Hop til indhold

Hvordan går det med implementeringen af folkeskolereformen? Det er blandt de spørgsmål, der er genstand for den opfølgning, folkeskolens centrale interessenter løbende foretager på baggrund af systematisk indsamlet viden.

Det overordnede udgangspunkt for evalueringen er de tre nationale mål for folkeskolen, der sætter fokus på især elevernes læring og trivsel. Målene følges årligt via resultater i de nationale test og trivselsmålingen.

De nationale mål er:

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Ministeriet har en række forskellige evaluerings- og opfølgningsinitiativer, der skal bidrage til, at eleverne i den danske folkeskole trives og bliver så dygtige, som de kan – uanset social baggrund.

Ministeriet bruger den viden, vi får, til at justere og tilpasse vores indsats med at understøtte kommuner og skolers udvikling af folkeskolen. Her er implementeringen af folkeskolereformen og virkeliggørelsen af de tre nationale mål for folkeskolen et centralt element.

Evalueringsinitiativer

  • Folkeskolens Nationale Overgangstest og trivselsmåling
    Ministeriet gennemfører i skoleårene 2022/23 til 2025/26 Folkeskolens Nationale Overgangstest i dansk og matematik og trivselsmålinger, der belyser, hvordan det går i forhold til folkeskolereformens tre overordnede mål.
  • Årlig statusredegørelse
    Ministeriet offentliggør hvert år en redegørelse for folkeskolens udvikling, som skal danne udgangspunkt for drøftelser med folkeskolens centrale interessenter.
  • Evaluerings- og følgeforskningsprogram
    Det igangværende evaluerings- og følgeforskningsprogram skal bidrage til at dokumentere status på implementeringen og effekterne af folkeskolereformen. Programmet skal give øget viden om skoleledelse, undervisning og læring samt hvilke erfaringer og resultater, der er fra folkeskolereformen.
  • Kommunale kvalitetsrapporter
    Kommunerne udarbejder kvalitetsrapporter hvert andet år. Rapporterne danner blandt andet udgangspunkt for den lokale dialog om folkeskolens udvikling.
  • Kvalitetstilsyn
    Ministeriet identificerer gennem kvalitetstilsyn (stukuvm.dk) hvert år skoler og kommuner med udfordringer. Det sker på baggrund af statistiske oplysninger om skolerne.
    Ministeriet går derefter i dialog med de relevante kommuner om udfordringerne.
  • Ledelsesinformationssystem
    Ministeriets datavarehus (uddannelsesstatistik.dk) giver blandt andet skoleledelser og forvaltninger én samlet og let tilgængelig indgang til alle relevante data for skoleudvikling.
  • Redegørelse til Folketinget
    Ministeren skal senest fem år efter ændringerne i folkeskoleloven, som var et resultat af folkeskolereformen, give Folketinget en redegørelse om lovens virkning og eventuelle behov for ændringer.
  • Ministeriets Læringskonsulenter
    Implementeringen af folkeskolereformen og arbejdet med eventuelle udfordringer på skoler og i kommuner følges og understøttes af Læringskonsulentkorpset. Korpset tilbyder blandt andet vejledningsforløb og kurser til kommuner og skoler.
  • Dialog med folkeskolens interessenter
    Ministeriet er løbende i dialog med centrale aktører omkring folkeskolen, blandt andet i regi af Partnerskab for folkeskolen og forskellige styre- og følgegrupper tilknyttet for eksempel reformens initiativer.
Sidst opdateret: 14. februar 2024