Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Spørgsmål og svar om gymnasiale uddannelser

Her på siden finder du spørgsmål og svar om de gymnasiale uddannelser.

 

  • Gymnasiale uddannelser

    • Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer)

      • Kan jeg klage over min afsluttende standpunktskarakter?

        Standpunktskarakterer udtrykker efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelserne for de treårige gymnasiale uddannelser graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Det vil sige, at standpunktskarakteren skal udtrykke underviserens faglige skøn i forhold til den enkelte elevs opfyldelse af disse kriterier.

        Finder man karakteren urimelig, er det muligt at rette en klage over denne til skolens ledelse.

        Hvis skolens leder ikke giver en elev eller forældremyndighedens indehaver medhold i en klage over en beslutning, der i henhold til den relevante uddannelsesbekendtgørelse er truffet på skolen, gælder det generelt, at klagen kan føres videre til Ministeriet for Børn og Undervisning, når klagen vedrører retlige spørgsmål (se nedenfor). En afsluttende standpunktskarakter er en beslutning i henhold til en uddannelsesbekendtgørelse.

        Opmærksomheden henledes på, at ministeriet i kraft af begrænsningen til retlige spørgsmål ikke kan efterprøve det faglige skøn i klager over en afsluttende standpunktskarakter, som en lærer har givet, og som skolens leder senere har fastholdt eller ikke hævet så meget, som eleven kunne have ønsket sig.

        Ministeriet har med andre ord kun eventuel mulighed for at give klager medhold, hvis det kan konstateres, at der foreligger væsentlige retlige mangler, for eksempel at det viser sig, at andre forhold end ovennævnte har ligget til grund for lærerens fastsættelse af standpunktskarakteren. I så fald kan ministeriet give skolens leder pålæg om at sørge for, at der foretages en ny vurdering.

        Proceduren for klager over pædagogiske afgørelser til ministeriet kan findes i den relevante uddannelsesbekendtgørelse, her § 151 i stx-bekendtgørelsen.

    • Almen studieforberedelse (AT)

      • Emne og overordnet problemstilling

        Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal
        danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse. Emnet er angivet i overskriften: Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851- 1914. De overordnede problemstillinger er indeholdt i opgavesidens prosatekst under denne overskrift. 

      • Eleven skal vælge en sag

        Ved den afsluttende mundtlige prøve skal eleven kunne svare på et spørgsmål som: ”Du skulle vælge et
        videnskabeligt eller teknologisk gennembrud i tidsrummet 1851-1914. Hvad er det i grunden for en
        sag, du har valgt at behandle?”

        Den valgte sag kan ikke blot være et påskud til at behandle en helt anden opgave. Det fremgår bl.a. af
        den efterfølgende sætning i opgaveinstruksen: ”Du skal undersøge dets fremkomst og belyse, i hvilken
        forstand der var tale om et gennembrud”.

      • ”Forudsætninger eller konsekvenser” – hvor langt tilbage og hvor langt frem kan man gå?

        I opgaveinstruksen hedder det: ”Du skal diskutere, hvilke forudsætninger eller konsekvenser dette gennembrud
        havde eller fortsat har inden for kultur, samfund eller erkendelse”. Ordet eller bliver hvert
        sted brugt i betydningen og / eller.

        Forudsætninger kan godt findes langt tilbage i historien, fx i oldtidens Grækenland. Det kan godt være
        det først er eftertiden, der kan se, der var tale om et gennembrud. Og konsekvenserne kan godt række
        op til vores tid.

        Men når eleven skal redegøre for forudsætninger eller konsekvenser, forventes en klar, relevant og begrundet
        sammenhæng. Det ville således være en misforståelse af, hvad der menes med konsekvenser, at
        tage filmmediets gennembrud som påskud til at fordybe sig i en eller anden moderne film.

      • Hvad forventes af eleven mht. anvendelse af viden og metoder fra de indgående fag?

        Opgaveinstruksen tager udgangspunkt i den konkrete sag, eleven vælger, og siger, at denne skal behandles
        med ”anvendelse af viden og metoder fra to forskellige fag”. Elevens præstation bedømmes på
        grundlag af AT-læreplanens faglige mål. I arbejdet med en bestemt sag skal eleverne demonstrere, at
        de kan udvælge og anvende viden og metoder fra fagene, samt at de på dette grundlag kan reflektere
        over fagenes muligheder og begrænsninger. 

      • Hvad er kravet til en synopsis?

        Synopsis er defineret i læreplanen, og det relevante afsnit er citeret i den vejledning, der ligger på
        cd’en. En synopsis er i denne sammenhæng en præsentation af en undersøgelse, der er lavet på grundlag
        af et valgt emne og en af eleven udarbejdet problemformulering. Kravene til undersøgelsens indhold
        er nærmere beskrevet i læreplanen.

        I opgaveinstruksen er udformningen af problemformuleringen trukket særskilt frem for at understrege
        betydningen heraf. Problemformuleringen er udgangspunkt for undersøgelsen og skal være fokuseret.
        Det kan være en god ide at vende tilbage og måske skærpe problemformuleringen, når undersøgelsen er
        ved vejs ende, og hovedkonklusionen formuleres. På denne måde binder eleven ved hjælp af sin problemformulering
        opgavebesvarelsens hovedelementer sammen til en helhed.

        Hvis det ikke fremgår klart må eleven forvente et spørgsmål som: ”Hvad er i grunden din problemformulering?
        Og hvad er din hovedkonklusion?” 

      • Skal eleverne skrive en synopsis?

        Ja. Ifølge læreplanen består den mundtlige prøve af ”en fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen
        samt en uddybende dialog”. Der skal således foreligge en synopsis, som censor får tilsendt forud for
        prøven og anvender i sin forberedelse.

      • Er genbrug af materiale og emner fra andre forløb tilladt?

        Ja. Ud over ressourcerummet og det materiale, eleven selv har fundet, må man bruge al den viden og
        alt det materiale, der er samlet fra de fag, man har eller har haft i løbet af din gymnasietid. Det gælder
        også, hvis emner eller materialer er indgået i tidligere forløb i fagene eller i AT.

      • Må elever, der arbejder sammen i grupper, aflevere samme synopsis?

        Det er ikke forbudt at aflevere enslydende synopser, da synopsen ikke indgår i bedømmelsen. Men al
        erfaring fra gymnasiet og fra universitetet siger, at det er en dårlig ide - det er uhyre svært at udnytte en
        synopsis andre har lavet eller hvor andre har lavet væsentlige dele heraf. Det vil næsten altid hurtigt
        vise sig, at de ikke rigtig er inde i det stof, der er fremstillet i synopsen.

        Men det er en god ide, hvis elever med beslægtede emner arbejder sammen, støtter hinanden og er hinandens
        kritiske læsere, og at de måske også mundtligt øver sig i fremlæggelsen over for hinanden. 

      • Hvilken rolle spiller synopsen, når den ikke tæller særskilt med ved bedømmelsen?

        De faglige rammer for eksaminationen sættes af eksamensopgaven, elevens synopsis med dennes problemformulering og skriftlige fremstilling af resultaterne af elevens undersøgelse, samt elevens mundtlige fremlæggelse ved selve prøven. En klar og præcis fremstilling i synopsen er således med til at sætte klare rammer om eksaminationen.

        Censor og eksaminator forbereder sig på grundlag af eksamensopgaven og den tilsendte synopsis. Hvis synopsis er meget tynd eller fagligt uklar på en række punkter, kan en betydelig del af eksaminationen komme til at gå med at spørge ind til uklarhederne for at udrede, hvad eleven egentlig har undersøgt. Det kan ikke udelukkes, at en fremragende mundtlig præstation alligevel kan resultere i en topkarakter, men udgangspunktet vil være bedre med en klar og fyldig synopsis. 

      • Rammer for fagkombinationer

        Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet rammer for fagkombinationer. Dette er angivet i opgaveinstruksen:
        - Det ene fag skal være på mindst B-niveau, dvs man kan ikke kombinere to fag på C-niveau.
        - De to fag skal være fra hvert sit hovedområde.
        - Faget historie kan kun indgå som et fag fra det humanistiske hovedområde.

        Formuleringen om historiefaget lægger ingen bånd på den viden og de metoder, faget kan anvende i arbejdet med en sag. Bestemmelsen drejer sig udelukkende om, hvilke fag historie kan indgå i samarbejde med.

      • Er et fag repræsentant for et hovedområde?

        Nej. Uanset hvordan et fag indgår, optræder det ikke som repræsentant for et hovedområde. Matematik
        optræder ikke som repræsentant for naturvidenskab. Billedkunst optræder ikke som repræsentant for
        humaniora. Hvis psykologi i den konkrete sag indgår som et samfundsvidenskabeligt fag betyder det
        ikke, at psykologi er repræsentant for dette hovedområde. Eleven kan således ikke afkræves en generel
        redegørelse for, hvad der karakteriserer et hovedområde.

      • Fag og hovedområder

        Der findes ikke en autoriseret inddeling af fag på hovedområder.

        Nogle fag som fysik og dansk er altid placeret i samme hovedområde (henh. det naturvidenskabelige og det humanistiske).

        Andre fag har sådanne læreplaner, at de i arbejdet med bestemte sager kan optræde som tilhørende ét hovedområde, og i arbejdet med andre sager kan optræde som tilhørende et andet hovedområde.

        Psykologi og idræt er eksempler på fag , der afhængig af sagen kan indgå i alle tre hovedområder.

        Traditionelle humanistiske fag kan i bestemte sammenhænge optræde som tilhørende det samfundsvidenskabelige hovedområde. Det gælder eksempelvis religion, når der arbejdes med religionssociologiske spørgsmål.

        Hvis et sprogfag som tysk arbejder med et område som Landeskunde og belyser den givne sag med brug af viden, begreber og metoder, der ellers hører hjemme i det samfundsvidenskabelige område, så kan det optræde som et fag herfra. Ligeså med andre sprogfag og oldtidskundskab.

        Der er således ikke skarpe skel, men gråzoner, og lærerne/vejlederne må tage stilling til, om der i en given sag kan argumenteres for, at f.eks. et sprogfag eller oldtidskundskab i dette tilfælde bevæger sig ind i det samfundsvidenskabelige område. Det er vigtigt at huske, at det er eleven der i sidste ende kommer til at stå inde for dette, og som skal kunne svare på, hvorfor faget i den givne sammenhæng
        optræder samfundsvidenskabeligt. Og derfor er det afgørende, at man ikke giver carte blanche til, at et traditionelt humanistisk fag kan optræde som noget andet. Det afhænger som sagt af sagen.

      • Kan man vælge et fag, man ikke har haft?

        Nej, eleven kan ikke vælge fag, eleven ikke har modtaget undervisning i, da evnen til at inddrage pågældende fags viden, metoder og teorier indgår i bedømmelseskriterierne. Fagenes viden, metoder og teorier er beskrevet i læreplanerne for pågældende fag og udmøntes gennem undervisning. Eleven vælger sine to fag blandt de fag, som vil optræde på vedkommendes studentereksamensbevis. Naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse er således ikke fag, der kan vælges som bærende fag, men viden fra disse forløb må naturligvis gerne inddrages. 

      • Skal det fremgå noget sted, hvilket niveau eleven har fagene på?

        Ja. De fag, eleven vælger som de to bærende fag, skal på forklædet til synopsis angives med de niveauer, som eleven har fagene på. Er man censor skal man ikke gå til prøven med en forventning om at møde en elev med fysik A, hvis eleven har fysik på C. Har man et fag på to niveauer, indgår faget altid med sit højeste niveau.

      • Hvem er vejledere?

        Enhver faglærer kan være vejleder i sit fag og kan af sin skole blive inddraget som vejleder, også for elever læreren ikke kender på forhånd. 

      • Hvis en elev vælger at arbejde med et bestemt litterært værk, forventes der så en litterær analyse?

        Hvis et litterært værk inddrages, er et referat af værket ikke nok. Der skal indgå en analyse/fortolkning af de træk i værket, der er relevante for behandlingen af elevens sag. 

      • Må der være vejledning, efter synopsis er afleveret?

        Vejledning henviser til den individuelle vejledning, eleven får undervejs i arbejdet med sagen og synopsen. I undervisningsvejledningen og andre steder har Undervisningsministeriet udmeldt, at denne af skolen organiserede vejledning slutter med aflevering af synopsis. Det vil ikke være muligt at stille eleverne lige, hvis man fortsætter. Det er naturligvis tilladt for en lærer at svare på konkrete spørgsmål
        fra en elev, men dette kan heller ikke opfattes som en vejledningssamtale. Den enkelte elev må gerne fortsætte sit arbejde (og blive klogere), men det er vigtigt, at dette ikke tager kræfter fra forberedelsen af øvrige eksamensfag.

        Skolerne må gerne lave kollektiv vejledning i udformning af talepapir og andre elementer i en eksamensforberedelse.

      • Skal der indgå fremmedsproget materiale, når sprogfag deltager?

        Ja. At kunne arbejde med fremmedsproget materiale er et væsentligt element i sprogfagene. Derfor skal der i relevant omfang indgå fremmedsproget materiale, når et sprogfag er et af de to fag. At der også kan optræde oversatte tekster i elevens samlede materialevalg, er helt naturligt.

      • Kan der kun indgå tekstmateriale i sprogfagene, eller kan ikke-tekstlige materialer også inddrages?

        Ikke-tekstlige materialer som fx film og tv-udsendelser kan inddrages i sprogfagenes arbejde med en given sag. Fremmedsprogede film i sprogfagene kan eksempelvis omhandle eller illustrere fænomener af betydning for forståelsen af sagen. En fremmedsproget film kan gøres til genstand for en analyse og evt. fortolkning ved brug af de analysemetoder, der anvendes i forbindelse med tekstanalyse, og på denne måde har eleven et grundlag for at diskutere valg af materiale, metoder og teorier i det sprogfag, der indgår i opgaven.

      • Eksperimenter: Skal der altid indgå elev-eksperimenter, når et eksperimentelt fag er et af de to fag?

        Nej. En elev kan godt demonstrere eksperimentelle kompetencer ved en kritisk gennemgang af forsøg og eksperimenter gennemført af andre. Ofte vil den sag, eleven arbejder med, betinge ”storskalaforsøg”, hvis gennemførelse ligger uden for elevernes muligheder. I nogle tilfælde kan det være naturligt at gennemføre eksemplariske ”småskalaforsøg” for at illustrere elementer af det store. I andre tilfælde kan et elevforsøg udgøre noget af det centrale materiale i undersøgelsen. Men der vil også være en række tilfælde, hvor det ikke forekommer at være en naturlig del af en sammenhængende undersøgelse, at eleven selv skal lave forsøg.

        I alle tilfælde, hvor elever selv laver forsøg, skal dette naturligvis ske under sædvanligt opsyn.

      • Studierapporten. Hvem har ansvaret for den?

        I læreplanen hedder det: ”Studierapporten skal foreligge ved prøven”. Det er eleven, der har ansvaret for, at studierapporten er udfyldt, og at den medbringes til prøven. Skolen kan træffe foranstaltninger, der sikrer at eleven har udfyldt sin studierapport, og at den er til stede i eksamenslokalet, men skolen har ikke noget eksamensjuridisk ansvar for dette.

      • Hvordan inddrages studierapporten i synopsen og til den mundtlige prøve?

        Studierapporten rummer – som en slags logbog – en oversigt over de af eleven gennemførte forløb i almen studieforberedelse med angivelse af emner og deltagende fag. Gennem gymnasieforløbet har eleven arbejdet med mange fag og med fag fra alle hovedområder. I dette arbejde har eleven mødt og selv anvendt viden, metoder og teorier fra mange forskellige felter.

        Ved eksamen har eleven valgt to fag og koncentrerer sig om nogle få, bestemte metoder og teorier. Derfor vil det være naturligt at drage sammenligninger til nogle af de forløb, der er omtalt i studierapporten, for at understrege pointer om fagenes muligheder og begrænsninger, om forskelle mellem hovedområder og andet. Dette kan også drages frem ved den mundtlige prøve, både af eksaminanden selv og af censor og eksaminator.

      • Må man til den mundtlige prøve benytte sig af power point?

        Ja, men der skal være klare aftaler om, hvem der har ansvaret for teknikken. Der afsættes ikke ekstra prøvetid til opsætning, og i tilfælde af nedbrud, skal eleven kunne fortsætte uden.

        Eleven skal i sin fremlæggelse fokusere på den mundtlige formidling af indholdet og kun bruge en elektronisk præsentationsform, hvis den indholdsmæssigt understøtter den mundtlige formidling.

      • Teknisk hjælp til afspilning og brug af cd-rom

        Start af cd

        Cd’en starter automatisk, når den sættes i cd-rom drevet. Skulle dette imidlertid ikke ske, gør man følgende:

        På Mac
        1. Klik på cd-ikonet, der dukker op på skrivebordet.
        2. Dobbeltklik på uvm-logoet.

        På PC
        1. Åben "Denne computer".
        2. Åben cd-mappen.
        3. Dobbeltklik på filen uvm.exe. 

        Lukning af cd

        Når man er færdig med at bruge cd’en, bør man altid afslutte opgaven korrekt for at afbryde alle opgavens bagvedliggende processer.
        Dette gøres ved at klikke på menupunktet "Afslut opgaven" og herefter lukke browservinduet helt ned. Når man klikker på ”Afslut opgave”, kan opgaven ikke længere afvikles, før browservinduet har været lukket helt ned og opgaven startet korrekt op igen.

        Film- og lydklip og pdf-dokumenter

        Opgaven indeholder links til film- og lydklip.

        For at kunne åbne disse film- og lydklip, skal man have Flash Player installeret (version 9.1 eller nyere), som gratis kan downloades fra Adobes hjemmeside på adressen http://www.adobe.dk.

        Opgaven indeholder pdf-dokumenter

        For at kunne åbne disse dokumenter skal du have installeret et program der kan håndtere pdf-formatet, f.eks. Adobe Reader (version 7 eller nyere), som gratis kan downloades fra Adobes hjemmeside på adressen http://www.adobe.dk.

        Fra pdf-dokumenterne kan der ikke altid kopieres redigerbar tekst.

      • Ressourcerummets links

        Redaktionen af ressourcerummet er afprøvet sidst den 16. december 2009, og efter denne dato kan der være links, der ikke længere fungerer, og titler, der ikke længere er tilgængelige på de steder, der henvises til.

        Her oplister vi links, vi har erfaret, er lukkede, ændrede eller er inficerede:

        RUM 2
        Trådløs kommunikation følgende link virker ikke:
        http://titanic.marconigraph.com/mgy_wireless.html

        Storpolitik og racehygiejne følgende link virker ikke:
        http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/indhold/1-verden-1914/engelsk-imperialisme/francis-galtonlad-
        kineserne-faa-afrika.html

        RUM 4
        Gustav Klimts Salome kunstner Klimt, Gustav
        titel Judith II (Salome) årstal 1909.
        Linket indeholder en virusfælde. Meddelelse om dette er sendt ud til skolerne den 27. januar 2010.

    • Attestation for gennemført undervisning

      • Hvor længe skal skolerne gemme standpunktskarakterer med henblik på at kunne attestere, at et fag er afsluttet på et lavere niveau end det, der står på eksamensbeviset?

        Reglerne fremgår af § 142, stk. 4, i stx-bekendtgørelsen og § 116, stk. 4, i henholdsvis htx-bekendtgørelsen og hhx-bekendtgørelsen.

        En elev, der har afsluttet et fag på B- eller A-niveau med en karakter under bestågrænsen, kan efter anmodning få udleveret attestation for, at faget er afsluttet og kan anses for bestået på et lavere niveau.

        Det er dog en forudsætning, at skolens leder på baggrund af tidligere givne standpunktskarakterer finder grundlag herfor.

        Det følger endvidere af de efterfølgende stk. 5, at det er en betingelse for at få attestation er, at eleven har opfyldt kravene i skolens studie- og ordensregler til aktiv deltagelse i undervisningen.

        Disse regler forpligter implicit skolerne til at opbevare oplysninger om standpunktskarakterer, der ikke har fundet vej til elevernes eksamensbevis, på en sådan måde, at de vil være i stand til at foretage attestationer, så længe det er relevant. Det specifikke behov for registreringen, som i øvrigt er i den registreredes egen interesse, overtrumfer altså persondatalovens generelle sletningskrav, idet der vedbliver at være saglige grunde til at opretholde registreringen.

        Det er ministeriets umiddelbare vurdering, at skolerne vil leve op til forpligtelsen, hvis de opbevarer oplysningerne i en 10-årig periode efter, at eleven er gået ud af skolen. Det vil tillige være nødvendigt at opbevare eventuelle oplysninger, der er relevante for at afgøre, om betingelsen i stk. 5 er til stede.

    • Prøver og eksamen

      • Hvordan klager jeg over forhold ved prøverne?

        Den enkelte skole er forpligtet til i god tid før prøverne at orientere eksaminanderne om klageprocedure og klagefrister. Du kan læse mere om klageproceduren her.

        Reglerne kan desuden ses i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.

    • Pædagogikum

      • Giver pædagogikum i samtidshistorie undervisningskompetence til teknologihistorie og omvendt?

        Samtidshistoriefaget er omfattet af de samme faglige mindstekrav som historiefaget i stx/hf (cand.mag i historie), og pædagogikum i dette fag giver derfor også undervisningskompetence på stx/hf. Teknologihistoriefaget kræver derimod 30 ECTS-point med studieaktiviteter i teknologihistorie, ud over en baggrund inden for naturvidenskabelige fag, samfundsfag eller historie. Er man historiker med pædagogikum i teknologihistorie, kan man opnå undervisningskompetence i samtidshistorie ved at gennemføre et vejledningsforløb + fagdidaktisk kursus i faget. Derimod er samtidshistorielærere kun kvalificerede i teknologihistorie, hvis deres uddannelse er suppleret med de 30 ECTS-point i teknologihistorie.

      • Kan forsøgsfaget bioteknologi indgå som en del af en pædagogikumkandidats pædagogikum?

        Nej. Bioteknologi er et forsøgsfag. Det er derfor ikke omfattet af de fag, som kan indgå i en kandidats pædagogikumforløb.

        Det betyder blandt andet, at en pædagogikumkandidat ikke skal på et fagdidaktisk kursus i bioteknologi, og at en kandidat ikke kan have timer i en vejleders bioteknologi hold, som en del af pædagogikum.

      • Skal der på pædagogikumbeviset anføres, om en pædagogikumkandidat under pædagogikum har fået tildelt undervisningskompetence i forsøgsfaget bioteknologi af skolens leder?

        Nej. Bioteknologi er et forsøgsfag og kan derfor ikke indgå i en kandidats pædagogikumforløb.

      • Hvem afgør, om kandidaten har faglig kompetence i et fag?

        Det er skolens leder, der træffer afgørelsen. Afgørelsen skal dog træffes i overensstemmelse med de krav til faglig kompetence, som er fastsat i love og be-kendtgørelser om stx, hf, hhx og htx, herunder i de faglige mindstekrav.

      • Hvad gør skolens leder, hvis der opstår tvivl om den faglige kompetence?

        Hvis skolens leder er i tvivl, kan vedkommende enten rette henvendelse til en af Undervisningsministeriets fagkonsulenter for at få råd og vejledning, eller skolens leder kan anmode kandidaten om at få foretaget en såkaldt ækvivalensvurdering af eksamenspapirer mv. på et af landets universiteter for at få afdækket, om der måtte mangle noget i forhold til at have den fornødne faglige kompetence.

        Tilsynsførende har i forbindelse med det første besøg pligt til at sikre sig, at der er fornøden dokumentation for den faglige kompetence. Hvis tilsynsførende kommer i tvivl, skal der rettes henvendelse til Undervisningsministeriets pædagogikumadministration.

      • Hvad gør skolens leder, hvis kandidaten har udenlandske eksamenspapirer?

        Styrelsen for International Uddannelse, der er en statslig styrelse for internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer, træffer afgørelse om faglig kompetence og/eller undervisningskompetence for udenlandske gymnasielærere, ikke skolens leder.

        Hvis kandidaten ikke allerede har haft kontakt til Styrelsen for International Uddannelse, rettes der henvendelse dertil for at få en vurdering af eksamenspapirerne.

        Nærmere oplysninger fås på www.iu.dk eller hos Peder de Thurah Toft, ptt@iu.dk.  
         

      • Hvor mange fag skal en kandidat i pædagogikum i?

        En kandidat skal i pædagogikum i alle sine gymnasierelevante fag. Har kandidaten for eksempel dansk og italiensk som fag, skal kandidaten altså i pædagogikum i begge fag, uanset om den skole, kandidaten er ansat på, har italiensk eller ej. Har skolen ikke selv italiensk, må der laves en aftale med en skole i nærheden, som har faget. Det er ansættelsesskolen, der skal sørge for en sådan aftale, ikke kandidaten selv. Eventuelt kan pædagogikumadministrationen i Undervisningsministeriet være behjælpelig.

        Der gøres opmærksom på, at bioteknologi har status som forsøgsfag. Det vil sige, at man kan ikke komme i pædagogikum i dette fag.

      • Hvad betyder det, at visse fag er bundtet?

        Visse fag er bundtet i forbindelse med de fagdidaktiske kurser, således at der afholdes ét fælles fagdidaktisk kursus for disse fag. En kandidat får dermed undervisningskompetence i alle de fag, der indgår i bundtet, hvis kandidaten har faglig kompetence i fagene:

        Fag, der afholder et fælles fagdidaktisk kursus:

        • Matematik og statistik (hhx)

        • Virksomhedsøkonomi, finansiering og organisation (hhx)

        • Teknikfagene (htx)

        • It-fag (stx, hf, hhx og htx)

        • Latin, græsk og oldtidskundskab (stx)

        Endvidere har en kandidat med undervisningskompetence i historie (stx) også undervisningskompetence i samtidshistoire (hhx) og omvendt.

      • Skal jeg sidefagssupplere, hvis jeg har en universitetsuddannelse med hovedfag og sidefag?

        Nej, sidefagssuppleringen er afskaffet. Det er således skolens leders afgørelse, om du skal igennem faglig supplering, før du kan tildeles faglig kompetence.

      • Kan jeg komme i pædagogikum, før jeg har erhvervet den fulde faglige kompetence?

        Nej,  du skal have faglig kompetence for at kunne komme i pædagogikum, jf. pædagogikumbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Skolens leder kan ikke dispensere herfra og skal derfor kontakte pædagogikumadministrationen, hvis der ønskes dispensation.

      • Kan pædagogikum strækkes over mere end et år?

        Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at pædagokum udskydes eller strækkes over mere end et år. De særlige tilfælde er, jf. pædagogikumbekendtgørelsens § 3, stk. 3:

        • et samlet lavt timetal på skolens i pædagogikumkandidatens fag,

        • kandidatens sygdom, barsel eller orlov, eller

        • at det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at skaffe lærere til at varetage undervisningen i et fag, hvorfor kandidatens varetagelse af den ordinære undervisning unuliggør et normalt pædagogikumforløb.

        I alle andre tilfælde kræver det en særlig dispensation fra Undervisningsministeriet, før man kan forlænge eller udskyde pædagogikum. Det er den ansættende skole, der skal ansøge om dispensation, ikke kandidaten.

      • Hvor kan jeg finde oplysninger om teoretisk pædagogikum?

        Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden 2009-2014 af IKV ved Syddansk Universitet. Oplysninger herom kan enten findes på IKVs hjemmeside eller fås hos Monica Birch, mobi@sdu.dk.

      • Er det muligt at få merit for et eller flere af de teoretiske kurser?

        Ja. Det er i alle tilfælde den ansættende skoles leder, der tildeler merit, men det er kandidaten selv, der skal søge skolens leder om merit i forbindelse med ansættelsen, og det er kandidaten, der skal fremskaffe den nødvendige dokumentation.

        Skolens leder skal på baggrund af ansøgningen i hvert enkelt tilfælde indhente en vejledende udtalelse om merit hos IFPR (kontakt Erik.Damberg @ifpr.sdu.dk) inden der træffes afgørelse om tildeling af merit.

        Nærmere oplysning om tidsfrister vedrørende afgivelse af vejledende udtalelser om merit fås ligeledes hos Erik Damberg.

      • Får jeg automatisk merit, hvis jeg har for eksempel en seminarieuddannelse?

        Nej, der gives ikke automatisk merit. Alle skal følge proceduren som beskrevet i svaret ovenfor.

      • Kan jeg få merit for hele pædagogikum?

        Ja, skolens leder kan i særlige tilfælde tildele fuld merit for pædagogikum. Reglerne herom findes i pædagogikumbekendtgørelsens § 23.

      • Hvem udpeger kursuslederen, vejlederne og de tilsynsførende?

        Skolens leder udpeger kursuslederen. Vejlederne udpeges som regel i et samarbejde mellem kursuslederen og skolens ledelse. De(n) tilsynsførende beskikkes af Undervisningsministeriet.

      • Hvad sker der, hvis jeg for eksempel bliver syg og ikke kan komme på et af kurserne?

        Hvis du ikke kan komme på et af kurserne i teoretisk pædagogikum, skal du hurtigst muligt tage kontakt til IFPR, mobi@ifpr.sdu.dk . IFPR vil så forsøge at finde et andet tilsvarende kursus, som du kan tage på. Reglen er, at pædagogikum først er gennemført, når du har været på samtlige kurser. Det er derfor overordentligt vigtigt at komme på alle kurserne, da du ellers kan risikere, at pædagogikum ikke kan afsluttes efter et år.

      • Må jeg tage på kursus i teoretisk pædagogikum under barsel?

        Nej, det må du ikke, på samme måde som du ikke må arbejde i din barselsorlov. Dette gælder både for mødre og fædre.

      • Hvem skal lave uddannelsesplanen?

        Det er kursusleder, der udfærdiger uddannelsesplanen, jf. pædagogikumbekendtgørelsens § 19.

      • Skal jeg have lige meget egenundervisning og undervisning i vejleders klasser i alle mine fag?

        Der skal tilstræbes en så ligelig fordeling mellem fagene som muligt.

      • Hvem skriver pædagogikumudtalelsen?

        Kursusleder udfærdiger et udkast til pædagogikumudtalelsen, jf. pædagogikumbekendtgørelsens § 19. Dernæst færdiggør kursusleder og den tilsynsførende udtalelsen i fællesskab. Vejlederne deltager ikke.

      • Hvem deltager i konferencerne i forbindelse med de tre tilsynsbesøg?

        I konferencerne efter de to første besøg deltager ud over kandidaten, kursusleder, vejledere og tilsynsførende. Efter sidste besøg kan vejlederne deltage i et kort formøde før den egentlige konference.

        Skolens leder deltager ikke, medmindre skolens leder selv er kursusleder eller vejleder for kandidaten.

      • Hvem betaler tilsynsførendes udgifter og honorar?

        Det er kandidatens ansættelsesskole, der betaler udgifter til transport og eventuelt hotel samt honorar til de(n) tilsynsførende.

      • Hvis jeg har et erhvervsskolepædagogikum (DEL-pædagogikum), skal jeg så i pædagogikum igen, hvis jeg ansættes på stx/hf?

        Nej, det skal du ikke, men du skal gennemføre de fagdidaktiske kurser i alle dine gymnasierelevante fag samt kurset i fagligt samspil. Det er den ansættende skole, der skal tilmelde dig til disse kurser, ligesom det er den ansættende skole, der skal afholde alle udgifter i forbindelse med din kursusdeltagelse.

      • Hvor henvender jeg mig, hvis jeg har spørgsmål om pædagogikum?

        Du kan altid henvende dig til pædagogikumadministrationen i Ministeriet for Børn og Undervisning, hvis du har spørgsmål vedrørende pædagogikum:
        Eva Pilgaard Haue, Eva.Pilgaard.Haue@uvm.dk.

        Spørgsmål om administration af tilsynsførende:
        Doris Stubager, Doris.Stubager@ktst.dk eller Inger Tingleff, Inger.Tingleff@ktst.dk.

        Juridiske spørgsmål om pædagogikum:
        Mads Bentzen, Mads.Bentzen@uvm.dk.

        Spørgsmål vedrørende merit for og tilrettelæggelse af teoretisk pædagogikum rettes til IKV:
        Merit: Erik Damberg, Erik.Damberg@sdu.dk.
        Kursusplanlægning: Monica Birch, mobi@sdu.dk.

      • Hvordan får jeg undervisningskompetence i et nyt fag?

        Hvis du efter gennemført pædagogikum videreuddanner dig i et nyt fag, mens du er ansat på stx, hf, hhx eller htx, kan du få undervisningskompetence i dette fag med skolens (skolens leders) opbakning.

        Det kræver, at skolens leder vurderer, at kravene til faglig kompetence er opfyldt, og at du gennemfører kursus i fagets fagdidaktik og kurset i fagenes samspil. Skolen sørger i så fald for tilmelding til kurserne, og det er skolen, der skal betale udgifterne i forbindelse med deltagelsen i kurserne. Hvis kurset i fagenes samspil allerede er gennemført i forbindelse med det tidligere erhvervede pædagogikum, skal du ikke gennemføre det igen.

        Efter gennemførelsen af kurserne udsteder skolens leder bevis for undervisningskompetence i det nye fag.

        Ønsker skolen ikke at betale for gennemførelsen af kurserne, må du selv betale, og optagelse på kurserne kræver i så fald en dispensation. Ansøgning om dispensation sendes til Afdelingen for gymnasiale uddannelser, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

      • Hvordan får jeg en fremmedsproget version af mit bevis?

        En sådan version kan skaffes ved: for egen regning at få fremstillet en oversættelse af bevis og udtalelse hos en autoriseret translatør, og at få oversættelsen autentificeret af den udstedende myndighed (dvs. af den skole, hvor du har gennemført pædagogikum).

        Styrelsen for International Uddannelse (en styrelse under Videnskabsministeriet for internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer) kan være behjælpelig med at supplere en sådan oversættelse med en fremmedsproget beskrivelse af, hvilke erhvervsmæssige rettigheder beviset indebærer (altså hvad undervisningskompetence betyder i den danske gymnasieverden).

    • Studie- og ordensregler

      • Skal fravær på grund af session medregnes som fravær i de gymnasiale uddannelser?

        Ja. Institutionen har pligt til at registrere ethvert fravær fra undervisningen. Derfor skal også fravær på grund af session registreres. Der er ikke noget, der hedder godkendt fravær, men årsagen til fravær har afgørende betydning for, hvornår en institution overvejer at iværksætte en sanktion over for en elev, der har fravær af et vist omfang.

    • Transportudgifter

      • Hvilken sats skal anvendes til dækning af tilsynsførendes transportudgifter?

        Ved kørsel i privat bil eller på privat motorcykel skal den lave sats anvendes.

Har du spørgsmål?

Mangler du svar på et spørgsmål, er du velkommen til at skrive til uvm@uvm.dk.

Skriv "spørgsmål og svar til uvm.dk " i emnefeltet. Du vil få direkte svar på dit spørgsmål så hurtigt som muligt. Samtidig vil dit spørgsmål og svaret på det komme andre brugere af denne side til gavn.