Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Trivsel og undervisningsmiljø

Et harmonisk undervisningsmiljø er en nødvendig forudsætning for, at eleverne kan lære.

Alle landets folkeskoler skal hvert år gennemføre en måling af elevernes trivsel.

Kommunerne og skolerne bruger de årlige trivselsmålinger i deres systematiske arbejde med trivsel og undervisningsmiljø.

Elevernes trivsel indgår i ministeriets årlige statusredegørelse.

Trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalingerne fra en ekspertgruppe nedsat af ministeriet i 2014.

Undervisningsmiljøvurdering

Mindst hvert tredje år skal skolerne lave og offentliggøre en undervisningsmiljøvurdering, der ser på både det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Det står i undervisningsmiljøloven.

Undervisningsmiljøvurderingen skal beskrive skolens undervisningsmiljø og eventuelle udfordringer. Hvis der er problemer med undervisningsmiljøet, skal skolen lave en handlingsplan for, hvordan de løses.

Værdiregelsæt og antimobbestrategi

Alle skoler skal have et værdiregelsæt. Skolelederen skal, når skoleåret starter, oplyse eleverne og forældrene om ordensreglerne og værdiregelsættet.

Værdiregelsættet skal blandt andet indeholde en antimobbestrategi. Denne strategi skal give retningslinjer for god adfærd og respektfulde relationer både mellem eleverne indbyrdes og mellem eleverne og lærerne.

Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der sammen med skolelederen fastsætter skolens værdiregelsæt. Skolebestyrelsen kan med fordel hente input til værdiregelsættet fra forældrene, elevrådet og lærerne. Det kan for eksempel ske på debatmøder.

Hvis elever bryder skolens værdiregelsæt

Hvis der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø, for eksempel hvis en elev bliver mobbet, har både skolen og forældrene et ansvar.

Elever og forældre kan altid kontakte skolens leder eller lærere, hvis de oplever problemer med mobning. Skolen skal forsøge at finde årsagen til mobningen gennem samtaler med de involverede elever og deres forældre. Skolen skal gennem samtalerne understrege, at det er nødvendigt, at ordensreglerne overholdes.

Hvis en elev ikke følger skolens værdiregelsæt, for eksempel ved at mobbe, kan skolelederen iværksætte foranstaltninger overfor eleven fx eftersidning eller udelukkelse fra undervisningen. Skolelederen skal inddrage blandt andet handlingens karakter og elevens alder i sin beslutning.

Materialer til trivselsarbejdet

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udarbejdet materialer til arbejdet med trivselsmålingen. Det er vejledningsmateriale og eksempler på undervisningsforløb, der kan bruges til at gennemføre trivselsmålingerne og til at følge op på dem.

DCUM er en institution under ministeriet, der arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på alle uddannelsesinstitutioner.

DCUM arbejder også med at indsamle, systematisere og formidle viden skolernes regler og praksis omkring undervisningsmiljø og forebyggelse af mobning.

Skolernes Trivselsdag

Skolernes Trivselsdag er en national mærkedag for trivsel og mod mobning. Skolernes Trivselsdag er altid den første fredag i marts. Den enkelte skole bestemmer selv, hvordan de vil markere dagen.

Spørgsmål og svar

  • Undervisningsmiljø

    • Hvilke regler gælder vedrørende elevers fysiske og psykiske undervisningsmiljø i folkeskolen?

      Efter lov om studerendes og elevers undervisningsmiljø har elever i folkeskolen ret til et godt undervisningsmiljø, sådan at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet skal fremme elevernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

      Efter loven skal skolens leder sørge for at udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, som skal omfatte en kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.

      For lærerne gælder arbejdsmiljøloven. Da eleverne færdes i de samme lokaler som lærerne, får de således også gavn af arbejdsmiljøloven. Det er kommunernes ansvar, at alle regler og centrale retningslinjer i forhold til lovgivningen overholdes, herunder kravene til bygningsindretning.

    • Hvor mange kvadratmeter skal hver elev som minimum have i klassen?

      De fysiske rammer for kommunens skoler, herunder regler om klasselokalers størrelse, fastsættes af kommunalbestyrelsen inden for byggelovgivningens rammer og lovgivningens krav i øvrigt.

      Det er Erhvervs- og Byggestyrelsen, der administrerer love og regler vedrørende byggeri.

      Princippet i byggelovgivningen er, at et byggeri skal opfylde de krav, der er gældende på opførelsestidspunktet. Efter bygningsreglementet af 1995 er der krav om, at et arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12 (m3) for hver person, der er beskæftiget i rummet. Hvis der forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat til 8 (m3) for underviseren og 6 (m3) for eleverne, hvis der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet.

      Der kan findes flere oplysninger om skolernes fysiske rammer hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.

    • Hvad kan der stilles op mod mobning?

      Skolen skal løbende forholde sig til elevernes trivsel og det psykiske undervisningsmiljø på skolen. Det følger af folkeskoleloven og af bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, at enhver skole skal have et værdiregelsæt. Værdiregelsættet skal blandt andet indeholde en overordnet antimobbestrategi.

      Forældre og elever kan altid kontakte lærerne eller skolens leder om problemer med mobning. Skolebestyrelsen, som skal udarbejde værdiregelsættet, kan også kontaktes.

      Der findes en række oplysninger og gode råd om mobning på Den nationale antimobbeportal, som administreres af Dansk Center for Undervisningsmiljø.

      Desuden kan man kontakte Forældrerådgivningen hos forældreorganisationen Skole og Forældre eller ForældreTelefonen hos Børns Vilkår.

    • Hvilke regler gælder for rygning på skolen?

      Efter rygeloven har det siden 2001 været forbudt for skoleelever at ryge på skolens område. Skolen kan endvidere i sine ordensregler fastsætte regler om, at skolens elever i skoletiden heller ikke må ryge uden for skolens område. Rygning på skolens område er heller ikke tilladt for lærere, pædagoger, forældre og andre. Rygning kan dog tillades for andre end elever, hvis der indrettes indendørs rygerum.

      For anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan det dog besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger udendørs på institutionens område.

    • På hvilket grundlag kan der iværksættes foranstaltninger/sanktioner over for elever?

      Foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen kan iværksættes over for elever, der ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel. Beslutning herom træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og skal blandt andet vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler m.v., og om forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt m.v.

      Skolens leder træffer beslutning om iværksættelse af foranstaltninger. Lederens konkrete beslutninger kan ikke påklages.

    • Hvilke magtanvendelsesbeføjelser har en lærer i folkeskolen over for eleverne?

      Lærere har de samme magtanvendelsesbeføjelser som alle andre, hvilket vil sige nødret og nødværge. Det betyder blandt andet, at læreren for at afværge, at elever udøver vold mod sig selv, vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan anvende magt i nødvendigt omfang.

  • Trivselsmåling

    • Er trivselsmålingen obligatorisk?

      Trivselsmålingen skal gennemføres årligt blandt eleverne i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin på alle folkeskoler, herunder de kommunale specialskoler og interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. I 2017 skal det ske inden for perioden 1116. januar til 31. marts.

      Trivselsmålingen skal gennemføres som led i undervisningen.

    • Hvornår skal trivselsmålingen gennemføres?

      Trivselsmålingen skal i 2017 gennemføres i perioden 16. januar til 31. marts. Skolerne tilrettelægger selv, hvornår inden for denne periode de enkelte klasser gennemfører trivselsmålingen.

      Trivselsmålingen skal gennemføres som led i undervisningen.

      Der skal ikke bookes tid til trivselsmålingen, men kommunerne skal inden 1. januar melde om den vil bruge Ministeriets Trivselsværktøj eller et værktøj fra en anden udbyder til at gennemføre trivselsmålingen. Du finder Ministeriets Trivselsværktøj www.nationaltrivsel.dk, hvor eleverne skal logge ind med deres UNI•Login.

    • Hvilke skoler skal gennemføre trivselsmålingen?

      Trivselsmålingen skal gennemføres blandt eleverne i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin på alle folkeskoler, herunder de kommunale specialskoler og interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Det er ikke er muligt for 10. klasseelever og elever fra andre skoletyper at deltage i den obligatoriske trivselsmåling. Alle grundskoler kan lave frivillige trivselsmålinger uden for den obligatoriske indsamlingsperiode i Ministeriets Trivselsværktøj, som kan findes på www.nationaltrivsel.dk. Perioden for den obligatoriske trivselsmåling er i 2017 fra 16. januar til 31. marts

    • Omfatter kravet om at gennemføre trivselsmålingen også elever i interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder?

      Ja.

    • Hvilke spørgsmål indgår i trivselsmålingen?

      Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. klasse). Elever i indskolingen (børnehaveklassen og 1.-3. klasse) får 20 mere enkle spørgsmål. Spørgsmålene er udformet på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen om elevernes trivsel. Se spørgsmålene her:

      Spørgeramme for 0.-3. klasse

      Spørgeramme for 4.-9. klasse

    • Hvordan får eleverne adgang til trivselsmålingen?

      Trivselsmålingen kan gennemføres på PC eller tablet. Eleverne skal tilgå trivselsmålingen via deres UNI•Login. Det er frivilligt om kommunen vil bruge ministeriets trivselsværktøj eller et værktøj fra en anden udbyder. Ministeriets værktøj findes her.

    • Hvordan skal trivselsmålingen gennemføres blandt børnehaveklasseelever?

      Trivselsmålingen gennemføres for alle elever som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Til eleverne i indskolingen (børnehaveklassen og 1.-3. klasse) er der udviklet et særligt spørgeskema med færre og mere enkle spørgsmål end til mellemtrinet og udskolingen.

      For de yngste elever kan der være brug for ekstra opmærksomhed på, at eleverne skal kunne bruge deres UNI-Login til at tilgå undersøgelsen. Den enkelte elev skal logge ind med sit eget UNI-Login. Læreren kan ikke give eleverne adgang til undersøgelsen ved hjælp af sit lærer-UNI-Login.

    • Skal elever med særlige behov deltage i trivselsmålingen?

      Det forudsættes, at alle elever – herunder elever med særlige behov – som udgangspunkt deltager i trivselsmålingen. Afviklingen af trivselsmålingen må tilpasses til de specialundervisningselever, der skal deltage.

      I forhold til fx elever med svære psykiske handicaps må læreren vurdere, om det giver mening, at den pågældende elev deltager.

    • Kan en elev fritages fra trivselsmålingen?

      Ligesom det forudsættes, at eleverne deltager i al anden aktivitet i undervisningen, forudsættes det også, at eleverne deltager i trivselsmålingen. Folkeskoleloven indeholder ikke regler, der giver mulighed for, at forældrene kan få fritaget deres barn fra at deltage i målingen.

      Lærerne skal gøre det tydeligt for eleverne, at det er vigtigt, at alle elever deltager i undersøgelsen og besvarer spørgsmålene ærligt. I dette særlige tilfælde, hvor der er tale om, at elever skal besvare en række spørgsmål af personlig karakter, kan det dog være uhensigtsmæssigt at presse elever, som fx ikke har det godt med at deltage.

      På den baggrund og af hensyn til kvaliteten af undersøgelsens resultater bør en lærer derfor respektere det, hvis en elev i forbindelse med afviklingen af målingen giver udtryk for ikke at ville deltage i trivselsmålingen. Som udgangspunkt skal alle elever dog deltage i trivselsmålingen.

    • Må læreren støtte en elev i gennemførelsen af trivselsmålingen?

      Det er skolens opgave at tilrettelægge trivselsmålingen, så elever, der har behov for det, får den fornødne hjælp til at forstå spørgsmålene og gennemføre besvarelsen. Læreren kan eksempelvis hjælpe med at forklare ord og begreber i trivselsmålingen.

      emu.dk findes en række inspirationsmaterialer, som kan anvendes før, under og efter gennemførelsen af trivselsmålingen, herunder ordforklaringslister til spørgeskemaundersøgelsen.

    • Hvem skal bruge resultaterne af trivselsmålingen?

      For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne.

      For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området.

      Måltal fra trivselsmålingen vil indgå i den årlige statusredegørelse for folkeskolen, som blandt andet handler om udviklingen i folkeskolereformens overordnede mål.

      Måltal fra trivselsmålingerne fra henholdsvis 2015 og 2016 er offentliggjort i Ministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS) på lands-, kommune- og skoleniveau.

      Skoler og kommuner har adgang til egne resultater af trivselsmålingen på klasseniveau.

    • Erstatter trivselsmålingen den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering?

      Trivselsmålingen erstatter ikke den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. Hvis Ministeriets Trivselsværktøj anvendes til at gennemføre målingen, er der mulighed for at tilvælge et modul med yderligere 9 spørgsmål, således at trivselsmålingen samtidig kan fungere som en kortlægning af skolens undervisningsmiljø.

    • Hvordan får skoler og kommuner adgang til resultaterne af trivselsmålingen?

      Hvis Ministeriets Trivselsværktøj anvendes vil skolerne og kommunerne få adgang til egne resultater umiddelbart efter trivselsmålingen er gennemført. Resultaterne vil blive præsenteret i kommune- og skolerapporter. Resultaterne vil blive opgjort på enkeltspørgsmål samt for 4.-9. klasse inden for de fire indikatorer for trivsel og den samlede indikator for trivsel.

      Resultaterne fra målingen 2017 vil i lighed med resultaterne fra trivselsmålingerne i henholdsvis 2015 og 2016 blive præsenteret i Ministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS).

    • Er målingen fortrolig?

      Hvis trivselsmålingen gennemføres i Undervisningsministeriets Trivselsværktøj bliver elevernes besvarelser behandlet fortroligt og kun anvendt til statistisk brug. Se mere om fortrolighed her (link).