Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Velfungerende it i undervisningen

Alle elever skal have adgang til velfungerende it i undervisningen. Der skal være gode netværk og computere til rådighed, og det skal være nemt at finde, anskaffe og bruge de digitale læremidler.

Eleverne og lærerne skal have adgang til velfungerende it, så de kan bruge digitale læremidler i undervisningen. Det handler om både trådløst net, computere og læremidler.

Distributionsplatforme

Det skal være nemt for skolerne og kommunerne at overskue udbuddet af digitale læremidler og at købe og bruge læremidlerne.

Styregruppen for it i folkeskolen har opstillet en række krav til de leverandører, der vil lave en slags ”app-store” for digitale læremidler, en distributionsplatform.

Infrastruktur

Der skal være adgang til velfungerende it, så eleverne kan bruge digitale læremidler i undervisningen.

Kommunerne har ansvaret for at sikre, at alle elever har adgang til den nødvendige it-infrastruktur. Det drejer sig både om stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet og om computere eller andre digitale enheder.