Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning skaber en sammenhængende skoledag, så eleverne møder en varieret og anvendelsesorienteret undervisning.

Understøttende undervisning er læringsaktiviteter, som ligger udover folkeskolens faste fag og emner. Aktiviteterne i understøttende undervisning skal:

  • understøtte den faglige undervisning og/ eller
  • styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel.

Eleverne får i understøttende undervisning mulighed for faglig fordybelse og for at arbejde bredt med deres evner og interesser.

Underviserne

Både lærere, pædagoger og andet undervisende personale kan stå for den understøttende undervisning. Der kan også i begrænset omfang anvendes gæstelærere eller eksterne undervisere som led i den åbne skole med en særlig viden om emnerne til at undervise i understøttende undervisning.

Fri holddannelse

De almindelige regler om holddannelse gælder ikke for understøttende undervisning. Her kan skolen frit danne hold i klassen og på tværs af klasser og klassetrin.

Supplement til fagopdelt læring

I den understøttende undervisning skal eleverne kunne afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, som de har fået i den fagopdelte undervisning.

Aktiviteterne kan for eksempel være læsetræning, matematikøvelser, lektiehjælp og faglig fordybelse.

Der er ikke formuleret Fælles Mål for understøttende undervisning. Men læringsaktiviteterne skal understøtte Fælles Mål for fagene og folkeskolens formål.

Forskellige måder at lære på

Den understøttende undervisning giver tid til, at eleverne kan lære på flere forskellige måder. Her er for eksempel mulighed for en tæt kobling mellem teori og praksis.

Sociale kompetencer, motivation og trivsel

I den understøttende undervisning kan der arbejdes med at styrke klassefællesskabet og med de enkelte elevers sociale kompetencer.

Elevrådsarbejde, elevsamtaler, bevægelse og samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv og andre aktiviteter, der støtter elevernes alsidige udvikling og motivation, kan også finde sted i den understøttende undervisning.

Læringskonsulenterne

Læringskonsulenterne rådgiver kommuner og skoler i deres arbejde med den understøttende undervisning.

Vejledning

På EMU – Danmarks Læringsportal findes vejlednings- og inspirationsmateriale til arbejdet med understøttende undervisning

  • Det undervisende personale i folkeskolen

    • Hvilke undervisningsopgaver i folkeskolen kan en lærer varetage?

      Læreren har den generelle undervisningskompetence på 1.-10. klassetrin. Det betyder, at en lærer (med læreruddannelse) kan varetage undervisningen i alle fag og emner og i den understøttende undervisning.

      På 1.-10. klassetrin er det i alle tilfælde læreren som har ansvaret for, at undervisningen samlet set leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin (Fælles Mål).

      Derudover kan en lærer varetage afgrænsede undervisningsopgaver i børnehaveklassen inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.

    • Hvilke undervisningsopgaver i folkeskolen kan en pædagog varetage?

      Pædagoger og børnehaveklasseledere (med pædagoguddannelse) kan – som hidtil – varetage undervisningen i børnehaveklassen.

      På 1.-3. klassetrin kan pædagoger varetage afgrænsede undervisningsopgaver i fagene inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.

      Derudover kan pædagoger på alle klassetrin varetage understøttende undervisningsopgaver. Understøttende undervisningsopgaver kan både udføres i forbindelse med undervisningen i fagene, hvor pædagogen har en understøttende rolle i forhold til lærerens undervisning, og i tiden til understøttende undervisning, hvor pædagogen kan varetage undervisningen alene.

    • Hvilke undervisningsopgaver i folkeskolen kan andre medarbejdere end lærere og pædagoger varetage?

      Andre medarbejdere end lærere og pædagoger, fx en pædagogmedhjælper, som har relevante kvalifikationer, kan varetage understøttende undervisningsopgaver. Understøttende undervisningsopgaver kan både udføres i forbindelse med undervisningen i fagene, hvor medarbejderen har en understøttende rolle i forhold til lærerens undervisning, og i tiden til understøttende undervisning, hvor medarbejderen kan varetage undervisningen alene.

    • Hvad er understøttende undervisningsopgaver?

      Understøttende undervisningsopgaver i forbindelse med fagene adskiller sig ikke fra de opgaver, som pædagoger i skolen også tidligere har haft. Pædagogisk personale (både pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer) kan i den sammenhæng støtte og supplere læreren i undervisningen. Det kan fx være som en ekstra støtte til nogle elever i den samlede klasse, eller ved holddannelse, hvor pædagogen efter instruktion fra læreren, som er den der varetage undervisningen, gennemfører aktiviteter med nogle af eleverne. Pædagogisk personale kan ikke efter folkeskolelovens § 30 varetage undervisningen i fagene alene.

      Derudover kan pædagogisk personale selv varetage den understøttende undervisning. Her kan det pædagogiske personale varetage undervisningen alene. Der skal dog være en lærer, der sikrer, at al undervisning, herunder også den understøttende, leder frem mod målene for fag og klassetrin (Fælles Mål), og at der i øvrigt er sammenhæng mellem den understøttende undervisning og undervisningen i fagene. Læreren har således en helt central rolle i planlægningen af såvel undervisningen i fagene som af den understøttende undervisning.

      Spørgsmålet om hvornår de understøttende undervisningsopgaver kan afvikles og gennemføres af andre end en lærer, skal tage udgangspunkt i de kompetencer, som de forskellige medarbejdergrupper har. Det er skolelederen, der konkret træffer beslutning om, hvem der skal varetage hvilke undervisningsopgaver.

    • Kan der gives eksempler på understøttende undervisningsopgaver?

      De opgaver, som pædagogisk personale (både pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer) kan varetage, kan fx vedrøre:

      - Pædagogiske værksteder, eksperimenter, læringsspil.
      - Lektiehjælp og anden form for træning.
      - Motion og bevægelse.
      - Sprogstimulering.
      - Dele af samarbejdet med forældrene.
      - Sammenhængen mellem skolefritidsordning og skole.
      - Udvikling og social træning af eleverne.
      - Elevadfærd, problemløsning og ro i klassen.
      - Overgang fra dagtilbud til skole.
      - Introduktion til skolen ved tidlig start i SFO.
      - Samarbejde med idræts-, kultur- og foreningsliv.
      - Ekskursioner, lejrskoler og fælles arrangementer på skolen.
      - Personlig støtte.
      - Forskellige opgaver i skolebiblioteket.
      - Andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolelederens nærmere anvisning.

      Ovenstående er en ikke udtømmende opregning af, hvilken type af opgaver, som pædagogisk personale kan varetage.

    • Hvilke opgaver kan pædagoger varetage på 1.-3. klassetrin?

      På 1.-3. klassetrin kan pædagoger varetage afgrænsede undervisningsopgaver i folkeskolens fag inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Det betyder, at en pædagog på disse klassetrin i et afgrænset omfang kan stå for undervisningen i fagene alene.

      Opgaverne kan fx bestå i at bistå eleverne med at forstå og løse faglige opgaver og at varetage den praksisorienterede undervisning og dele af undervisningen i de praktiske/musiske fag, når eleverne bruger fagene i praksis. Ved afgrænsede undervisningsopgaver forstås, at en pædagog ikke kan varetage undervisningen i et helt fag gennem et helt skoleår. Der er altså sat en øvre grænse for, hvor meget undervisning en pædagog kan varetage alene.

      Ud over denne øvre grænse er det lagt ud til den enkelte skoleleder at vurdere, hvilke opgaver der svarer til den enkelte pædagogs kompetencer og kvalifikationer. Det er med andre ord den pædagogiske leder, der skal træffe den pædagogisk forsvarlige ledelsesmæssige beslutning om fordelingen af opgaver på skolen.

      Det er fortsat lærerens opgave at sikre, at undervisningen leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin (Fælles Mål). Der skal altså med andre ord en lærer så tæt på undervisningsforløbet, at læreren også selv varetager dele af undervisningen i faget.
    • Hvad er et godt eksempel på, at en pædagog varetager undervisningen alene i et fag?

      Et godt eksempel er idrætsundervisningen i de små klasser. På mange skoler gives idrætsundervisningen på tværs af årgange, så fx tre 2. klasser har gymnastik samtidig. Her vil det give god mening, hvis undervisningen varetages af to lærere og en pædagog. Pædagogen og lærerne vil så i løbet af året skulle flytte sig rundt mellem klasserne, hvorved kravet om, at pædagogen ikke må varetage hele undervisningen i et helt fag gennem et helt skoleår, kan efterkommes. Tilsvarende vil kunne fungere i en række andre praktisk/musiske fag.

    • Kan en pædagog ansættes som faglærer og derved undervise på lige fod med en lærer?

      En pædagog med særlige faglige kvalifikationer inden for et skolefagligt område kan – ligesom andre med sådanne særlige kvalifikationer – tillægges undervisningskompetence i et særligt fag. I sådanne tilfælde ansættes den pågældende som faglærer. Det kan ske, hvis skolelederen vurderer, at den pågældendes kvalifikationer er tilstrækkelige til at kunne undervise i det eller evt. de konkrete fag, som de særlige kvalifikationer ligger inden for. De pågældende kan ikke tillægges generel undervisningskompetence og kan kun undervise i det eller de fag, som de særlige kvalifikationer relaterer til.

      Ansættelse af en pædagog som faglærer kan fx finde sted, hvis der er tale om en musikpædagog, som ansættes til at varetage musikundervisning, eller en idrætspædagog, der skal varetage idrætsundervisning.