Hop til indhold

Grundfagene indgår i de faglige udvalgs overgangskrav til hovedforløbene og på grundforløbets 1. del, hvor dansk er obligatorisk. Desuden indgår flere grundfag på C niveau i eux-forløbene.

Grundfagene skal i videst muligt omfang tilrettelægges i sammenhæng med både erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag og skal derfor indgå i den helhedsorienterede og tværfaglige undervisningspraksis.

Revideret bekendtgørelse

Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne er senest revideret den 27. april 2022.

Der indgår krav om, at skolerne ved afslutning af et fag udarbejder en oversigt over den gennemførte undervisning, for at sikre bedre sammenhæng mellem grundfag og de gymnasiale fag. 

Der er også indført krav til den merkantile caseeksamen, som begynder med en lærerstyret caseundervisningsdag.

I fagbilagene er målene for fag på niveau C ændret, så de udgør det nødvendige grundlag for at tage faget på højere niveau i eux-forløb.

Desuden er beskrivelserne af prøver, eksamen og centrale bedømmelseskriterier præciseret for at opnå mere valide bedømmelser. Endelig er det tydeliggjort, hvordan it inddrages og anvendes i fagene. 

Endvidere udfases grundfaget informationsteknologi og erstattes af erhvervsinformatik pr. 1. august 2020.

Læs Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne (retsinformation.dk)

Erhvervsrettet andetsprogsdansk

Erhvervsrettet andetsprogsdansk er et centralt udviklet valgfag. Formålet med faget er at styrke elevens kommunikative, sproglige og kulturelle kompetencer, så eleven kan læse, skrive, tale og lytte til og forstå dansk i sammenhænge, der vedrører uddannelse, arbejde, erhvervsliv og samfund.

Fagbilag

De enkelte grundfags og erhvervsrettet andetsprogsdansks fagbilag fastsætter de bekendtgørelsesmæssige mål, rammer og retningslinjer for lærernes og skolens planlægning af undervisningen.

Vejledninger

Vejledningerne indeholder link med eksempler til undervisningsforløb.

Skolerne og lærerne kan bruge vejledningerne som inspiration, når den lokale undervisning skal planlægges og beskrives.

Desuden er der eksempler på emu.dk, hvor ministeriets fagkonsulenter videreformidler inspiration til undervisningsforløb.

Fagbilag og vejledninger

Særligt for elever på gammel ordning

Hvis du er begyndt på din uddannelse før 1. august 2015, kan reglerne være anderledes end beskrevet her på siden. Kontakt din skole, hvis du er i tvivl.

Bekendtgørelser og vejledninger for elever på gammel ordning

Spørgsmål og svar om ordninger før august 2015

Sidst opdateret: 28. juni 2023