sit ønske og sine data ind på www.praktikpladsen.dk eller kontakte sin fagforening eller skolen for at få en anden plads.

        Mister eleven praktikpladsen uden egen skyld, fx hvis virksomheden lukker, og det ikke lykkes eleven med det samme at få en ny plads, kan eleven kontakte skolen og søge om at komme i skolepraktik. Eleven kan optages til skolepraktik uden om kvoten, såfremt uddannelsen udbydes med skolepraktik, og eleven i øvrigt opfylder EMMA-kriterierne. Eleven kan dog ikke optages til skolepraktik, før en eventuel sag vedrørende ophævelsen er behandlet i Tvistighedsnævnet.

        Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør og gælder kun for elever der har søgt om optagelse pba. uforskyldt mistet uddannelsesaftale inden 31. december 2011.

        Hvis eleven uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan eleven optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden at have indgået en ny uddannelsesaftale.

    • Uddannelsesaftaler: Delaftaler

      • Hvad er en delaftale?

        En delaftale er en uddannelsesaftale, der indgås med en elev i skolepraktik. Delaftaler er fællesbetegnelsen for alle aftaler, som er kortere end et fuldt praktikforløb. Delaftaler har i aftaleperioden samme forpligtelser for begge parter som en almindelig uddannelsesaftale, og eleven er overenskomstaflønnet efter de samme regler.

    • Uddannelsesaftaler: Kombinationsaftaler

      • Hvad er kombinationsaftaler?

        En kombinationsaftale er en uddannelsesaftale mellem en elev og flere virksomheder. I modsætning til en ordinær uddannelsesaftale adskiller kombinationsaftalen sig ved, at der er flere virksomheder om at uddanne eleven. Det betyder, at også virksomheder, der ikke vil kunne godkendes til en hel uddannelse, kan få en elev i praktik og hjælpe en ung til en uddannelse. For at en kombinationsaftale kan indgås, skal alle elementer i aftalen være på plads ved påbegyndelsen af elevens uddannelse.

        Information om og eksempler på kombinationsaftaler

    • Uddannelsesaftaler: Korte uddannelsesaftaler

      • Hvad er en kort uddannelsesaftale?

        En kort uddannelsesaftale er en uddannelsesaftale, som kun gælder for en del af uddannelsen, nærmere bestemt for mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet.

        Information om og eksempler på korte uddannelsesaftaler

      • Kan en elev, som har afsluttet en kort uddannelsesaftale, færdiggøre sin uddannelse i skolepraktik?

        Ja, en elev, som har indgået og afsluttet en kort uddannelsesaftale med en virksomhed, kan optages til skolepraktik for resten af det trin, som eleven er i gang med. En elev, som optages til skolepraktik efter afslutningen af en kort uddannelsesaftale, optages uden om kvoten, det kræver dog stadigvæk, at uddannelsen udbydes med skolepraktik, og eleven skal opfylde EMMA-kriterierne, mens han/hun er i skolepraktik.

      • Kan en kort uddannelsesaftale omfatte grundforløbet?

        Ja, en kort uddannelsesaftale kan godt omfatte grundforløbet. Kravet til en kort uddannelsesaftale er, at den omfatter mindst en skoleperiode og mindst en praktikperiode i hovedforløbet. Der er altså ingen begrænsning på, at den omfatter mere end dette.

      • Kan en elev optages på grundforløbet i en uddannelse med adgangsbegrænsning, hvis eleven har en kort uddannelsesaftale?

        Betingelsen for at blive optaget i grundforløbet på en uddannelse med adgangsbegrænsning er, at eleven har en uddannelsesaftale, der også omfatter grundforløbet eller gennem kvoten. En kort uddannelsesaftale skal omfatte mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet. Den kan altså godt omfatte mere af uddannelsen, fx grundforløbet.

        En elev kan altså godt optages i en uddannelse med adgangsbegrænsning til grundforløbet uden om kvoten med en kort uddannelsesaftale, hvis aftalen også omfatter grundforløbet.

      • Kan man stadigvæk indgå flex-kombiaftaler?

        Nej, det er ikke længere muligt at indgå flex-kombiaftaler.

    • Uddannelsesaftaler: Ny mesterlære

      • Har skolen eller virksomheden ansvaret, hvis eleven ikke opnår ”godkendt” efter mesterlæreforløbet?

        Skolen og virksomheden har løbende ansvar for, at der er fremdrift i elevens forløb, og for at eleven følger den personlige uddannelsesplan, som er lagt af de tre parter i fællesskab. Skulle der alligevel opstå et problem ved overgangen til hovedforløbet, anvendes erhvervsuddannelseslovens § 63, stk. 1, hvoraf fremgår, at en tvistighed mellem en elev og en virksomhed kan indbringes for det faglige udvalg med henblik på forlig. Løses konflikten ikke ad denne vej, vil sagen kunne indbringes for Tvistighedsnævnet som en sag om misligholdelse. Ansvaret for de enkelte dele af ny mesterlæreforløbet fastlægges i uddannelsesplanen.

        Skulle eleven ikke opnå ”godkendt”, svarer det til situationen, hvor en ordinær elev får en helhedsvurdering, som betyder, at eleven ikke umiddelbart kan påbegynde hovedforløbets skoleundervisning. Forskellen er blot, at der for ny mesterlære-eleven enten kan blive tale om ekstra praktisk oplæring i virksomheden eller ekstra skoleundervisning, hvor det for den ordinære elev normalt vil betyde en forlængelse af skoleundervisningen i grundforløbet.

      • Hvad sker der, hvis eleven ikke løser den praktiske opgave med tilfredsstillende resultat?

        Den praktiske opgave indgår med stor vægt i kompetencevurderingen af eleven forud for påbegyndelse af hovedforløbets skoleundervisning. Men der er ikke bestemmelser i reglerne, der forhindrer, at skolen og virksomheden kan vurdere eleven ”godkendt”, selv om resultatet af den praktiske opgave ikke er fuldt tilfredsstillende.

      • Hvordan er reglerne for varigheden af den praktiske opgave?

        Der er ikke fastsat regler for den praktiske opgaves varighed. Til inspiration til arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af den praktiske opgave har Undervisningsministeriet fået udarbejdet en DVD med eksempler herpå: http://pub.uvm.dk/2008/eudprojekt/

      • I nogle uddannelser indgår der førstehjælp i grundforløbet, og eleven skal have førstehjælpsbevis for at opnå grundforløbsbevis. Skal en elev, der påbegynder en af disse uddannelser i ny mesterlære, have førstehjælp?

        Ja. Selvom eleven ikke skal have grundforløbsbevis, betragtes førstehjælpsbeviset som en gærdehøjde (certifikatfag) også for en elev i ny mesterlære.

      • I nogle uddannelser er der fag, der skal bestås (gærdehøjde) forud for skoleundervisningen i hovedforløbet. Skal de elever, der er i ny mesterlære, til samme eksamen i disse fag som grundforløbselever, eller kan eleven aflægge eksamen i virksomheden i forbindelse med den praktiske opgave?

        En elev i ny mesterlære skal til eksamen på skolen, såfremt eleven har fulgt faget på skolen og eleven skulle have været til eksamen, hvis eleven havde gået i et grundforløb. Hvis eleven derimod har gennemført fagets undervisning i virksomheden, kan disse færdigheder afprøves i forbindelse med den praktiske opgave, og på den måde få sit bevis for gennemført praktisk oplæring og herefter fortsætte på hovedforløbet uden at have været til eksamen på skolen.

      • Skal ny mesterlæreelever til eksamen i grundfag i mesterlæreforløbet, hvis faget bliver udtrukket?

        Nej, ikke hvis fagets mål opnås i virksomheden. Men hvis det er aftalt, at eleven følger faget på skolen, så skal eleven til eksamen og have karakterer på linje med de andre elever. Hvis det er aftalt, at eleven som udgangspunkt følger faget på skolen, men skal opnå et eller flere af fagets mål i virksomheden, gælder samme regler som for elever, der følger hele faget på skolen.

      • Hvordan udregnes gennemsnit af karakterer, hvis eleven ikke har taget alle ”gærdehøjdefag” på skolen og dermed ikke har fået karakter i alle fag?

        Elever, der gennemfører ny mesterlæreforløbet, skal løse en praktisk opgave som grundlag for bedømmelse af, om eleven er klar til skoleundervisning i hovedforløbet. Derfor får eleven som udgangspunkt ikke karakterer, med mindre et fag følges på skolen. Under alle omstændigheder bedømmes eleven løbende i forløbet og endeligt efter at have løst den praktiske opgave, hvor også elevens kompetencer i ”gærdehøjdefag” vurderes.

      • Skal ny mesterlæreelever ikke gennemføre eksamensprojektet, som grundforløbselever skal, forud for påbegyndelse af hovedforløbet?

        Nej, ny mesterlæreelever løser en praktisk opgave, som bedømmes af virksomhed og skole i fællesskab (altså uden ekstern censur).

      • Hvordan skal den afsluttende kompetencevurdering foregå?

        Den afsluttende kompetencevurderings formål er at afprøve, om eleven har opnået de nødvendige erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer for at kunne begynde på hovedforløbet og dermed for at kunne gennemføre hele uddannelsen. Der skal på principielt samme måde, som for elever, der har gennemført et grundforløb, foretages en helhedsvurdering af eleven i den ny mesterlære. Som en del af kompetencevurderingen skal eleven løse en praktisk opgave – udarbejdet af skolen og virksomheden i fællesskab. Den praktiske opgave skal tage udgangspunkt i den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden, således som den er beskrevet i elevens uddannelsesplan. Kompetencevurderingen af en elev i ny mesterlære skal således tjene samme formål, som for elever der har et grundforløb, nemlig vurdere om de er kvalificerede til at starte på hovedforløbet og gennemføre hele uddannelsen.

      • Bliver der udviklet praktiske opgaver centralt, eller er det op til den enkelte skole og virksomhed at udvikle opgaven?

        Der udvikles ikke centrale praktiske opgaver. Det er skolen og virksomheden, der i samarbejde udarbejder den praktiske opgave for den enkelte elev. Men Undervisningsministeriet opfordrer til, at skolerne erfaringsudveksler på dette punkt, så de gode idéer til praktiske opgaver kan inspirere på tværs af skolerne.

        En af måderne at gøre dette på er at udvikle og beskrive opgaven som en læringsaktivitet i Elevplan.dk og ’udbyde’ den, så indholdet bliver synligt for andre skoler. Ved at gøre det i Elevplan.dk sikrer man sig samtidig, at eleven og virksomheden har elektronisk dokumentation for opgaven og bedømmelsen heraf. Skolerne opfordres også til at indsende særligt vellykkede eksempler på praktiske opgaver til Undervisningsministeriet, som efterfølgende formidler disse på www.emu.dk.

      • Er der eksterne censorer til den afsluttende praktiske opgave?

        Nej. Det er en person fra virksomheden (typisk den oplæringsansvarlige) og en lærer fra skolen, der sammen bedømmer den praktiske opgave. Resultatet af denne bedømmelse indgår i den samlede afsluttende helhedsvurdering af eleven.

      • Hvor skal den praktiske opgave efter afslutningen af den grundlæggende praktiske oplæring gennemføres?

        Opgaven løses som udgangspunkt i virksomheden. Men hvis det af praktiske grund ikke kan lade sig gøre i virksomheden, kan virksomheden og skolen aftale, at opgaven løses på skolen i stedet for.

      • Hvilken form for bevis får elever, når de er færdige med deres ny mesterlæreforløb og skal til at påbegynde hovedforløbet?

        Der udstedes et bevis for gennemført praktisk oplæring, jf. § 62, stk. 5 i hovedbekendtgørelsen. Dette bevis træder i stedet for det grundforløbsbevis, som elever i grundforløb får. Men da eleven i ny mesterlære jo er i gang med en uddannelsesaftale, får dette bevis kun praktisk betydning for elever, der afbryder deres uddannelse før tid (fx ved virksomhedslukning og lignende).

      • Hvilke beviser/papirer får ny mesterlære-elever, som afbryder deres uddannelse?

        Der gælder de samme regler for ny mesterlære-elever som for ordinære elever. Dvs. at eleven, uanset om han/hun afbryder før eller efter påbegyndt hovedforløb, har krav på at modtage bevis for den gennemførte del af praktikuddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsens § 81, stk. 6. Hvis eleven har gennemført den grundlæggende praktiske oplæring får eleven desuden bevis herfor, jf. hovedbekendtgørelsens § 62, stk. 5.

      • Hvordan er Elevplan tænkt anvendt i forbindelse med uddannelsesplanerne?

        I Elevplan.dk findes særlige faciliteter til håndtering af ny mesterlæreelever, sådan at uddannelsesplanen for disse elever kommer til at afspejle det faktiske uddannelsesforløb i det første år af elevens uddannelse. Hovedforløbet for disse elever håndteres på samme måde som for elever, der er påbegyndt deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen.

    • Uddannelsesaftaler: Forpraktik/trainee

      • Er forpraktik/trainee-forløb reguleret af lovgivning eller andre regler på Undervisningsministeriets område?

        Nej. Forpraktik/trainee er ikke reguleret af Undervisningsministeriets lovgivning og der henvises derfor generelt til information herom på lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationernes hjemmesider eller i trykt materiale, udarbejdet af organisationerne.

      • Hvad er forskellen på forpraktik og trainee?

        Der er ikke en klar forskel. De to begreber dækker begge over en virksomheds ansættelse af en ung under 18 år i typisk 3-6 måneder med det klare mål efterfølgende at indgå en uddannelsesaftale. Da der er små forskelle imellem de forskellige aftaler, henvises til de pågældende organisationers hjemmesider, hvor aftalerne kan findes.

      • På hvilke uddannelsesområder kan der indgås aftaler om ansættelse i forpraktik/trainee-forløb?

        P.t. kan der indgås aftaler om trainee-forløb på industriens område, herunder mekanikervirksomheder (hvor Dansk Industri/DS Håndværk og Industri forhandler overenskomst med Dansk Metal). Der kan også indgås forpraktikaftaler inden for elektriker- og vvs-området (hvor Tekniq forhandler overenskomst med Dansk El-forbund og Blik- og rørarbejderforbundet). Endelig kan der indgås forpraktikaftaler med mindre virksomheder på træ-området (hvor Håndværksrådet forhandler overenskomst med Træ Industri Byg).

      • Er der krav til de virksomheder, der kan ansætte unge i trainee/forpraktikforløb?

        Ja. Virksomhederne skal være godkendt til at uddanne EUD-elever i den uddannelse, som ansættelsesforløbet sigter imod. Kravene til virksomheden under selve trainee/forpraktik-forløbet kan ses på de respektive organisationers hjemmesider. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen den hurtigt med dette.

      • Findes der en oversigt over, hvilke virksomheder, der ansætter unge i forpraktik/trainee?

        Ja. Oplysningerne findes på Praktikpladsen.dk.

      • Får man godskrevet kompetencer opnået i forpraktik/trainee-forløb, hvis man efterfølgende går i gang med den påtænkte erhvervsuddannelse?

        Der er ikke automatisk forkortelse af uddannelsestiden for elever, der har gennemført et trainee/forpraktik-forløb, men kan forekomme efter en konkret vurdering fra det faglige udvalg. En elev skal altid realkompetencevurderes af skolen forud for påbegyndelse af en erhvervsuddannelse.

    • Uddannelsesaftaler: Uddannelsesaftale/uddannelsestid (kun ny mesterlære)

      • Kan elever, der HAR et grundforløbsbevis, gennemføre resten af deres uddannelse i ny mesterlære?

        Nej. Det ny mesterlæreforløb ligger forud for hovedforløbet og erstatter det forudgående grundforløb, som eleven allerede vil have gennemført og bestået.

      • Kan elever, der har et forældet grundforløb, starte på en erhvervsuddannelse ad ny mesterlæreadgangsvejen?

        I princippet kendes begrebet ”forældet grundforløb” ikke. Da der er tale om en uddannelsesaftale, følger det af erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5, at en sådan aftale ikke må omfatte dele af en uddannelse, som eleven tidligere har gennemgået med de undtagelser, der kan tænkes at følge af erhvervsuddannelseslovens §§ 58-59. I praksis vil det betyde, at det faglige udvalg skal fastsætte restuddannelsestiden, jf. lovens §§ 57-59.

      • Skal der laves flere aftaler med samme elev, hvis eleven gennemfører sit ny mesterlæreforløb i ven virksomhed med flere SE-numre?

        Ny mesterlæreaftaler skal behandles på samme måde som andre uddannelsesaftaler ad praktikadgangsvejen. Normalt vil det være virksomheden som sådan, der har ansvaret for oplæringen i den indledende del af ny mesterlæreforløbet, det vil sige, at én aftale vil være tilstrækkelig.

      • Er der mulighed for at anvende ny mesterlæreadgangsvejen i forbindelse med kombinationsaftaler?

        En ny mesterlæreaftale kan også indgås som en kombinationsaftale efter de samme regler, som gælder for de øvrige to adgangsveje. Elevens uddannelsesplan skal udarbejdes i samarbejde med alle virksomheder, og det skal fremgå, hvilke dele af ny mesterlæreforløbet, der skal foregå i hvilken virksomhed og hvornår. Desuden skal det fremgå, hvor den praktiske opgave skal gennemføres.

      • Kan en ny mesterlæreelev udstationeres, og i givet fald hvorledes kan det foregå?

        En ny mesterlæreelev kan udstationeres inden for virksomheden, også selv om det er en til en afdeling i udlandet. En virksomhed kan derimod ikke udstationere en ny mesterlæreelev til en anden virksomhed. Aftalen skal udfærdiges efter aftale med eleven, og der skal udfærdiges et tillæg til uddannelsesaftalen på en godkendt formular, medmindre at det allerede er aftalt i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftalen.

      • Hvis eleven afbryder sin aftale under den praktiske oplæring og beslutter sig for at gennemføre en erhvervsuddannelse på ordinære vilkår, skal eleven så gennemføre et fuldt grundforløb?

        Det kommer an på, hvilke kompetencer, eleven har opnået i ny mesterlæreforløbet. Eleven skal – som alle andre elever – realkompetencevurderes ved indgangen til et grundforløb og på den baggrund have lagt en personlig uddannelsesplan, hvor der tages højde for tidligere erhvervede kompetencer.

      • Er der udformet en særlig uddannelsesblanket til ny mesterlæreelever?

        Nej, den generelle aftaleformular er justeret, så den også kan anvendes til elever i ny mesterlære. På formularen er der indføjet en afkrydsningsmulighed for elever i ny mesterlære. Og når der sættes kryds i dette felt, er det samtidig et signal til skolen om straks at tage kontakt til virksomheden med henblik på udformning af uddannelsesplanen, hvis det ikke allerede er sket. Formularen findes her.

      • Vil en ny mesterlæreaftale medføre forlængelse af uddannelsestiden?

        Nej. Uddannelsestiden er den samme som for elever, der er påbegyndt deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen. Se dog svar på spørgsmål nedenfor.

      • I hovedbekendtgørelsen (§ 58, stk. 1) står der, at ny mesterlæreforløbet i virksomheden normalt varer 1 år. Hvad er minimum og maksimum varighed?

        I bekendtgørelsen er der taget udgangspunkt i en tilsvarende elev på en teknisk EUD, der er påbegyndt ad praktikadgangsvejen og hvor grundforløbet varer 20 uger. For denne elev vil der typisk gå omkring 1 år eller lidt mere, før han/hun påbegynder skoleundervisningen i hovedforløbet. Det samme skal være normen for elever, der gennemfører sin EUD ad ny mesterlærevejen.

        Men hvis en elev gennemfører en EUD med fx 40 ugers obligatorisk grundforløb for de ordinære elever ad ny mesterlærevejen, vil oplæringen i virksomheden inden påbegyndelse af hovedforløbet typisk også være tilsvarende længere end for elever, hvor grundforløbet varer 20 uger.

        Det samme gælder for elever, der gennemfører en EUD med 38 eller 76 ugers grundforløb for de ordinære elever (merkantile uddannelser) ad ny mesterlærevejen.

        Hvis det tilsvarende grundforløb er på 10 uger, vil den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden formentlig også kunne gennemføres på lidt mindre end 1 år.

        Tommelfingerreglen er, at disse elever, med hensyn til det tidsmæssige forløb, kan sidestilles med elever, der påbegynder ad praktikadgangsvejen – hvor grundforløbet så er helt eller delvis erstattet af praktisk oplæring i virksomheden. Men der er tale om en individuel vurdering for hver enkelt elev set i forhold til den pågældende praktikvirksomhed, som eleven har indgået uddannelsesaftale med. Og den samlede uddannelsestid skal være den samme for disse elever, som for elever, der påbegynder sin EUD ad skole- eller praktikadgangsvejen. Se dog svar på spørgsmål nedenfor.

      • Hvor lang er uddannelsestiden for en elev, som får forlænget det obligatoriske grundforløb (fx 40 uger i stedet for 20 uger)?

        Der er ikke nogen regel, der siger, at den samlede uddannelsestid automatisk skal forlænges for denne elev. Her gælder den almindelige regel i erhvervsuddannelsesloven om, at elev og praktikvirksomhed kan aftale uddannelsestiden forlænget med varigheden af den forlængede skoletid. Hvis parterne ikke er enige herom, træffer det faglige udvalg afgørelse.

      • Er prøvetiden for ny mesterlære-elever den samme som for elever, der påbegynder deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen?

        Ja, reglerne vedrørende prøvetid (3 måneder) for ny mesterlære-elever er de samme som for ordinære elever.

      • Nogle fag afsluttes på et ordinært grundforløb med eksamen. Kan en elev i ny mesterlære, som ikke har været til eksamen i disse fag, godt fortsætte på hovedforløb, selvom elevens niveau er lavere end beståniveau, hvis det skønnes, at eleven vil være i stand til at påbegynde hovedforløbet?

        Ja, hvis der ikke er tale om fag, der skal bestås (gærdehøjdefag). Men elev og virksomhed kan godt vælge, at eleven skal følge et eller flere af fagene på skole, og eleven skal i de tilfælde til eksamen på linje med de ordinære grundforløbselever (hvis fagene bliver udtrukket), jf. svar ovenfor.

      • Hvem skal tage stilling til, hvilke mål fra grundforløbet der skal med i uddannelsesplanen?

        Det er skolen, der ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen sammen med virksomheden og eleven skal sikre, at eleven efter den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden – evt. med supplerende skoleundervisning – vil have opnået de nødvendige kompetencer til at begynde på uddannelsens hovedforløb.

      • Hvordan skal skolen vurdere, hvilke fag/undervisning der skal indgå i den enkelte elevs uddannelsesplan?

        Med udgangspunkt i hvilke kompetencer eleven kan opnå i virksomheden og hvilke uddannelsesmål, der er nødvendige for at eleven kan påbegynde hovedforløbet, skal skolen sammen med praktikvirksomheden vurdere, om det er nødvendigt at supplere med skoleundervisning fra det tilsvarende grundforløb.

        Som udgangspunkt er det kun den afsluttende praktiske opgave, som alle elever i ny mesterlæreforløb skal gennemføre. Dertil kommer fag, som i nogle uddannelser er obligatoriske for, at eleven kan påbegynde hovedforløbsundervisning - typisk fag, der følger af myndighedskrav (certifikatfag). Der kan også være såkaldte gærdehøjdefag, der som udgangspunkt skal gennemføres på skolen (og bestås), men målene fra disse gærdehøjdefag kan også aftales opnået i virksomheden, men så skal afprøvning af elevens kompetencer heri indgå i den praktiske opgave. Hvad der herudover evt. skal gennemføres af skoleundervisning i løbet af den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden, er op til skolen og den pågældende virksomhed at fastlægge – med udgangspunkt i en kompetencevurdering af eleven i begyndelsen af forløbet.

      • Hvilken indflydelse har de faglige udvalg på indholdet af uddannelsesplanerne?

        De faglige udvalg har ikke indflydelse på elevernes uddannelsesplaner. Men de faglige udvalg kan i enstemmighed beslutte, at uddannelser/specialer inden for deres område ikke skal være omfattet af muligheden for at påbegynde via ny mesterlæreadgangsvejen.

      • Kan man flytte hovedforløbsundervisning frem, så det indgår i det første års grundlæggende praktiske oplæring, som primært foregår i virksomheden?

        Nej. Forud for at eleven begynder på hovedforløbets skoleundervisning kan der kun gives undervisning fra det relevante grundforløb, herunder valgfri undervisning, fra grundforløbsdelen af uddannelsen. Men det kan til gengæld aftales, at opnåelse af visse kompetencer udskydes fra ny mesterlæreforløbet til hovedforløbet.

      • Kan undervisning, der er aftalt flyttet fra grundforløbet til hovedforløbet, lægges i forlængelse af de ordinære skoleperioder i hovedforløbet?

        Nej, kun undtagelsesvis. Denne undervisning skal så vidt muligt gennemføres i de samme kalenderuger, som den ordinære hovedforløbsundervisning gennemføres, sådan at eleven gennemfører hovedforløbsskoleperioderne på samme antal dage, som de ordinære elever.

        Det betyder, at disse elever normalt vil skulle tilbringe flere timer på skole, end de ordinære elever. Men i kraft af disse elevers længere ophold i virksomheden kan de i nogle tilfælde have lettere ved at gennemføre undervisningen i fx områdefag på skolen. Og derved vil nogle af eleverne have plads i skemaet til at gennemføre evt. aftalt flyttet undervisning inden for den normale skoletid i hovedforløbet.

      • Hvad gør skolen, hvis en ny mesterlæreelev er klar til sin skoleundervisning i hovedforløbet, og der er fx 3, 5 eller 9 måneder til, at skolen planlægger sin næste H1-skoleperiode for de ordinære elever?

        Der er ingen faste modeller og skolen må derfor sammen med virksomheden aftale den nærmere tilrettelæggelse. Det vil afhænge af den enkelte skoles planlægningspraksis, hvor stor denne udfordring vil være. Umiddelbart kan peges på følgende muligheder:

        • Den grundlæggende praktiske oplæringsperiode kan evt. afkortes med et par uger/måneder, så eleven kan følges med øvrige hovedforløbselever.
        • Den grundlæggende praktiske oplæringsperiode kan evt. forlænges med et antal uger/måneder, så eleven kan følges med de øvrige hovedforløbselever.
        • Eleven kan gennemføre sin skoleundervisning uafhængig af de øvrige hovedforløbselevers planlagte forløb.
        • En eventuel afkortning eller forlængelse af den indledende praktiske oplæring vil ikke have betydning for elevernes samlede uddannelsestid.
    • Uddannelsesaftaler: Restaftaler

      • Hvad er en restaftale?

        En restaftale kaldes den sidste aftale, som en elev indgår, hvis det af en eller anden grund er nødvendigt at gennemføre praktikken med mere end én aftale, fx i tilfælde af virksomhedsophør eller hvis eleven af anden grund får opsagt sin oprindelige aftale. Restaftale er også betegnelsen for den uddannelsesaftale, som en elev i skolepraktik indgår med en virksomhed.

    • Uddannelsesgarantien

      • Betyder uddannelsesgarantien, at en elev vil kunne gennemføre præcis den uddannelse, eleven gerne vil?

        Nej. Uddannelsesgarantien betyder, at en elev har garanti for at kunne gennemføre en af de uddannelser, der er i den indgang, eleven er begyndt på. Udgangspunktet er, at eleven - med bistand fra skolen - finder en praktikplads inden for den uddannelse, eleven gerne vil gennemføre. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal eleven – igen med bistand fra skolen – søge og acceptere praktikpladser inden for de øvrige uddannelser i indgangen. Skolen tilbyder om nødvendigt supplerende grundforløbsundervisning efter reglerne i § 63 i hovedbekendtgørelsen for at styrke elevens muligheder for at afslutte en uddannelse og eleven har efter omstændighederne pligt til at tage imod tilbuddet.

        Først når dette heller ikke resulterer i en uddannelsesaftale, skal eleven tilbydes at blive optaget i skolepraktik i en uddannelse i indgangen. Det er her en forudsætning, at eleven opfylder de såkaldte EMMA-kriterier. Hvis der i indgangen er en uddannelse, som udbydes uden praktik i en virksomhed, vil uddannelsesgarantien også kunne opfyldes ved, at eleven tilbydes en plads inden for denne uddannelse.

    • Uddannelsesordning

      • Hvad er en uddannelsesordning?

        Uddannelsesordningerne fastsættes af de faglige udvalg i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 4, og § 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og skal supplere uddannelsesbekendtgørelserne. For eksempel er det i uddannelsesordningerne, at fagene i uddannelsernes hovedforløb er beskrevet.

        Uddannelsesordningerne findes på hjemmesiden eud-adm.dk

      • Hvad omfatter de faglige udvalgs høring af skolerne om uddannelsesordningen?

        Det faglige udvalg skal før uddannelsesordningen fastsættes eller ændres høre skolernes vurdering af, hvorvidt uddannelsesordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer for uddannelsen. Det gælder også ved indførelsen af et nyt specialefag. Fristen er i alle tilfælde mindst 4 uger. Reglerne findes i hovedbekendtgørelsens § 4, stk. 5.

        Skolerne skal have hele den påtænkte uddannelsesordning til udtalelse for at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser. Skolerne vil om nødvendigt kunne indhente supplerende oplysninger i det faglige udvalg, hvis det er nødvendigt for forståelsen af udkastet til uddannelsesordning. Sådanne supplerende oplysninger bør i givet fald tilgå alle de skoler, som er hørt om den samme uddannelsesordning.

      • Skal alle skolerne høres om uddannelsesordningen?

        Ja. Det er dog kun alle de skoler, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, som skal høres.

      • Hvad sker der, hvis en eller flere skoler og det faglige udvalg ikke er enige om, hvorvidt uddannelsesordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer?

        Det faglige udvalg og skolerne bør i disse tilfælde søge at nå til enighed gennem dialog. Hvis der alligevel ikke kan opnås enighed, skal det faglige udvalg underrette Undervisningsministeriet, som så træffer afgørelse om uddannelsesordningens indhold på det pågældende område.

        Reglerne findes i hovedbekendtgørelsens § 4, stk. 6. Med begrebet skolerne menes her som alle andre steder i reglerne: Skolen som juridisk enhed, dvs. bestyrelsen eller den, som bestyrelsen har bemyndiget til at handle på skolens vegne, typisk direktøren, eller den, som direktøren har bemyndiget til at tegne skolen i en bestemt sag.

    • Virksomhedsforlagt undervisning

      • Hvad er virksomhedsforlagt undervisning?

        Erhvervsuddannelsesloven giver (§ 2, stk. 2) mulighed for, at der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.

        Bestemmelsen bygger på det generelle synspunkt, at samarbejdet mellem skole og lokalsamfundets arbejdsmarked bør intensiveres og også komme praktisk til udtryk i den måde, skoleundervisningen gennemføres på.

        Eksempler på former for virksomhedsforlagt undervisning er:

        1. orienterende virksomhedsbesøg
        2. undervisning i virksomhedslokaler med anvendelse af virksomhedens udstyr
        3. korterevarende praktikarrangementer under skolens ansvar
        4.  virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 f og § 19 b, stk. 1, 2. pkt. forudsætningsvis
        5. ophold i en virksomhed i vejledningsøjemed i den valgfri undervisning eller i supplerende grundforløbsundervisning for elever uden uddannelsesaftale, jf. § 61 og § 63, stk. 3, i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelserne (hovedbekendtgørelsen).

        De former, der er nævnt i nr. 1, nr. 3 og nr. 5 har i almindelighed til formål at give eleverne mulighed for at opleve arbejdsvilkårene i det pågældende fag, herunder mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. De giver elever, der er uafklarede ved valg af videre uddannelsesforløb et bedre grundlag for at træffe dette valg.

        Undervisningen vil typisk falde inden for valgfri undervisning i grundforløbet, som skal være af begrænset omfang i henhold til § 60, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen. De former, der er nævnt i nr. 2 og til dels nr. 4 har det praktiske formål at give skolen adgang til lokaler, udstyr og andre ressourcer, som skolen ikke selv råder over. Virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik har herudover til formål at give eleverne en undervisning, der tillige indeholder en arbejdspladssocialisering, som dog først fuldt ud kan opnås, når eleven deltager i produktionen og får løn, hvilket forudsætter en uddannelsesaftale, jf. lovens § 66 f.

        Den tid, skolen kan få tilskud til elever i virksomhedsforlagt skolepraktik, er begrænset, jf. lovens § 19 b, stk. 1, 2. pkt., til højst 3 måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Efter hovedbekendtgørelsens § 16, stk. 2, bestemmer skolen, om undervisningen skal ske i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte kvalitet. Og § 41, stk. 1, nr. 3, indebærer, at den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af eventuel undervisning i virksomheder.

        Undervisningsplanen fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, jf. § 40, stk. 1. Det betyder, at skolen i den lokale undervisningsplan skal beskrive nærmere, hvordan den virksomhedsforlagte undervisning bidrager til at opfylde konkret angivne delmål og læringsaktiviteter i den relevante del af uddannelsen at skolen i bedømmelsesplanen skal have procedurer for vurdering af, om eleven har nået målene for den virksomhedsforlagte undervisning, og at virksomhedsforlagt undervisning skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan.

        Skolen indgår aftale med virksomheden om virksomhedsforlagt undervisning, herunder samarbejdet før, under og efter den virksomhedsforlagte undervisning. Undervisningen kan udføres af skolens lærere eller af ansatte i virksomheden på skolens vegne og ansvar. Da undervisning foretaget af ansatte i virksomheden foregår på skolens ansvar, må skolen gennem tilsyn sikre sig, at undervisningen i virksomheden mindst står mål med skolens undervisning.

      • Kan skolen tilrettelægge virksomhedsforlagt undervisning for et helt elevhold?

        Det afhænger af formålet med den virksomhedsforlagte undervisning og af, hvilken undervisning i grundforløb eller hovedforløb der forlægges. Også virksomhedsforlagte undervisningsforløb skal være tilrettelagt som individuelle, personligt tilpassede undervisningsforløb for den enkelte elev, idet undervisningen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære, jf. hovedbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

      • Hvor længe må virksomhedsforlagt undervisning vare?

        Lovens § 19 b, stk. 1, 2. pkt., sætter den grænse, at skolen alene kan få tilskud til elever i virksomhedsforlagt skolepraktik i højst 3 måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Bortset herfra er der ikke fastsat bestemte grænser for varigheden (der er dog fastsat grænser for omfanget i den enkelte virksomhed vedr. nr. 5).

        Det er skolens ansvar, at uddannelsesforløbets mål og kvalitet opfyldes ved den valgte varighed af virksomhedsforlagt undervisning, og valgfri undervisning i grundforløbet efter reglerne i hovedbekendtgørelsens § 60, stk. 1, nr. 3 og nr. 4 skal være af begrænset omfang, jf. § 60, stk. 3. Det afgørende er, at der er tale om læringsaktiviteter, der er udformet af skolen i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen.

      • Må elever i virksomhedsforlagt undervisning deltage i virksomhedens produktion?

        Ved skolepraktik som virksomhedsforlagt undervisning må eleverne ikke bidrage til virksomhedens produktion, jf. lovens § 66f, stk. 1. Det er skolens ansvar gennem hele forløbet at sikre sig, at det ikke sker. Men det udelukker ikke, at eleven får mulighed for at afprøve praktiske funktioner i virksomheden som led i den virksomhedsforlagte undervisning.

        I andre former for virksomhedsforlagt undervisning er der ikke regler, der forhindrer dette, men deltagelse i produktionen skal være af begrænset omfang, hvis formålet med undervisningen ikke skal mistes.

      • Kan en skole forlænge elevernes grundforløb med den tid, de har været i virksomhedsforlagt undervisning?

        Reglerne om varigheden af grundforløbets obligatoriske og valgfri undervisning kan ikke fraviges med den begrundelse, at en del af undervisningen gennemføres som virksomhedsforlagt.

      • Kan elever få befordringsgodtgørelse ved virksomhedsforlagt undervisning?

        Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og den tilhørende bekendtgørelse giver mulighed for rabat til uddannelsessøgende, der gennemgår undervisningsforløb i medfør af lov om erhvervsuddannelser, når de nærmere betingelser er opfyldt.

      • Hvis der sker en arbejdsskade på en elev under virksomhedsforlagt undervisning, hvilken forsikring dækker så?

        I det omfang virksomhedsforlagt undervisning har karakter af undervisning under arbejdspladslignende forhold, og skaden skyldes eller er en følge af selve undervisningen, kan skaden omfattes af lov om arbejdsskadesikring og bekendtgørelsen om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. Skader under transport til og fra virksomhedsforlagt undervisning, skader i forbindelse med teoretisk undervisning samt skader under pauser o.l. er ikke omfattet.

        Skolerne er omfattet af statens selvforsikring og kan ikke tegne forsikringer.

        Læs mere om reglerne for statens selvforsikring

      • Hvem dækker, hvis en elev forvolder skade på en anden person under virksomhedsforlagt undervisning?

        Eleverne er i forbindelse med modtagelse af undervisning (herunder også virksomhedsforlagt undervisning) erstatningsansvarlige for egne skadevoldende handlinger og undladelser for så vidt angår personskade på andre. Elever kan gøres ansvarlige for deres skadevoldende handlinger eller undladelser, hvis der er tale om forsæt eller uagtsomhed. Der er ikke ansvar efter culpareglen for hændelige skader.

        Læs mere om reglerne for statens selvforsikring

      • Hvem dækker, hvis en elev i virksomhedsforlagt undervisning beskadiger maskiner mm.?

        Eleverne er i forbindelse med modtagelse af undervisning (herunder også virksomhedsforlagt undervisning) erstatningsansvarlige for egne skadevoldende handlinger og undladelser for så vidt angår tingsskade. Det gælder, når skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed eller forsæt. Ved skader forvoldt ved simpel uagtsomhed har virksomheden normalt en tingsforsikring, der dækker.

        Hvis dette ikke er tilfældet, dækker statens selvforsikring skaden i samme omfang, som hvis der var tegnet tingsforsikring (det vil sige ved simpel uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1 og 2). Hvis skaden skyldes svigtende tilsyn eller manglende instruktion fra skolens side, vil skolen efter omstændighederne kunne drages til ansvar.

        Læs mere om reglerne for statens selvforsikring

Har du spørgsmål?

Mangler du svar på et spørgsmål, er du velkommen til at skrive til uvm@uvm.dk.

Skriv "spørgsmål og svar til uvm.dk " i emnefeltet. Du vil få direkte svar på dit spørgsmål så hurtigt som muligt. Samtidig vil dit spørgsmål og svaret på det komme andre brugere af denne side til gavn.

Alle spørgsmål og svar

Se en samlet oversigt over spørgsmål og svar på alle ministeriets uddannelsesområder.