Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Skolebestyrelsen i folkeskolen

Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Det er blandt andet principper for undervisningens organisering og for samarbejdet mellem skole og hjem.

Alle skoler skal have en skolebestyrelse.

I skolebestyrelsen samarbejder forældre, elever og skolens personale om udviklingen af skolen.

Skolebestyrelsens medlemmer

Skolebestyrelsen skal bestå af:

  • Repræsentanter for forældrene. De skal være valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn indskrevet i skolen. Forældre-repræsentanterne skal være i flertal
    A. Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger (på forskellige adresser), skal der vælges mindst én forældrerepræsentant for hver afdeling.
    B. Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant fra hver af skolerne.
    C. Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.
  • Repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere. De skal være valgt af og blandt medarbejdere på skolen, og der skal være mindst to i skolebestyrelsen.
  • Repræsentanter for eleverne. De skal være valgt af og blandt elever på skolen, og der skal være mindst to i skolebetyrelsen.
    A. Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst én elevrepræsentant for hver afdeling.
    B. Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, skal der vælges mindst én elevrepræsentant fra hver af skolerne.
  • Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at op til to pladser i skolebestyrelsen skal gives til repræsentanter for det lokale erhvervsliv, til lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller til lokale foreninger.

Formand og valgperiode

Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Forældrerepræsentanternes valgperiode er som udgangspunkt fire år. De øvrige medlemmers valgperiode er ét år.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden skal være to år for forældrerepræsentanter ved skoler og afdelinger af skoler, der har 7. klasse og højere klassetrin (såkaldte overbygningsskoler).

Skolebestyrelsens opgaver

Skolebestyrelsens opgave er at fastsætte principper for skolens virksomhed:

  • Undervisningens organisering (fastlægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejdet med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser)
  • Samarbejdet mellem skole og hjem og skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet
  • Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen
  • Arbejdets fordeling mellem lærerne
  • Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden
  • Lejrskoleophold, udsendelse i praktik og lignende
  • Skolefritidsordningens virksomhed.

Skolebestyrelsen har også til opgave at godkende skolens budget og undervisningsmidler.

Skolebestyrelsen fastsætter ordensregler og værdiregelsæt for skolen. Disse regler skal bidrage til elevernes trivsel og til et godt undervisningsmiljø på skolen.

Kompetenceløft af skolebestyrelse

Ministeriet har givet midler til et projekt, der skal styrke skolebestyrelsens kompetencer. Projektet er organiseret og udført af organisationen Skole og Forældre.

Spørgsmål og svar

Se alle
Luk alle
  • Skolebestyrelser

    • Er det borgerligt ombud at være forældrerepræsentant i skolebestyrelsen?

      Nej.

    • Hvordan skal valg af forældrerepræsentanter ske?

      Det er kommunalbestyrelsen der efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

    • Er det et krav, at der skal nedsættes en valgbestyrelse, som skal stå for afholdelsen af skolebestyrelsesvalget?

      Nej. Det er kommunalbestyrelsen, der efter godkendelse fra de berørte skolebestyrelser, fastsætter regler for, hvem der har ansvaret for gennemførelsen af valget. Det kan godt være en valgbestyrelse, men det kan også være andre.

    • Har forældre til elever på specialskoler ikke ret til at blive valgt til skolebestyrelsen?

      Forældre til elever på specialskoler har som udgangspunkt også ret til at blive valgt til skolebestyrelsen.

      Det fremgår dog af folkeskolelovens § 42, stk. 12, at kommunalbestyrelsen kan fravige § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen tager den navnlig sigte på kommunale heldagsskoler og lignende, hvortil elever med behov for specialundervisning henvises for en kortere periode, hvorefter de vender tilbage til distriktsskolen. Det vil ikke ved sådanne skoler være muligt at udpege forældrerepræsentanter med en 4-årig funktionsperiode, og der er derfor behov for at kunne godkende oprettelse af skolebestyrelser med en forældrerepræsentation, der udpeges af skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler.

    • Har skolebestyrelserne på en specialskole de samme beføjelser og muligheder, som skolebestyrelser på almindelige skoler?

      Ja. Skolebestyrelserne på specialskoler er efter folkeskoleloven tildelt de samme kompetencer som skolebestyrelser på almindelige skoler.

    • Hvad forstås ved en "afdeling" i forhold til, at der skal vælges forældrerepræsentanter fra alle afdelinger ved skoler med afdelingsstruktur?

      Skoler med såkaldt afdelingsstruktur er skoler med undervisning på forskellige matrikler. En afdeling er således én af de matrikler, som skolen har undervisning på.

    • Skal forældrene have børn på den afdeling, som de er valgt til at repræsentere?

      Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen skal have et barn gående, på den afdeling, som de ved skolebestyrelsesvalget er valgt til at repræsenterer. Opstilles der ikke forældre, der selv har børn på afdelingen, kan der således opstilles andre forældre til børn, der er indskrevet i skolen til at repræsenterer forældregruppen fra den pågældende afdeling.

    • Skal elever fra afdelinger, der kun har til og med 5. klassetrin være repræsenteret i skolebestyrelsen?

      Nej ikke nødvendigvis. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige kravet om elevrepræsentation i skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 3. Samme mulighed kan bruges på afdelinger, der kun har til og med 5. klassetrin.

    • Hvordan forstås begrebet specialklasse i forhold til, at der skal vælges mindst én forældrerepræsentant fra specialklasserne, hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin?

      For elever i specialklasser gælder, at elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse er ophørt, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.

    • Hvordan skal valget af de to eksterne repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger ske?

      Det er op til kommunalbestyrelsens beslutning, hvordan disse repræsentanter skal vælges. Der er vide rammer herfor. Man kan fx lade det være op til skolebestyrelsen at udpege repræsentanterne. Repræsentanterne vil fx også kunne udpeges blandt forældre på skolen, som er en del af det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

    • Har de to eksterne bestyrelsesmedlemmer stemmeret, og hvor lang er deres funktionsperiode?

      Ja, de to repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger har stemmeret. Deres funktionsperiode er et år.

    • Hvornår skal der være afholdt valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen?

      Det er op til kommunalbestyrelsen at fastsætte regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, herunder en eventuel frist for, hvornår valget skal være afholdt. Forældrerepræsentanterne skal blot kunne tiltræde den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse.

    • Kan kommunalbestyrelsen delegere beslutningen om skolebestyrelsens sammensætning og fastsættelsen af regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne?

      Ja.

    • Må suppleanterne deltage i skolebestyrelsesmøderne?

      Nej. Skolebestyrelsesmøderne er lukkede. Det betyder, at det som udgangspunkt kun er de faste bestyrelsesmedlemmer, der må deltage i møderne. Skolebestyrelsen kan dog invitere gæster til drøftelse af dagsordenspunkter, som har særlig interesse for gæsterne.

    • Skal forældre til elever på specialskoler deltage i skolebestyrelsesvalget på specialskolen?

      Udgangspunktet er, at forældrene deltager i skolebestyrelsesvalget på den skole, hvor barnet er indskrevet.

      Forældre til børn, der midlertidigt undervises på en specialskole, deltager dog i valget ved den skole, hvorfra henvisningen har fundet sted. Gentagne gen- eller nyvisiteringer gør ikke nødvendigvis et tilbud midlertidigt og kan dermed ikke afskære forældrene fra at deltage i et skolebestyrelsesvalg på den skole, hvor barnet går.

    • Skal skolebestyrelsen være enig i de valgregler, som kommunalbestyrelsen foreslår?

      Ja. Kommunalbestyrelsens regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen skal godkendes af de berørte skolebestyrelser. Valgreglerne behøver ikke være ens for alle skoler i kommunen.

    • Hvilke nye kompetencer har skolebestyrelsen fået som følge af folkeskolereformen?

      Inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer fastsætter skolebestyrelsen allerede en lang række principper om undervisningens organisering, samarbejdet mellem skole og hjem og arbejdets fordeling mellem lærerne m.v. Som noget nyt skal skolebestyrelsens principper nu også omfatte principper om skolens og forældrenes ansvar i skole-hjemsamarbejdet, principper om understøttende undervisning og holddannelse, principper om skolens samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler m.v. og principper om elevernes adgang til at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. 

      En række af reglerne i folkeskoleloven er ændret, herunder bl.a. reglerne om timetal, skoledagens længde og valgfag. Det kan give anledning til at skolebestyrelserne revurderer og opdaterer skolens hidtidige principper.