Hop til indhold

Eleverne begynder som udgangspunkt i folkeskolen, i august i det kalenderår, barnet fylder seks år.

Ansvar for folkeskolen

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for folkeskolen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen beslutter indholdet af kommunens skolepolitik. Det er også kommunalbestyrelsens ansvar, at alle børn i kommunen får den undervisning i folkeskolen, som de har ret til.

Har du spørgsmål om en bestemt skole, skal du kontakte den pågældende skole eller kommune.

Undervisningen

Undervisningen i folkeskolen bliver tilrettelagt ud fra Fælles Mål. Fælles mål er en række bindende mål for, hvad eleverne skal kunne i folkeskolens fag på forskellige klassetrin.

Kommunerne, skolerne og lærerne er ansvarlige for at tilrettelægge undervisningen. Eleverne undervises som udgangspunkt klassevis og samlet gennem hele folkeskoleforløbet. Eleverne kan i noget af undervisningstiden inddeles i hold.

Forældresamarbejde

Forældre kan påvirke udviklingen på deres barns skole igennem deltagelse i skolebestyrelsen og igennem skole-hjem-samarbejdet.

Fra folkeskole til ungdomsuddannelse

Folkeskolen skal forberede eleverne til videre uddannelse. Når eleverne har afsluttet folkeskolen, har de mulighed for at begynde på en ungdomsuddannelse (overblik over det danske uddannelsessystem).

Andre undervisningsformer

I Danmark er der 10 års undervisningspligt men ingen skolepligt. Det betyder, at forældre kan vælge en anden løsning, hvis de ikke ønsker, at deres børn skal gå i folkeskole:

Folkeskolen i tal

Du kan finde notater, rapporter og læse mere om folkeskolen i tal på:

Lovgivning og relevante paragraffer

  • Undervisningspligtens start og slut: § 34
  • Kommunalbestyrelsens ansvar for skolen: §§ 40-41
  • Fælles mål: §§ 9, stk. 9 og 10, stk. 1

 

Sidst opdateret: 15. november 2023