Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

4. klasse undersøger, hvor spændingen opstår i en gyser

Elevlogbogen - fastholder elevers aktiviteter, mål og refleksioner.

Formål og hensigt

Formålet er at evaluere en del af trinmålene efter 4. klasse inden for CKF–hovedområdet Det skrevne sprog – skrive, bl.a. at: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster
  • skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper
  • følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning
  • anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst.

En 4. klasse arbejder i dette forløb med fiktionsskrivning og grammatik. De arbejder (dvs. de både læser og skriver) med episke tekster i to forskellige genrer: gysergenren og fantastiske fortællinger. De har i de foregående år arbejdet med eventyr, fabler og sagn og har i den forbindelse udarbejdet lister over vigtige genremarkører. Det er fornuftigt at lægge ud med genrer, der har forholdsvis stærke markører. Også den fantastiske fortælling har nogle klare markører, men også elementer der er mindre gennemskuelige (fx kan der være tvivl, om en ting eller hændelse hører hjemme i den reelle verden eller i den fantastiske). Arbejdet med den fantastiske fortælling knytter således an til noget allerede kendt, nemlig genremarkører, og samtidig bygger den bro til arbejdet med gyseren, der ikke er kendetegnet gennem genremarkører, men gennem dens virkning på læseren. Både de steder i den fantastiske fortælling, hvor der opstår tvivl, og i gyseren, hvor spænding opstår, ligger forklaringen i sproget.

For at gøre det synligt for eleverne, skal de læse fx en af Peter Mouritzens gysere (Mouritzen, 2000) og en af Louis Jensens fantastiske fortællinger (Jensen, 2000) og finde de steder, hvor sproget er effektfuldt. I fællesskab opstilles en række særlige forhold ved genrerne, og efterfølgende skriver eleverne selv to korte tekster, en gyser og en fantastisk fortælling, hvori nogle af de opstillede elementer indgår. Både i læsningen og i skrivningen fokuseres på, hvordan sproget kan bruges smidigt og virkningsfuldt. De to hovedspor, at læse og skrive, suppleres med øvelser og sproglige eksperimenter med fx syntaks og ordklasser; igen for at opleve og få øje på de mange muligheder sproget indeholder.

Lærerens konkrete arbejdsmål for undervisningen er, at elevernes læse– og tekstforståelse udvikles gennem en udvidelse af deres genrekendskab, at de får et øget sprogligt beredskab mht. syntaks og ordklasser, at de får forståelse for sammenhængen mellem sprog og genre, og endelig at de får styrket deres skrivekompetence.

Valg af evalueringsværktøj

Ved at bruge elevlogbogen som det gennemgående evalueringsværktøj får eleven et redskab til at fastholde både aktiviteter, mål og refleksioner over undervisningens indhold. Hele forløbet er tænkt som en proces, hvor der veksles mellem læsning, skrivning og mindre øvelser, og det er nødvendigt at få det samlet, så det bliver tydeligt for eleven, hvordan øvelser i fællesskab og elevens egen tekst hænger sammen. Det kan fx være en syntaktisk øvelse med forskellige udfyldninger af forfeltet (der kan fremhæve noget), eller en øvelse hvor et afsnit af en tekst bliver barberet for fx udsagnsord, og hvor små ord kommer til at stå alene (det giver pauser og skaber spænding). Hvis eleven skal få glæde af logbogen til at skabe sammenhæng, må der hver dag sættes tid af til at skrive i den ud fra enkle fælles spørgsmål, fx hvad har vi lært i dag, hvad kan det bruges til?

Når elevlogbogen bruges til evaluering, er ideen, at læreren læser den og derigennem får en tilbagemelding om dels elevens udbytte, dels elevens oplevelse af forløbet og dels elevens egen idé om, hvad han gerne vil have mere at vide om.

Inden logbogen afleveres til læreren efter endt forløb, skal eleven opsummere og:

  • give eksempler på sætninger/ord der signalerer gyser, og eksempler på sætninger/ord der signalerer fantastisk fortælling
  • sige hvordan han vurderer sit eget arbejde i forløbet
  • fortælle hvad han synes gik godt hhv. mindre godt, og hvad han gerne vil have mere hjælp til.

Elevlogbogen kan evt. suppleres med en portfolio.

Fremadrettet planlægning af undervisningsforløb

Arbejdet med fiktionsskrivning med fokus på genre, sprog og sammenhængen mellem genre og sprog er helt essentiel i danskundervisningen. Gennem fiktionens opdigtede verden kan eleverne via oplevelse og analyse få en indsigt i mulige måder at fortolke verden på og en oplevelse af sprogets mange og uudtømmelige muligheder.

Opgaverne i det skitserede forløb er forholdsvis konkrete i deres fokus. Alt efter elevernes besvarelser i logbogen af det sidste spørgsmål og lærerens egen vurdering af forløbet kan der i et efterfølgende forløb sættes mere fokus på det fiktive og fiktionskompetencen. Det kunne være et forløb med en roman, hvor det især var bogens mening, det gjaldt om at fange. Det kunne være meddigtende opgaver, der fanger det, der står mellem linjerne, eller opgaver der ser på tekstens komposition og dens betydning fx ved at lave en begyndelse eller en slutning, lave kapiteloverskrifter osv. Dvs. opgaver der kan løses af alle på forskellige niveauer.

Et mere langsigtet perspektiv er det fortsatte arbejde med at udbygge genreberedskabet. Inden for fiktionen arbejdes der videre fx i 5. klasse med den fantastiske genre måske med en historisk vinkel, og der tages mere målrettet fat på mere realistiske tekster. Hele tiden er det overvejelser over tekster og sprog, der centrerer lærerens faglige mål. Til at fastholde både de kortsigtede og de langsigtede mål er både lærerlogbog og udviklingsspiralen gode redskaber for læreren.