Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Folkeskolens kvalitetsrapport

Kvalitetsrapporten skal vise, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål.

Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål.

Kvalitetsrapporten skal være grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen

  • i kommunalbestyrelsen
  • mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning
  • mellem forvaltningen og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling
  • og mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige udvikling.

Kommunalbestyrelsen har ansvar for at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve enkelte skoler i kvalitetsrapporten.

De offentliggjorte kvalitetsrapporter vil indgå i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med udviklingen i kvaliteten i folkeskolen.

Behandling

Kvalitetsrapporten skal beskrive det netop afsluttede skoleår, og den skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen senest den 31. marts i lige kalenderår.

Ledelsesinformation

Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at kommunerne kan bruge den som ledelsesinformation. Den skal også kunne være grundlag for de styringsredskaber, som kommunalbestyrelser og forvaltninger bruger i samarbejdet og dialogen med skolelederne.

Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolerne.

Data

Kvalitetsrapporten skal tage udgangspunkt i data, der stilles til rådighed af ministeriet i ledelsesinformationssystem for folkeskolen (LIS). Den skal vise skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokale mål.

Desuden skal den vise, hvordan kommunalbestyrelsen vurderer det faglige niveau og hvordan, den vil følge op på denne vurdering.

I kvalitetsrapporten skal også beskrives, hvordan kommunalbestyrelsen har fulgt op på den seneste kvalitetsrapport.

Indikatorer

De indikatorer, der skal indgå i kvalitetsrapporten er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen.

Uanset om en kommune vælger at beskrive vurderinger og konklusioner for skolerne i grupper, skal indikatorerne fra LIS for både hver af kommunens skoler og for det samlede skolevæsen fremgå af kvalitetsrapporten. Kommunen kan vælge at lade indikatorer om enkeltskoler fremgå af et bilag til rapporten.

Udformning

Ministeriet stiller ikke krav om, hvilket format kvalitetsrapporten skal udarbejdes i. Den enkelte kommune kan udforme kvalitetsrapporten, så den passer til de lokale behov.

Kommunen kan vælge at bruge en skabelon for kvalitetesrapporten (word).

KL´s inspirationsmateriale til kommunernes arbejde med kvalitetsrapporterne (pdf fra kl.dk).

  • Kvalitetsrapporten

    • Hvilke oplysninger skal kvalitetsrapporten indeholde?

      Kvalitetsrapporten skal indeholde følgende obligatoriske oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen:

      - Karaktergivning ved 9.-klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer
      - Resultater af nationale test i dansk og matematik 
      - Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse 
      - Resultater af den obligatoriske trivselsmåling 
      - Klager til Klagenævnet for Specialundervisning (dog ikke krav om klager for hver enkelt skole).

      De enkelte indikatorer er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen
        

      Herudover skal kvalitetsrapporten for afgrænsede perioder indeholde bestemte fokuspunkter:

      Kompetencedækning. Rapporten skal indeholde oplysning for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Oplysninger skal indgå i kvalitetsrapporter, der udarbejdes i skoleårene 2014/15, 2015/16, 2017/18, 2019/20 og 2021/22.

      Inklusion. Rapporten skal indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. Oplysninger skal indgå i kvalitetsrapporter, der udarbejdes i skoleårene 2014/15, 2015/16, 2017/18 og 2019/20.

      Desuden er muligt for de enkelte skoleforvaltninger at tilføje yderligere oplysninger til kvalitetsrapporten, som muliggør opfølgning på lokale mål for skoleområdet i en kommune. For at kunne se, hvilken udvikling en skole eller kommune er inde i, vil resultaterne, så vidt muligt, blive opgjort for de seneste tre tilgængelige år.

    • Skal alle kommunens skoler beskrives enkeltvis i kvalitetsrapporten?

      Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten. Denne mulighed er tiltænkt store kommuner med mange skoler for at undgå, at kvalitetsrapporten i disse kommuner bliver uoverskueligt stor.

      Uanset om en kommune vælger at beskrive vurderinger og konklusioner for skolerne i grupper, skal indikatorerne fra LIS for hver af kommunens skoler og for det samlede skolevæsen fremgå af kvalitetsrapporten.

      Den enkelte kommune kan vælge at lade indikatorer om enkeltskoler fremgå af et bilag til rapporten.

    • Hvornår og hvor ofte skal rapporten udarbejdes?

      Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen er den 31. marts i lige kalenderår og skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før.

    • Hvor kan data til brug for kvalitetsrapporten hentes?

      Statistiske indikatorer kan trækkes fra ledelsesinformationssystem på folkeskoleområdet (LIS).

    • Hvordan skal der følges op på kvalitetsrapporten?

      Opfølgende initiativer skal være en del af kvalitetsrapporten i stedet for at fremgå af særskilte handlingsplaner. De opfølgende initiativer vil således indgå i drøftelsen af kvalitetsrapporten og kommunalbestyrelsens stillingtagen hertil. Dette gælder både handlingsplaner og øvrige opfølgende initiativer.

    • Vil der være krav til, hvilket format den nye kvalitetsrapport skal udarbejdes i?

      Fra ministeriets side stilles ikke krav til, hvilket format kvalitetsrapporten skal udarbejdes i. Den enkelte kommune kan udforme kvalitetsrapporten, så den passer til de lokale behov.

      Ministeriet stiller en skabelon for kvalitetsrapport til rådighed, som kommunerne på frivillig basis kan benytte ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten.