Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

De nationale test og evaluering

De nationale test

Fire piger

De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering i folkeskolen.

Evaluering

Dreng med lineal

En løbende evaluering er en del af den enkelte folkeskoles kvalitetsudvikling.

Elevplaner

Drenge spiller spil

Hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin skal have en elevplan.

Regler og retningslinjer for nationale test (pdf)

Regler og retningslinjer om nationale test gældende fra 2015 indeholder informationer om:

  • Testenes varighed
  • Genbooking til obligatoriske nationale test
  • Klarere retningslinjer om anvendelse af hjælpemidler.
  • Nationale test

    • Bliver de nationale test brugt til at sammenligne landets skoler?

      Nej, det er ikke muligt at sammenligne resultaterne for de enkelte skoler. Det er besluttet ved lov, at resultaterne er fortrolige og ikke må offentliggøres. Der offentliggøres kun et gennemsnit for hele landet, og hver enkelt skole får derudover kun kendskab til resultatet for sin egen skole. På den måde kan skolen sammenligne sig med landsgennemsnittet og vurdere, om skolen klarer sig godt eller skidt i de enkelte fag. Kommunerne får desuden en oversigt over resultaterne for kommunens skoler. Kommunerne skal bruge oversigten til at vurdere, om der er behov for at styrke indsatsen på bestemte skoler.

    • Har eleven mulighed for at gennemgå sine besvarelser sammen med læreren?

      Nej, testopgaverne er fortrolige, og testene skal kunne bruges flere gange af hver elev. Lærerne skal formidle testresultatet mundtligt. I samtalen vil lærer og elev dermed få mulighed for at opstille læringsmål for eleven og på den måde bruge testresultatet fremadrettet.

    • Har skolelederen adgang til resultater for hver enkelt elev?

      Skolelederen får i sin resultatvisning testresultater for hver elev, men kan som udgangspunkt ikke se de samme detaljerede oplysninger om opgavebesvarelserne, som læreren får adgang til. Er der behov for det, kan skolelederen få adgang til enkelte elevers detaljerede resultater.

    • Hvad betyder det, at testene er adaptive?

      De nationale test er adaptive, det vil sige, at de løbende tilpasser sig den enkelte elev under testforløbet. Hvis eleven svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver spørgsmålene sværere. Svarer eleven forkert, bliver spørgsmålene lettere.

    • Hvad er den nationale præstationsprofil?

      Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen samlet set har klaret de ti obligatoriske nationale test. Man kan bruge den nationale præstationsprofil til at sammenligne sit eget, sit barns eller sin klasses testresultater med hele landet. Desuden kan præstationsprofilen bruges til at følge landets faglige udvikling over tid, inden for de områder testene tester.

    • Hvad sker der med testresultatet ved skoleskift?

      Hvis en elev skifter folkeskole, overføres elevens testresultater til den nye skole. Hvis en elev skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, er det kun resultaterne fra de frivillige test, der overføres.

    • Hvilke hjælpemidler må bruges?

      Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har fastsat generelle regler for, hvilke hjælpemidler alle elever må anvende under testen og særlige regler for elever med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller tilsvarende vanskeligheder.

      For alle elever gælder det, at der må anvendes papir og skriveredskab ved testene i dansk, læsning og i engelsk. Ved testen i matematik, fysik/kemi og biologi må eleverne anvende papir og skriveredskab. Lommeregner må anvendes ved alle opgaver, bortset fra de opgaver, hvor det er markeret med et symbol i opgaven, at en sådan ikke må anvendes. Ved testen i geografi må eleverne anvende papir og skriveredskab, lommeregner og kortmateriale. Skolens leder skal sikre, at eleverne har adgang til det elektroniske kortmateriale, der findes på testogprøver.dk.

      Elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder skal tilbydes de hjælpemidler, som de på grund af deres specifikke vanskeligheder anvender i den daglige undervisning i det fag, der testes i.

    • Hvilke oplysninger har kommunen adgang til?

      Den kommunale forvaltning har for de obligatoriske test adgang til kommunens samlede resultater opgjort på profilområder samt skolernes gennemsnitsresultater. Kommunen har som udgangspunkt ikke adgang til klasseresultater eller en oversigt over de enkelte elevers testresultater.

    • Hvordan beregnes den socioøkonomiske reference?

      Mange undersøgelser viser, at elevernes faglige niveau ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitsresultater i test og prøver end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor være en hjælp i vurderingen af en skoles testresultater.

      Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede testresultater.

      Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår nogle udvalgte faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har indflydelse på.
      Det er skolelederen og den kommunale repræsentant, der via deres personlige UNI-login har adgang til den socioøkonomiske reference. Oplysninger om den socioøkonomiske reference er fortrolige som andre resultater fra de nationale test.

    • Hvordan får forældrene testresultaterne?

      Forældrene får fra skolen en skriftlig tilbagemelding på deres barns testresultater. Den skriftlige tilbagemelding indeholder en beskrivelse af, hvordan eleven har klaret testen som helhed og i de enkelte områder af testen – for eksempel tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. Lærerne skal desuden lave en elevplan, som fortæller, hvordan der bliver fulgt op på testresultaterne og de andre former for evaluering, som lærerne laver. Elevplanen bliver udleveret til forældrene.

      Testresultatet kan enten sendes som brev eller elektronisk via ForældreIntra. Hvis sidstnævnte metode anvendes, skal man være opmærksom på, at den computer, der benyttes, er sikker nok.

      Sådan kan testresultater sendes via ForældreIntra

      For at sende resultatet kræves det, at skolen først gemmer resultatet lokalt på en computer. Resultatet skal kunne gemmes i en mappe på computeren, som kun den enkelte lærer, der skal bruge resultatet, har adgang til. Derefter kan læreren vedhæfte resultatet i SkoleIntra.

      Filen med resultatet må kun opbevares på computeren i det tidsrum den bruges, herefter skal den slettes fra computeren. Det betyder, at man bør slette filen fra computeren, når den er sendt til forældrene via ForældreIntra. Det skyldes persondatalovens regler om, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares i et længere tidsrum end nødvendigt. Opbevaring af testresultaterne på en computer eller i SkoleIntra er en behandling af personoplysninger omfattet af persondataloven.

      Sikkerhedskravene til skolernes computere omfatter også autorisation og adgangskontrol, kontrol med afviste adgangsforsøg samt logning. Det er den enkelte skole, der er ansvarlig for, at sikkerheden lever op til reglerne i Sikkerhedsbekendtgørelsen. Skolens IT-ansvarlige kan henvende sig til Styrelsen for Undervisning og Kvalitets Evaluerings- og prøvekontor, hvis der er konkrete spørgsmål til skolens IT-sikkerhed i forbindelse med test.

      Læs sikkerhedsbekendtgørelsen (BEK nr 528 af 15/06/2000)

      Læs persondataloven (LOV nr 429 af 31/05/2000 Lov om behandling af personoplysninger)

    • Hvordan kan skolelederen bruge testresultaterne?

      Ledelsen kan bruge de nationale test til at få overblik over skolens og klassernes faglige niveau
      på de områder, der indgår i testen. Desuden viser testsystemet en oversigt over, hvor mange elever
      der har gennemført en test eller er fritaget. Herudover kan lederen bruge testresultaterne

      • som grundlag for pædagogisk sparring med lærerne om undervisningen
      • som grundlag for feedback til læreren om elevernes resultater
      • som grundlag for observation af undervisning i klasseværelserne
      • til udvikling af skolens pædagogiske og faglige mål
      • som grundlag for samtaler med forældre.

      Tabellen over resultaterne for en klasses elever kan være udgangspunkt for dialog mellem skoleleder og lærer, fordi begge har adgang til den samme resultatvisning. Hvis der er resultater, der ikke er som forventet, kan lederen gå i dialog med læreren om hans eller hendes egne forventninger til resultaterne – og eventuelt drøfte en passende indsats og opfølgning.

      De gennemsnitlige resultater for elever og klasser kan bruges i ledelsens interne evaluering af skolens undervisning. Herudover kan resultaterne også indgå i dialogen med skolens bestyrelse og kommunen om skolens faglige mål.

      Skolebestyrelsen kan via skolelederen blive orienteret om testresultaterne med henblik på, at skolebestyrelsen kan udøve sit tilsyn med skolen. Skolebestyrelsen har ikke selv elektronisk adgang til testresultaterne og kan kun få udleveret oplysninger på klasseniveau gennem skolelederen.

    • Kan en elev fritages for test?

      De nationale test er obligatoriske i folkeskolen. Da testene tilpasser sig elevens niveau undervejs, og eleven må anvende alle de hjælpemidler, som anvendes i dagligdagen, vil det kun undtagelsesvist være nødvendigt at skulle fritage en elev fra at deltage i en test. Der er kun mulighed for fritagelse, hvis skolen vurderer, at eleven ikke kan gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. Det forudsætter dog, at forældrene og eleven er enige med skolen i, at eleven skal fritages. Skolens leder skal i den forbindelse sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages. Elevens synspunkter skal tillægges vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Der skal fastlægges metoder til evaluering, der træder i stedet for de nationale test.

      De nærmere regler for fritagelse er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om test. Testene gennemføres så fleksibelt, at hvis en elev ikke kan være til stede den dag, hvor resten af klassen skal gennemføre testen, kan eleven gennemføre testen, når eleven er tilbage igen. Hvis en elev skal fritages fra en test, skal det markeres i testsystemet med begrundelse.

    • Kan kommunale læsekonsulenter, pædagogiske konsulenter eller læsevejledere få adgang til klasse- og elevresultater?

      Som udgangspunkt må dem, der har brug for viden om testresultater i en professionel sammenhæng, få adgang til resultaterne. Det er skolelederen, som foretager vurderingen i hvert enkelt tilfælde, og adgangen til testresultaterne sker på skolelederens ansvar. Hvis lærerne på skolen anvender ekstern faglige ekspertise (for eksempel kommunale læsekonsulenter, pædagogiske konsulenter eller læsevejledere) til vejledning i fortolkning og opfølgning på testresultater, vil det normalt være et tilfælde, hvor skolelederen kan give adgang til de relevante elev- og klasseresultater.

      Som systemet er indrettet, skal den pågældende eksterne ressourceperson være importeret som lærer på skolen, for at det virker. Den nemmeste måde er derfor at indskrive brugeren i skolens administrative system. Hvis metoden med at indskrive brugeren i skolens administrative system ikke kan bruges, så kan skolen importere skolekonsulenterne i et separat regneark.

      Spørgsmål vedrørende UNI-Login til skolekonsulenter m.v. kan stilles til UNI-C Administrationssupport på tlf. 35 87 85 50 eller på mail admsupporten@uni-c.dk.

    • Kan man booke en ny tid, hvis en elev for eksempel er syg?

      Ja, hvis en eller flere elever er syge eller af en anden grund ikke kan deltage i en planlagt test, skal man booke en ny tid til dem. Det samme gælder, hvis læreren er syg, og man af den grund må aflyse hele testen. Hvis en eller flere elever har været forhindret i at gennemføre test, skal der bookes tid til en erstatningstest inden for den ordinære testperiode. Elever, som ikke får gennemført test i den ordinære testperiode, skal gennemføre test i fraværsperioden fra maj-juni.

    • Kan man få opgaverne at se?

      Der findes for hver test en demoudgave, som med fordel kan præsenteres for eleverne forud for en test, så de kan se, hvordan de forskellige opgavetyper ser ud. Demotestene er ikke adaptive. Opgaverne i de rigtige test er fortrolige, da de skal kunne genbruges fra år til år. Der vil derfor ikke være mulighed for at få opgaverne udleveret.

    • Kan resultaterne fra de frivillige test sammenlignes med resultaterne fra de obligatoriske test?

      Resultaterne fra de frivillige og obligatoriske test kan sammenlignes, da testene er de samme. Dette giver skolerne mulighed for at følge elevernes udvikling over tid inden for de områder af faget, der testes i.

    • Hvornår og af hvem kan testene anvendes på frivillig basis?

      De nationale test kan bruges på frivillig basis i særligt tilrettelagte perioder, typisk om efteråret. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastlægger, i hvilke perioder af skoleåret de kan anvendes.

    • Hvem kan anvende testene på frivillig basis i løbet af elevernes skoletid?

      Alle folkeskoler, specialskoler, frie grundskoler, efterskoler mv. kan tage de nationale test på frivillig basis.

    • Er de frivillige test de samme som de obligatoriske?

      De frivillige test er præcis de samme test som de obligatoriske. Derfor kan de frivillige test blandt andet bruges til, at eleverne lærer testsystemet at kende inden de obligatoriske test.

    • På hvilke klassetrin kan de frivillige test anvendes?

      En frivillig test kan gennemføres på det klassetrin, den er målrettet mod, men også på klassetrinnet over og under. For eksempel kan en test, der er målrettet mod 8. klasse, anvendes frivilligt på 7., 8. og 9. klassetrin.

    • Hvor mange gange kan man bruge en test på frivillig basis?

      Folkeskolerne, for hvem deltagelse i de nationale test ifølge folkeskoleloven er obligatorisk, kan om efteråret lade eleverne tage en given test yderligere to gange på frivillig basis. Hver elev kan maksimalt tage hver af de 12 nationale test tre gange i løbet af sin skoletid - en gang obligatorisk og to gange på frivillig basis. I testsystemet kaldes de to frivillige testmuligheder for F1 og F2. Folkeskoler kan benytte testene i dansk som andetsprog op til tre gange på frivillig basis.

      De frie grundskoler, for hvem deltagelse i de nationale test ikke er obligatorisk, kan om efteråret tage testene på frivillig basis op til tre gange. Hver elev kan maksimalt tage hver af de 12 nationale test tre gange i løbet af sin skoletid på frivillig basis. I testsystemet kaldes de tre frivillige testmuligheder for F1, F2 og F3.

    • Skal forældrene have en skriftlig tilbagemelding på de frivillige test?

      Skolerne kan selv vælge, om de ønsker at give forældrene en skriftlig tilbagemelding på de frivillige test – modsat de obligatoriske test, hvor forældrene skal underrettes skriftligt om deres barns testresultater.

    • Hvad er forskellen på de norm- og kriteriebaserede resultater, som gives i testene i dansk, læsning og matematik?

      Resultaterne fra de nationale test opgøres på to forskellige måder:

      - I forhold til andre elevers resultater i samme test - normbaseret tilbagemelding

      - I forhold til faglige niveauer - kriteriebaseret tilbagemelding (findes kun for testene i dansk, læsning og matematik). 

      En normbaseret tilbagemelding vises for læreren som et resultat på en skala fra 1-100, som også er omregnet til en placering på en fem-trins skala. På denne skala fremgår det, om elevens resultat er en del over gennemsnittet, over gennemsnittet, omkring gennemsnittet, under gennemsnittet eller en del under gennemsnittet.

      Når testresultatet er kriteriebaseret, opgøres det i forhold til faglige niveauer. Tilbagemeldingen vil her vise om elevens resultat er fremragende, rigtig godt, godt, jævnt, mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt.

       


    • Kan de norm- og kriteriebaserede resultater sammenlignes?

      En normbaseret tilbagemelding viser, hvordan en elevs resultat ligger i forhold til andre elevers testresultater i den samme test, mens en kriteriebaseret tilbagemelding viser, hvilket fagligt niveau et resultat ligger på.

      Den normbaserede tilbagemelding viser således et resultat set i forhold til et landsresultat, mens den kriteriebaserede er baseret på en faglig vurdering af niveauet i den pågældende test. Det er således forskellige oplysninger, der gives, og derfor kan man ikke direkte sammenligne resultaterne.

    • Skal skolen sende de norm- eller kriteriebaserede resultater til hjemmet?

      I de test, hvor der gives både norm- og kriteriebaserede tilbagemeldinger, er der udarbejdet forældrebreve med begge typer af tilbagemeldinger.

      Det er valgfrit, om læreren sender det kriterie- eller normbaserede forældrebrev eller evt. begge breve.