Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Afkortning af skoledagens længde

I folkeskoleloven er det bestemt, hvor lang tid eleverne skal være i skole. Folkeskolelovens § 16 b giver mulighed for at afkorte skoledagens længde.

I forbindelse med reformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen. 

Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling i helt særlige tilfælde. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det fx vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. 

Kommunalbestyrelsen har beføjelse til at godkende

Godkendelse gives som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning for den enkelte klasse. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skole (skolelederen eller skolebestyrelsen). Uanset om kommunalbestyrelsen har delegeret sin beføjelse eller ej, spiller skolebestyrelsen en vigtig rolle, når muligheden for at afkorte skoledagen bringes i spil. 

Skolebestyrelsens opgaver

Skolebestyrelsen vil altid skulle afgive en udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen. Derudover er det skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med skolens virksomhed, og det indebærer også at føre tilsyn med, at de ressourcer, der ellers ville have været brugt til den understøttende undervisning også bliver overført til flere voksne i klassen i fagundervisningen.

Ofte stillede spørgsmål og svar

Se alle
Luk alle
  • Skoledagens længde

    • Undervisningen skal lægges på hverdage inden for tidsrummet mellem ca. kl. 8.00-16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer. Hvad betyder ”ca.” i den forbindelse?

      På baggrund af folkeskoleforligskredsens politiske intentioner i forhold til skoledagens længde anbefaler ministeriet, at der ikke skemalægges med undervisning i mere end 5-10 minutter uden for tidsrummet kl. 8.00-16.00. 

    • Er det nyt, at skolen kan planlægge undervisning til klokken 16.00?

      Nej det er ikke nyt. De enkelte skoler og kommuner har også efter de hidtil gældende regler haft frihed til at tilrettelægge undervisningen og skoledagene efter lokale ønsker og behov. Det har også efter de hidtil gældende regler været en forudsætning, at undervisningen normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

    • Hvad kan forældrene gøre, hvis de synes, at deres børn får for sent fri?

      Forældrene kan tage elevernes skema op med skolebestyrelsen, der fastsætter principperne for planlægningen af skemaer. Det er dog skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan skemaet ser ud, og forældrene kan derfor også henvende sig der, hvis de synes at skemaerne er uhensigtsmæssige.

    • Hvem bestemmer, hvor sent eleverne skal have fri?

      Det er som hidtil skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan elevernes skema skal være, og dermed hvor sent de skal have fri. Skolebestyrelsen fastsætter principperne for elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin og for skoledagens længde.

    • Hvor lang er undervisningstiden?

      Den samlede undervisningstid for de enkelte klassetrin fremgår af skemaet nedenfor:

      Klik på tabellen for at forstørre.

      Der er ikke opstillet en norm for antallet af skoledage. De nævnte 40 uger er blot et almindeligt kendt eksempel. Der er heller ikke opstillet en norm for, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

      Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer.

      Undervisningstiden opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.

    • Hvor mange timer skal eleverne være i skole hver dag?

      Der er ikke fastsat regler om, hvor mange timer eleverne skal være i skole hver dag, så det er op til en lokal beslutning i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Skoledagens længde udregnes på baggrund af en årsnorm for, hvor mange timers undervisning eleverne skal modtage i løbet af skoleåret.

      Det forudsættes som efter de hidtil gældende regler, at undervisningen normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

      Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer.

      I praksis vil eleverne typisk være i skole 6-7 timer hver dag, men skolerne må altså godt gøre nogle dage længere og nogle dage kortere, så længe de ved skoleårets slutning lever op til årsnormen.

    • Er der mulighed for at afkorte undervisningstiden for hele skoler eller klasser?

      Nej, det er ikke muligt at afkorte undervisningstiden for hele skoler ud fra en samlet vurdering. Dog kan der være enkelte tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering af hvert enkelt klasse på en skole står klart, at samtlige klasser på skolen opfylder betingelserne for afkortning af undervisningstiden. I disse – sjældnere – tilfælde kan der således godt være tale om, at afkortning af undervisningstiden sker for en hel skole.

      I forbindelse med reformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Godkendelse gives som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skole (skolelederen eller skolebestyrelsen).

      Uanset om kommunalbestyrelsen har delegeret sin beføjelser efter folkeskolelovens § 16 b eller ej, så har skolebestyrelsen en vigtig rolle at spille, når muligheden for at afkorte skoledagen bringes i spil. Skolebestyrelsen vil altid skulle afgive en udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen. Derudover er det skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med skolens virksomhed, og det indebærer også at føre tilsyn med, at de ressourcer, der ellers ville have været brugt til den understøttende undervisning også bliver overført til flere voksne i klassen i fagundervisningen.

      Der henvises til folkeskolelovens § 16 b.

    • Er der mulighed for at afkorte undervisningstiden for enkelte elever?

      Ja, der er mulighed for at afkorte undervisningstiden for enkelte elever i særlige tilfælde:


      Fri til musikundervisning og eliteidræt

      Med folkeskolereformen blev der givet mulighed for, at skolelederen kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Tilladelsen gives efter anmodning fra forældrene. Det betyder i praksis, at skolelederen kan give eleverne fri til at deltage i musikundervisning eller eliteidrætsudøvelse.

      Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9

      Der er i bemærkningerne til bestemmelsen lagt op til, at der for så vidt angår musikundervisning kan gives fri i 1-2 timer om ugen, mens der i forhold til eliteidræt kan gives fri i 2-4 timer. Der kan i princippet gives fri fra såvel undervisningen i fagene som fra den understøttende undervisning, men i bemærkningerne er der peget på, at det er mest oplagt at give eleverne fri i tiden til understøttende undervisning eller – for de store elever – i valgfagstimer. 

      Det er skolelederens beslutning, om en elev kan fritages fra undervisning. I den vurdering, lederen skal foretage, skal indgå, om det er forsvarligt i forhold til elevens faglige niveau, og om det praktisk og pædagogisk kan lade sig gøre, herunder i forhold til resten af klassen. 


      Specialundervisningselever

      Elever, som modtager mindst 9 timers ugentlig støtte, falder ind under reglerne om specialundervisning. For disse elever gælder et særligt regelsæt, som fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsen.

      Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsens 12, stk. 3, at undervisningstiden med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.

      Elever kan også undtages fra undervisningen i visse fag – dog ikke dansk og matematik – men i dette tilfælde skal der gives anden undervisning i stedet. 


      Sygdom

      Sygdom er lovligt forfald. Sygdom kan være kronisk og/eller strække sig over en lang periode, hvor eleven ikke er i stand til at deltage i hele skoledagen. 

      Ved sygdom, herunder kortvarigt men tilbagevendende sygdom, er skolen forpligtet til at iværksætte sygeundervisning i det omfang det er nødvendigt. Der ligger altså et væsentligt skøn i reglerne om sygeundervisning, dvs. om – og i givet fald hvor meget – der skal iværksættes sygeundervisning. Derfor vil der i praksis være enkelte elever, der på grund af sygdom får en kortere skoledag.

    • Hvor meget tid er der til understøttende undervisning?

      Der er forskelligt fra klassetrin til klassetrin.

      For at regne ud, hvor meget tid der er mulighed for at anvende til understøttende undervisning, skal der tages udgangspunkt i undervisningstidens samlede længde. Herfra trækkes minimumstimetallet for undervisningen i fagene for klassetrinnet, den tid, der skal afsættes til lektiehjælp og faglig fordybelse, samt pauserne på den pågældende skole (pausefrekvensen besluttes lokalt).

      Eksempel - 5. klassetrin

      • Undervisningstidens samlede mindste længde: 1.320 timer årligt
      • Minimumstimetal for undervisningen i fagene: - 930 timer årligt
      • Lektiehjælp og faglig fordybelse: - 120 timer årligt (inkl. pauser)
      • Pauser (hvis der regnes med ca. 1 time om dagen): - 200 timer årligt

      70 timer årligt (ca. 20 min dagligt)

      Kommunalbestyrelsen kan vælge, at der lokalt skal tilbydes mere undervisning i fagene, end minimumstimetallet tilsiger. Der kan dog kun gives (obligatorisk) undervisning i op til gennemsnitligt 35 timer om ugen. Tiden til den understøttende undervisning kan altid ’veksles’ til mere undervisning i fagene.

      Der henvises til folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, § 16 og bilag 1 og § 15, stk. 3.

    • Hvor sent må eleverne få fri efter de nye regler?

      Der er ikke fastsat nye regler for, hvor sent eleverne må få fri. Skoledagen skal som hidtil normalt ligge på hverdage i tidsrummet mellem ca. kl. 8.00 og 16.00. Der er ikke tale om en absolut regel, og derfor kan undervisningen i et vist omfang godt placeres lidt senere end til kl. 16. Derudover er der i forbindelse med særlige arrangementer mulighed for at lægge undervisning efter kl. 16.00.

    • Skal motion og bevægelse ligge i tiden til den understøttende undervisning?

      Eleverne skal gennemsnitligt have motion og bevægelse i 45 minutter om dagen. Denne motion og bevægelse kan både lægges som en del af undervisningen i fagene og i den understøttende undervisning. Undervisningen i idræt kan tælles med, hvorefter der alene resterer 2-3 x 45 minutter om ugen, som skal lægges ind i tiden til den understøttende undervisning eller i undervisningen i fagene som for eksempel løbediktat eller lignende.

    • Hvor meget pausetid skal der lægges ind i skoledagen?

      Folkeskoleloven indeholder ikke regler om, hvor meget tid, der skal afsættes til pauser i løbet af skoledagen. Både omfang og placering af pauser er derfor op til lokal beslutning.

      Det forudsættes dog, at der i fornødent omfang skal indlægges pauser i skoledagen efter elevernes behov. Skolen skal således også i den henseende varetage elevernes trivsel og drage omsorg for børn i skolens varetægt.

    • Kan motion og bevægelse lægges i pauserne?

      Eleverne kan godt tilbydes motion og bevægelse og andre pædagogiske aktiviteter i pauserne, men sådanne tilbud vil ikke kunne tælles med i hverken timetal for fagene eller i de gennemsnitligt 45 minutter om dagen, som eleverne skal have motion og bevægelse i. Det skyldes, at pauser er et afbrud i undervisningen, og derfor skal sådanne aktiviteter være frivillige for eleverne at deltage i.

    • Hvordan skal ekskursioner og særlige arrangementer passes ind i skoledagen?

      Ekskursioner skal søges placeret inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, det vil sige på hverdage mellem cirka klokken 8.00 og 16.00, da ekskursioner normalt er en del af den daglige undervisning. Der kan dog laves særlige arrangementer, som ligger uden for dette tidsrum. Derfor er det heller ikke udelukket, at man lægger ekskursioner uden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvis der er tale om et særligt arrangement.

      Den tid, der på ekskursioner, lejrskoler, idrætsdage, prøveperioder med videre bruges på faglige aktiviteter af direkte relevans for et fag kan indgå i undervisningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid på ekskursioner med videre vil kunne henføres under understøttende undervisning.

    • Skal konfirmationsforberedelsen foregå i undervisningstiden?

      Konfirmationsforberedelse er ikke en del af undervisningen i folkeskolen.

      Men konfirmationsforberedelsen skal så vidt muligt lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i mellem cirka kl. 8.00 og 16.00. Det vil sige, at skolerne skal gø-re plads i skemaet for de klasser, der kan modtage konfirmationsforberedelse (7. eller 8. klas-setrin). Kommunalbestyrelsen kan således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om afte-nen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Præsterne kan dog selv beslutte helt eller delvist at placere konfirmationsforberedelsen uden for det tids-rum, som undervisningen normalt foregår i.