Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Spørgsmål og svar om folkeskolen

Ministeriet modtager mange spørgsmål til rammerne for folkeskolen. De oftest stillede spørgsmål er samlet her.

Se alle
Luk alle
  • Folkeskolen

    • 2. fremmedsprog

      • Overgangsregler: Hvilke regler gælder for elever, der ikke når at få 2. fremmedsprog fra 5. klasse (6.-9. klasse)?

        Elever, der i august 2014 er startet i 6. klasse, skal følge de nye timetal for 2. fremmedsprog.

        For så vidt angår elever, der i august 2014 er startet i 7., 8. eller 9. klasse, finder de hidtil gældende vejledende timetal anvendelse for så vidt angår tilbudsfagene tysk eller fransk (hhv. 90, 120 og 120 timer). De hidtil gældende timetal gælder, indtil de pågældende årgange er færdige med 9. klasse. Det vil sige, at der for disse årgange køres ”gammel ordning”, indtil de er færdige med skolen.

      • På hvilke klassetrin er tysk/fransk (2. fremmedsprog) obligatorisk?

        2. fremmedsprog er fra indeværende skoleår obligatorisk på 5.-9. klassetrin. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk. 2. fremmedsprog kan dermed heller ikke vælges fra i 7. klasse.

        Skolens leder kan dog beslutte at fritage eleven for 2. fremmedsprog fra 7. klassetrin, hvis det er til elevens bedste og efter samråd med forældre, lærere og evt. Ungdommens Uddannelsesvejledning. Sidstnævnte skal bl.a. vurdere, om fritagelsen kan få betydning for elevens senere uddannelsesvalg.

        Målgruppen for fritagelse er elever med faglige udfordringer, som har svært ved at få tilstrækkelig udbytte af undervisningen i 2. fremmedsprog og samtidig vurderes at få større udbytte af at bruge undervisningstiden på faglig støtte i de øvrige fag.

        Der henvises til folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, og stk. 3.

      • Kan man give undervisning både i tysk og i fransk i 5. klasse, så eleverne får et godt grundlag at træffe deres sprogvalg ud fra?

        Eleverne skal vælge deres 2. fremmedsprog fra begyndelse af 5. klassetrin, men omvendt er der ikke noget til hinder for, at hele undervisningen lægges i fx den ene halvdel af skoleåret. Det betyder, at man godt vil kunne lave en ordning, hvor eleverne i en periode gives mulighed for at modtage undervisning i det sprogfag, som de ikke ender med at følge resten af skoletiden, men man vil kun kunne tælle de timer med i minimumstimetallet for klassetrinnet, som gives i det fag, som eleven sidenhen følger. 

        Undervisningen i fx fransk må altså ikke gives på bekostning af hverken tyskundervisningen (eller omvendt) eller undervisningen i andre fag. Undervisningen i fx fransk vil altså skulle gives som noget ekstra og er dermed så at sige på ”egen regning” i forhold til minimumstimetal for undervisningen i fagene. Undervisningen i det andet sprogfag kan godt lægges i tiden til den understøttende undervisning, men der vil ikke være tale om undervisning i fag, der indgår i fagrækken.

    • Ansvarsforhold og klagemuligheder

      • Kan en skoleleder underkende en lærers standpunktskarakter?

        Som udgangspunkt er det den enkelte lærer, der giver standpunktskarakterer. Lærerne på skolen arbejder dog altid under ansvar over for skolens leder.

        Hvis forældre eller elever ønsker at få ændret en given standpunktskarakter, skal skolelederen i princippet træffe beslutning herom. Ofte har skolelederen dog ikke det fornødne kendskab til elevens standpunkt til at kunne sætte sin egen vurdering i stedet for lærerens. Men skolelederen kan underkende lærerens vurdering, hvis lederen allerede har eller i forbindelse med klagesagen sørger for at skaffe sig tilstrækkeligt kendskab til eleven.

        Under alle omstændigheder kan skolelederen fra læreren kræve enhver oplysning af betydning for sagen, ligesom lederen kan pålægge læreren at foretage en revurdering af sagen.

      • Hvor kan man henvende sig, hvis man er utilfreds med undervisningen i sit barns klasse?

        Ethvert spørgsmål om undervisningen kan tages op med skolens leder, som har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen.

        Det skal dog understreges, at hverken skolebestyrelsen eller kommunen er klageinstans i forhold til en skoleleders konkrete beslutninger om skolens elever. Ingen af disse instanser vil kunne ændre sådanne beslutninger eller i øvrigt give konkrete tjenestebefalinger herom.

        Kommunalbestyrelsen kan fastsætte mål og rammer for skolernes virksomhed, og skolebestyrelsen kan inden disse fastsætte principper for den enkelte skoles virksomhed. Konkrete henvendelser fra borgerne kan efter omstændighederne give anledning til, at de fastsatte mål, rammer og principper for en skoles virksomhed ændres fremadrettet.

      • Hvor kan man henvende sig, hvis man er utilfreds med skolelederens beslutning?

        Skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever skal træffes inden for de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, men de enkelte beslutninger kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.

        Kommunalbestyrelsen er således ikke klageinstans i forhold til en skoleleders konkrete beslutninger om skolens elever. Eksempler herpå er beslutninger/afgørelser om standpunktskarakterer, klasseindplacering, placering på bestemte hold, henvisning til specialundervisning, tilladelser til helt eller delvis at opfylde undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse samt iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden. Beslutningerne er kendetegnet ved at angå en eller flere bestemte elever ved skolen.

        Disse beslutninger vil alene kunne indbringes for skolelederen selv. Der kan også rettes henvendelse til den regionale statsforvaltning – men kun hvis man mener, at beslutningen er i strid med loven. Statsforvaltningen fører tilsyn med kommunerne og er ikke et klageorgan. Det er derfor statsforvaltningen selv, der beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag i anledning af skolelederens beslutning. Endelig kan der rettes henvendelse til Folketingets Ombudsmand.

        Andre af skolelederens beslutninger kan godt indbringes for kommunen. Det gælder for eksempel konkrete beslutninger i forhold til en ansat ved skolen og generelle beslutninger vedrørende skolens elever (eksempelvis en beslutning om antallet af skole-hjem-samtaler per skoleår, eller om at der ikke undervises på skolen dagen efter grundlovsdag).

        Der kan være elementer i forhold til en skoleleders beslutning, hvor kommunens prøvelse vil være begrænset, fordi kommunen ikke må give tjenestebefalinger med hensyn til ansattes varetagelse af opgaver, der forudsætter særlig faglig sagkundskab.

    • Befordring af elever

      • Hvornår har en elev krav på befordring?

        Kommunen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet eller dettes nærhed til elever, der har længere skolevej end

        • 2½ km for børn i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
        • 6 km for børn på 4.-6. klassetrin,
        • 7 km for børn på 7.-9. klassetrin og
        • 9 km for børn på 10. klassetrin.

        Dette gælder også for elever, der af kommunen er henvist til en anden skole end distriktsskolen.

        Børn, der har kortere skolevej, har tillige krav på befordring, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet.

        Vælger forældrene selv en anden skole end distriktsskolen i bopælskommunen eller en skole i en anden kommune, får valget den betydning, at hverken bopælskommunen eller skolekommunen er forpligtet til at yde fri befordring.

        Kommunen kan dog, hvis den ønsker at fremme et frit valg eller et særligt søgemønster, yde helt eller delvis fri befordring efter egen beslutning herom.

      • Har eleverne krav på befordring til og fra konfirmationsforberedelse?

        Nej. Kommunernes befordringsforpligtelse gælder kun mellem skolen og hjemmet.

      • Skal kommunen sørge for befordring til og fra skolefritidsordning?

        Nej. Men hvis befordring kan finde sted uden merudgift for kommunen, skal kommunen sørge for det. Det gælder for eksempel, hvis der allerede er en skolebus, som kan anvendes.

      • Hvor lang tid må befordringen til og fra skole tage?

        Der er ikke regler for, hvor lang tid selve transporten må tage. Ventetiden på skolen må dog normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid.

      • Hvem har ansvaret for at føre tilsyn med eleverne under befordringen?

        I det omfang befordringen medfører ventetid på skolen, har skolen pligt til at føre fornødent tilsyn med eleverne i ventetiden på skolen i overensstemmelse med ministeriets bekendtgørelse om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden.

      • Hvortil gælder kommunens befordringsforpligtelse ved fælles forældremyndighed?

        Kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse gælder mellem skole og hjem. Udgangspunktet er det hjem, hvor barnet er bopælsregistreret. I de tilfælde, hvor et barn opholder sig lige meget hos begge forældre, og begge forældre bor i skoledistriktet, kan de dog selv vælge, til hvilket af de to hjem - men kun til det ene - befordringen skal ske. Hvis det kun er den ene af forældrene, der bor i skoledistriktet, gælder kommunens befordringsforpligtelse til dette hjem. Kommunen er ikke forpligtet til at yde befordring til det andet hjem, eller til et hjem uden for skoledistriktet.

        Hvis befordringen til det ene hjem kan benyttes, også når eleven bor i det andet hjem, mister eleven dog ikke retten til at benytte den etablerede befordringsordning.

      • Hvad forstås der i folkeskolelovens § 26, stk. 1, ved begrebet "nærhed"?

        Der findes ikke nogen nærmere definition af begrebet "nærhed". Dog skal afstanden for befordringen være kortest mulig. Det betyder, at det for så vidt angår § 26, stk. 1, nr. 1, ikke vil være tilstrækkeligt til at opfylde forpligtelsen, hvis kommunen kun transporterer børnene den del af skolevejen, der overstiger de angivne kilometergrænser. På den anden side kan der heller ikke stilles krav om, at børnene skal transporteres helt til hjemmet. Hvor tæt på hjemmet børnene har krav på at blive transporteret, beror derfor på en konkret vurdering af de faktiske forhold, herunder barnets alder og modenhed, vejforholdene og om transporten foregår med skolebus eller med offentlig bus, hvor det generelt medfører større ulemper at omlægge en rute.

        Kommunens befordringsforpligtelse i henhold til § 26, stk. 1, nr. 2, gælder derimod helt til hjemmet, såfremt vejen omkring hjemmet må betegnes som trafikfarlig.

      • Hvad gælder om befordring af syge og invaliderede elever, der har benyttet det frie skolevalg henholdsvis før og efter den 1. august 2012?

        Kommunerne har pligt til at sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever, jf. folkeskolelovens § 26, stk. 2, som er optaget i en skole før den 1. august, med mindre de herefter skifter skole som led i det frie skolevalg.

        Ved skoleskift efter den 1. august 2012 gælder de nye regler, hvorefter syge og invaliderede elever, som er optaget i en skole som led i det frie skolevalg (pr. 1. august 2012 og frem), ikke har krav på befordring i henhold til folkeskolelovens § 26, stk. 2.

        I disse tilfælde, skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsskole.

      • Hvem kan man klage til over kommunen afgørelse om befordring til og fra skole?

        Du kan ikke klage over kommunens afgørelse om befordring.

      • Hvem vurderer, om en elev er syg eller invalideret i forhold til befordring?

        Det er op til kommunen at vurdere, hvorvidt en elev tilhører målgruppen for den særlige befordringsforpligtelse af syge og invaliderede.

        Hvis der er tvivl om, hvorvidt en elev på grund af sygdom eller lignende selv kan befordre sig til og fra skole, kan kommunen evt. forlange en lægeerklæring. Udgiften til en lægeerklæring afholdes af bopælskommunen.

      • Hvilken type invaliditet kan udløse befordring?

        Den invaliditet, der kan nødvendiggøre befordring, kan skyldes både fysiske og psykiske handicap.

      • Hvordan beregner bopælskommunen den udgift til befordring, som kommunen ville være forpligtet til at afholde, hvis den syge/invaliderede elev benyttede distriktsskolen eller den skole, som bopælskommunen har henvist eleven til?

        Der er ikke fastsat regler om, hvordan kommunen skal beregne denne udgift. Kommunen må se på, hvad det rent faktisk ville have kostet, hvis den syge/invaliderede elev benyttede distriktsskolen eller den skole, eleven er henvist til.

    • Den åbne skole

      • Hvordan indgår musikskoleundervisning i folkeskolens undervisning?

        Efter en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4, skal folkeskolen søge at indgå aftaler med musikskolen, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens mål og mål for fag og emner. Det vil typisk ikke være tilfældet for fx trompetundervisning for en enkelt elev, men snarere om undervisning til hele klasser eller hold.

        For så vidt angår samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler skal dette som udgangspunkt omhandle en tilrettelæggelse af undervisningen, musikskolernes medvirken i folkeskolens undervisning i musikfaget og musikfagets understøttelse af folkeskolens øvrige fag. Samarbejdet kan dog bestå i alle de tilbud, som musikskolen kan eller skal omfatte efter musiklovens § 3 a samt kapitel 1 om opgaver og formål i bekendtgørelse nr. 673 af 14. maj 2013 om musikskoler. 

        Samarbejdet kan fx ske ved, at musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op om skolens mål for faget og obligatoriske emner. Der kan både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Endvidere kan der være tale om kortere eller længere forløb inden for folkeskolens musikfag. Derudover har samarbejdet om undervisningen til formål at sikre, at musikskolernes undervisning af eleverne fortsat kan gennemføres på trods af en forlænget skoledag.

      • Kan en folkeskole opkræve forældrebetaling for musikundervisning i undervisningstiden?

        Nej. Ethvert barn i den skolepligtige alder har en grundlovssikret ret til at få stillet vederlagsfri undervisning til rådighed. Derfor er al grundskoleundervisning i folkeskolen gratis. Der kan således ikke være forældrebetalt musikundervisning i undervisningstiden.

        Der er med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, givet mulighed for, at skolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

        Som det også fremgår af lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013, hvorved bestemmelsen blev foreslået, er der tale om aktiviteter uden for skolen, som eleverne kan få fri til. Derfor kan der opkræves forældrebetaling for disse aktiviteter (af musikskolen), ligesom der af spejderkorps mv. kan opkræves forældrebetaling for alle mulige andre fritidsaktiviteter, som børnene måtte gå til uden for skolen. 

        Der kan således (heller) ikke med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, blive tale om at opkræve betaling for undervisning i folkeskolen. 

        Fritagelse fra undervisningen til at deltage i den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening kan efter den nye bestemmelse alene gives ud fra en konkret vurdering og i begrænset omfang. Det er således skolelederen, der skal vurdere, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev. 

        Fritagelse gives endvidere af skolelederen efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang det er muligt i forhold til planlægningen af den længere skoledag. Det er endvidere skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en konkret elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.

      • Hvad er ”eliteidræt”, som skolelederen kan give eleverne fri til at deltage i?

        Der er ikke i lovgivningen angivet noget nærmere om, hvordan eliteidræt skal afgrænses. Det er således lagt ud til lokal beslutning at foretage en afgrænsning. Den enkelte kommune eller skole skal fastlægge en praksis for, hvornår der gives fri til eliteidræt, og i hvilket omfang. Det skal i den forbindelse sikres, at der er en ensartet praksis i kommunen eller på skolen.

        Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling kan dog til inspiration pege på, at Elitesportsudvalget, som er fælles for Team Danmark og DIF har vedtaget en definition, som deler eliten op i tre grupper kaldet international elite, national elite og klubelite. Den internationale elite dækker over idrætsfolk med internationale resultater på seniorniveau. Den nationale elite er sportsfolk, der repræsenterer deres land ved internationale konkurrencer på højt niveau, mens klubeliten er idrætsfolk, som deltager på højeste niveau i nationale konkurrencer.

        Se Elitesportsudvalgets definition på dif.dk.

      • Hvor meget og hvornår kan skolelederen give fri til eliteidræt?

        Efter anmodning fra forældrene kan skolelederen tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

        Det er skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, om en elev i begrænset omfang kan undlade at deltage i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted. Der vil mest oplagt kunne gives fri i valgfagstimer, eller i den tid, der er afsat til understøttende undervisning. Det udelukker ikke, at der kan gives fri fra fagundervisningen, men i så fald bør der gøres grundige overvejelser om, hvilken betydning det har for elevens faglige progression. Derudover kan der også være et hensyn at tage til resten af klassen, som skolelederen også bør inddrage i sin vurdering.

        Fritagelse kan alene gives i begrænset omfang. Dermed menes tidsmæssigt begrænset omfang for den enkelte elev. Denne begrænsning hænger sammen med skolelederens vurdering af, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev. Det kan således ikke angives præcis, hvor grænsen går, da det afhænger af en konkret vurdering. Det vil dog i udgangspunktet typisk dreje sig om 2-4 lektioner om ugen til eliteidrætsudøvelse, svarende til antallet af timer, der typisk tilgår til valgfag.

        Begrænsningen af omfanget betyder efter ministeriets opfattelse, at der ikke kan gives helt fri i samme fag gennem længere perioder, da eleven derved ikke vil kunne nå målene for det pågældende fag. Bestemmelsen giver således ikke adgang til, at man fx erstatter idrætsundervisningen i skolen med eliteidræt i en idrætsforening.

        Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9.

      • Hvornår kan der anvendes eksterne undervisere i forbindelse med Den åbne skole?

        Der kan alene anvendes eksterne undervisere i folkeskolen i forbindelse med samarbejder og partnerskaber enten efter den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4, eller efter sædvanlig gæstelærerordning. Det er udtømmende opregnet i den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5, i hvilke tilfælde andre end ansatte ved kommunens skolevæsen kan varetage undervisningsopgaver i den forbindelse. Undervisere fra fx ungdomsuddannelser kan ikke anvendes med udgangspunkt i samarbejder og partnerskaber efter § 3, stk. 4. Eksterne undervisere fra ungdomsuddannelser vil derfor alene kunne anvendes i meget begrænset omfang efter sædvanlig gæstelærerordning.

        Det forhindrer ikke, at undervisere fra fx ungdomsuddannelser mv. ansættes i kommunens skolevæsen, hvis de kan opfylde kravene til faglærerordningen, hvorefter personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag kan ansættes i skolevæsnet, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 2. Derudover kan personer med relevante kvalifikationer – ligesom pædagogisk personale – ansættes til at undervise i den understøttende undervisning.

      • Hvilken musikundervisning kan skolelederen give eleverne fri til at deltage i?

        Skolelederen kan efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole. Det vil sige, at skolelederen giver eleven fri fra folkeskolen til at deltage i musikundervisning på musikskolen.

        Med betegnelsen kommunal musikskole henvises til den musikskole i kommunen, som kommunalbe-styrelsen i henhold til musiklovens § 3, stk. 3, er forpligtet til at drive enten som en kommunal institution eller en selvejende institution med kommunalt tilskud. 

        Derudover omfatter bestemmelsen statsligt støttede musikskoler. Ud over statens refusion af udgifter til kommunale musikskoler yder staten støtte til én musikskole via Statens Kunstfond, nemlig Det Danske Suzuki Institut. Det betyder, at elever i folkeskolen i begrænset omfang vil kunne opfylde deres undervisningspligt ved deltagelse i musikundervisning ved Det Danske Suzuki Institut. Bestemmelsen vil i fremtiden også kunne omfatte andre musikskoler, hvis de måtte opnå statsligt tilskud.

        Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9.

      • Bliver frivillige, der varetager undervisningsopgaver i Den åbne skole, omfattet af reglerne om tavshedspligt?

        Tavshedspligten i forvaltningslovens § 27 gælder såvel ansatte, som dem, der varetager offentlige hverv. Det gælder, hvad enten hvervet er varigt eller forbigående, lønnet eller ulønnet, frivilligt eller pligtmæssigt. Det betyder efter Undervisningsministeriets opfattelse, at også personer, der skal varetage undervisningsopgaver i folkeskolen, er omfattet af reglerne om tavshedspligt.

        Derfor er det hensigtsmæssigt, at de personer, der skal have opgaver i forbindelse med undervisningen i folkeskolen, udtrykkeligt gøres opmærksom på, at de er omfattet af reglerne om tavshedspligt, og hvad disse regler nærmere betyder. Det kan fx gøres i kontrakter e.l., som indgås med frivillige fra foreningslivet eller andre, som skal varetage undervisningsopgaver i folkeskolen.

      • Skal der indhentes børneattest for eksterne, der skal varetage undervisningsopgaver i folkeskolen?

        Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 494 af 21. maj 2014 skal myndigheder, skoler, fritids- og klubtilbud inden for Undervisningsministeriets ressort indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år samt personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at få direkte kontakt med børnene.

        Udgangspunktet er således, at skolen/kommunen skal indhente børneattest, uanset om fx en forening allerede har indhentet en sådan selv.

        Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at der alene skal indhentes børneattest for personer, der skal have 'fast tilknytning' til den pågældende skole. Ved 'fast tilknytning' forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

    • Det undervisende personale i folkeskolen

      • Hvilke undervisningsopgaver i folkeskolen kan en lærer varetage?

        Læreren har den generelle undervisningskompetence på 1.-10. klassetrin. Det betyder, at en lærer (med læreruddannelse) kan varetage undervisningen i alle fag og emner og i den understøttende undervisning.

        På 1.-10. klassetrin er det i alle tilfælde læreren som har ansvaret for, at undervisningen samlet set leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin (Fælles Mål).

        Derudover kan en lærer varetage afgrænsede undervisningsopgaver i børnehaveklassen inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.

      • Hvilke undervisningsopgaver i folkeskolen kan en pædagog varetage?

        Pædagoger og børnehaveklasseledere (med pædagoguddannelse) kan – som hidtil – varetage undervisningen i børnehaveklassen.

        På 1.-3. klassetrin kan pædagoger varetage afgrænsede undervisningsopgaver i fagene inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.

        Derudover kan pædagoger på alle klassetrin varetage understøttende undervisningsopgaver. Understøttende undervisningsopgaver kan både udføres i forbindelse med undervisningen i fagene, hvor pædagogen har en understøttende rolle i forhold til lærerens undervisning, og i tiden til understøttende undervisning, hvor pædagogen kan varetage undervisningen alene.

      • Hvilke undervisningsopgaver i folkeskolen kan andre medarbejdere end lærere og pædagoger varetage?

        Andre medarbejdere end lærere og pædagoger, fx en pædagogmedhjælper, som har relevante kvalifikationer, kan varetage understøttende undervisningsopgaver. Understøttende undervisningsopgaver kan både udføres i forbindelse med undervisningen i fagene, hvor medarbejderen har en understøttende rolle i forhold til lærerens undervisning, og i tiden til understøttende undervisning, hvor medarbejderen kan varetage undervisningen alene.

      • Hvad er understøttende undervisningsopgaver?

        Understøttende undervisningsopgaver i forbindelse med fagene adskiller sig ikke fra de opgaver, som pædagoger i skolen også tidligere har haft. Pædagogisk personale (både pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer) kan i den sammenhæng støtte og supplere læreren i undervisningen. Det kan fx være som en ekstra støtte til nogle elever i den samlede klasse, eller ved holddannelse, hvor pædagogen efter instruktion fra læreren, som er den der varetage undervisningen, gennemfører aktiviteter med nogle af eleverne. Pædagogisk personale kan ikke efter folkeskolelovens § 30 varetage undervisningen i fagene alene.

        Derudover kan pædagogisk personale selv varetage den understøttende undervisning. Her kan det pædagogiske personale varetage undervisningen alene. Der skal dog være en lærer, der sikrer, at al undervisning, herunder også den understøttende, leder frem mod målene for fag og klassetrin (Fælles Mål), og at der i øvrigt er sammenhæng mellem den understøttende undervisning og undervisningen i fagene. Læreren har således en helt central rolle i planlægningen af såvel undervisningen i fagene som af den understøttende undervisning.

        Spørgsmålet om hvornår de understøttende undervisningsopgaver kan afvikles og gennemføres af andre end en lærer, skal tage udgangspunkt i de kompetencer, som de forskellige medarbejdergrupper har. Det er skolelederen, der konkret træffer beslutning om, hvem der skal varetage hvilke undervisningsopgaver.

      • Kan der gives eksempler på understøttende undervisningsopgaver?

        De opgaver, som pædagogisk personale (både pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer) kan varetage, kan fx vedrøre:

        - Pædagogiske værksteder, eksperimenter, læringsspil.
        - Lektiehjælp og anden form for træning.
        - Motion og bevægelse.
        - Sprogstimulering.
        - Dele af samarbejdet med forældrene.
        - Sammenhængen mellem skolefritidsordning og skole.
        - Udvikling og social træning af eleverne.
        - Elevadfærd, problemløsning og ro i klassen.
        - Overgang fra dagtilbud til skole.
        - Introduktion til skolen ved tidlig start i SFO.
        - Samarbejde med idræts-, kultur- og foreningsliv.
        - Ekskursioner, lejrskoler og fælles arrangementer på skolen.
        - Personlig støtte.
        - Forskellige opgaver i skolebiblioteket.
        - Andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolelederens nærmere anvisning.

        Ovenstående er en ikke udtømmende opregning af, hvilken type af opgaver, som pædagogisk personale kan varetage.

      • Hvilke opgaver kan pædagoger varetage på 1.-3. klassetrin?

        På 1.-3. klassetrin kan pædagoger varetage afgrænsede undervisningsopgaver i folkeskolens fag inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Det betyder, at en pædagog på disse klassetrin i et afgrænset omfang kan stå for undervisningen i fagene alene.

        Opgaverne kan fx bestå i at bistå eleverne med at forstå og løse faglige opgaver og at varetage den praksisorienterede undervisning og dele af undervisningen i de praktiske/musiske fag, når eleverne bruger fagene i praksis. Ved afgrænsede undervisningsopgaver forstås, at en pædagog ikke kan varetage undervisningen i et helt fag gennem et helt skoleår. Der er altså sat en øvre grænse for, hvor meget undervisning en pædagog kan varetage alene.

        Ud over denne øvre grænse er det lagt ud til den enkelte skoleleder at vurdere, hvilke opgaver der svarer til den enkelte pædagogs kompetencer og kvalifikationer. Det er med andre ord den pædagogiske leder, der skal træffe den pædagogisk forsvarlige ledelsesmæssige beslutning om fordelingen af opgaver på skolen.

        Det er fortsat lærerens opgave at sikre, at undervisningen leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin (Fælles Mål). Der skal altså med andre ord en lærer så tæt på undervisningsforløbet, at læreren også selv varetager dele af undervisningen i faget.
      • Hvad er et godt eksempel på, at en pædagog varetager undervisningen alene i et fag?

        Et godt eksempel er idrætsundervisningen i de små klasser. På mange skoler gives idrætsundervisningen på tværs af årgange, så fx tre 2. klasser har gymnastik samtidig. Her vil det give god mening, hvis undervisningen varetages af to lærere og en pædagog. Pædagogen og lærerne vil så i løbet af året skulle flytte sig rundt mellem klasserne, hvorved kravet om, at pædagogen ikke må varetage hele undervisningen i et helt fag gennem et helt skoleår, kan efterkommes. Tilsvarende vil kunne fungere i en række andre praktisk/musiske fag.

      • Kan en pædagog ansættes som faglærer og derved undervise på lige fod med en lærer?

        En pædagog med særlige faglige kvalifikationer inden for et skolefagligt område kan – ligesom andre med sådanne særlige kvalifikationer – tillægges undervisningskompetence i et særligt fag. I sådanne tilfælde ansættes den pågældende som faglærer. Det kan ske, hvis skolelederen vurderer, at den pågældendes kvalifikationer er tilstrækkelige til at kunne undervise i det eller evt. de konkrete fag, som de særlige kvalifikationer ligger inden for. De pågældende kan ikke tillægges generel undervisningskompetence og kan kun undervise i det eller de fag, som de særlige kvalifikationer relaterer til.

        Ansættelse af en pædagog som faglærer kan fx finde sted, hvis der er tale om en musikpædagog, som ansættes til at varetage musikundervisning, eller en idrætspædagog, der skal varetage idrætsundervisning.

    • Elevernes ferier og fridage

      • Hvornår holder skolerne ferie?

        Kommunalbestyrelsen i skolekommunen bestemmer, hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af skoleåret, hvornår der holdes ferier og fridage – og disses placering i løbet af skoleåret.

        Undersøg altid på skolens hjemmeside, hvad der gælder for den pågældende skole.

        Der tegner sig ofte generelt det billede, at de fleste børn har vinterferie i uge 7 eller 8, at de 3 dage før påsken er fridage, at dagen efter Kristi Himmelfart holdes fri, at sommerferien varer cirka 7 uger, og at de fleste skoler holder efterårsferie i uge 42. Nogle skoler holder helt eller delvist fri den 1. maj, andre holder fri på grundlovsdag den 5. juni.

        Det eneste, der er fastsat centrale regler om, er at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Det er besluttet af hensyn til afholdelsen af folkeskolens prøver.

        Skoleåret starter formelt den 1. august, men der stilles ikke krav om, at undervisningen påbegyndes på denne dato. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilken da efter skoleårets begyndelse, der er første skoledag.

    • Elevplaner

      • Hvilke fag skal omtales i elevplanen på hvilke klassetrin?

        Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, på hvilke klassetrin de forskellige fag skal indgå i elevplanen:

        - Dansk og matematik på 1.-8. klassetrin.Engelsk på 3.-8. klassetrin.
        - Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.
        - Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.
        - Natur/teknologi på 4. og 6. klassetrin.
        - Samfundsfag, geografi, biologi og fysik/kemi på 8. klassetrin.
        - Idræt på 2., 5., og 8. klassetrin.
        - Musik på 2. og 6. klassetrin.
        - Billedkunst på 5. klassetrin.
        - Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.
        - Tysk eller fransk på 6. og 8. klassetrin.
        - Valgfag på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.
        - For elever i børnehaveklassen skal elevplansarbejdet omfatte kompetencemålene for børnehaveklassen, mens der for elevplanen for elever i 9. klasse alene stilles krav om elementer relateret til afklaring af uddannelsesvalg.

        Loven krav er minimumskrav. Den enkelte skoleleder eller lærer kan derfor inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper bestemme, at elevplanen i det enkelte år tillige skal indeholde oplysninger i forhold til andre fag, der ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev anses for væsentlige at medtage i elevplanen.

         



      • Hvilke oplysninger skal elevplanen indeholde om uddannelsesvalg i 8. og 9. klasse?

        Elevplanen skal på 8. og 9. klassetrin indeholde følgende oplysninger, der kan benyttes til at vurdere elevens uddannelsesparathed:

        - Oplysninger om hvilken ungdomsuddannelse eleven ønsker at søge efter 9. eller 10. klasse.
        - En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at begynde på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
        - Oplysninger om den indsats, skolen har besluttet at iværksætte over for elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate i 8. klasse eller senere.

         


      • Må elevplanen indeholde andre oplysninger end dem som loven kræver?

        Ja. Lovens krav til indholdet i elevplanerne er minimumskrav. Det betyder, at den enkelte skoleleder eller lærer – inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper – kan bestemme, at elevplanen skal indeholde andre oplysninger end dem, der er fastsat i loven.

        Det kan fx være oplysninger om, hvordan forældrene i kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet m.v., samt oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag.

      • Hvilke funktioner skal den elektroniske elevplan have?

        Den digitale elevplan skal bl.a. give adgang for det undervisende personale til at oprette og løbende opdatere elevplaner, adgang for elever og forældre til at skrive i elevplaner, mulighed for udveksling af elevplaner mellem skole og hjem og mulighed for kopiering af Fælles Mål direkte til elevplanen. 

        Se alle kravene til den digitale elevplan i bekendtgørelsen om krav til digitale elevplaner i folkeskolen.

      • Har forældrene krav på at få udleveret en udskrift af elevplanen, hvis de ønsker det?

        Elevplaner skal være digitale. Elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt og opdateres mindst en gang hvert skoleår. Forældrene har efter anmodning krav på at modtage en udskrift af den digitale elevplan.

      • Hvor ofte skal elevplanen opdateres?

        Elevplanen skal opdateres mindst én gang hvert skoleår. Der er ikke fastsat regler om hvornår det skal ske.

      • Hvordan skal man arbejde med læringsmål i elevplanen?

        Elevplanen skal for eleverne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op.

        I elevplanen skal eleven i samarbejde med læreren opstille mål for den periode, som den pågældende elevplan skal dække, i de pågældende fag på det pågældende klassetrin. Det skal herigennem blive tydeligt for eleven, hvad der skal arbejdes med, og elevplanen bliver hermed et værktøj i det daglige arbejde. Opstillingen af læringsmål hænger tæt sammen med skolens samlede arbejde med opfyldelsen af Fælles Mål for folkeskolen.

      • Skal resultaterne af de nationale test indgå i elevplanen?

        Resultaterne af de nationale test er fortrolige og må derfor ikke altid skrives direkte ind. Det afhænger af personkredsen, som har adgang til at læse elevplanen. Den skriftlige tilbagemelding til forældrene om barnets testresultater kan lægges ind i elevplanen, umiddelbart før elevplanen udleveres til forældrene. Opfølgningen på resultaterne af de nationale test skal indgå i elevplanen sammen med opfølgningen på den øvrige løbende evaluering.

         

      • Hvor længe skal skolen opbevare elevplaner for elever, der er gået ud af skolen?

        Folkeskoleloven indeholder ikke regler herom, men i almindelighed skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om elevplaner skal bevares i de offentlige arkiver i henhold til arkivloven. Skolen skal ikke opbevare elevplaner for elever, der er gået ud af skolen, da formålet med elevplanen er udtømt. Der kan dog være grund til opbevare elevplaner i kortere tid i det tilfælde, at enkelte elever vender tilbage til skolen i 10. klasse.

      • Kan elevplanen fra den gamle skole overdrages uden samtykke fra elevens forældre ved skoleskift?

        Når en elev skifter skole, og den ny og den gamle skole udveksler fortrolige oplysninger om eleven, gælder regelsættet om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger efter straffeloven, forvaltningsloven og persondataloven.

        Efter disse bestemmelser beror det i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering af, hvorvidt videregivelsen er berettiget.

        Det er skolelederen på elevens gamle skole, der skal tage stilling til, om videregivelsesbetingelserne er opfyldte. Skolelederen er naturligvis berettiget til at lægge vægt på den ny skoles vurdering af, hvilke oplysninger den ny skole skønner at have brug for, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at den ny skole siger, at den har brug for oplysningerne.

      • Hvilke betingelser skal være opfyldt for at videregive personlige oplysninger fra elevplanen?

        Med hensyn til hvilke betingelser, der skal være opfyldte, skal der skelnes mellem personlige oplysninger og rent private oplysninger.

        Personlige oplysninger kan videregives, hvis de pågældende oplysninger vil være af væsentlig betydning for skolens virksomhed, herunder når det drejer sig om en beslutning, som skal træffes af en medarbejder eller skolens leder.

        Drejer det sig om oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er betingelserne for videregivelse skærpet. Betingelsen er nemlig, at videregivelse sker for at varetage interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, som hemmeligholdelsen tjener, herunder hensynet til den person, som oplysningerne angår.

        Hvis det vurderes, at denne betingelse ikke er opfyldt, er det kun muligt at videregive rent private oplysninger, hvis der foreligger et skriftligt samtykke fra forældrene. Det gælder, hvad enten oplysningerne formidles mundtligt eller skriftligt eller elektronisk.

      • Hvad ligger der i begrebet ”personlige oplysninger”?

        Et barns faglige kompetencer og forudsætninger for eksempel i faget dansk, er personlige oplysninger, som kan videregives uden forældresamtykke (hvis pågældende oplysninger skønnes at være af væsentlig betydning for den ny skoles virksomhed).

        Også almindeligt fortrolige oplysninger om et barns personlige, herunder familiemæssige forhold, kan videregives fra den gamle skole til den ny skole uden forældresamtykke, hvis det vurderes, at oplysningerne er nødvendige for, at den ny skole på tilfredsstillende vis kan løse sin opgave i forhold til eleven. Det gælder ligeledes oplysninger om specialpædagogisk bistand og lignende.

        I forbindelse med skoleskift (fx ved overgang til en overbygningsskole), er det vigtigt, at det understreges for forældrene, at forældresamtykke ikke er nødvendigt for, at en elevs personlige forhold kan drøftes, og at oplysninger om eleven kan videregives, hvis det vurderes, at oplysningerne har væsentlig betydning for den ny skoles arbejde.

        Det er under alle omstændigheder vigtigt at sikre åbenhed og gennemsigtighed vedrørende udveksling af oplysninger. Herved vil forældrenes eventuelle beslutning om at bidrage med supplerende oplysninger kunne træffes på et pålideligt grundlag, og det vil være klart, hvorfor der er behov for udveksling af oplysninger.

        Hvis man ønsker information om udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge findes den i Socialministeriets pjece fra 2005: Hvad må du sige. (pdf)

      • Hvornår skal der indhentes skriftligt samtykke fra forældrene?

        Hvis der er tale om videregivelse af fortrolige oplysninger, herunder familiemæssige forhold, der ikke vurderes at være af væsentlig betydning for skolens virksomhed/ skolens evne til på tilfredsstillende vis at løse sin opgave i forhold til eleven, så vil det være nødvendigt at indhente forældrenes skriftlige samtykke, før videregivelse af oplysningerne kan finde sted. Foruden kravet om skriftligt samtykke, er det vigtigt, at samtykkeerklæringen er dækkende for de oplysninger, der vil blive videregivet. Det kan for eksempel være om

        • religiøse forhold, for eksempel at forældrene er Jehovas Vidner
        • helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler
        • forældres seksuelle forhold, for eksempel at moderen lever i et lesbisk parforhold
        • strafbare forhold, for eksempel at faderen har fået en fængselsdom.

        I forbindelse med et tværinstitutionelt samarbejde om problematiske forhold må forældre og barn i videst muligt omfang gennem dialog og samarbejde inddrages i afdækning og løsning af problemerne.

    • Eliteklasser

      • Kan der oprettes eliteklasser i folkeskolen?

        Fra skoleåret 2014/15 er der åbnet mulighed for oprettelse af eliteklasser i idræt. Der er ikke givet generel mulighed for eliteklasser inden for andre discipliner.

        Der er således ikke vedtaget regler om eliteklasser i musik, men kommuner, der ønsker det, har mulighed for efter ansøgning til Undervisningsministeriet at få godkendt forsøg med at oprette særlige talentklasser i musik.

      • Hvem kan komme ind i eliteklasser i idræt?

        Normalt kan optagelse i en folkeskole alene betinges af rent objektive kriterier som for eksempel afstand mellem skole og hjem og om eleven har søskende, der allerede går på skolen. Den nye bestemmelse giver en særlig mulighed for, at optagelse af elever i eliteklasser kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.

        Det bemærkes, at skolerne ikke kan afvise en elev fra optagelse i en særlig eliteklasse i idræt på baggrund af andre sådanne subjektive kriterier som for eksempel vurderinger af elevens sociale kompetencer eller faglige niveau.

        En distriktsskoleelev, som på baggrund af sit sportslige niveau afvises fra en særlig eliteklasse i idræt på sin distriktsskole, skal optages i en af distriktsskolens almindelige klasser.

        Det er på den baggrund en lokal beslutning, hvordan begrebet eliteidrætsklasser defineres og udfoldes, og dermed også hvordan elever med et særligt sportsligt talent nærmere skal afgrænses.

        Der henvises til folkeskolelovens § 25, stk. 4.

    • Forældre som ikke bor sammen

      • Har en forælder uden forældremyndighed ret til at blive orienteret om sociale aktiviteter på barnets skole eller i barnets daginstitution?

        Forældre uden forældremyndighed har ikke ret til at få orientering om eller adgang til at deltage i generelle sociale aktiviteter i barnets skole eller institution.

        En orientering om og deltagelse i aktiviteterne kan alene ske efter aftale med den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, og som vil være nærmest til at orientere den anden forælder om eventuelle arrangementer.

        Du kan læse bestemmelserne i forældreansvarslovens § 23.

        Forældreansvarsloven hører under Social- og Integrationsministeriet.

      • Må en skole eller daginstitution orientere om et barns forhold til forældre uden forældremyndighed?

        En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til - efter anmodning - at få orientering om barnets forhold fra skoler og daginstitutioner. Denne forælder har også ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler eller i daginstitutioner.

        Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.

        Efter bestemmelsen har en myndighed m.v. alene pligt til at videregive oplysninger om barnet, hvis der foreligger en individuel og konkret anmodning om orientering fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.

        Der skal således ikke ske løbende orientering, og en stående anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes.

        Den enkelte skole eller daginstitution beslutter selv, hvordan oplysningerne praktisk videregives. Det er både muligt at orientere forælderen mundtligt eller skriftligt.

        Skoler m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det vurderes at være til skade for barnet.

        Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde - efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller fra skolen eller daginstitutionen - fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter.

        Du kan læse bestemmelserne i forældreansvarslovens § 23.

        Forældreansvarsloven hører under Social- og Integrationsministeriet.

      • Skal skolen inddrage begge forældremyndighedsindehavere, som ikke bor sammen, ved skolevalg eller skoleskift?

        Når en skole er bekendt med uenighed mellem forældremyndighedsindehaverne om valg eller skift af skole, skal skolen inddrage begge forældre.

        Ved inddragelsen bør skolen være opmærksom på, at begge forældres medvirken ikke fører til urimelig forsinkelse af afgørelsen om, hvor barnet skal gå i skole. I situationer, hvor begge forældre inddrages i et spørgsmål om skolevalg eller skoleskift, men hvor der ikke er udsigt til enighed, må skolen eller kommunen inden for en rimelig tid i forhold til barnets fortsatte skolegang træffe beslutning. Beslutningen træffes i overensstemmelse med folkeskolelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., hvorefter det er barnets bopæl, der er afgørende for, hvor barnet skal gå i skole, hvis ikke forældrene er enige om andet. Skolen eller kommunalbestyrelsen må, hvis det er nødvendigt, fastsætte en frist for eventuelle bemærkninger.

        At en forældremyndighedsindehaver, som barnet ikke har bopæl hos, meddeler barnets distriktsskole, at vedkommende ikke er enig i, at barnet skal gå i distriktsskolen, berettiger ikke distriktsskolen til at nægte at indskrive barnet i modstrid med bopælsforælderens ønske.

        Når en skole er bekendt med, at forældremyndighedsindehaverne bor hver for sig, og når det ikke er tilkendegivet overfor skolen, at der er uenighed om skolevalg eller skoleskift, kan skolen gå ud fra, at den pågældende forælder også handler på den anden forælders vegne. Det kan udledes af folkeskolelovens § 54. Kun hvis den anden forælder udtrykkeligt har tilkendegivet sin uenighed om skolevalg eller skoleskift, bør skolen inddrage den anden forælder. Det følger heraf, at skolen ikke er forpligtet til at indhente begge forældres underskrift ved barnets indskrivning i skole og ved skoleskift.

    • Forældrebetaling

      • Kan en folkeskole opkræve forældrebetaling for musikundervisning i undervisningstiden?

        Nej. Ethvert barn i den skolepligtige alder har en grundlovssikret ret til at få stillet vederlagsfri undervisning til rådighed. Derfor er al grundskoleundervisning i folkeskolen gratis. Der kan således ikke være forældrebetalt musikundervisning i undervisningstiden.

        Der er med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, givet mulighed for, at skolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

        Som det også fremgår af lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013, hvorved bestemmelsen blev foreslået, er der tale om aktiviteter uden for skolen, som eleverne kan få fri til. Derfor kan der opkræves forældrebetaling for disse aktiviteter (af musikskolen), ligesom der af spejderkorps mv. kan opkræves forældrebetaling for alle mulige andre fritidsaktiviteter, som børnene måtte gå til uden for skolen.

        Der kan således (heller) ikke med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, blive tale om at opkræve betaling for undervisning i folkeskolen.

        Fritagelse fra undervisningen til at deltage i den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening kan efter den nye bestemmelse alene gives ud fra en konkret vurdering og i begrænset omfang. Det er således skolelederen, der skal vurdere, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev.

        Fritagelse gives endvidere af skolelederen efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang det er muligt i forhold til planlægningen af den længere skoledag. Det er endvidere skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en konkret elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.

      • Kan en skole afkræve forældrene betaling for computere, bøger eller andre undervisningsmidler?

        Udgangspunktet er, at alle undervisningsmidler, der er nødvendige for at gennemføre en undervisning i overensstemmelse med folkeskolelovens bestemmelser, skal stilles gratis til rådighed af kommunen.

        Der kan således ikke opkræves betaling for nødvendige undervisningsmidler, der benyttes som led i den almindelige undervisning.

        Det beror på en skønsmæssig vurdering, hvad der nærmere skal forstås ved ”nødvendige undervisningsmidler”. Almindelige lærebøger er omfattet af begrebet undervisningsmidler, mens modsat normale skriveredskaber og for eksempel almindeligt udstyr til idrætstimerne ikke anses for at være det.

        Er en undervisning baseret på anvendelse af for eksempel lommeregnere eller ordbøger, skal disse stilles gratis til rådighed. Ønsker eleverne at benytte egne ordbøger og lommeregnere, er det dog ikke nødvendigt, at folkeskolen samtidig stiller disse til rådighed.

        Der er heller ikke noget hinder for, at forældrene beslutter at betale for visse undervisningsmidler, som man efter aftale med den pågældende lærer finder ønskelige, og som man kan sige ligger ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde kravene i læseplanen. Det vil typisk gælde materialer til fremstilling af større arbejder i for eksempel sløjd, håndarbejde og lignende.

        Det er ministeriets opfattelse, at folkeskoleloven ikke indeholder hjemmel til, at en kommune eller en folkeskole kan kræve, at elever i folkeskolen medbringer egen computer til brug i undervisningen. Det betyder, at hvis undervisningen er baseret på brug af computer, skal folkeskolen stille computere gratis til rådighed i undervisningen for elever, der ikke ønsker at benytte egen computer.

        En skole må gerne opfordre eleverne til at medbringe deres egen computer. Der kan dog ikke være tale om mere end en opfordring. Det er kommunalbestyrelsens og den enkelte skoleleders ansvar, at det klart og tydeligt kommunikeres til forældrene, at det ikke er et krav, at eleverne medbringer egen computer, så de ikke føler sig forpligtet eller presset til at lade deres børn medbringe en computer.

        Instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden, og som hjemtages af eleverne til eget brug, skal ikke stilles gratis til rådighed.

      • Hvem skal erstatte skolebøger som en elev har mistet?

        Spørgsmålet om erstatning for bortkomne skolebøger skal løses efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt. Det betyder bl.a., at eleven må komme med en plausibel og overbevisende forklaring på at en bog er gået tabt på hændelig vis, hvis eleven skal kunne fritages for ansvar. Kommunerne vil i øvrigt i vidt omfang kunne rette erstatsningskravet mod elevens forældre. Det følger af lov om hæftelse for børns erstatningsansvar.

      • Hvilke udgifter skal kommunen dække i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

        Ekskursioner og lejrskoler
        Ekskursioner og lejrskoler er en del af undervisningen, og der er mødepligt for eleverne.

        Kommunen skal dække alle udgifter, som er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursionen eller lejrskolen. Hvis formålet med ekskursionen for eksempel kræver, at eleverne skal transporteres med bus eller tog, eller der skal betales entré til et museum, skal kommunen afholde udgiften hertil. I forbindelse med lejrskoler skal kommunen afholde alle udgifter til lærernes deltagelse, samt alle udgifterne til elevernes transport, ophold, entréudgifter og lignende.

        Skolerejser
        Skolerejser er ikke et led i den daglige undervisning, og det er frivilligt for eleverne at deltage.

        Kommunen har alene pligt til at dække alle udgifterne til lærernes deltagelse.

      • Hvor meget kan forældrene kræves at betale i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

        Ekskursioner
        Kommunalbestyrelsen kan kræve, at forældrene sørger for elevernes forplejning under ekskursionen. Forældrene må selv bestemme, om de vil give deres barn madpakke med. Skolen kan derfor kun kræve betaling af forældrene, hvis der er indgået aftale med forældrene herom.

        Lejrskoler og skolerejser
        Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. Et beløb i 2010 på cirka 70 kroner per dag synes ikke at være urimeligt.

        Forældrene må ikke afkræves et højere beløb til forplejningen end det, som udgiften hertil reelt udgør. Forskudsvis opkrævning inden rejsen må derfor ske på grundlag af et forsigtigt skøn.

      • Kan en skole pålægge forældre at betale for en ekskursion, lejrskole eller skolerejse?

        Udover en eventuel forplejning har forældrene ikke pligt til at bidrage økonomisk i forbindelse med deres børns deltagelse i en ekskursion, lejrskole eller skolerejse. Økonomiske bidrag udover forplejningen er frivillige.

      • Må elever og forældre indsamle midler til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser for eksempel via en klassekasse?

        Der er intet til hinder for, at forældrene via for eksempel en klassekasse kan bidrage frivilligt til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde. Det kan for eksempel være en is på ekskursionen, en teatertur i forbindelse med lejrskolen eller udgifter til elevernes deltagelse i en skolerejse.

      • Kan en skole nægte en elev at deltage i en ekskursion, lejrskole eller skolerejse, fordi forældrene ikke kan eller vil betale det, som skolen kræver?

        En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse i ekskursioner, lejrskoler eller skolerejser, fordi elevens forældre ikke har bidraget til udgifterne hertil. Det gælder både for betalingen for elevens forplejning og for medvirken til en eventuel frivillig fælles opsparing/indsamling.

        I tilfælde af forældrenes manglende betaling til forplejning kan betalingen opkræves efter de sædvanlige regler om inkasso.

      • Hvad er forskellen på ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

        Ekskursioner
        Dele af undervisningen kan organiseres som ekskursioner, der kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen.

        Da en ekskursion normalt vil være en del af den daglige undervisning, kan forberedelsen og opfølgningen foregå i undervisningstiden, og der er mødepligt for eleverne. For elever, der er mødt i skole, men som ikke deltager i ekskursionen, fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.

        Lejrskoler
        Lejrskoleophold er undervisning over flere skoledage med mindst én overnatning henlagt til en lokalitet uden for skolen. Lejrskoler har til formål at give eleverne lejlighed til på stedet at gøre erfaringer, som ikke kan gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, der har tilknytning til den daglige undervisning.

        Der er som udgangspunkt mødepligt for eleverne. For elever, der ikke deltager i lejrskolen fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.

        Skolerejser
        Skolerejser indebærer mindst én overnatning. I modsætning til lejrskoler er det væsentligste formål med en skolerejse ikke undervisning i et emne eller lignende som led i den daglige undervisning. Formålet er i højere grad at skabe et supplement af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den daglige undervisning. Det indebærer, at formålet med rejsen skal ligge inden for folkeskolelovens formål og rammer uden at være en integreret del af den klasse- eller holdbaserede undervisning.

        Det er frivilligt for eleverne at deltage, og elevernes deltagelse må ikke være en forudsætning for at kunne følge klassens eller holdets undervisning.

    • Frit skolevalg

      • Er man sikret optagelse på distriktsskolen?

        Ja. Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, er udgangspunktet, at et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig. Særlige behov for specialundervisning eller sprogstøtte kan dog begrunde, at barnet ikke optages i distriktsskolen. Derudover kan forældrene selv vælge en anden skole efter reglerne om frit skolevalg.

      • Hvilke muligheder giver det frie skolevalg?

        Kommunen har pligt til at stille vederlagsfri undervisning til rådighed i folkeskolen. Forældre til børn i den undervisningspligtige alder kan frit vælge et andet undervisningstilbud, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen kan for eksempel foregå på en friskole eller privat grundskole eller ved hjemmeundervisning.

        Inden for folkeskolen har forældre endvidere krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3.

        For elever med særlige behov, for eksempel for specialundervisning, sprogstøtte eller optagelse i modtagelsesklasse, er det endvidere en forudsætning, at den valgte skole har et relevant tilbud i forhold til barnets særlige behov, og at der er plads i tilbuddet på skolen.

        Vælger man en fri grundskole, optages eleverne som udgangspunkt efter kriterier fastsat af skolerne selv.

      • Hvad hvis der er flere ansøgere, som ikke bor i distriktet, end der er plads til på den ansøgte skole?

        Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvordan optagelsen skal foregå, når der er flere ansøgere end pladser inden for den skolekapacitet, kommunalbestyrelsen har fastsat for de enkelte skoler. Sådanne retningslinjer skal bygge på objektive kriterier som f.eks. afstands- og søskendekriterier mv. Ud fra retningslinjerne træffes der afgørelse om, i hvilken prioriteret rækkefølge eleverne optages på den ønskede skole.

      • Hvorfor kan valg af en anden skole end distriktsskolen afslås, når folkeskolelovens maksimum for antal elever i grundskolens klasser på 28 elever (folkeskolelovens § 17) endnu ikke er nået?

        Efter folkeskolelovens § 17 bestemmer kommunalbestyrelsen, hvor mange elever der kan optages i en klasse, indtil den lukkes for tilgang af elever fra andre distrikter i kommunen og fra andre kommuner. Ofte ligger grænsen på 24, 25 eller 26 elever. Når det kommunalt fastsatte klassemaksimum er nået, så afslås optagelse af elever via det frie skolevalg. Klassemaksimum kan være fastsat forskelligt fra skole til skole – og fra klassetrin til klassetrin på samme skole.

        Selv om klassemaksimum er nået, skal der dog fortsat optages elever, der flytter til det pågældende skoledistrikt. Tilflyttere til et skoledistrikt har således krav på optagelse i distriktsskolen.

      • Har specialundervisningselever krav på at blive gående på den skole, som de er optaget på?

        Specialundervisningselever har som udgangspunkt også ret til at blive gående i den skole, som de er optaget i. Eleven kan dog henvises til en anden skole, hvis det ved en pædagogisk-psykologisk vurdering viser sig, at elevens specialundervisningsbehov har ændret sig.

        En henvisning til specialundervisning er midlertidig, og elevens udvikling og behov for specialpædagogisk bistand følges og vurderes løbende. Mindst én gang om året tages der stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre. Beslutningen træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyn til elevens alder og modenhed.

        Folkeskolelovgivningen er ikke til hinder for, at bopælskommunen til enhver tid kan foretage en pædagogisk-psykologisk vurdering af, om en elevs specialundervisningsbehov har ændret sig i forhold til det tilbud, som eleven tidligere er visiteret til enten af bopælskommunen eller af skolekommunen. Bopælskommunens visitering vil herefter være bindende for skolekommune for så vidt angår tilbuddets karakter, og skolekommunen vil ikke kunne henvise eleven til et mere vidtgående tilbud end det tilbud, som bopælskommunen har visiteret eleven til. Hvis bopælskommunen vurderer, at det tilbud, som eleven er i gang med, er mere vidtgående, må forældrene enten benytte det tilbud, som bopælskommunen henviser til, eller vælge et andet tilbud, som ikke er mere vidtgående.

      • Hvilke valgmuligheder har forældre til en specialundervisningselev efter reglerne om frit skolevalg?

        Hvis forældrene ikke ønsker at benytte det specialundervisningstilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til, har forældrene mulighed for at vælge et specialundervisningstilbud i bopælskommunen eller i en anden kommune, som svarer til det tilbud, som bopælskommunen har henvist til.

        Forældrene kan ikke vælge et specialundervisningstilbud, som er mere vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Forældrene vil godt kunne vælge et specialundervisningstilbud, som er mindre vidtgående, end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Det er en forudsætning, at der er plads på den ønskede skole, og at den ønskede skole har et tilbud, som er relevant for den pågældende elev.

      • Hvornår skal en skoleleder underrette de sociale myndigheder i forbindelse med skoleskift?

        Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette den kommunale forvaltning, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter servicelovens regler. I forbindelse med skoleskift kan en skoleleder eksempelvis foretage en underretning, hvis han/hun vurderer, at skoleskiftet er i strid med barnets tarv. Det kan fx være i tilfælde af såkaldt skolezapperi, hvis eleven har skiftet skole så ofte, at det vurderes at kunne udgøre et problem for barnets trivsel. Der kan læses mere om offentligt ansattes underretningspligt i servicelovens § 153.

      • Kan beslutningen om suspension af det frie skolevalg delegeres til skolelederen?

        Ja. Stillingtagen vedrørende suspension af det frie skolevalg for konkrete klasser eller evt. klassetrin kan delegeres til skolelederen.

        Det er kommunalbestyrelsen, der kan beslutte, om der kan suspenderes fra det frie skolevalg i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil herefter kunne delegere stillingtagen vedrørende konkrete klasser eller evt. klassetrin til forvaltningen. I hvilke helt konkrete tilfælde og hvordan suspension nærmere skal finde sted, udmøntes herefter af forvaltningen.

        Det er de almindelige principper for delegation i den kommunale forvaltning, der gælder. Skolelederen refererer til kommunalbestyrelsen og indgår som udgangspunkt i den kommunale organisation på samme måde som andre kommunale ledere.

      • Kan der træffes beslutning om suspension af det frie skolevalg for en bestemt klasse på baggrund af en vurdering af den elev, som ønsker optagelse i klassen?

        Nej. Der kan alene ske suspension af det frie skolevalg for en konkret klasse eller en konkret klassetrin på baggrund af en vurdering af klassens sårbarhed og behov for beskyttelse.

        Der kan ikke ske afvisning af elever afhængig af den enkelte elevs forudsætninger eller lignende. Afvisning af en elev forudsætter, at der forinden er truffet beslutning om suspension for den pågældende klasse eller det pågældende klassetrin.

    • Juletraditioner

      • Er det i overensstemmelse med folkeskoleloven at lade jul og juletraditioner indgå i undervisningen eller skolens øvrige aktiviteter?

        Ja, det er det. Det fremgår blandt andet af folkeskolelovens formålsbestemmelse, at elevene skal ”gøres fortrolige med dansk kultur og historie”. Folkeskolelovens § 6 siger videre, at det centrale kundskabsområde (eller indholdsområde) i kristendomsundervisningen er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. Det er også en del af de bindende slutmål for faget kristendomskundskab, at eleverne sættes i stand til at forholde sig til, hvad kristendom er, og forholde sig til kristne grundbegreber.

        Oplysninger og viden om julen indgår derfor som en del af undervisningen i folkeskolen, og juletraditioner kan også indgå i skolens øvrige aktiviteter.

      • Hvad er skolens forpligtelser over for de elever, der ikke deltager i et julearrangement, for eksempel en julegudstjeneste?

        Hvis hele skolen deltager i et arrangement, eksempelvis en julegudstjeneste, uden for skolens område, er det op til skolen at sørge for betryggende tilsyn med de elever, der måtte blive hjemme på grund af fritagelse.

      • Hvem bestemmer, hvordan man holder juleafslutning?

        Ifølge folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen der fastsætter mål og rammer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40. Skolebestyrelsen fastsætter principper for forskellige dele af skolens virksomhed, herunder fællesarrangementer i skoletiden, jf. § 44. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse, jf. § 45.

        Inden for de rammer og principper, der er opstillet af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen, er det derfor skolelederen på den enkelte skole, der i samarbejde med skolens lærere og øvrige ansatte beslutter, om skolen skal holde en juleafslutning eller markere øvrige juletraditioner i eller uden for skoletiden. Skolen kan således beslutte, om en juleafslutning skal afholdes i en kirke eller andre steder.

      • Hvordan kan der være arrangementer med religiøst indhold i skolen, som for eksempel en julegudstjeneste, når folkeskolen ikke må være forkyndende?

        Den enkelte skole kan beslutte at gennemføre aktiviteter med et religiøst indhold som led i skolens undervisning, herunder fællesarrangementer, i det omfang aktiviteterne tilrettelægges på en måde, så de ikke har karakter af forkyndelse – og når der gives mulighed for fritagelse for at deltage i aktiviteten.

        Det centrale element i vurderingen af, om der er tale om en forkyndelse, er, om der er tale om en handling, der har til hensigt at påvirke eleverne i en religiøs retning. Når det skal afgøres, om en given aktivitet må betragtes som forkyndende, må der foretages en konkret vurdering af omstændighederne, herunder for eksempel den måde en aktivitet tilrettelægges på og om aktivitetens indhold sættes i kontekst. Det er i sidste ende altid skolelederens ansvar.

      • Hvornår kan elever fritages fra at deltage i folkeskolens juletraditioner?

        Elever fritages for deltagelse i undervisningen i kristendomskundskab, hvis forældremyndighedens indehaver erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning, jf. folkeskolelovens § 6. Baggrunden for fritagelsesadgangen er, at man ikke har ønsket, at børn skulle tvinges til at deltage i en undervisning og i aktiviteter, der ville stride mod barnets og forældrenes overbevisning. Dette gælder uanset, om der er tale om en religiøst motiveret overbevisning eller ej.

        Det er fast praksis, at elever kan fritages for aktiviteter, som ikke er en del af undervisningen i kristendomskundskab, men alligevel vurderes at stride mod elevens/forældrenes overbevisning. Det afgørende for, om eleven skal fritages, er, om der er tale om en aktivitet, der på grund af sit religiøse indhold eller karakter alligevel må antages at kunne stride mod elevens/forældrenes overbevisning i samme omfang som deltagelse i undervisning i kristendomskundskab.

        Spørgsmålet om fritagelse er derfor ikke aktuelt i situationer, hvor et arrangement ikke kan antages at have et religiøst indhold. Besøg i religiøse bygninger som f.eks. kirker giver fx ikke i sig selv en elev ret til at blive fritaget for deltagelse. På samme måde, som fællesarrangementer i form af besøg på museer og andre kulturinstitutioner kan bidrage til at give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med (dansk eller andre landes) kultur og historie, kan besøg i kirker være et led i den almindelige undervisning, som der ikke af religiøse årsager kan anmodes om fritagelse for. Det kan f.eks. være undervisning, der handler om kirkens arkitektur.

        Julearrangementer må antages ofte at have et religiøst indhold, men det må være op til en konkret vurdering af arrangementets indhold og karakter, om eleverne kan fritages herfra. Der skal foretages en samlet vurdering af arrangementet, dvs. summen af de enkelte elementer og den sammenhæng, de indgår i.

        Det skal dog altid være muligt at blive fritaget for at deltage i en juleafslutning i en kirke, uanset om der indgår en julegudstjeneste eller ej, hvis forældrene/eleven anmoder om det.

        Fritagelse for deltagelse i arrangementer med et religiøst indhold skal være fuldstændig. Det vil sige, at elever skal have mulighed for helt at undlade at være til stede ved det arrangement, hvori den aktivitet, der gives fritagelse for, indgår. Det er således ikke nok, at elever tilbydes at nøjes med passivt at overvære arrangementet, eksempelvis ved i forbindelse med en julegudstjeneste at kunne undlade at synge med på salmer, rejse sig op og undlade at deltage i en evt. fremsigelse af fadervor.

      • Kan der afholdes en juleafslutning i en kirke, og kan der indgå en julegudstjeneste og evt. fremsigelse af fadervor i arrangementet?

        Det fremgår af folkeskolens formålsparagraf, at folkeskolen, i samarbejde med forældrene, skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie. Det gælder også den kristne kultur og de kristne skikke.

        Det er op til den enkelte folkeskole, hvordan man forvalter skolens juletraditioner og folkeskoleloven er ikke til hinder for, at der kan afholdes juleafslutning i en kirke, eller at en julegudstjeneste kan indgå heri. Det er heller ikke i modstrid med folkeskoleloven, hvis fremsigelse af fadervor indgår i gudstjenesten. Julegudstjenesten er dog ikke en obligatorisk del af undervisningen.

    • Klassestørrelse

      • Hvor mange elever må der maksimalt være i en klasse?

        Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at give skolerne nogle økonomiske og pædagogiske rammer, som sætter skoler i stand til at leve op til folkeskolens formål og i det hele sikre, at kvaliteten af undervisningen er i overensstemmelse med Fælles Mål mv. Inden for denne ramme, er det den enkelte kommune, der beslutter, hvor mange elever der skal være i hver klasse i kommunen.

        Folkeskoleloven indeholder i en begrænsning for kommunernes frihed med hensyn til klassestørrelse. Efter folkeskolelovens § 17 må elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.

        Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. Det betyder, at en elev, der optages i løbet af skoleåret i en klasse, der allerede har 28 elever, ikke nødvendiggør oprettelse af en ny klasse.

    • Konfirmationsforberedelse

      • Hvornår på dagen kan konfirmationsforberedelsen placeres?

        Timetalsrammerne giver gode muligheder for, at man lokalt kan finde en løsning, som tager hensyn til både præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse, skolernes tilrettelæggelse af undervisningen og de unges valg af konfirmationsforberedelse. Konfirmationsforberedelsen skal så vidt muligt placeres inden for rammen af normal skoletid, dvs. typisk i tidsrummet mellem ca. kl. 8 og 16. Det er ikke en absolut regel, og derfor kan tiden for konfirmationsforberedelse i et vist omfang godt placeres lidt senere end til kl. 16. Kommunalbestyrelsen vil dog under alle omstændigheder ikke kunne henvise konfirmationsforberedelse til om aftenen eller til andre ugedage, end hvor almindelig undervisning finder sted.

      • Kan konfirmationsforberedelse indgå i den understøttende undervisning eller erstatte nogle timer af den understøttende undervisning?

        Nej, konfirmationsforberedelsen er ikke en del af undervisningen i folkeskolen og indgår hverken i minimumstimetal eller vejledende undervisningstimetal. Konfirmationsforberedelse kan heller ikke indgå i den nye tid til understøttende undervisning.

      • Hvilke konsekvenser har folkeskolereformen for konfirmationsforberedelsen?

        Folkeskolereformen berører ikke folkeskolelovens § 53 om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen, hvorefter der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning. Den omstændighed, at folkeskolereformen har medført en længere skoledag, medfører, at rammen for skolernes planlægning af undervisningen er ændret. Kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen må derfor ved de lokale forhandlinger om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen tage udgangspunkt i denne nye ramme, som medfører skærpede krav til planlægningen af skolernes undervisning.

      • Er konfirmationsforberedelsen en del af undervisningen i folkeskolen?

        Nej, konfirmationsforberedelsen er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i skoletiden eller skolens tilbud i øvrigt. Bestemmelsen i folkeskolelovens § 53 fortæller alene, at der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning af skoletiden, og at kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen er forpligtede til at forhandle om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen.

      • Findes der nærmere regler eller en vejledning om fastsættelse af tiden for konfirmationsforberedelsen?

        Bestemmelsen om planlægning af tiden for konfirmationsforberedelse er udtrykkelig fastsat i folkeskolelovens § 53. Bestemmelsen regulerer udtømmende de regler, der gælder for folkeskolen i forhold til placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen. Bestemmelsen i folkeskolelovens § 53 fortæller alene, at der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning af skoletiden, og at kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen er forpligtede til at forhandle om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen.

      • Kan præsterne selv bestemme, hvornår konfirmationsforberedelse skal finde sted, hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunen og præsterne?

        Det er kommunalbestyrelsen, der ved uenighed har kompetencen til at beslutte, hvornår tiden for konfirmationsforberedelsen skal placeres. Men kommunalbestyrelsen og præsterne er forpligtede til at forhandle om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen. Det fremgår af folkeskolelovens § 53, stk. 1.

        Tidspunktet for konfirmationsforberedelsen fastsættes således efter forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. På baggrund heraf skal der foretages en afvejning af hensyn mellem præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse og tilrettelæggelsen af undervisningen i skolerne.

        Hvis der er uenighed mellem parterne, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen. Forinden skal kommunalbestyrelsen have forsøgt at opnå enighed med de berørte menighedsråd.

      • Hvem forhandler om placeringen af konfirmationsforberedelsen?

        Præsterne i kommunen kan beslutte at delegere forhandlingskompetencen til en bestemt præst, herunder at lade sig repræsentere af provsten, således at denne står for forhandlingen med kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har ligeledes mulighed for at delegere forhandlingskompetencen til skoleforvaltningen eller en bestemt skoleleder.

      • Kan konfirmationsforberedelsen foregå uden for skoletiden – for eksempel om aftenen eller på skolefridage?

        Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der afsættes den nødvendige tid til konfirmationsforberedelse inden for rammen af normal skoletid. Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Det følger af folkeskolelovens § 53, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal således sikre den nødvendige tid til konfirmationsforberedelsen, og det skal så vidt muligt ske inden for rammerne af, hvad der svarer til normal skoletid, det vil sige typisk i et tidsrum svarende til mellem ca. kl. 8 og 16.

        Folkeskoleloven er ikke til hinder for, at præsterne selv vælger at gennemføre (dele af) konfirmationsforberedelsen om aftenen eller i weekenden.

      • Medfører det forhold, at eleverne ikke har kristendomskundskab på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen er placeret, at de har færre undervisningstimer på dette klassetrin?

        Nej. Der er fastsat et samlet minimumstimetal for undervisningen i fagene for hvert klassetrin. Det årlige samlede minimumstimetal for undervisning i fagene er på både på 7. og 8. klassetrin 960 klokketimer (fra den 1. august 2014). Det følger således ikke af timetalsreglerne, at den særlige bestemmelse for faget kristendomskundskab medfører, at eleverne har færre undervisningstimer i fagene samlet set på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen er placeret.

        Der henvises til folkeskolelovens § 16 og lovens bilag 1.

      • Hvad er timetalsrammen for den lokale forhandling om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen?

        Konfirmanderne forberedes til konfirmation i to ugentlige lektioner i det skoleår, i hvilket der om foråret afholdes konfirmation. Hvor der tillige afholdes konfirmation om efteråret, bør desuden nogle lektioner henlægges til tiden lige forud herfor. Forberedelsen, der afsluttes umiddelbart forud for konfirmationen, skal omfatte mindst 48 lektioner og så vidt muligt 56 lektioner (jf. kgl. anordning nr. 744 af 2. december 1989 om konfirmation).

        Kommunalbestyrelsen i skolekommunen bestemmer, hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af skoleåret og disses placering i løbet af skoleåret. Ligeledes bestemmer kommunalbestyrelsen længden af den enkelte skoledag. Folkeskolereformen indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge undervisningstiden på både 7. og 8. klassetrin, så den samlede undervisningstid i løbet af et skoleår har en samlet varighed af 1.400 klokketimer (fra den 1. august 2014).

        Med et typisk skoleår på ca. 40 uger svarer dette omregnet til gennemsnitligt 35 ugentlige klokketimer eller 7 klokketimer om dagen. Men der er tale om en årsnorm, og der er således ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen giver mulighed for efter lokale ønsker og behov at tilrettelægge undervisningstiden for eleverne på 7. (eller 8.) klassetrin, så længden af skoledagen varierer fra dag til dag og/eller fra uge til uge.

        Undervisningstiden kan derfor tilrettelægges meget fleksibelt og i perioder være kortere eller længere alt efter lokale behov og ønsker. Sådanne lokale ønsker og behov kan være fx hensynet til placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen på 7. (eller 8.) klassetrin.

        Hensynet til placeringen af tiden for konfirmationsforberedelse kan således fx betyde, at skolerne i de uger af skoleåret, hvor eleverne har konfirmationsforberedelse, tilrettelægger med en kortere undervisningstid end 35 klokketimer om ugen på 7. (eller 8.) klassetrin, så tiden for konfirmationsforberedelsen så vidt muligt bedre kan indplaceres inden for, hvad der svarer til normal skoletid, dvs. typisk i tidsrummet mellem ca. kl. 8 og 16. Der er på den anden side set heller ikke noget krav om, at konfirmationsforberedelsen skal omfatte to sammenhængende lektioner om ugen, så det er også en mulighed, at tiden for konfirmationsforberedelsens placering varierer fra uge til uge.

        Timetalsrammerne giver således gode muligheder for, at man lokalt kan finde en løsning, som tager hensyn til både præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse, skolernes tilrettelæggelse af undervisningen og de unges valg af konfirmationsforberedelse.

    • Kvalitetsrapporten

      • Hvilke oplysninger skal kvalitetsrapporten indeholde?

        Kvalitetsrapporten skal indeholde følgende obligatoriske oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen:

        - Karaktergivning ved 9.-klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer
        - Resultater af nationale test i dansk og matematik 
        - Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse 
        - Resultater af den obligatoriske trivselsmåling 
        - Klager til Klagenævnet for Specialundervisning (dog ikke krav om klager for hver enkelt skole).

        De enkelte indikatorer er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen
          

        Herudover skal kvalitetsrapporten for afgrænsede perioder indeholde bestemte fokuspunkter:

        Kompetencedækning. Rapporten skal indeholde oplysning for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Oplysninger skal indgå i kvalitetsrapporter, der udarbejdes i skoleårene 2014/15, 2015/16, 2017/18, 2019/20 og 2021/22.

        Inklusion. Rapporten skal indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. Oplysninger skal indgå i kvalitetsrapporter, der udarbejdes i skoleårene 2014/15, 2015/16, 2017/18 og 2019/20.

        Desuden er muligt for de enkelte skoleforvaltninger at tilføje yderligere oplysninger til kvalitetsrapporten, som muliggør opfølgning på lokale mål for skoleområdet i en kommune. For at kunne se, hvilken udvikling en skole eller kommune er inde i, vil resultaterne, så vidt muligt, blive opgjort for de seneste tre tilgængelige år.

      • Skal alle kommunens skoler beskrives enkeltvis i kvalitetsrapporten?

        Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten. Denne mulighed er tiltænkt store kommuner med mange skoler for at undgå, at kvalitetsrapporten i disse kommuner bliver uoverskueligt stor.

        Uanset om en kommune vælger at beskrive vurderinger og konklusioner for skolerne i grupper, skal indikatorerne fra LIS for hver af kommunens skoler og for det samlede skolevæsen fremgå af kvalitetsrapporten.

        Den enkelte kommune kan vælge at lade indikatorer om enkeltskoler fremgå af et bilag til rapporten.

      • Hvornår og hvor ofte skal rapporten udarbejdes?

        Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen er den 31. marts i lige kalenderår og skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før.

      • Hvor kan data til brug for kvalitetsrapporten hentes?

        Statistiske indikatorer kan trækkes fra ledelsesinformationssystem på folkeskoleområdet (LIS).

      • Hvordan skal der følges op på kvalitetsrapporten?

        Opfølgende initiativer skal være en del af kvalitetsrapporten i stedet for at fremgå af særskilte handlingsplaner. De opfølgende initiativer vil således indgå i drøftelsen af kvalitetsrapporten og kommunalbestyrelsens stillingtagen hertil. Dette gælder både handlingsplaner og øvrige opfølgende initiativer.

      • Vil der være krav til, hvilket format den nye kvalitetsrapport skal udarbejdes i?

        Fra ministeriets side stilles ikke krav til, hvilket format kvalitetsrapporten skal udarbejdes i. Den enkelte kommune kan udforme kvalitetsrapporten, så den passer til de lokale behov.

        Ministeriet stiller en skabelon for kvalitetsrapport til rådighed, som kommunerne på frivillig basis kan benytte ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten.

    • Kvalitetstilsyn

      • Hvad er kvalitetstilsynet?

        Ministeren skal løbende følge og vurdere udviklingen af kvaliteten i folkeskolen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bistår ministeren med varetagelsen af denne opgave ved at gennemføre det såkaldte kvalitetstilsyn.Ved kvalitetstilsynet undersøger styrelsen ved hjælp af forskellige metoder, om der er skoler, der gennem en længere periode er lavt præsterende.

      • Hvad sker der, hvis kommunen konstaterer, at kvaliteten ikke er tilfredsstillende på en eller flere skoler i kommunen?

        Kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere over for tegn på vedvarende dårlig kvalitet på kommunens skoler.

        Hvis kommunen konstaterer, at kvaliteten er utilfredsstillende på en eller flere af kommunens folkeskoler, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan.

        Kommunalbestyrelsen bestemmer selv handlingsplanens form og indhold. Handlingsplanen kan eksempelvis indeholde en beskrivelse af de forhold, der ikke har været tilfredsstillende, de tiltag, som skal iværksættes for at genoprette kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene samt en tidsplan for genopretningen.

      • Hvad sker der, hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet konstaterer, at kvaliteten på en skole ikke er tilfredstillende?

        Konstaterer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i forbindelse med kvalitetstilsynet, at en eller flere skoler i en kommune har en vedvarende dårlig kvalitet, vil styrelsen indlede en dialog med den pågældende kommune. Dialogen har til formål at afdække, om kommunen har iværksat initiativer til forbedring af de faglige resultater.

        Hvis kommunalbestyrelsen ikke selv tager de nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring, kan  undervisningsministeren pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handleplan for en eller flere af kommunens skoler. I så fald fastsætter undervisningsministeren en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen, som skal indsendes til ministeren.

    • Lektiehjælp og faglig fordybelse

      • Hvilke regler for lektiehjælp og faglig fordybelse gælder fra skoleåret 2015/2016?

        Fra skoleåret 2015/ 2016 vil det ikke længere være frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse. Dermed bliver skoleugen på gennemsnitligt 30 timer i indskolingen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen.

        Lektiehjælp og faglig fordybelse vil i højere grad kunne indgå som en integreret del af den øvrige undervisning, og skolerne får større frihed til at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale ønsker og behov.

        Alle elever, der ikke har lektier for, skal tilbydes andre former for faglig fordybelse.

      • Hvad skal eleverne lave i tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse?

        I tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse har skolen pligt til at tilbyde faglig støtte, som skal give eleverne bedre mulighed for at få et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Det betyder, at eleverne skal tilbydes hjælp til deres lektier af en kvalificeret voksen. Har eleverne ikke lektier for, skal skolerne tilbyde faglig fordybelse på områder, hvor det findes hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte elevs læringsmål. Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter.

      • Kan elever blive fritaget fra lektiehjælp og faglig fordybelse?

        Lektiehjælp og faglig fordybelse er en integreret del af den samlede undervisningstid, og elever kan derfor ikke fritages fra lektiehjælp og faglig fordybelse.

        Skolelederen kan efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev i begrænset omfang får fri til at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

        Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9.

        Der gælder særlige regler for specialundervisningselever (elever, der modtager støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen).

      • Kan eleverne stadig have lektier for, der skal laves hjemme?

        Hvis eleverne som led i undervisningen får lektier eller hjemmeopgaver, har skolen pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp dertil, for eksempel ved en grundig instruktion eller ved at give mulighed for at udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Det kan både være en lærer eller andet pædagogisk personale, men det kan også være en frivillig, der har de fornødne kompetencer til at varetage den konkrete opgave. 

        Det er dog fortsat læreren eller det pædagogiske personale, der er ansat på skolen, der har ansvar for lektiehjælpen. 

        Det er ikke et lovmæssigt krav, at eleverne når at færdiggøre lektierne på skolen, men såfremt der gives hjemmearbejde, er det hensigten, at eleverne efter lektiehjælpen skal kunne løse lektierne hjemme uden hjælp fra en voksen.

      • Kan frivillige varetage lektiehjælp og faglig fordybelse?

        Da lektiehjælp og faglig fordybelse skal placeres inden for den samlede undervisningstid, er det de almindelige kvalifikationskrav for det undervisende personale i folkeskolen, som gælder. Lektiehjælpen skal derfor som al anden undervisning i folkeskolen varetages af det undervisende personale på skolen, som er lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer.

        Frivillige kan alene i begrænset omfang varetage undervisning i folkeskolen, herunder lektiehjælp, som led i samarbejder med lokalsamfundets kultur- og foreningsliv, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5. Andre frivillige kan kun indgå i undervisningen som led i almindelig gæstelærerordning. Gæstelærere kan ikke selvstændigt varetage hele eller dele af undervisningen.

      • Kan lektiehjælp og faglig fordybelse foregå i fritidshjemmet?

        Der er ikke noget i vejen for, at lektiehjælp og faglig fordybelse rent fysisk placeres i fritidshjem, SFO eller klub, men der er fortsat tale om undervisning i folkeskolen. Det betyder, at lektiehjælpen skal varetages af undervisende personale, herunder også pædagogisk personale, der er ansat på skolen, at lektiehjælpen finder sted under skolelederens ansvar og at lektiehjælpen bidrager til opfyldelsen af folkeskolens mål for fag og emner.

      • I hvor lang tid skal eleverne have lektiehjælp og faglig fordybelse?

        Der er ikke timetal for lektiehjælp og faglig fordybelse. Lektiehjælp skal gives inden for den samlede undervisningstid som en integreret del af skoledagen. Den samlede undervisningstid er i gennemsnit 30 timer om ugen i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 33 timer på 4.-6. klassetrin og 35 timer på 7.-9. klassetrin, hvis der regnes med et skoleår på 40 uger.

      • Er lektiehjælp og faglig fordybelse frivillig?

        Nej. Skolerne skal etablere lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, og det er obligatorisk for eleverne at deltage.

      • Kan lektiehjælp og faglig fordybelse placeres midt på skoledagen?

        Ja. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan tidsmæssigt placeres fleksibelt i løbet af skoledagen. De tidligere krav til organisering og timetal i forbindelse med lektiehjælp og faglig fordybelse i eftermiddagstimerne er ophævet.

    • Nationale test

      • Hvorfor findes der i testen i dansk, læsning orddelingsopgaver, hvor eleverne skal dele lange og meget svære ord?

        For at give det mest præcise billede af elevernes faglige kunnen bliver eleverne testet til kanten af deres niveau. Derfor kan nogle af de dygtigste læsere blive præsenteret for meget svære opgaver. Selvom nogle opgaver kan forekomme meget svære, vil der dog være elever, som er i stand til at løse disse opgaver. Hvis ikke det var tilfældet, ville opgaverne være kasseret i forbindelse med de statistiske analyser, som foretages af samtlige opgaver inden de implementeres i opgavebanken.

      • Bliver de nationale test brugt til at sammenligne landets skoler?

        Nej, det er ikke muligt at sammenligne resultaterne for de enkelte skoler. Det er besluttet ved lov, at resultaterne er fortrolige og ikke må offentliggøres. Der offentliggøres kun et gennemsnit for hele landet, og hver enkelt skole får derudover kun kendskab til resultatet for sin egen skole. På den måde kan skolen sammenligne sig med landsgennemsnittet og vurdere, om skolen klarer sig godt eller skidt i de enkelte fag. Kommunerne får desuden en oversigt over resultaterne for kommunens skoler. Kommunerne skal bruge oversigten til at vurdere, om der er behov for at styrke indsatsen på bestemte skoler.

      • Har eleven mulighed for at gennemgå sine besvarelser sammen med læreren?

        Nej, testopgaverne er fortrolige, og testene skal kunne bruges flere gange af hver elev. Lærerne skal formidle testresultatet mundtligt. I samtalen vil lærer og elev dermed få mulighed for at opstille læringsmål for eleven og på den måde bruge testresultatet fremadrettet.

      • Har skolelederen adgang til resultater for hver enkelt elev?

        Skolelederen får i sin resultatvisning testresultater for hver elev, men kan som udgangspunkt ikke se de samme detaljerede oplysninger om opgavebesvarelserne, som læreren får adgang til. Er der behov for det, kan skolelederen få adgang til enkelte elevers detaljerede resultater.

      • Hvad betyder det, at testene er adaptive?

        De nationale test er adaptive, det vil sige, at de løbende tilpasser sig den enkelte elev under testforløbet. Hvis eleven svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver spørgsmålene sværere. Svarer eleven forkert, bliver spørgsmålene lettere.

      • Hvad er den nationale præstationsprofil?

        Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen samlet set har klaret de ti obligatoriske nationale test. Man kan bruge den nationale præstationsprofil til at sammenligne sit eget, sit barns eller sin klasses testresultater med hele landet. Desuden kan præstationsprofilen bruges til at følge landets faglige udvikling over tid, inden for de områder testene tester.

      • Hvad sker der med testresultatet ved skoleskift?

        Hvis en elev skifter folkeskole, overføres elevens testresultater til den nye skole. Hvis en elev skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, er det kun resultaterne fra de frivillige test, der overføres.

      • Hvilke hjælpemidler må bruges?

        Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har fastsat generelle regler for, hvilke hjælpemidler alle elever må anvende under testen og særlige regler for elever med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller tilsvarende vanskeligheder.

        For alle elever gælder det, at der må anvendes papir og skriveredskab ved testene i dansk, læsning og i engelsk. Ved testen i matematik, fysik/kemi og biologi må eleverne anvende papir og skriveredskab. Lommeregner må anvendes ved alle opgaver, bortset fra de opgaver, hvor det er markeret med et symbol i opgaven, at en sådan ikke må anvendes. Ved testen i geografi må eleverne anvende papir og skriveredskab, lommeregner og kortmateriale. Skolens leder skal sikre, at eleverne har adgang til det elektroniske kortmateriale, der findes på testogprøver.dk.

        Elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder skal tilbydes de hjælpemidler, som de på grund af deres specifikke vanskeligheder anvender i den daglige undervisning i det fag, der testes i.

      • Hvilke oplysninger har kommunen adgang til?

        Den kommunale forvaltning har for de obligatoriske test adgang til kommunens samlede resultater opgjort på profilområder samt skolernes gennemsnitsresultater. Kommunen har som udgangspunkt ikke adgang til klasseresultater eller en oversigt over de enkelte elevers testresultater.

      • Hvordan beregnes den socioøkonomiske reference?

        Mange undersøgelser viser, at elevernes faglige niveau ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitsresultater i test og prøver end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor være en hjælp i vurderingen af en skoles testresultater.

        Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede testresultater.

        Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår nogle udvalgte faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har indflydelse på.
        Det er skolelederen og den kommunale repræsentant, der via deres personlige UNI-login har adgang til den socioøkonomiske reference. Oplysninger om den socioøkonomiske reference er fortrolige som andre resultater fra de nationale test.

      • Hvordan får forældrene testresultaterne?

        Forældrene får fra skolen en skriftlig tilbagemelding på deres barns testresultater. Den skriftlige tilbagemelding indeholder en beskrivelse af, hvordan eleven har klaret testen som helhed og i de enkelte områder af testen – for eksempel tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. Lærerne skal desuden lave en elevplan, som fortæller, hvordan der bliver fulgt op på testresultaterne og de andre former for evaluering, som lærerne laver. Elevplanen bliver udleveret til forældrene.

        Testresultatet kan enten sendes som brev eller elektronisk via ForældreIntra. Hvis sidstnævnte metode anvendes, skal man være opmærksom på, at den computer, der benyttes, er sikker nok.

        Sådan kan testresultater sendes via ForældreIntra

        For at sende resultatet kræves det, at skolen først gemmer resultatet lokalt på en computer. Resultatet skal kunne gemmes i en mappe på computeren, som kun den enkelte lærer, der skal bruge resultatet, har adgang til. Derefter kan læreren vedhæfte resultatet i SkoleIntra.

        Filen med resultatet må kun opbevares på computeren i det tidsrum den bruges, herefter skal den slettes fra computeren. Det betyder, at man bør slette filen fra computeren, når den er sendt til forældrene via ForældreIntra. Det skyldes persondatalovens regler om, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares i et længere tidsrum end nødvendigt. Opbevaring af testresultaterne på en computer eller i SkoleIntra er en behandling af personoplysninger omfattet af persondataloven.

        Sikkerhedskravene til skolernes computere omfatter også autorisation og adgangskontrol, kontrol med afviste adgangsforsøg samt logning. Det er den enkelte skole, der er ansvarlig for, at sikkerheden lever op til reglerne i Sikkerhedsbekendtgørelsen. Skolens IT-ansvarlige kan henvende sig til Styrelsen for Undervisning og Kvalitets Evaluerings- og prøvekontor, hvis der er konkrete spørgsmål til skolens IT-sikkerhed i forbindelse med test.

        Læs sikkerhedsbekendtgørelsen (BEK nr 528 af 15/06/2000)

        Læs persondataloven (LOV nr 429 af 31/05/2000 Lov om behandling af personoplysninger)

      • Hvordan kan skolelederen bruge testresultaterne?

        Ledelsen kan bruge de nationale test til at få overblik over skolens og klassernes faglige niveau
        på de områder, der indgår i testen. Desuden viser testsystemet en oversigt over, hvor mange elever
        der har gennemført en test eller er fritaget. Herudover kan lederen bruge testresultaterne

        • som grundlag for pædagogisk sparring med lærerne om undervisningen
        • som grundlag for feedback til læreren om elevernes resultater
        • som grundlag for observation af undervisning i klasseværelserne
        • til udvikling af skolens pædagogiske og faglige mål
        • som grundlag for samtaler med forældre.

        Tabellen over resultaterne for en klasses elever kan være udgangspunkt for dialog mellem skoleleder og lærer, fordi begge har adgang til den samme resultatvisning. Hvis der er resultater, der ikke er som forventet, kan lederen gå i dialog med læreren om hans eller hendes egne forventninger til resultaterne – og eventuelt drøfte en passende indsats og opfølgning.

        De gennemsnitlige resultater for elever og klasser kan bruges i ledelsens interne evaluering af skolens undervisning. Herudover kan resultaterne også indgå i dialogen med skolens bestyrelse og kommunen om skolens faglige mål.

        Skolebestyrelsen kan via skolelederen blive orienteret om testresultaterne med henblik på, at skolebestyrelsen kan udøve sit tilsyn med skolen. Skolebestyrelsen har ikke selv elektronisk adgang til testresultaterne og kan kun få udleveret oplysninger på klasseniveau gennem skolelederen.

      • Hvorfor opnår de rigtig dygtige læsere ikke et bedre resultat end ’god’ i profilområdet afkodning i testen i dansk, læsning på den kriteriebaserede skala?

        Inden for profilområdet afkodning i testen i dansk, læsning er ’god’ det bedste resultat, eleverne kan opnå i den kriteriebaserede tilbagemelding. Det skyldes, at testene ikke er i stand til at skelne mellem en fremragende, rigtig god og en god præstation. Afkodning er den proces, hvor eleven samler bogstaverne sammen til ord.

      • Kan en elev fritages for test?

        De nationale test er obligatoriske i folkeskolen. Testene tilpasser sig elevens niveau undervejs. Samtidig må elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelser eller tilsvarende vanskeligheder anvende de hjælpemidler, som de på grund af deres specifikke vanskeligheder anvender i den daglige undervisning, når de gennemfører test. Af den grund vil det kun undtagelsesvist være nødvendigt at skulle fritage en elev fra at deltage i en test. Der er kun mulighed for fritagelse, hvis skolen vurderer, at eleven ikke kan gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. Det forudsætter dog, at forældrene og eleven er enige med skolen i, at eleven skal fritages. Skolens leder skal i den forbindelse sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages. Elevens synspunkter skal tillægges vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Der skal fastlægges metoder til evaluering, der træder i stedet for de nationale test.

        De nærmere regler for fritagelse er beskrevet i ministeriets bekendtgørelse om test. Testene gennemføres så fleksibelt, at hvis en elev ikke kan være til stede den dag, hvor resten af klassen skal gennemføre testen, kan eleven gennemføre testen, når eleven er tilbage igen. Hvis en elev skal fritages fra en test, skal det markeres i testsystemet med begrundelse.

      • Kan kommunale læsekonsulenter, pædagogiske konsulenter eller læsevejledere få adgang til klasse- og elevresultater?

        Som udgangspunkt må dem, der har brug for viden om testresultater i en professionel sammenhæng, få adgang til resultaterne. Det er skolelederen, som foretager vurderingen i hvert enkelt tilfælde, og adgangen til testresultaterne sker på skolelederens ansvar. Hvis lærerne på skolen anvender ekstern faglige ekspertise (for eksempel kommunale læsekonsulenter, pædagogiske konsulenter eller læsevejledere) til vejledning i fortolkning og opfølgning på testresultater, vil det normalt være et tilfælde, hvor skolelederen kan give adgang til de relevante elev- og klasseresultater.

        Som systemet er indrettet, skal den pågældende eksterne ressourceperson være importeret som lærer på skolen, for at det virker. Den nemmeste måde er derfor at indskrive brugeren i skolens administrative system. Hvis metoden med at indskrive brugeren i skolens administrative system ikke kan bruges, så kan skolen importere skolekonsulenterne i et separat regneark.

        Spørgsmål vedrørende UNI-Login til skolekonsulenter med videre kan stilles til Styrelsen for IT og Læring på tlf. 35 87 85 50 eller på mail admsupporten@uni-c.dk.

      • Kan man booke en ny tid, hvis en elev for eksempel er syg?

        Ja, hvis en eller flere elever er syge eller af en anden grund ikke kan deltage i en planlagt test, skal man booke en ny tid til dem. Det samme gælder, hvis læreren er syg, og man af den grund må aflyse hele testen. Hvis en eller flere elever har været forhindret i at gennemføre test, skal der bookes tid til en erstatningstest inden for den ordinære testperiode. Elever, som ikke får gennemført test i den ordinære testperiode, skal gennemføre test i fraværsperioden fra maj-juni.

      • Kan man få opgaverne at se?

        Der findes for hver test en demoudgave, som med fordel kan præsenteres for eleverne forud for en test, så de kan se, hvordan de forskellige opgavetyper ser ud. Demotestene er ikke adaptive. Opgaverne i de rigtige test er fortrolige, da de skal kunne genbruges fra år til år. Der vil derfor ikke være mulighed for at få opgaverne udleveret.

      • Kan resultaterne fra de frivillige test sammenlignes med resultaterne fra de obligatoriske test?

        Resultaterne fra de frivillige og obligatoriske test kan sammenlignes, da testene er de samme. Dette giver skolerne mulighed for at følge elevernes udvikling over tid inden for de områder af faget, der testes i.

      • Hvornår og af hvem kan testene anvendes på frivillig basis?

        De nationale test kan bruges på frivillig basis i særligt tilrettelagte perioder, typisk om efteråret. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastlægger, i hvilke perioder af skoleåret de kan anvendes.

      • Hvem kan anvende testene på frivillig basis i løbet af elevernes skoletid?

        Alle folkeskoler, specialskoler, frie grundskoler, efterskoler mv. kan tage de nationale test på frivillig basis.

      • Er de frivillige test de samme som de obligatoriske?

        De frivillige test er præcis de samme test som de obligatoriske. Derfor kan de frivillige test blandt andet bruges til, at eleverne lærer testsystemet at kende inden de obligatoriske test.

      • På hvilke klassetrin kan de frivillige test anvendes?

        En frivillig test kan gennemføres på det klassetrin, den er målrettet mod, men også på klassetrinnet over og under. For eksempel kan en test, der er målrettet mod 8. klasse, anvendes frivilligt på 7., 8. og 9. klassetrin.

      • Hvor mange gange kan man bruge en test på frivillig basis?

        Folkeskolerne, for hvem deltagelse i de nationale test ifølge folkeskoleloven er obligatorisk, kan om efteråret lade eleverne tage en given test yderligere to gange på frivillig basis. Hver elev kan maksimalt tage hver af de 12 nationale test tre gange i løbet af sin skoletid - en gang obligatorisk og to gange på frivillig basis. I testsystemet kaldes de to frivillige testmuligheder for F1 og F2. Folkeskoler kan benytte testene i dansk som andetsprog op til tre gange på frivillig basis.

        De frie grundskoler, for hvem deltagelse i de nationale test ikke er obligatorisk, kan om efteråret tage testene på frivillig basis op til tre gange. Hver elev kan maksimalt tage hver af de 12 nationale test tre gange i løbet af sin skoletid på frivillig basis. I testsystemet kaldes de tre frivillige testmuligheder for F1, F2 og F3.

      • Skal forældrene have en skriftlig tilbagemelding på de frivillige test?

        Skolerne kan selv vælge, om de ønsker at give forældrene en skriftlig tilbagemelding på de frivillige test – modsat de obligatoriske test, hvor forældrene skal underrettes skriftligt om deres barns testresultater.

      • Hvad er forskellen på de norm- og kriteriebaserede resultater, som gives i testene i dansk, læsning og matematik?

        Resultaterne fra de nationale test i dansk, læsning og matematik vises i testsystemet på to forskellige måder:

        • I forhold til andre elevers resultater i samme test - normbaseret tilbagemelding
        • I forhold til faglige niveauer - kriteriebaseret tilbagemelding

        Et normbaseret resultat viser, hvordan en elev har klaret sig i testen i sammenligning med landsresultat fra 2010 i samme test. Eleverne får et resultat på en såkaldt percentilskala fra 1-100. Får en elev fx resultatet 75 på denne skala betyder det, at elevens resultat er bedre end eller lige så godt som 75 pct. af elevernes resultater i samme test fra 2010. Resultatet omregnes også til en placering på en fem-trins skala. Her fremgår det, om elevens resultat er en del over gennemsnittet, over gennemsnittet, omkring gennemsnittet, under gennemsnittet eller en del under gennemsnittet.

        Når testresultatet er kriteriebaseret, vises det ikke på en skala fra 1-100 og i forhold til landsresultatet, men i forhold til fagligt definerede kriterier for, hvad der kendetegner gode og mindre gode præstationer i den pågældende test inden for de enkelte profilområder. Et kriteriebaseret resultat opgøres på en skala med seks faglige niveauer: fremragende, rigtig godt, godt, jævnt, mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt. Skalaen er fastsat af ministeriets opgavekommissioner, som inden for hvert profilområde har udvalgt et antal repræsentative opgaver og derefter fastsat, hvor mange af disse en elev bør kunne svare rigtigt på for at opnå fx et godt eller et fremragende resultat. Når en elev har gennemført en test på normal vis foretages en statistisk beregning af, hvor mange af disse repræsentative opgaver eleven forventes at kunne svare på, og på den baggrund bestemmes elevens niveau. Eksempelvis vil man ud fra en statistisk beregning kunne slutte, at en elev som har leveret en meget flot præstation til en national test vil kunne svare på langt hovedparten af de udvalgte repræsentative opgaver, hvis eleven blev præsenteret for dem. Derfor vil denne elev få et af de bedste resultater på den kriteriebaserede skala.

      • Kan de norm- og kriteriebaserede resultater sammenlignes?

        Nej, elevernes resultater på de to forskellige skalaer kan ikke sammenlignes, da det er forskellig information, der gives. Den normbaserede tilbagemelding viser et testresultat set i forhold til landsresultat fra 2010 på en skala fra 1-100, mens den kriteriebaserede tilbagemelding er baseret på en faglig vurdering af, hvad der kendetegner gode og mindre gode præstationer i den pågældende test.

        Det er altså forskellige oplysninger, der gives, og derfor kan man ikke direkte sammenligne resultaterne. En elev kan godt få det bedste resultat på den normbaserede skala (’klart over middel’) uden at opnå det bedste resultat på den kriteriebaserede skala (’fremragende’).

        Det er vigtigt at være opmærksom på, at kriterierne for hvornår et resultat er fx fremragende ikke er fastsat med udgangspunkt i elevens resultat på den normbaserede skala, der giver et resultat fra 1-100. Derfor kan man ikke oversætte et resultat på den normbaserede skala til et bestemt fagligt niveau på den kriteriebaserede skala.

      • Skal skolen sende de norm- eller kriteriebaserede resultater til hjemmet?

        I de test, hvor der gives både norm- og kriteriebaserede tilbagemeldinger, er der udarbejdet forældrebreve med begge typer af tilbagemeldinger.

        Det er valgfrit, om læreren sender det kriterie- eller normbaserede forældrebrev eller evt. begge breve. Skolen skal dog indrette sig efter eventuelt kommunalt vedtaget beslutninger, om hvilket forældrebrev, som skal sendes ud.

    • Obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse (OSO)

      • Findes der overordnede regler for gennemførelsen af OSO-opgaven, den obligatoriske selvvalgte opgave?

        Ja. Bekendtgørelse nr. 439 af 13. april 2015 - om den obligatoriske selvvalgte opgave i folkeskolens 10. klasse - indeholder de centralt fastsatte regler for gennemførelse af opgaven.

      • Kan en elev, der ikke har gennemført OSO-opgaven gå til de afsluttende prøver?

        Ja.

      • Skal en elev både have en karakter og en skriftlig udtalelse?

        Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter. Eleven vælger selv, om han/hun ønsker udtalelsen og/eller karakteren påført afgangsbeviset.

    • Pædagogiske læringscentre

      • Hvilke kvalifikationskrav er der til medarbejdere, der varetager opgaver i det pædagogiske læringscenter?

        Skolebibliotekerne har skiftet navn til pædagogiske læringscentre. Der er udstedt en ny bekendtgørelse nr. 687 af 20. juni 2014 om folkeskolens pædagogiske læringscentre. Med den nye bekendtgørelse er kvalifikationskravene til medarbejdere, der varetager skolebibliotekets funktioner, ophævet.

      • Er der mulighed for fælles ledelse mellem pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker?

        Nej. Der er fortsat ikke hjemmel til, at der lokalt kan træffes beslutning om, at etablere kombinerede biblioteker. Det er derfor som hidtil nødvendigt at ansøge Undervisningsministeriet om godkendelse af forsøg med fælles ledelse af pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker. Det gælder uanset, om det er folkebibliotekets leder eller skolens leder, der skal varetage ledelsen af det kombinerede bibliotek.

        Når forsøgsperioden udløber, kan der ansøges om forlængelse af forsøget. Ministeriet vil fra skoleåret 2015/16 gennemføre nye rammeforsøg. Ministeriet overvejer om der i den forbindelse skal gennemføres et rammeforsøg med fælles ledelse af pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker.

      • Er der krav om to forskellige bibliotekssystemer, hvis man har forsøg med fælles ledelse mellem et pædagogisk læringscenter og et folkebibliotek?

        Nej. Det er ikke et krav, at der skal være to forskellige bibliotekssystemer.

      • Hvordan skal skolebestyrelsen godkende undervisningsmidler, hvis man har forsøg med fælles ledelse mellem et pædagogisk læringscenter og et folkebibliotek?

        Skolebestyrelsen godkender skolens undervisningsmidler, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Det betyder, at skolebestyrelsen også godkender de materialer, der er på det pædagogiske læringscenter.

        Skolebestyrelsen kan beslutte, at den kun vil tage stilling til visse undervisningsmidler og overlade det til skolelederen og lærerne at træffe afgørelse om øvrige undervisningsmidler. Kommunalbestyrelsen må som led i etablering af et forsøg med fælles ledelse tage stilling til, hvordan skolebestyrelsen inddrages i overensstemmelse hermed, med mindre der som led i forsøgsgodkendelsen også sker en fravigelse fra lovens § 40, stk. 4.

      • Skal det pædagogiske læringscenter være placeret på skolens matrikel?

        Nej. Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at det pædagogiske læringscenter skal ligge inden for skolens matrikel.

    • Projektopgave 9. klasse

      • Er gennemførelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse en forudsætning for optagelse på de gymnasiale uddannelser?

        Nej, det er ikke en forudsætning.

      • Er projektopgaven en prøve?

        Nej. Projektopgaven udarbejdes på 9. klassetrin som en del af undervisningen, jf. § 1 i bekendtgørelsen om projektopgaven. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter, men opgaven betragtes ikke som en prøve.

      • Findes der nogle regler for den obligatoriske projektopgave i 9.klasse?

        Ja. Bekendtgørelse nr. 692 af 20. juni 2014 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse indeholder de centralt fastsatte retningslinjer for gennemførelsen af opgaven.

      • Kan en elev efter forældrenes ønske få fri i den uge, hvor klassen udfører den obligatoriske projektopgave?

        Det er skolens leder, der beslutter, om en elev kan blive fritaget for undervisningen. Det er også op til lederen at beslutte om eleven ved sygdom eller andet fravær vil give eleven mulighed for at afvikle arbejdet uden for det fastsatte tidsrum for afvikling af projektopgaven.

      • Kan en elev, herunder en elev, der modtager specialundervisning, fritages for projektopgaven?

        Nej. Projektopgaven er en del af undervisningen og ikke en prøve. Reglerne om fritagelse for aflæggelse af afgangsprøverne finder således ikke anvendelse i forhold til projektopgaven.

      • Har en elev gennemført projektopgaven, når eleven har været væk flere af de fem sammenhængende dage? Og kan de fem sammenhængende dage strække sig hen over en weekend?

        Det er skolens leder, der er ansvarlig for, at projektopgaven afholdes efter gældende regler. Det er derfor skolens leder, der i de enkelte tilfælde tage stilling til, hvorvidt eleven har levet op til de gældende regler. Skolens leder skal i enkelte sager lægge vægt på formålet med projektopgaven og hensynet til, at eleverne så vidt muligt har de samme vilkår for udarbejdelse af opgaven. Perioden for udarbejdelse af opgaven skal generelt lægges fra mandag til fredag.

      • Har en elev gennemført projektopgaven, når eleven ikke kom til fremlæggelsen?

        Nej. Fremlæggelsen er en del af projektopgaven, jf. bekendtgørelsens § 6.

      • Hvad sker der, hvis en elev har snydt i forbindelse med udarbejdelsen af projektopgaven?

        En elev, der her snydt i forbindelse med udarbejdelsen af projektopgaven, har ikke gennemført opgaven og skal derfor hverken have en karakter eller en udtalelse.

      • Hvilke fag indgår i projektopgave?

        Eleverne skal vælge et emne, der giver mulighed for at inddrage viden, metoder og arbejdsformer fra flere fag. Der er alene krav om, at det eller de valgfag, der ikke er et prøvefag, og som eleven undervises i på 9. klassetrin, skal indgå i elevens projektopgave.

      • Kan en elev gå til de afsluttende prøver, hvis eleven ikke har gennemført projektopgaven?

        Ja.

      • Kan en elev klage over sin karakter eller over udtalelsen?

        Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, og det er derfor skolens leder, der skal rettes henvendelse til, hvis man er utilfreds med forhold på skolen, herunder hvis man er utilfreds med karakter eller udtalelse vedrørende projektopgaven.

      • Skal efterskoleelever og elever på frie grundskoler gennemføre den for folkeskolen obligatoriske projektopgave?

        Nej, det skal de ikke. Det er dog den enkelte skole, der beslutter om dens elever skal gennemføre projektopgaven. Men hvis en efterskole eller en fri grundskole vælger at gennemføre projektopgaven, skal reglerne i bekendtgørelse nr. 558 af 7. juni 2006 efterleves.

      • Skal en elev både have en karakter og en skriftlig udtalelse?

        Ja. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Eleven vælger selv, om han/hun ønsker udtalelsen og/eller karakteren påført afgangsbeviset.

    • Skolebestyrelser

      • Er det borgerligt ombud at være forældrerepræsentant i skolebestyrelsen?

        Nej.

      • Hvordan skal valg af forældrerepræsentanter ske?

        Det er kommunalbestyrelsen der efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

      • Er det et krav, at der skal nedsættes en valgbestyrelse, som skal stå for afholdelsen af skolebestyrelsesvalget?

        Nej. Det er kommunalbestyrelsen, der efter godkendelse fra de berørte skolebestyrelser, fastsætter regler for, hvem der har ansvaret for gennemførelsen af valget. Det kan godt være en valgbestyrelse, men det kan også være andre.

      • Har forældre til elever på specialskoler ikke ret til at blive valgt til skolebestyrelsen?

        Forældre til elever på specialskoler har som udgangspunkt også ret til at blive valgt til skolebestyrelsen.

        Det fremgår dog af folkeskolelovens § 42, stk. 12, at kommunalbestyrelsen kan fravige § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen tager den navnlig sigte på kommunale heldagsskoler og lignende, hvortil elever med behov for specialundervisning henvises for en kortere periode, hvorefter de vender tilbage til distriktsskolen. Det vil ikke ved sådanne skoler være muligt at udpege forældrerepræsentanter med en 4-årig funktionsperiode, og der er derfor behov for at kunne godkende oprettelse af skolebestyrelser med en forældrerepræsentation, der udpeges af skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler.

      • Har skolebestyrelserne på en specialskole de samme beføjelser og muligheder, som skolebestyrelser på almindelige skoler?

        Ja. Skolebestyrelserne på specialskoler er efter folkeskoleloven tildelt de samme kompetencer som skolebestyrelser på almindelige skoler.

      • Hvad forstås ved en "afdeling" i forhold til, at der skal vælges forældrerepræsentanter fra alle afdelinger ved skoler med afdelingsstruktur?

        Skoler med såkaldt afdelingsstruktur er skoler med undervisning på forskellige matrikler. En afdeling er således én af de matrikler, som skolen har undervisning på.

      • Skal forældrene have børn på den afdeling, som de er valgt til at repræsentere?

        Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen skal have et barn gående, på den afdeling, som de ved skolebestyrelsesvalget er valgt til at repræsenterer. Opstilles der ikke forældre, der selv har børn på afdelingen, kan der således opstilles andre forældre til børn, der er indskrevet i skolen til at repræsenterer forældregruppen fra den pågældende afdeling.

      • Skal elever fra afdelinger, der kun har til og med 5. klassetrin være repræsenteret i skolebestyrelsen?

        Nej ikke nødvendigvis. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige kravet om elevrepræsentation i skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 3. Samme mulighed kan bruges på afdelinger, der kun har til og med 5. klassetrin.

      • Hvordan forstås begrebet specialklasse i forhold til, at der skal vælges mindst én forældrerepræsentant fra specialklasserne, hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin?

        For elever i specialklasser gælder, at elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse er ophørt, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.

      • Hvordan skal valget af de to eksterne repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger ske?

        Det er op til kommunalbestyrelsens beslutning, hvordan disse repræsentanter skal vælges. Der er vide rammer herfor. Man kan fx lade det være op til skolebestyrelsen at udpege repræsentanterne. Repræsentanterne vil fx også kunne udpeges blandt forældre på skolen, som er en del af det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

      • Har de to eksterne bestyrelsesmedlemmer stemmeret, og hvor lang er deres funktionsperiode?

        Ja, de to repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger har stemmeret. Deres funktionsperiode er et år.

      • Hvornår skal der være afholdt valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen?

        Det er op til kommunalbestyrelsen at fastsætte regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, herunder en eventuel frist for, hvornår valget skal være afholdt. Forældrerepræsentanterne skal blot kunne tiltræde den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse.

      • Kan kommunalbestyrelsen delegere beslutningen om skolebestyrelsens sammensætning og fastsættelsen af regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne?

        Ja.

      • Må suppleanterne deltage i skolebestyrelsesmøderne?

        Nej. Skolebestyrelsesmøderne er lukkede. Det betyder, at det som udgangspunkt kun er de faste bestyrelsesmedlemmer, der må deltage i møderne. Skolebestyrelsen kan dog invitere gæster til drøftelse af dagsordenspunkter, som har særlig interesse for gæsterne.

      • Skal forældre til elever på specialskoler deltage i skolebestyrelsesvalget på specialskolen?

        Udgangspunktet er, at forældrene deltager i skolebestyrelsesvalget på den skole, hvor barnet er indskrevet.

        Forældre til børn, der midlertidigt undervises på en specialskole, deltager dog i valget ved den skole, hvorfra henvisningen har fundet sted. Gentagne gen- eller nyvisiteringer gør ikke nødvendigvis et tilbud midlertidigt og kan dermed ikke afskære forældrene fra at deltage i et skolebestyrelsesvalg på den skole, hvor barnet går.

      • Skal skolebestyrelsen være enig i de valgregler, som kommunalbestyrelsen foreslår?

        Ja. Kommunalbestyrelsens regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen skal godkendes af de berørte skolebestyrelser. Valgreglerne behøver ikke være ens for alle skoler i kommunen.

      • Hvilke nye kompetencer har skolebestyrelsen fået som følge af folkeskolereformen?

        Inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer fastsætter skolebestyrelsen allerede en lang række principper om undervisningens organisering, samarbejdet mellem skole og hjem og arbejdets fordeling mellem lærerne m.v. Som noget nyt skal skolebestyrelsens principper nu også omfatte principper om skolens og forældrenes ansvar i skole-hjemsamarbejdet, principper om understøttende undervisning og holddannelse, principper om skolens samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler m.v. og principper om elevernes adgang til at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. 

        En række af reglerne i folkeskoleloven er ændret, herunder bl.a. reglerne om timetal, skoledagens længde og valgfag. Det kan give anledning til at skolebestyrelserne revurderer og opdaterer skolens hidtidige principper.

    • Skoledagens længde

      • Undervisningen skal lægges på hverdage inden for tidsrummet mellem ca. kl. 8.00-16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer. Hvad betyder ”ca.” i den forbindelse?

        På baggrund af folkeskoleforligskredsens politiske intentioner i forhold til skoledagens længde anbefaler ministeriet, at der ikke skemalægges med undervisning i mere end 5-10 minutter uden for tidsrummet kl. 8.00-16.00. 

      • Er det nyt, at skolen kan planlægge undervisning til klokken 16.00?

        Nej det er ikke nyt. De enkelte skoler og kommuner har også efter de hidtil gældende regler haft frihed til at tilrettelægge undervisningen og skoledagene efter lokale ønsker og behov. Det har også efter de hidtil gældende regler været en forudsætning, at undervisningen normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

      • Hvad kan forældrene gøre, hvis de synes, at deres børn får for sent fri?

        Forældrene kan tage elevernes skema op med skolebestyrelsen, der fastsætter principperne for planlægningen af skemaer. Det er dog skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan skemaet ser ud, og forældrene kan derfor også henvende sig der, hvis de synes at skemaerne er uhensigtsmæssige.

      • Hvem bestemmer, hvor sent eleverne skal have fri?

        Det er som hidtil skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan elevernes skema skal være, og dermed hvor sent de skal have fri. Skolebestyrelsen fastsætter principperne for elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin og for skoledagens længde.

      • Hvor lang er undervisningstiden?

        Den samlede undervisningstid for de enkelte klassetrin fremgår af skemaet nedenfor:

        Klik på tabellen for at forstørre.

        Der er ikke opstillet en norm for antallet af skoledage. De nævnte 40 uger er blot et almindeligt kendt eksempel. Der er heller ikke opstillet en norm for, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

        Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer.

        Undervisningstiden opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.

      • Hvor mange timer skal eleverne være i skole hver dag?

        Der er ikke fastsat regler om, hvor mange timer eleverne skal være i skole hver dag, så det er op til en lokal beslutning i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Skoledagens længde udregnes på baggrund af en årsnorm for, hvor mange timers undervisning eleverne skal modtage i løbet af skoleåret.

        Det forudsættes som efter de hidtil gældende regler, at undervisningen normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

        Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer.

        I praksis vil eleverne typisk være i skole 6-7 timer hver dag, men skolerne må altså godt gøre nogle dage længere og nogle dage kortere, så længe de ved skoleårets slutning lever op til årsnormen.

      • Er der mulighed for at afkorte undervisningstiden for hele skoler eller klasser?

        Nej, det er ikke muligt at afkorte undervisningstiden for hele skoler ud fra en samlet vurdering. Dog kan der være enkelte tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering af hvert enkelt klasse på en skole står klart, at samtlige klasser på skolen opfylder betingelserne for afkortning af undervisningstiden. I disse – sjældnere – tilfælde kan der således godt være tale om, at afkortning af undervisningstiden sker for en hel skole.

        I forbindelse med reformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Godkendelse gives som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skole (skolelederen eller skolebestyrelsen).

        Uanset om kommunalbestyrelsen har delegeret sin beføjelser efter folkeskolelovens § 16 b eller ej, så har skolebestyrelsen en vigtig rolle at spille, når muligheden for at afkorte skoledagen bringes i spil. Skolebestyrelsen vil altid skulle afgive en udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen. Derudover er det skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med skolens virksomhed, og det indebærer også at føre tilsyn med, at de ressourcer, der ellers ville have været brugt til den understøttende undervisning også bliver overført til flere voksne i klassen i fagundervisningen.

        Der henvises til folkeskolelovens § 16 b.

      • Er der mulighed for at afkorte undervisningstiden for enkelte elever?

        Ja, der er mulighed for at afkorte undervisningstiden for enkelte elever i særlige tilfælde:


        Fri til musikundervisning og eliteidræt

        Med folkeskolereformen blev der givet mulighed for, at skolelederen kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Tilladelsen gives efter anmodning fra forældrene. Det betyder i praksis, at skolelederen kan give eleverne fri til at deltage i musikundervisning eller eliteidrætsudøvelse.

        Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9

        Der er i bemærkningerne til bestemmelsen lagt op til, at der for så vidt angår musikundervisning kan gives fri i 1-2 timer om ugen, mens der i forhold til eliteidræt kan gives fri i 2-4 timer. Der kan i princippet gives fri fra såvel undervisningen i fagene som fra den understøttende undervisning, men i bemærkningerne er der peget på, at det er mest oplagt at give eleverne fri i tiden til understøttende undervisning eller – for de store elever – i valgfagstimer. 

        Det er skolelederens beslutning, om en elev kan fritages fra undervisning. I den vurdering, lederen skal foretage, skal indgå, om det er forsvarligt i forhold til elevens faglige niveau, og om det praktisk og pædagogisk kan lade sig gøre, herunder i forhold til resten af klassen. 


        Specialundervisningselever

        Elever, som modtager mindst 9 timers ugentlig støtte, falder ind under reglerne om specialundervisning. For disse elever gælder et særligt regelsæt, som fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsen.

        Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsens 12, stk. 3, at undervisningstiden med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.

        Elever kan også undtages fra undervisningen i visse fag – dog ikke dansk og matematik – men i dette tilfælde skal der gives anden undervisning i stedet. 


        Sygdom

        Sygdom er lovligt forfald. Sygdom kan være kronisk og/eller strække sig over en lang periode, hvor eleven ikke er i stand til at deltage i hele skoledagen. 

        Ved sygdom, herunder kortvarigt men tilbagevendende sygdom, er skolen forpligtet til at iværksætte sygeundervisning i det omfang det er nødvendigt. Der ligger altså et væsentligt skøn i reglerne om sygeundervisning, dvs. om – og i givet fald hvor meget – der skal iværksættes sygeundervisning. Derfor vil der i praksis være enkelte elever, der på grund af sygdom får en kortere skoledag.

      • Hvor meget tid er der til understøttende undervisning?

        Der er forskelligt fra klassetrin til klassetrin.

        For at regne ud, hvor meget tid der er mulighed for at anvende til understøttende undervisning, skal der tages udgangspunkt i undervisningstidens samlede længde. Herfra trækkes minimumstimetallet for undervisningen i fagene for klassetrinnet, den tid, der skal afsættes til lektiehjælp og faglig fordybelse, samt pauserne på den pågældende skole (pausefrekvensen besluttes lokalt).

        Eksempel - 5. klassetrin

        • Undervisningstidens samlede mindste længde: 1.320 timer årligt
        • Minimumstimetal for undervisningen i fagene: - 930 timer årligt
        • Lektiehjælp og faglig fordybelse: - 120 timer årligt (inkl. pauser)
        • Pauser (hvis der regnes med ca. 1 time om dagen): - 200 timer årligt

        70 timer årligt (ca. 20 min dagligt)

        Kommunalbestyrelsen kan vælge, at der lokalt skal tilbydes mere undervisning i fagene, end minimumstimetallet tilsiger. Der kan dog kun gives (obligatorisk) undervisning i op til gennemsnitligt 35 timer om ugen. Tiden til den understøttende undervisning kan altid ’veksles’ til mere undervisning i fagene.

        Der henvises til folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, § 16 og bilag 1 og § 15, stk. 3.

      • Hvor sent må eleverne få fri efter de nye regler?

        Der er ikke fastsat nye regler for, hvor sent eleverne må få fri. Skoledagen skal som hidtil normalt ligge på hverdage i tidsrummet mellem ca. kl. 8.00 og 16.00. Der er ikke tale om en absolut regel, og derfor kan undervisningen i et vist omfang godt placeres lidt senere end til kl. 16. Derudover er der i forbindelse med særlige arrangementer mulighed for at lægge undervisning efter kl. 16.00.

      • Skal motion og bevægelse ligge i tiden til den understøttende undervisning?

        Eleverne skal gennemsnitligt have motion og bevægelse i 45 minutter om dagen. Denne motion og bevægelse kan både lægges som en del af undervisningen i fagene og i den understøttende undervisning. Undervisningen i idræt kan tælles med, hvorefter der alene resterer 2-3 x 45 minutter om ugen, som skal lægges ind i tiden til den understøttende undervisning eller i undervisningen i fagene som for eksempel løbediktat eller lignende.

      • Hvor meget pausetid skal der lægges ind i skoledagen?

        Folkeskoleloven indeholder ikke regler om, hvor meget tid, der skal afsættes til pauser i løbet af skoledagen. Både omfang og placering af pauser er derfor op til lokal beslutning.

        Det forudsættes dog, at der i fornødent omfang skal indlægges pauser i skoledagen efter elevernes behov. Skolen skal således også i den henseende varetage elevernes trivsel og drage omsorg for børn i skolens varetægt.

      • Kan motion og bevægelse lægges i pauserne?

        Eleverne kan godt tilbydes motion og bevægelse og andre pædagogiske aktiviteter i pauserne, men sådanne tilbud vil ikke kunne tælles med i hverken timetal for fagene eller i de gennemsnitligt 45 minutter om dagen, som eleverne skal have motion og bevægelse i. Det skyldes, at pauser er et afbrud i undervisningen, og derfor skal sådanne aktiviteter være frivillige for eleverne at deltage i.

      • Hvordan skal ekskursioner og særlige arrangementer passes ind i skoledagen?

        Ekskursioner skal søges placeret inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, det vil sige på hverdage mellem cirka klokken 8.00 og 16.00, da ekskursioner normalt er en del af den daglige undervisning. Der kan dog laves særlige arrangementer, som ligger uden for dette tidsrum. Derfor er det heller ikke udelukket, at man lægger ekskursioner uden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvis der er tale om et særligt arrangement.

        Den tid, der på ekskursioner, lejrskoler, idrætsdage, prøveperioder med videre bruges på faglige aktiviteter af direkte relevans for et fag kan indgå i undervisningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid på ekskursioner med videre vil kunne henføres under understøttende undervisning.

      • Skal konfirmationsforberedelsen foregå i undervisningstiden?

        Konfirmationsforberedelse er ikke en del af undervisningen i folkeskolen.

        Men konfirmationsforberedelsen skal så vidt muligt lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i mellem cirka kl. 8.00 og 16.00. Det vil sige, at skolerne skal gø-re plads i skemaet for de klasser, der kan modtage konfirmationsforberedelse (7. eller 8. klas-setrin). Kommunalbestyrelsen kan således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om afte-nen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Præsterne kan dog selv beslutte helt eller delvist at placere konfirmationsforberedelsen uden for det tids-rum, som undervisningen normalt foregår i.

    • Skoledrift

      • Må en skole modtage sponsorater fra virksomheder og privatpersoner?

        Alle udgifter til folkeskolens undervisning mv. påhviler som udgangspunkt kommunerne. Det forhindrer dog ikke, at en skole kan modtage ydelser fra andre uden for skolen. Skolens leder må i hvert enkelt tilfælde inden for de af kommunalbestyrelsen evt. fastsatte retningslinjer tage stilling til, om skolen vil modtage gaver mv. samt tage stilling til de konsekvenser, en modtagelse vil kunne medføre.

        Indebærer gaven reklame eller anden form for markedsføring, skal skolens ledelse være opmærksom på markedsføringsloven, der indeholder særligt skærpede regler om markedsføring over for børn og unge.

      • Hvordan gennemføres en skolenedlæggelse?

        Det kan have stor betydning for både elever, forældre og lokalsamfundet, når en folkeskole nedlægges. Eleverne skal flytte til en eller flere nye skoler, forældre skal forholde sig til nye lærere mv. og lokalsamfundet påvirkes af forandringen.

        Derfor skal den endelige beslutning om skolenedlæggelse efter folkeskolelovens § 24, stk. 4, være truffet i kommunalbestyrelsen senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Der er fastsat nærmere regler om proceduren ved en skolenedlæggelse i en bekendtgørelse herom.

        Offentliggørelsen finder sted i de lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. En offentliggørelse alene på kommunens hjemmeside opfylder ikke betingelsen.

        Kommunen fastsætter en frist på mindst otte uger fra den dag offentliggørelsen finder sted til indsigelser mod forslaget. Indsigelsesfristen skal oplyses samtidig med offentliggørelsen – ligesom det skal oplyses, hvor hele forslaget er fremlagt indtil indsigelsesfristen udløber. De berørte skolebestyrelser høres senest samtidig med offentliggørelsen.

        Når de otte uger indsigelsesfrist er udløbet, kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Men kommer der indsigelse, så skal indsigelserne behandles og forslaget kan tidligst vedtages i kommunalbestyrelsen fire uger efter datoen for indsigelsesfristen (de otte uger).

        Det anbefales derfor, at der som minimum afsættes 12 uger fra offentliggørelsen af forslaget til forslaget vedtages inden den 1. marts.

      • Kan en skole bestå af flere afdelinger?

        Folkeskoleloven indeholder ikke krav om, at en folkeskole skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der er således ikke noget til hinder for, at en nedlagt tidligere skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervisningssted inden for rammerne af en ny - større - skole (såkaldt afdelingsstruktur).

        Ved et »lokalt undervisningssted« - og dermed ved en afdeling under en skole - forstås en enhed under skolen, hvori der foregår undervisning i mere end blot et enkelt eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et særskilt undervisningssted. Én geografisk samlet skole kan ikke opdeles i afdelinger.

        Folkeskoleloven angiver ikke, hvilke elever der kan undervises i en sådan afdeling af en større skole. Der kan være tale om den nedlagte skoles elever eller de mindste eller ældste klasser fra den store skole. Der kan også være tale om elever, der skal modtage specialundervisning eller 10. klasse fra den store skole. Beslutning herom træffes af kommunalbestyrelsen.

    • Skolegang i Danmark, når man bor i udlandet (Sverige eller Tyskland)

      • Kan man gå i en dansk folkeskole, hvis man bor i Sverige eller Tyskland?

        Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, skal kommunen sørge for undervisning af børn, der bor eller opholder sig i kommunen. Det betyder, at kommunerne som udgangspunkt ikke er forpligtet til at undervise børn, der bor i udlandet, jf. dog nedenfor om EU-grænsearbejdere. Det har i denne forbindelse ingen betydning, om en eller begge forældre har deres arbejde i Danmark – det er folkeregisteradressen, der som udgangspunkt er afgørende.

        Folkeskolelovgivningen indeholder ikke udtrykkelige regler om, hvorvidt den enkelte kommune kan optage børn af EU-grænsearbejdere i folkeskolen. Det følger imidlertid af EU-retten, at børn af EU-grænsearbejdere har ret til indskrivning i den danske grundskole. Det betyder, at kommunerne er for-pligtede til at optage børn af EU-grænsearbejdere, dvs. børn der er bosiddende i en anden EU-medlemsstat, der konkret søger om optagelse, og at disse børn kan optages i folkeskolen, hvis der er ledig kapacitet. Det er uden betydning, om det kun er den ene eller begge forældre, som har deres arbejde i Danmark.

        En EU-grænsearbejder er en unionsborger (dvs. en person som er statsborger i en EU-medlemsstat) som arbejder i Danmark og er bosiddende i en anden EU-medlemsstat.

        Hvis der er flere ansøgere til en folkeskole end pladser inden for den fastsatte skolekapacitet, skal optagelse ske efter kommunens retningslinjer for prioritering baseret på objektive kriterier af ansøgere, som har benyttet frit skolevalg. Hvis der ikke er plads på den ønskede skole, vil forældre, der er EU-grænsearbejdere – som andre forældre, der ønsker plads på en folkeskole uden for skoledistriktet – kunne søge om at få barnet optaget på en anden folkeskole i kommunen eller på en folkeskole i en anden kommune.

    • Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

      • Hvilke børn kan henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder?

        Det er kun børn, der af de sociale myndigheder af sociale grunde er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, der kan henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i interne skoler på disse institutioner. Det skal desuden være mest hensigtsmæssigt at undervise barnet i kortere eller længere tid i en intern skole, fx på grund af barnets svære adfærdsvanskeligheder, fremfor i den almindelige folkeskole.

        Det er målsætningen, at de interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder skal anvendes i mindre omfang, og at børnene i højere grad skal inkluderes i folkeskolen, herunder i folkeskolens almindelige klasser med eller uden støtte.

      • Hvem træffer beslutning om henvisning af et barn til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i en intern skoler i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted?

        Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet er beliggende, der træffer beslutningen. Hvis barnet er henvist til dagbehandlingstilbuddet eller anbragt i anbringelsesstedet af en anden kommune, skal der etableres en faglig dialog om barnets undervisningstilbud. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunerne om, at barnet skal henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet, skal barnet henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen.

        Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet er beliggende, der træffer beslutning om, hvilket undervisningstilbud barnet skal henvises til i folkeskolen, herunder om det skal være en almindelig klasse med eller uden støtte, en specialklasse eller en specialskole.

      • Hvordan sker henvisningen til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand?

        Henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

        De nærmere regler om fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fremgår af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen.

      • Hvor mange undervisningstimer skal der gives til elever, der er henvist til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i en intern skole i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted?

        Interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder er omfattet af folkeskolelovens bestemmelser undervisningstid, jf. §§ 14 b, 15-16, og 16 a-c i folkeskoleloven.

        Undervisningstiden skal derfor tilrettelægges således, at undervisningstiden over et skoleår har en samlet varighed på mindst 1.200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og 1.400 timer på 7.-9. klassetrin. Det svarer omregnet til henholdsvis 30, 33 og 35 timer ugentligt i 40 uger.

        Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde lektiehjælp og anden faglig fordybelse inden for undervisningstiden, men det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbuddet. Tilbuddet i et skoleår skal have en samlet varighed på 80 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 120 timer på 4.-6. klassetrin og 80 timer på 7.-9. klassetrin.

        Hvis eleverne ikke ønsker at modtage tilbuddet, betyder det, at den samlede undervisningstid i et skoleår nedsættes med henholdsvis 80 timer, 120 timer og 80 timer.

        Undervisningstiden for elever, der ikke modtager kommunalbestyrelsens tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, skal have en samlet varighed over et skoleår på mindst 1.120 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 1.200 timer på 4.-6. klassetrin og 1.320 timer på 7.-9. klassetrin. Det svarer omregnet til henholdsvis 28, 30 og 33 timer ugentligt i 40 uger.

        Elever, der ikke modtager tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse, skal i stedet tilbydes plads i skolefritidsordningen eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer. Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve betaling for disse timer. Det er en forudsætning, at den pågældende elev allerede er optaget i skolefritidsordningen eller fritidstilbuddet.

      • Hvilke fag skal elever i interne skoler undervises i?

        Interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder er omfattet af folkeskolelovens bestemmelser om fagrækken. Der skal derfor undervises i folkeskolens fulde fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1-2, § 19 c, stk. 2 og § 19 d, stk. 2 og 4. Undervisningen kan dog gives på et lavere klassetrin end nævnt i de anførte bestemmelser. Det skal fremgår af timeplanen for den enkelte klasse, i hvilket omfang undervisningen gives på et lavere klassetrin.

      • Hvilken uddannelse skal det undervisende personale have i interne skoler?

        Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder varetages af personale, der har de fornødne pædagogiske og faglige forudsætninger for opgaven.

        For at varetage organiseringen og tilrettelæggelsen af specialundervisningen og anden specialpædagogisk bistand i interne skoler skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller en uddannelse, der af Styrelsen for International Uddannelse er godkendt til at varetage undervisning i 1.-10. klasse.

      • Hvem varetager tilsynet med undervisningen i interne skoler?

        Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet er beliggende, der fører tilsyn med den interne skoles undervisning. For private, selvejende og regionale dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, skal tilsynets omfang m.v. indgår i den undervisningsoverenskomst, der skal indgås mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende institution, jf. § 14 i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal også føre tilsyn med kommunale dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, der drives af en anden kommune.

      • Kan personalet på interne skoler anvende magt over for eleverne?

        Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt. For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang.

        De interne skoler har pligt til at registrere og indberette magtanvendelse over for elever til kommunal-bestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet er beliggende.

      • Hvorfor er der fastsat en minimumsstørrelse for interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder?

        Med henblik på at styrke kvaliteten af undervisningen skal en intern skole være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse, før at den interne skole kan oprettes i det pågældende dagbehand-lingstilbud eller anbringelsessted. Ved fastsættelse af normeringen må det forventede gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret ikke være under 10.

        Ved fastsættelse af en minimumsstørrelse på 10 elever vil der kunne tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer.

      • Kan forældrene klage over henvisningen af deres barn til en intern skole i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted?

        Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning, afslag på henvisning og tilbagekaldelse af henvisning til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning.

        Klage til klagenævnet skal inden indgives gennem kommunalbestyrelsen. Klagefristen er 4 uger. Du kan læse mere om mulighederne for at klage på klagenævnets hjemmeside på følgende adresse: www.ast.dk.

      • Kan forældrene klage over undervisningen på interne skoler i dagbehandlingstilbud på anbringelsessteder?

        Det er institutionens leder, der har ansvaret for indholdet af undervisningen på institutionens interne skole. Forældrene skal derfor i første omgang henvende sig til institutionens leder, eventuelt til lederen af den interne skole.

        Hvis forældrene er utilfredse med institutionens afgørelse, kan sagen indbringes for kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet er beliggende. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at undervisningen i den interne skole er i overensstemmelse med folkeskoleloven og de fastsatte time- og læseplaner m.v.

        Kommunalbestyrelsens afgørelse om foranstaltningens karakter (undervisningen indhold) kan indbrin-ges for Klagenævnet for Specialundervisning. Klage til klagenævnet skal indgives gennem kommunalbestyrelsen. Klagefristen er 4 uger. Du kan læse mere om mulighederne for at klage på klagenævnets hjemmeside på følgende adresse: www.ast.dk.

    • Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

      • Hvad er inklusion?

        Målet med inklusion er at fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler.

        Målsætningen om inklusion indebærer, at eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression og at elevernes trivsel bevares.

      • Hvad er specialundervisning?

        Specialundervisning er undervisning i specialskoler og specialklasser samt undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige timer.

        Børn med omfattende behov for specialpædagogisk støtte på grund af svære fysiske eller psykiske handicap skal henvises til specialundervisning. Specialundervisningen følger folkeskolelovens generelle bestemmelser i forhold til fagrække, Fælles Mål, timetal, elevplaner, nationale test og afgangsprøver.

      • Hvordan iværksættes den specialpædagogiske bistand?

        Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i samråd med eleven og forældrene. Iværksættelse af specialpædagogisk bistand forudsætter som hovedregel et forløb på tre trin.

        1. En indstilling til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Indstillingen kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv. Indstillingen skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet.

        2. En pædagogisk-psykologisk vurdering. Vurderingen har til formål at belyse elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder med henblik på at yde skolen, eleven og forældrene rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning i relation til elevens særlige behov og forudsætninger. Den pædagogisk-psykologiske vurdering laves af kommunens PPR-enhed.

        3. Beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand. Beslutningen træffes på baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene af enten skolens leder, hvis der er tale om tilbud på den pågældende skole, eller kommunalbestyrelsen, hvis der er tale om henvisningstilbud uden for den pågældende skole.

      • Hvor henvender jeg mig, hvis mit barn ikke får den hjælp, det har brug for?

        Hvis du vurderer, at dit barn ikke får den hjælp, det har brug for, bør du først og fremmest tale med barnets skole.

        Du kan blandt andet drøfte med skolen, hvordan skolen vil imødekomme dit barns undervisningsmæssige behov i den almindelige undervisning – for eksempel i tiden til den understøttende undervisning, gennem undervisningsdifferentiering eller holddannnelse. Drøft også med skolen om dit barn har behov for anden faglig støtte eller hjælpemidler i den almindelige undervisning. Der kan også være behov for supplerende undervisning uden for den almindelige undervisning.

        Hvis dit barn har omfattende støttebehov, skal der tages stilling til, om der er behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

        Det er skolelederen, der efter pædagogisk-psykologisk rådgivning, og i samråd med eleven og forældrene, beslutter, om en elev skal henvises til specialundervisning inden for skolens rammer.

        Hvis dit barn skal henvises til en specialklasse på en anden skole eller en specialskole, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen.

        Skolelederens og kommunens afgørelser om specialundervisning kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Klagefristen er fire uger.

        Læs mere på www.klagenaevnet.dk

      • Hvor kan jeg finde information om mine muligheder for at klage?

        Du kan få information hos Klagenævnet for Specialundervisning om klagemuligheder.

        Læs om hvordan du klager, hvad du kan klage over, behandling af sager og meget mere her: https://ast.dk/naevn/klagenaevnet-for-specialundervisning. Klagenævnet kan også kontaktes på telefon 33 41 12 00, e-mail: ast@ast.dk.

      • Hvad er specialpædagogisk bistand?

        Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven. Specialpædagogisk bistand er defineret i bekendtgørelsens §1.

        Specialundervisningen er en del af den specialpædagogiske bistand i folkeskolen, der omfatter:

        - Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling

        - Særligt undervisningsmateriale og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven

        - Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges med særlige hensyn til elevens indlæringsforudsætninger

        - Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der kan hjælpe eleven med at klare sig trods sine funktionsvanskeligheder

        - Personlig assistance til at klare praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen

        - Særligt tilrettelagte aktiviteter.

      • Må specialpædagogisk bistand organiseres parallelt med klassens almindelige undervisning?

        Som udgangspunkt skal den specialpædagogiske bistand tilrettelægges, så eleven ikke går glip af fagundervisningen. Dog kan den specialpædagogiske bistand tilrettelægges så støtten foregår parallelt med den almindelige undervisningstid, jf. bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014, § 9.

        Denne organisationsform må kun benyttes, hvis skolens leder ud fra den pædagogisk-psykologiske vurdering og i samråd med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af de to følgende organisationsformer:

        1) At den specialpædagogiske bistand er organiseret som støtte i mindst 9 undervisningstimer (en undervisningstime er 60 minutters undervisning) ugentligt til den enkelte elev, eller 2) at den specialpædagogiske bistand er organiseret som støtte i klassen og som særligt tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid (supplerende undervisning).

        Hvis støtten i en periode gives parallelt med anden undervisning, skal det sikres, at elevens specialundervisning samordnes med den almindelige undervisning, og at der eventuelt gives supplerende undervisning, så eleven ikke fratages muligheden for at følge klassens undervisning.
      • Hvad skal forældrene orienteres skriftligt om?

        Forældrene skal medvirke centralt i hele forløbet vedrørende iværksættelse af specialpædagogisk bistand for deres børn. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), om den pædagogisk-psykologiske vurdering og om beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand.

        Desuden skal forældrene informeres om klagemuligheder i forhold til den tildelte støtte. Endelig følger forældrene elevens skolegang via elevplanen. Elevplanen skal indgå som grundlag for, hvordan skolen og forældrene kan samarbejde om elevens skolegang. Formålet er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, herunder den løbende evaluering i forhold til fagene, ligesom fravigelser og fritagelser i forhold til test og afgangsprøver kan medtages i elevplanen.

      • Hvis et barn bor i en kommune, men går i skole i en anden kommune, hvilken PPR har så pligt til at betjene barnet?

        Hvis et barn går i skole i en anden kommune, er det skolekommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning, som har pligt til at betjene barnet.

        Skolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til. Afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående, træffes af bopælskommunen.

      • Hvad omfatter den pædagogisk-psykologiske vurdering?

        Den pædagogisk-psykologiske vurdering omfatter, foruden en vurdering af elevens kompetencer, også et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand i forhold til den enkelte elev jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 6. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre herfor jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen.

        Den pædagogisk-psykologiske vurdering kan iværksættes ved, at der fremsendes en indstilling om det pågældende barns behov for specialpædagogisk bistand. Denne indstilling kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, skolens leder selv, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv.

        Indstillingen kan beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet.

      • Hvornår har forældre ret til at få en PPR-vurdering af deres barn?

        Forældre, der finder, at deres barn har behov for støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, støtte i specialklasse eller på specialskole kan bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn.

        Hvis forældre til børn med behov for støtte i mindre end 9 timer om ugen mener, at der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, kan de bede skolelederen om, at barnet bliver henvist. Skolelederen vil herefter vurdere, om der er fagligt grundlag for en pædagogisk-psykologisk vurdering.
      • Hvordan kan de elever, som ikke længere omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand, modtage støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning?

        Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til folkeskolelovens § 5, stk. 5.

        For at understøtte, at disse elevers udvikling og læring i videst mulig omfang finder sted i den almindelige undervisning, kan der anvendes undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

        Der kan desuden, efter kommunens eller skolens afgørelse, gives personlig assistance til eleven med henblik på at hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Det kan for eksempel være i form af hjælp til elever med fysiske handicap, hvor eleven har brug for en personlig hjælper i forskellige praktiske situationer.
      • Hvad skal der ske med de elever, som ikke længere er omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand?

        Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 379 af 28. april 2012, at det fortsat er kommunernes ansvar at give alle elever i folkeskolen et fyldestgørende undervisningstilbud i overensstemmelse med folkeskolens formål - også elever med særlige behov, der før har modtaget specialpædagogisk bistand.

      • Er det målet, at alle børn skal inkluderes i den almindelige folkeskole?

        Folkeskolen skal være for alle børn. Målet er derfor, at færre børn modtager specialundervisning, og flere børn indgår i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger. De børn, som har behov for specialundervisning i specialklasser og på specialskoler, skal fortsat have det tilbudt.

        I skoleåret 2013/14 modtog 4,8 procent af eleverne i folkeskolen specialundervisning i specialklasser og på specialskoler. I 2015 er målet 4 pct. af børnene. Det svarer til, at knap otte elever pr. skole fortsat skal være en del af den almindelige undervisning eller skal flytte fra en specialklasse eller specialskole ind i en almen klasse.
      • Hvad med økonomien?

        Elever, der fremover ikke længere modtager specialundervisning, vil i stedet være omfattet af bestemmelserne om supplerende undervisning og anden faglig støtte samt personlig assistance. Det er i den forbindelse forudsat, at materialer og hjælpemidler stilles til rådighed i nødvendigt omfang. Der vil derfor ikke blive tale om forringelse af undervisningstilbuddene for eleverne.

        Kommunerne forventes derimod blandt andet at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen samt til en generel styrkelse af normalområdet.

        Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen tæt, så der kan reageres, hvis det generelt viser sig, at eleverne ikke får den støtte, de har krav på.

      • Hvilken rolle kan skolebestyrelsen spille med hensyn til inklusion?

        Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Principperne vedrører blandt andet undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen, elevernes placering i klasser og arbejdets fordeling mellem lærerne.

        Skolebestyrelsen kan fastsætte principperne, så de understøtter inklusion af flere elever i skolens almindelige undervisning.
      • Hvor kan jeg få mere at vide om inklusion?

        Du kan læse mere om inklusion på emu.dk.

    • Standpunktskarakterer

      • Hvornår gives der standpunktskarakterer i folkeskolen?

        Elever på 8. og 9. klassetrin skal have standpunktskarakterer mindst to gange om året i alle prøvefag. Standpunktskarakteren er en bedømmelse af elevens præstation og standpunkt i forhold til de faglige krav, der er opstillet for de enkelte fag.

        De sidste standpunktskarakterer skal som udgangspunkt gives umiddelbart før de skriftlige prøver og overføres til det bevis elever får, når de forlader folkeskolen.

        Reglerne om standpunktskarakterer fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 5, 6 og 9.

        De samme regler gælder for prøvefag i 10. klasse, jf. § 19 h, stk. 3 og 4.

        For elever, der modtager specialundervisning, er der særlige regler, som gør det muligt at erstatte karaktergivning med en udtalelse, se nærmere i specialundervisningsbekendtgørelsens § 14.

      • Gives der årskarakterer i folkeskolen?

        Der gives ikke årskarakterer i folkeskolen.

        Elever på 8. og 9. klassetrin skal mindst to gange om året gives standpunktskarakterer, der giver et øjebliksbillede på elevernes opfyldelse af de faglige mål for det enkelte fag.

        Den sidst afgivne standpunktskarakter overføres til det bevis elever får, når de forlader folkeskolen.

        Det samme gælder for prøvefag i 10. klasse.

      • På hvilket grundlag skal lærerne give standpunktskarakterer?

        Standpunktskarakterer er en bedømmelse af elevernes standpunkter i fagene, det vil sige en vurdering af deres faglige niveau.

        Bredere hensyn som for eksempel elevens arbejdsindsats eller opførsel i klassefællesskabet kan som udgangspunkt ikke indgå i grundlaget for karaktergivningen. Sådanne faktorer kan alene inddrages, hvis de påvirker elevens faglige niveau, eller hvis faget på det pågældende trin indeholder mål, der omfatter disse forhold.

        Standpunktskarakteren skal således give et øjebliksbillede af elevens faglige niveau. Standpunktskarakteren skal afspejle i hvor høj grad eleven lever op til de faglige mål, som gælder på det tidspunkt, hvor karakteren gives. Det betyder, at standpunktskarakterer givet i begyndelsen af skoleåret ikke uden videre kan overføres til en senere standpunktskaraktergivning, da læreren skal vurdere eleven ud fra det niveau, som følger af målene for fagene på tidspunktet for karaktergivningen.

      • Hvordan gives der standpunktskarakterer, hvis skolen ikke har grundlag for bedømmelse?

        Standpunktskarakterer skal gives på baggrund af elevens præstation på det tidspunkt karakteren gives. Under elevers langvarige fravær på grund af sygdom, hvor der ikke har været mulighed for at gennemføre sygeundervisning på grund af elevens helbredstilstand, kan der opstå situationer, hvor der ikke umiddelbart er grundlag for at vurdere elevens præstation.

        Hvis skolens leder vurderer, at der ikke findes et tilstrækkeligt grundlag for at afgive den standpunktskarakter, der skal overføres til beviset, skal skolens leder gøre alt, hvad vedkommende overhovedet kan for at skabe et sådant grundlag.

        Der kan for eksempel gennemføres ekstraordinære prøver/test eller særlige samtaler. Tidligere karakterer kan inddrages i karaktergivningen, men de kan ikke stå alene, da eleven skal vurderes ud fra det niveau, som følger af målene for faget på tidspunktet for karaktergivningen.

        I helt ekstreme tilfælde, hvor skolens leder har udtømt alle muligheder for at skaffe et grundlag for at vurdere elevens standpunkt, og skolens leder stadig ikke ser sig i stand til at bedømme elevens standpunkt, må lederen give eleven -3. Det bør fremgå af det bevis, eleverne får, når de forlader folkeskolen, hvad karakteren skyldes, for eksempel langvarigt fravær på grund af sygdom.

        Det er alene elevens fravær, der kan være årsag til, at der ikke vurderes at være grundlag for at give standpunktskarakter. Ved en lærers fravær skal grundlaget for karaktergivningen skaffes gennem for eksempel ekstraordinære prøver varetaget af andre lærere.

      • Skal der gives standpunktskarakterer i den fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi?

        Nej, der skal gives standpunktskarakterer i de enkelte fag, dvs. i fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Det er kun ved prøven, der gives én samlet karakter.

    • Sygeundervisning

      • Hvilke elever omfattes af reglerne om sygeundervisning?

        Reglerne om sygeundervisning omfatter elever i folkeskolen samt elever i frie grundskoler, der modtager statstilskud efter lov om friskoler og private grundskoler m.v.

      • Hvem tager initiativet til iværksættelse af sygeundervisning?

        Skolens leder skal ved en elevs længerevarende fravær på grund af sygdom rette henvendelse til forældrene. Dette skal ske snarest muligt og under alle omstændigheder senest 3 uger (15 skoledage dage) efter, at eleven sidst har deltaget i undervisningen eller skulle have påbegyndt skolegangen.

        Det samme gælder ved en elevs hyppige kortvarige fravær på grund af sygdom, herunder fravær på grund af kronisk sygdom, når fraværet har haft en samlet varighed på 3 uger (15 skoledage). De dage, hvor eleven har været delvist fraværende på grund af sygdom, medtages også ved beregningen af de 3 uger.

        Det er ikke noget til hinder for, at forældrene selv retter henvendelse til skolens leder med henblik på at få iværksat sygeundervisning.  

      • Er kronisk syge elever, der fx på grund af en gigtsygdom ikke er i stand til at møde til de første timer om morgenen, omfattet af bekendtgørelsen?

        Bekendtgørelsen finder også anvendelse for elever med hyppigt, kortvarigt fravær på grund af sygdom, herunder fravær på grund af kronisk sygdom i de første timer om morgenen. Dermed skal der som udgangspunkt også gives sygeundervisning i sådanne tilfælde, hvis fraværet har en varighed på 3 uger. I sådanne tilfælde kan det på folkeskoleområdet også overvejes, om der i stedet skal gives supplerende undervisning og anden faglig støtte til elever, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 5. Det afgørende er, uanset valget mellem sygeundervisning og supplerende undervisning, at eleven bringes i stand til at kunne følge undervisningen i klassen.

        Supplerende undervisning og anden faglig støtte gives til børn, der er kommet fagligt bagud, fx på grund af sygdom, og som har behov for ekstra timer i et eller flere fag. Det er skolens leder, der træffer beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang en elev skal tilbydes supplerende undervisning og anden faglig støtte. Forældrene har mulighed for at afslå skoleledens tilbud om supplerende undervisning og anden faglig støtte. Supplerende undervisning kan dermed kun erstatte sygeundervisningen, hvis forældrene kan tilslutte sig dette.

      • Skal der gives sygeundervisning, hvis en elev på grund af fx kronisk sygdom må sygemeldes fra idrætsundervisningen?

        Ja, der skal gives sygeundervisning ved længerevarende (3 uger) fravær fra idrætsundervisningen på grund af sygdom. Omfanget og indholdet af sygeundervisningen skal afpasses efter den enkelte elev helbredstilstand.

      • Hvem træffer beslutningen om iværksættelse af sygeundervisning?

        Skolens leder træffer efter samråd med forældrene beslutning om iværksættelse af den nødvendige sygeundervisning.

      • Hvor meget sygeundervisning skal der gives?

        Skolelederens beslutning om omfanget af sygeundervisningen træffes efter samråd med forældrene og ud fra en samlet vurdering af elevens behov for sygeundervisning. I vurderingen indgår blandt andet elevens helbredstilstand og øvrige forudsætninger, herunder elevens faglige forudsætninger. Det er formålet med sygeundervisningen, at eleven ved genoptagelse af almindelig skolegang kan følge undervisningen i klassen.

        Omfanget af sygeundervisningen skal derudover til enhver tid også afpasses efter den enkelte elev helbredstilstand. 

      • Kan der klages over skolelederens beslutning om sygeundervisning?

        Efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, 1. pkt., træffer skolelederen alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever, herunder beslutningen om sygeundervisning og supplerende undervisning og anden faglig støtte. Skolelederens beslutning kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen eller i øvrigt påklages til skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt.

        Beslutninger om sygeundervisning, der træffes af en skoleleder på en friskole eller en privat grundskole, kan indbringes for skolens bestyrelse.

      • Hvor skal sygeundervisningen foregå?

        Der er ikke fastsat regler herom, men det er forudsat, at sygeundervisning normalt gives i elevens hjem. Hvis eleven er indlagt på et sygehus gives sygeundervisningen på sygehuset.

      • Hvilke lærere skal give sygeundervisningen i hjemmet?

        Efter § 6 i bekendtgørelsen skal sygeundervisning i hjemmet så vidt muligt varetages af en eller flere af elevens egne undervisere. Reglen skal ses som en henstilling om at anvende elevens egne undervisere. Der er intet til hinder for, at andre kvalificerede undervisere helt eller delvist kan varetage sygeundervisningen.

      • Hvem skal afholde udgifterne ved sygeundervisning i hjemmet?

        Alle udgifter til folkeskolens undervisning, herunder sygeundervisning i hjemmet, påhviler kommunerne.

        For elever, der er indskrevet i en fri skole, påhviler udgiften ved sygeundervisning i hjemmet den frie skole.

      • Hvilke børn kan få sygeundervisning på et sygehus?

        Det påhviler kommunalbestyrelsen at indrette undervisning på de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre institutioner, som modtager børn i alderen 6 -18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning, jf. folkeskolelovens § 23, stk. 2.

        Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at indrette undervisning på sygehuse m.v. omfatter alle børn i alderen 6-18 år, herunder også børn der er indskrevet på en efterskole og hjemmeunderviste børn.

      • Hvem afholder udgifterne til sygeundervisning på et sygehus?

        Udgifterne til sygeundervisning på sygehuse, hospitaler og lignende institutioner af børn i alderen 6-18 år påhviler den kommune, hvor barnet er folkeregisteret.

    • Timetal for undervisning i fagene

      • Bygger timetalsmodellen på timer eller lektioner?

        Alle henvisninger til undervisningstimer, skoledagens længde og lektiehjælp i folkeskoleloven vedrører klokketimer på et helt skoleår. Det gælder således også for så vidt angår timetalsmodellen. Timetalsmodellen vedrører alene undervisningen i folkeskolens fag og er opgjort eksklusiv pauser (hvorimod skoledagens længde og lektiehjælp er inklusiv pauser).

        Når det nogle steder på blandt andet denne hjemmeside er anført, at der for eksempel skal gives valgfagsundervisning i to ugentlige lektioner, bygger det på en omregning af det samlede årlige timetal, hvis der regnes med et skoleår på 40 uger. Den obligatoriske valgfagsundervisning er på 60 årlige timer (vejledende timetal). Divideres det med 40 uger, får man 1½ time, hvilket er lig med 2 lektioner a 45 minutter.

      • Kan der gives undervisning i fag på andre klassetrin end de, der følger af fagrækken, og kan denne undervisning tælle med i timetalsmodellen? Kan man for eksempel flytte nogle af de vejledende timer i samfundsfag på 8. klassetrin til 7. klassetrin?

        Det kan godt gives undervisning i fag på andre klassetrin end de, der følger af fagrækken. Denne undervisning indgår imidlertid ikke i minimumstimetallene. Flytter man for eksempel timer i samfundsfag fra 8. til 7. klassetrin, vil de timer, der gives på 7. klassetrin ikke tælle med i det samlede minimumstimetal for 7. klassetrin på 960 timer, da faget samfundsfag alene er obligatorisk på 8. og 9. klassetrin.

        Der henvises til folkeskolelovens § 5, stk. 4 (tidligere stk. 5), § 16 samt lovens bilag 1.

      • Er det de planlagte eller de rent faktisk gennemførte timetal, der henvises til i timetalsmodellen?

        Timetalsmodellen indebærer en forpligtelse til ikke alene at planlægge, men også til at gennemføre antallet af minimumstimer. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at påse, at de planlagte undervisningstimer gennemføres, det vil sige, at eleverne rent faktisk får det antal undervisningstimer, som kommunalbestyrelsen har besluttet, at de skal have, og at dette er i overensstemmelse med minimumstimetallene.

        Der henvises til folkeskolelovens § 16 og lovens bilag 1.

      • Kan klassens tid tælles med i minimumstimetallene?

        Nej. Klassens tid indgår ikke længere i minimumstimetallene for folkeskolens fag, og der er derfor heller ikke fastsat et vejledende undervisningstimetal for klassens tid. Det betyder, at skolerne ikke fremover kan afsætte fagopdelte undervisningstimer til klassens tid. Klassens tid indgår derimod i stedet i den understøttende undervisning.

        Der henvises til folkeskolelovens §§ 16 a og 18, stk. 5.

      • Hvornår tæller en vikartime med i minimumstimetallene?

        Vikartimer kan tælles med i minimumstimetallene, hvis der er foregået undervisning i faget i vikartimen. Undervisningen i folkeskolens fag på 1.-10. klasse varetages af folkeskolelærere eller personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. Hvis en vikar skal stå for undervisningen, skal vedkommende derfor opfylde de samme kvalifikationskrav, som gælder for de faste undervisere. Kvalifikationskravene kan dog kun opfyldes, hvis der kan skaffes en sådan arbejdskraft, og derfor kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at anvende personer uden læreruddannelse eller særlige kvalifikationer. Det er i givet fald en betingelse, at kommunalbestyrelsen forinden har udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for at skaffe en læreruddannet vikar eller en vikar med særlige kvalifikationer. Timer, der dækkes af vikarer uden læreruddannelse eller særlige kvalifikationer, kan alene anses for gennemførte, hvis vikaren har fået forudgående instruktion til undervisningen.

        I indskolingens 1.-3. klassetrin er der dog åbnet mulighed for, at pædagoguddannede kan være vikar ved lærens fravær.

        Der henvises til folkeskolelovens § 28, stk. 1-2, og § 29 a.

      • Er de segregerede specialundervisningstilbud omfattet af timetalsmodellen?

        Ja. Minimumstimetallene for de fagopdelte timer gælder også for elever, der modtager specialundervisning i specialklasser, på specialskoler, i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder.

        Det bemærkes, at der for disse specialtilbud er mulighed for, at undervisning i de enkelte fag gives på andre klassetrin end dem, der er nævnt i folkeskoleloven og dermed også i timetalsmodellen, men de samlede timetal for hvert klassetrin skal fortsat opfyldes.

        Der henvises til folkeskolelovens §§ 16 og 3, stk. 3.

      • Overgangsregler: Hvilke regler gælder for de klassetrin, der ”kommer i klemme” mellem de gamle og de nye timetal – for eksempel elever i 2. klasse i forhold til engelsk?

        Udgangspunktet er, at alle elever fra august 2014 gives det timetal og undervises efter de mål for fag og obligatoriske emner, som på det tidspunkt gælder for de enkelte klassetrin. Det vil sige, at elever, der starter i 2. klasse, gives en ugentlig lektion i engelsk (vejledende timetal). Tilsvarende gives elever, der starter i 6. klasse, to ugentlige lektioner i enten tysk eller fransk (vejledende timetal). Undervisningen skal lede hen mod Fælles Mål for fagene, og der stilles ikke i lovgivningen krav om kompensation for undervisningen i det år, som eleverne på lavere klassetrin vil få efter reformen. Det er således vurderingen, at den mindre undervisning, som disse elever får, vil kunne udjævnes over årerne.

        For så vidt angår elever, der i august 2014 begynder i 7., 8. eller 9. klasse, finder de hidtil gældende vejledende timetal anvendelse for så vidt angår tilbudsfagene tysk eller fransk (hhv. 90, 120 og 120 timer). De hidtil gældende timetal gælder, indtil de pågældende årgange er færdige med 9. klasse. Tilsvarende gælder for elever, der begynder i 8. klasse i forhold til geografi (60 timer), og for elever, der begynder i 9. klasse i forhold til valgfagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab (60 timer).

        Der henvises til § 8, stk. 3, i lov nr. 1640 af 26. december 2013.

    • Trivselsmåling

      • Er trivselsmålingen obligatorisk?

        Trivselsmålingen skal gennemføres årligt blandt eleverne i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin på alle folkeskoler og kommunale specialskoler. I 2016 skal det ske inden for perioden 11. januar til 31. marts.

        Trivselsmålingen skal gennemføres som et led i undervisningen.

      • Hvornår skal trivselsmålingen gennemføres?

        Trivselsmålingen skal i 2016 gennemføres i perioden 11. januar til 31. marts. Skolerne tilrettelægger selv, hvornår inden for denne periode de enkelte klasser gennemfører trivselsmålingen.

        Trivselsmålingen skal gennemføres som et led i undervisningen.

        Der skal ikke bookes tid til trivselsmålingen, men kommunerne skal inden 1. januar melde om den vil bruge Ministeriets Trivselsværktøj eller et værktøj fra en privat udbyder til at gennemføre trivselsmålingen. Du finder ministeriets trivselsværktøj på nationaltrivsel.dk, hvor eleverne skal logge ind med deres UNI•Login.

      • Hvilke skoler skal gennemføre trivselsmålingen?

        Trivselsmålingen skal gennemføres blandt eleverne i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin på alle folkeskoler og kommunale specialskoler. Det er ikke er muligt for 10. klasseelever og elever fra andre skoletyper at deltage i den obligatoriske trivselsmåling. Alle grundskoler kan lave frivillige trivselsmålinger uden for den obligatoriske indsamlingsperiode i Ministeriets Trivselsværktøj.

      • Omfatter kravet om at gennemføre trivselsmålingen også elever i interne skoler på opholdssteder og dagbehandlingstilbud?

        Nej. Det fremgår af folkeskoleloven, at specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted i henhold til serviceloven.

        Der er i disse tilfælde ikke tale om egentlige folkeskoler, og de såkaldte interne skoler er derfor ikke omfattet af trivselsmålingen.

      • Hvilke spørgsmål indgår i trivselsmålingen?

        Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. klasse). Elever i indskolingen (børnehaveklassen og 1.-3. klasse) får 20 mere enkle spørgsmål. Spørgsmålene er udformet på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen om elevernes trivsel. Se spørgsmålene her:

        Spørgeramme for 0.-3. klasse

        Spørgeramme for 4.-9. klasse

      • Hvordan får eleverne adgang til trivselsmålingen?

        Trivselsmålingen kan gennemføres på PC eller tablet. Eleverne skal tilgå trivselsmålingen via deres UNI•Login. Det er frivilligt om kommunen vil bruge ministeriets trivselsværktøj eller et værktøj fra en anden udbyder. Ministeriets værktøj findes på nationaltrivsel.dk.

      • Hvordan skal trivselsmålingen gennemføres blandt børnehaveklasseelever?

        Trivselsmålingen gennemføres for alle elever som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Til eleverne i indskolingen (børnehaveklassen og 1.-3. klasse) er der udviklet et særligt spørgeskema med færre og mere enkle spørgsmål end til mellemtrinet og udskolingen.

        For de yngste elever kan der være brug for ekstra opmærksomhed på, at eleverne skal kunne bruge deres UNI-Login til at tilgå undersøgelsen. Den enkelte elev skal logge ind med sit eget UNI-Login. Læreren kan ikke give eleverne adgang til undersøgelsen ved hjælp af sit lærer-UNI-Login.

      • Skal elever med særlige behov deltage i trivselsmålingen?

        Det forudsættes, at alle elever – herunder elever med særlige behov – som udgangspunkt deltager i trivselsmålingen. Afviklingen af trivselsmålingen må tilpasses til de specialundervisningselever, der skal deltage.

        I forhold til fx elever med svære psykiske handicaps må læreren vurdere, om det giver mening, at den pågældende elev deltager.

      • Kan en elev fritages fra trivselsmålingen?

        Ligesom det forudsættes, at eleverne deltager i al anden aktivitet i undervisningen, forudsættes det også, at eleverne deltager i trivselsmålingen. Folkeskoleloven indeholder ikke regler, der giver mulighed for, at forældrene kan få fritaget deres barn fra at deltage i målingen.

        Lærerne skal gøre det tydeligt for eleverne, at det er vigtigt, at alle elever deltager i undersøgelsen og besvarer spørgsmålene ærligt. I dette særlige tilfælde, hvor der er tale om, at elever skal besvare en række spørgsmål af personlig karakter, kan det dog være uhensigtsmæssigt at presse elever, som fx ikke har det godt med at deltage.

        På den baggrund og af hensyn til kvaliteten af undersøgelsens resultater bør en lærer derfor respektere det, hvis en elev i forbindelse med afviklingen af målingen giver udtryk for ikke at ville deltage i trivselsmålingen. Men som udgangspunkt skal alle elever deltage i trivselsmålingen.

      • Må læreren støtte en elev i gennemførelsen af trivselsmålingen?

        Det er skolens opgave at tilrettelægge trivselsmålingen, så elever, der har behov for det, får den fornødne hjælp til at forstå spørgsmålene og gennemføre besvarelsen. Læreren kan eksempelvis hjælpe med at forklare ord og begreber i trivselsmålingen.

        På emu.dk findes en række vejledningsmaterialer, som kan anvendes før, under og efter gennemførelsen af trivselsmålingen, herunder ordforklaringslister til spørgeskemaundersøgelsen.

      • Hvem skal bruge resultaterne af trivselsmålingen?

        For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne.

        For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området.

        Måltal fra trivselsmålingen vil indgå i den årlige statusredegørelse for folkeskolen, som blandt andet handler om udviklingen i folkeskolereformens overordnede mål.

        Måltal fra trivselsmålingen fra foråret 2015 er offentliggjort i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) på lands-, kommune- og skoleniveau.

        Skoler og kommuner har adgang til egne resultater af trivselsmålingen på klasseniveau.

      • Erstatter trivselsmålingen den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering?

        Trivselsmålingen erstatter ikke den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. Hvis Ministeriets Trivselsværktøj anvendes er der mulighed for at tilvælge et modul med yderligere 9 spørgsmål, således at trivselsmålingen samtidig kan fungere som en kortlægning af skolens undervisningsmiljø.

      • Hvordan får skoler og kommuner adgang til resultaterne af trivselsmålingen?

        Hvis Ministeriets Trivselsværktøj anvendes vil skolerne og kommunerne få adgang til egne resultater umiddelbart efter trivselsmålingen er gennemført. Resultaterne vil blive præsenteret i kommune- og skolerapporter. Resultaterne vil blive opgjort på enkeltspørgsmål samt for 4.-9. klasse inden for de fire indikatorer for trivsel og den samlede indikator for trivsel.

        Resultaterne vil i lighed med resultaterne fra trivselsmålingen i 2015 blive præsenteret i Ministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS).

    • Udviklingspulje til digitale læremidler

      • Hvordan bliver min ansøgning vurderet?

        Ansøgningerne bliver vurderet af et rådgivende udvalg med personer med baggrund i erhvervslivet, undervisningssektoren og forskningssektoren. Det rådgivende udvalg vurderer ansøgningerne og afgiver en indstilling til Styregruppen for It i Folkeskolen. Det rådgivende udvalg foretager en samlet vurdering af ansøgningerne i forhold til hovedkriterierne for udviklingspuljen.

        Ministeriet kan give administrativt afslag til ansøgninger, der ikke opfylder puljens krav.

      • Hvem kan søge om støtte fra udviklingspuljen?

        Private virksomheder, der har forretningssted i Danmark, kan søge. Se desuden støttevilkår for udviklingspuljen. Udviklingspuljen har til formål at bidrage til yderligere udvikling af markedet for digitale læremidler. Derfor har udviklingspuljen et erhvervsrettet fokus og er målrettet private virksomheder, som producerer digitale læremidler.

        Offentlige institutioner og almennyttige organisationer har mulighed for at indgå i et samarbejde med en privat virksomhed, som søger puljen. Alle, der måtte have væsentlige bidrag til nye digitale læremidler, som falder inden for udviklingspuljens rammer og formål, opfordres til at indgå i sådanne samarbejder.

      • Støtter puljen videreudvikling af eksisterende digitale læremidler?

        Nej. Udviklingspuljen støtter udvikling af nye digitale læremidler, der har et betydeligt innovativt element, og som adskiller sig fra det allerede kendte udbud af digitale læremidler. Videreudvikling af eksisterende digitale læremidler falder uden for puljens formål.

      • Er det muligt at ansøge med flere projekter i samme ansøgningsrunde?

        Ja, den samme virksomhed kan godt søge med forskellige projekter.

      • Er det muligt at ansøge om både idéudvikling og markedsudvikling til ét projekt?

        Ja, men ikke i samme ansøgningsrunde. Støtte til idéudvikling indebærer ikke tilsagn om efterfølgende støtte til markedsudvikling. Se desuden støttevilkår for udviklingspuljen.

      • Hvilke krav stilles til finansieringen og de støtteberettigede udgifter?

        Udviklingspuljen støtter maksimalt 50 % af de støtteberettigede udgifter i det samlede projektbudget.

        Den øvrige finansiering skal være egenfinansiering eller anden ekstern finansiering, for eksempel lån eller tilskud fra andre puljer eller fonde.

        Løn kan betragtes som en del af de støtteberettigede udgifter, og løn kan indgå som en del af egenfinansieringen. Det er dog et krav, at der er tale om faktisk afholdte udgifter.

        Hvis virksomheden reelt ikke har udgifter til løn – hvis lønnen ikke er udbetalt eller regnskabsført som tilgodehavende – kan løn ikke indgå som en del af de støtteberettigede udgifter, heller ikke i egenfinansieringen.

        Støtte må alene anvendes til de af ministeriet godkendte, støtteberettigede udgifter i det godkendte budget. I modsat fald kan ministeriet kræve tilbagebetaling.

        Støtten kan anvendes til:
        - Lønudgifter til eget arbejde i forbindelse med projektet
        - Køb af tjenesteydelser hos ekstern part i forbindelse med projektet, f.eks. køb af konsulentbistand, herunder frikøb af lærere, der inddrages i udvikling og afprøvning af læremidlet, samt leje af udstyr, produktion mv. Udgiften til revision kan ligeledes inkluderes i budgettet.

        Der gives ikke støtte til:
        - Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning.
        - Løbende driftsudgifter.
        - Etableringer og ombygninger.
        - Transport, rejser og studieophold.
        - Anskaffelser (f.eks. køb af teknisk udstyr som hard- og software).
        - Markedsførings- og salgsaktiviteter.

        Se desuden støttevilkår for udviklingspuljen.


      • Hvilke krav har I til en prototype?

        De faste krav er beskrevet i udmøntningsmodellen. Ansøgerne har et råderum i stedet for en afgrænsning.

      • Støttes projekter, der også har sigte på eksport?

        Udviklingspuljen støtter udvikling af digitale læremidler til grundskolen i Danmark. Der ydes således ikke støtte til at udvikle læremidler, der udelukkende er udviklet med henblik på eksport.

      • Vil støtte fra udviklingspuljen gøre læremidlet berettiget til støtte fra medfinansieringspuljen?

        Der er nogle specifikke krav til de læremidler, der kan blive berettiget til støtte fra medfinansieringspuljen til digitale læremidler (indkøbsstøtte til kommunerne). Medfinansieringspuljen har eksempelvis et krav om, at det digitale læremiddel skal tillade anvendelse af læse- og skriveteknologi. Støtte til udvikling betyder derfor ikke nødvendigvis indkøbsstøtte til kommunen.

        Tildelingskriterier og vejledning til medfinansieringspuljen findes på ministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/digitalpulje. En uddybende beskrivelse af krav om læse- og skriveteknologi findes ligeledes på denne side.

      • Kan jeg lægge en video eller film fra et støttet digitalt læremiddel på YouTube?

        Du kan godt lægge dele af det støttede læremiddel på medier som YouTube. Det endelige produkt må dog ikke bringe reklamer eller andre meddelelser, som støttemodtageren får betaling for. Selve produktet må altså ikke indeholde reklamer eller lignende. Men der er ikke et forbud mod, at produktet lægges på medier som YouTube.

    • Undervisningsmiljø

      • Hvilke regler gælder vedrørende elevers fysiske og psykiske undervisningsmiljø i folkeskolen?

        Efter lov om studerendes og elevers undervisningsmiljø har elever i folkeskolen ret til et godt undervisningsmiljø, sådan at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet skal fremme elevernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

        Efter loven skal skolens leder sørge for at udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, som skal omfatte en kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.

        For lærerne gælder arbejdsmiljøloven. Da eleverne færdes i de samme lokaler som lærerne, får de således også gavn af arbejdsmiljøloven. Det er kommunernes ansvar, at alle regler og centrale retningslinjer i forhold til lovgivningen overholdes, herunder kravene til bygningsindretning.

      • Hvor mange kvadratmeter skal hver elev som minimum have i klassen?

        De fysiske rammer for kommunens skoler, herunder regler om klasselokalers størrelse, fastsættes af kommunalbestyrelsen inden for byggelovgivningens rammer og lovgivningens krav i øvrigt.

        Det er Erhvervs- og Byggestyrelsen, der administrerer love og regler vedrørende byggeri.

        Princippet i byggelovgivningen er, at et byggeri skal opfylde de krav, der er gældende på opførelsestidspunktet. Efter bygningsreglementet af 1995 er der krav om, at et arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12 (m3) for hver person, der er beskæftiget i rummet. Hvis der forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat til 8 (m3) for underviseren og 6 (m3) for eleverne, hvis der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet.

        Der kan findes flere oplysninger om skolernes fysiske rammer hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.

      • Hvad kan der stilles op mod mobning?

        Skolen skal løbende forholde sig til elevernes trivsel og det psykiske undervisningsmiljø på skolen. Det følger af folkeskoleloven og af bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, at enhver skole skal have et værdiregelsæt. Værdiregelsættet skal blandt andet indeholde en overordnet antimobbestrategi.

        Forældre og elever kan altid kontakte lærerne eller skolens leder om problemer med mobning. Skolebestyrelsen, som skal udarbejde værdiregelsættet, kan også kontaktes.

        Der findes en række oplysninger og gode råd om mobning på Den nationale antimobbeportal, som administreres af Dansk Center for Undervisningsmiljø.

        Desuden kan man kontakte Forældrerådgivningen hos forældreorganisationen Skole og Forældre eller ForældreTelefonen hos Børns Vilkår.

      • Hvilke regler gælder for rygning på skolen?

        Efter rygeloven har det siden 2001 været forbudt for skoleelever at ryge på skolens område. Skolen kan endvidere i sine ordensregler fastsætte regler om, at skolens elever i skoletiden heller ikke må ryge uden for skolens område. Rygning på skolens område er heller ikke tilladt for lærere, pædagoger, forældre og andre. Rygning kan dog tillades for andre end elever, hvis der indrettes indendørs rygerum.

        For anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan det dog besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger udendørs på institutionens område.

      • På hvilket grundlag kan der iværksættes foranstaltninger/sanktioner over for elever?

        Foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen kan iværksættes over for elever, der ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel. Beslutning herom træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og skal blandt andet vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler m.v., og om forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt m.v.

        Skolens leder træffer beslutning om iværksættelse af foranstaltninger. Lederens konkrete beslutninger kan ikke påklages.

      • Hvilke magtanvendelsesbeføjelser har en lærer i folkeskolen over for eleverne?

        Lærere har de samme magtanvendelsesbeføjelser som alle andre, hvilket vil sige nødret og nødværge. Det betyder blandt andet, at læreren for at afværge, at elever udøver vold mod sig selv, vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan anvende magt i nødvendigt omfang.

    • Undervisningspligt

      • Hvornår er man omfattet af undervisningspligten?

        Pligten til at modtage undervisning omfatter efter folkeskolelovens § 32 ethvert barn, der bor her i landet. Det gælder for børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder – dog ikke asylansøgere, som modtager undervisning efter reglerne i udlændingeloven.

        Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin – det vil sige 10 års undervisning i grundskolen.

        For elever, der går et eller flere klassetrin om, ophører undervisningspligten dog først, når eleven har afsluttet undervisningen i 9. klasse eller har afsluttet et uddannelsestilbud, der er ligestillet med grundskole, for eksempel på en fri skole eller ved et særligt tilrettelagt forløb.

        Undervisningspligten ophører under alle omstændigheder den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år.

      • Hvornår kan man starte i skole?

        Skolestart kan finde sted både før og efter det tidspunkt, hvor undervisningspligten almindeligvis indtræder.

        Tidlig skolestart

        Et barn skal efter forældrenes anmodning optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden den 1. oktober fylder fem år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen. Der skal foretages konkret vurdering af barnet før det kan besluttes, om det kan begynde tidligt i børnehaveklassen. Ved vurderingen må det også indgå, om barnet kan følge med klassen op i 1. klasse. Hvis forældre ønsker tidlig skolestart for deres barn, kan de henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole.

        Udskudt skolestart

        Udskudt skolestart kan ske, hvis det er begrundet i barnets udvikling. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at barnets undervisningspligt udsættes i et år. Det gælder uanset om barnet skal starte i folkeskolen eller i en fri grundskole. Kommunalbestyrelsen træffer normalt sin afgørelse på grundlag af en individuel undersøgelse af skolemodenheden eller efter indhentelse af en udtalelse fra lederen af barnets børnehave.

    • Valgfag

      • Hvad er valgfagenes varighed?

        Valgfag udbydes som 1-årige forløb. Det gælder dog ikke for håndværk og design samt madkundskab, som udbydes for 2-årige forløb. Det gælder heller ikke for valgfagene tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb.

        Kommunen kan beslutte, at de valgfag, der er 1- eller 2-årige, i stedet udbydes som forløb på op til tre år.

        Forløbenes længde har bl.a. sammenhæng med, at de Fælles Mål for fagene er skrevet ud fra en forud-sætning om, at fagene udbydes over forløb af en bestemt varighed og i et bestemt antal timer.

        Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 2.

      • Kan valgfag være halvårlige?

        Alle valgfag skal som minimum udbydes som 1-årige forløb. Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer (klokketimer) om året svarende til to ugentlige lektioner. De 60 (vejledende) undervisningstimer skal dog ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner om ugen i 40 uger, men kan også samles på for eksempel 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger.

        Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 2.

      • Hvor mange undervisningstimer skal der gives pr. valgfag?

        Det fremgår af timetalsmodellen, at det vejledende timetal for valgfag er 60 timer om året, hvilket svarer til to lektioner om ugen i 40 uger. Udgangspunktet er derfor, at et valgfag gives 60 timer om året. De Fælles Mål for langt de fleste valgfag udarbejdes derfor også med det udgangspunkt, at der gives undervisning i 60 timer om året i henholdsvis et eller to år.

        I valgfagene tysk og fransk (3. fremmedsprog) udarbejdes Fælles Mål under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt over tre år, svarende til fx to ugentlige lektioner på 7. klassetrin og tre på 8. og 9. klassetrin i 40 uger om året. Det højere timetal hænger sammen med, at eleverne kan indstille sig til prøve i disse valgfag. 

        Det er et lokalt anliggende, hvilke valgfag der tilbydes eleverne og i hvor mange timer. Derfor er det også en kommunal beslutning og prioritering, om valgfagene tysk og/eller fransk skal udbydes i kommunen – og i hvor mange timer. Der er dog med de Fælles Mål og prøverne for fagene anbefalet et bestemt timetal.

        Det bemærkes, at ministeriet tidligere har vejledt om, at de nye Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk ville blive udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 360 timer fordelt over tre år (120 timer årligt, svarende til fire ugentlige lektioner i 40 uger). På baggrund af drøftelser i folkeskoleforligskredsen er der truffet beslutning om, at fastholde forudsætningen i de gældende Fælles Mål om 240 timers undervisning blot fordelt over tre år.

        Der henvises til folkeskolelovens § 14, stk. 3, § 16 og lovens bilag 1.

      • Hvor mange timers valgfag skal skolerne tilbyde, og hvor mange timers valgfag skal eleverne tage?

        Hver skole skal tilbyde eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer om året. Eleverne er forpligtet til at vælge mindst et valgfag. Valgfagene – bortset fra 3. fremmedsprog – udgør 60 årlige undervisningstimer. Skolerne er altså forpligtet til at udbyde mere valgfagsundervisning, end eleverne er forpligtet til at tage. Hensigten hermed er, at eleverne har noget at vælge imellem.

        Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 7.

      • Hvordan bliver der tid til 2. og 3. valgfag, når der er et loft for undervisningstidens samlede længde på gennemsnitligt 35 timer om ugen?

        Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer om året, svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer i 40 uger. Der er dermed sat et loft over undervisningstidens længde. Loftet vedrører ikke den enkelte skoledag eller skoleuge, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår cirka mellem kl. 8.00 og 16.00.

        Der er givet mulighed for at se bort fra loftet i forhold til elever, der vælger mere end et valgfag for så vidt angår de undervisningstimer, der vedrører andet og eventuelt tredje valgfag. Denne mulighed er begrundet i, at loftet på 1.400 timer har karakter af et værn af eleverne og har den betydning, at eleverne ikke skal kunne forpligtes til mere skolegang, end loftet bestemmer. Det har en særlig betydning i forhold til valgfag, hvor eleverne kun er forpligtet til at vælge et valgfag, men kan vælge flere. Når elever på 7.-9. klassetrin frivilligt vælger mere end et valgfag eller tysk eller fransk som 3. fremmedsprog, er der ikke behov for et sådant værn.

        Det henvises til folkeskolelovens § 14 b.

      • Kan der aflægges prøver i valgfag?

        Ja. Eleven kan ved afslutningen af 9. klassetrin indstille sig til 9.-klasseprøven i valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven afslutter undervisningen i 9. klasse. Prøverne i håndværk og design samt madkundskab kan også gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin.

      • Kan der lægges valgfag i ungdomsskolen om aftenen eller i weekenden?

        Udgangspunktet er, at al undervisning i folkeskolen skal lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvilket cirka er mellem klokken 8.00 og 16.00.

        Det er en del af værnet af eleverne, at undervisningen normalt skal foregå mellem cirka klokken 8.00 og 16.00, men da det er frivilligt for eleverne at vælge 2. og 3. valgfag, er der ikke behov for et værn i den sammenhæng.

        Alle elever vil derfor skulle vælge et valgfag – det obligatoriske valgfag – som er lagt inden for den almindelige undervisningstid.

        Herudover kan eleverne frivilligt vælge 2. og eventuelt 3. valgfag, og disse valgfag skal ikke nødvendigvis afholdes inden for den tid, som undervisningen normalt foregår i, eller inden for loftet over undervisningstiden.

        Hvis undervisningen organiseres af ungdomsskolen som en del af undervisningen i folkeskolen, skal man være opmærksom på, at det er folkeskolelovens regler herom, der gælder i forhold til mødepligt og tilsyn med videre.

        Det henvises til folkeskolelovens § 14 b.

      • Kan valgfagsundervisning rent fysisk foregå på ungdomsskolen eller andre steder uden for folkeskolens område?

        Folkeskoleloven regulerer ikke den fysiske placering af undervisningen i folkeskolen. Undervisningen kan derfor godt foregå andre steder end på skolens område, hvis det i øvrigt er hensigtsmæssigt i forhold til den givne undervisningssituation.

        Placeres undervisningen uden for skolens område, skal man være opmærksom på reglerne for tilsyn med eleverne, som blandt andet omfatter fornødent tilsyn med elevernes færden mellem forskellige undervisningssteder.

        Der henvises til bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2014 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden.

Kontakt

audaudf@uvm.dk
Husk at angive emnet for din henvendelse tydeligt i mailens emnefelt.

Tlf: 3392 5188
Telefontiden er dagligt mellem 10.00 og 14.00.