Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Spørgsmål og svar om gymnasiale uddannelser

Her på siden finder du spørgsmål og svar om de gymnasiale uddannelser.

 

  • Gymnasiale uddannelser

    • Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer)

      • Kan jeg klage over min afsluttende standpunktskarakter?

        Standpunktskarakterer udtrykker efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelserne for de treårige gymnasiale uddannelser graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Det vil sige, at standpunktskarakteren skal udtrykke underviserens faglige skøn i forhold til den enkelte elevs opfyldelse af disse kriterier.

        Finder man karakteren urimelig, er det muligt at rette en klage over denne til skolens ledelse.

        Hvis skolens leder ikke giver en elev eller forældremyndighedens indehaver medhold i en klage over en beslutning, der i henhold til den relevante uddannelsesbekendtgørelse er truffet på skolen, gælder det generelt, at klagen kan føres videre til ministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål (se nedenfor). En afsluttende standpunktskarakter er en beslutning i henhold til en uddannelsesbekendtgørelse.

        Opmærksomheden henledes på, at ministeriet i kraft af begrænsningen til retlige spørgsmål ikke kan efterprøve det faglige skøn i klager over en afsluttende standpunktskarakter, som en lærer har givet, og som skolens leder senere har fastholdt eller ikke hævet så meget, som eleven kunne have ønsket sig.

        Ministeriet har med andre ord kun eventuel mulighed for at give klager medhold, hvis det kan konstateres, at der foreligger væsentlige retlige mangler, for eksempel at det viser sig, at andre forhold end ovennævnte har ligget til grund for lærerens fastsættelse af standpunktskarakteren. I så fald kan ministeriet give skolens leder pålæg om at sørge for, at der foretages en ny vurdering.

        Proceduren for klager over pædagogiske afgørelser til ministeriet kan findes i den relevante uddannelsesbekendtgørelse, her § 151 i stx-bekendtgørelsen.

    • Almen studieforberedelse (AT)

    • Attestation for gennemført undervisning

      • Hvor længe skal skolerne gemme standpunktskarakterer med henblik på at kunne attestere, at et fag er afsluttet på et lavere niveau end det, der står på eksamensbeviset?

        Reglerne fremgår af § 142, stk. 4, i stx-bekendtgørelsen og § 116, stk. 4, i henholdsvis htx-bekendtgørelsen og hhx-bekendtgørelsen.

        En elev, der har afsluttet et fag på B- eller A-niveau med en karakter under bestågrænsen, kan efter anmodning få udleveret attestation for, at faget er afsluttet og kan anses for bestået på et lavere niveau.

        Det er dog en forudsætning, at skolens leder på baggrund af tidligere givne standpunktskarakterer finder grundlag herfor.

        Det følger endvidere af de efterfølgende stk. 5, at det er en betingelse for at få attestation er, at eleven har opfyldt kravene i skolens studie- og ordensregler til aktiv deltagelse i undervisningen.

        Disse regler forpligter implicit skolerne til at opbevare oplysninger om standpunktskarakterer, der ikke har fundet vej til elevernes eksamensbevis, på en sådan måde, at de vil være i stand til at foretage attestationer, så længe det er relevant. Det specifikke behov for registreringen, som i øvrigt er i den registreredes egen interesse, overtrumfer altså persondatalovens generelle sletningskrav, idet der vedbliver at være saglige grunde til at opretholde registreringen.

        Det er ministeriets umiddelbare vurdering, at skolerne vil leve op til forpligtelsen, hvis de opbevarer oplysningerne i en 10-årig periode efter, at eleven er gået ud af skolen. Det vil tillige være nødvendigt at opbevare eventuelle oplysninger, der er relevante for at afgøre, om betingelsen i stk. 5 er til stede.

    • Egenbetaling

      • Kan en gymnasial institution kræve, at eleven/kursisten selv betaler for sine materialer til brug for undervisningen (herunder egen computer)?

        Gymnasiale institutioner (bortset fra private gymnasieskoler og private studenter- og hf-kurser) skal som udgangspunkt stille de nødvendige undervisningsmidler til rådighed for eleverne/kursisterne uden betaling.

        Hvis det er lokalt bestemt, kan den enkelte institution dog godt bestemme, at elever/kursister selv i begrænset omfang anskaffer en del af undervisningsmidlerne. Det sker efter drøftelse med eleverne/kursisterne om, hvilke undervisningsmidler eleverne/kursisterne selv skal anskaffe. Undervisningsmidler kan f.eks. være ordbøger, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier samt lærerbøger, der kan have varig værdi for eleverne/kursisterne. Udgiften hertil kan ikke overstige 2.500 kr. for en elev/kursist i en gymnasial uddannelse.

        På baggrund heraf kan en institution derfor godt stille krav om, at elever/kursister anskaffer undervisningsmidler inden for rammen på 2.500 kr. Det kan f.eks. være en bærbar computer, hvis det er muligt inden for rammen og i overensstemmelse med lokale prioriteringer og behov.


    • Handicap

      • Kan jeg få forlænget mit gymnasiale uddannelsesforløb som kompensation for et handicap?

        Hvis du på grund af et handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært uddannelsesforløb, kan lederen på din skole give tilladelse til, at dit uddannelsesforløb forlænges med et år. Uddannelsestiden, i form af den samlede lærerstyrede elevaktivitet, er den samme som for et ordinært forløb på to henholdsvis tre år.

    • Klagemuligheder

      • Hvordan klager jeg over beslutninger vedr. forhold omfattet af uddannelsesbekendtgørelsen generelt?

        Der findes en uddannelsesbekendtgørelse for hver af de gymnasiale uddannelser (uddannelserne til stx, hhx, htx og hf) samt en særskilt bekendtgørelse for hf-enkeltfag.

        Hvis du ønsker at klage til skolens ledelse over en beslutning, som er truffet på skolen i henhold til den bekendtgørelse, der er relevant for din uddannelse, gælder der som udgangspunkt ikke nogen bestemt klagefrist.  Du bør dog i egen interesse klage snarest muligt, så der kan blive taget stilling til dine klagepunkter, mens det fortsat er relevant. Din klage skal være individuel, skriftlig og nøje angive de omstændigheder, der efter din mening kan begrunde en imødekommelse af klagen. Skolens ledelse vil efter modtagelsen træffe afgørelse i sagen. Hvis skolen ikke giver dig medhold i din klage, kan du inden to uger fra din modtagelse af skolens afgørelse klage til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, hvis der er tale om en klage over retlige spørgsmål.

        Det foregår på den måde, at skolens ledelse skriver en udtalelse til din klage og giver dig en uge til at kommentere på den, hvis du ønsker det. Herefter sender skolens ledelse klagen, inklusive kommentarer, til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

        Hvis ministeriet kan konstatere, at klagefristen er overholdt, vil ministeriet træffe afgørelse. Ministeriet kan her vælge at fastholde lederens afgørelse, ændre afgørelsen til din fordel eller afgøre, at lederen skal behandle sagen igen.

      • Hvordan klager jeg over en sanktion?

        Hvis du ønsker at klage til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling over en sanktion, som du har modtaget fra din skole, skal du udforme en klage stilet til ministeriet og aflevere den til din skoleleder. Dette skal ske inden to uger, fra du har modtaget beskeden om sanktionen. Din klage skal være individuel, skriftlig og nøje angive de omstændigheder, der efter din mening kan begrunde en imødekommelse af klagen.

        Hvis du er under 18 år, kan den eller de personer, der har forældremyndigheden, klage på dine vegne.

        Når skolens leder har modtaget din klage, skal lederen skrive en udtalelse til klagen. Herefter får du en frist på en uge til at kommentere denne udtalelse, inden lederen herefter skal indsende din klage, inklusive dine eventuelle kommentarer, til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

        Hvis ministeriet kan konstatere, at klagefristen er overholdt, vil ministeriet træffe afgørelse i sagen. Afgørelsen bliver en af tre: Ministeriet kan vælge at fastholde lederens beslutning, ændre den til din fordel eller afgøre, at lederen skal behandle sagen igen.

        En klage over en sanktion har ikke opsættende virkning. Det betyder, at sanktionen fortsat vil have virkning, i den tid, hvor klagen behandles. Dette gælder, medmindre skolens leder eller ministeriet beslutter andet.

        Der henvises til § 14 i bekendtgørelse nr. 1222 af 4. december 2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser.

      • Hvordan klager jeg over et afslag på optagelse?

        Hvis du ønsker at klage over en skoleleders afslag på at optage dig, kan det gøres inden to uger efter modtagelse af afslaget, hvis der er tale om en klage over retlige spørgsmål. Din klage skal være individuel, skriftlig og nøje angive de omstændigheder, der efter din mening kan begrunde en imødekommelse af klagen.

        Klagen skal stiles til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, men sendes til skolens ledelse til modtagelse senest to uger efter, at du har modtaget afslaget.

        Når skolens leder har modtaget din klage, skal lederen skrive en udtalelse i sagen, som du så får en uges frist til at kommentere, hvis du ønsker det. Herefter sender lederen klagen, inklusive kommentarer, til ministeriet, som så vil træffe afgørelse i sagen.

        Hvis ministeriet kan konstatere, at klagefristen er overholdt, vil ministeriet træffe afgørelse. Ministeriet kan her vælge at fastholde lederens afgørelse, ændre afgørelsen til din fordel eller afgøre, at lederen skal behandle sagen igen.

        Der henvises til § 37 i bekendtgørelse nr. 128 af 6. februar 2015 om optagelse på de gymnasiale uddannelser.
      • Hvordan klager jeg over et prøveresultat?

      • Hvordan klager jeg over tildelingen af den gymnasiale institution, jeg er blevet optaget på?

        Hvis du ønsker at klage over, hvilken gymnasial institution du er blevet optaget på, kan du, inden to uger efter, at du har modtaget afgørelsen om fordeling, anmode fordelingsudvalget om at genoptage sagen.

        Hvis du er under 18 år, kan den eller de personer, der har forældremyndigheden, klage på dine vegne.

        Hvis fordelingsudvalget kan konstatere, at fristen er overholdt, har udvalget pligt til at genoptage sagen. Udvalget er dog kun forpligtet til at genoptage sagen én gang.

        Hvis du ikke får medhold i klagen, kan du i tilfælde, hvor der er tale om et retligt spørgsmål, klage til dit regionsråd over fordelingsudvalgets afgørelse i genoptagelsessagen.  Du skal i dette tilfælde sende din klage til regionsrådet senest to uger efter, at du har modtaget afgørelsen fra fordelingsudvalget.

        Regionsrådets afgørelse kan ikke påklages til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

        Der henvises til §§ 35-36 i bekendtgørelse nr. 128 af 6. februar 2015 om optagelse på de gymnasiale uddannelser.

        Bemærk, at §§ 35-36 kun gælder for elevfordeling, der er besluttet af et fordelingsudvalg. Efter bekendtgørelsens § 28, stk. 7, gælder følgende om de erhvervsgymnasiale uddannelser:

        ”Institutioner, der udbyder uddannelsen til hhx eller til htx, og som ikke er med i et fordelingsudvalg, træffer indbyrdes aftale om fordeling af overskydende ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne, på den ønskede uddannelse. En institution er dog forpligtet til straks at videresende en ansøgning, hvis den af kapacitetsmæssige grunde ikke kan imødekommes, og hvis ansøgerens efterfølgende prioriterede uddannelsesønske ikke er uddannelsen til hhx eller til htx. Ansøgningen videresendes til den institution, der er omfattet af ansøgerens næstfølgende prioriterede uddannelsesønske.”

    • Lægeerklæringer

      • Hvem skal betale udgiften, hvis skolen beder eleven/kursisten om at aflevere en lægeerklæring?

        Den enkelte skole beslutter selv, om skolen eller eleven/kursisten selv skal betale for udgiften til en lægeerklæring. Det betyder, at skolen godt kan kræve, at du som elev/kursist selv skal betale for en lægeerklæring, hvis skolen vel at mærke har angivet dette i sine studie- og ordensregler, som kan findes på skolens hjemmeside.

    • Mødepligt

      • Kan min skole kræve, at jeg skal møde op på skolen for at arbejde på skriftlige opgaver?

        Som udgangspunkt disponerer du som elev eller kursist selv over din elevtid/kursisttid – det vil sige den tid i din uddannelse, der er afsat til at lave skriftlige afleveringer. Din skole kan dog godt kræve, at du skal møde på skolen uden for selve undervisningen for at lave skriftlige afleveringer, og du kan derfor føres fraværende, hvis du ikke møder op.

    • Optagelse

      • Kan jeg optages på en gymnasial uddannelse, hvis jeg ikke har haft 2. fremmedsprog i grundskolen?

        Hvis du ikke har haft 2. fremmedsprog i grundskolen, så har du ikke retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse. Selvom du ikke har retskrav på optagelse, har du dog stadig mulighed for at blive optagelsesberettiget efter en konkret individuel vurdering. Den konkrete vurdering skal foretages af ledelsen på den gymnasiale institution, hvor du ønsker at blive optaget.

    • Oprykning

      • Kan jeg blive nægtet oprykning til næste klassetrin?

        Du kan godt blive nægtet oprykning til næste klassetrin. Det kan ske, hvis du ved skoleårets afslutning har et standpunkt eller et opnået gennemsnit på under 2,0 i det pågældende skoleår, og hvis din skole, på baggrund af den løbende evaluering af dig, samtidig vurderer, at dit udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb ikke har været tilstrækkeligt. 

        I grundlaget for udregningen af det nævnte gennemsnit indgår både årskarakterer og standpunktskarakterer afgivet ved skoleårets afslutning i fag, der ikke afsluttes, karakterer for officielle prøver aflagt i det pågældende skoleår, karakterer for årsprøver aflagt i det pågældende skoleår samt - i 1.g på stx-uddannelsen - karakteren for henholdsvis almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb. Der er tale om et simpelt - dvs. ikke-vægtet - gennemsnit. 

    • Oversættelse af eksamensbeviser

      • Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har brug for at få mit eksamensbevis oversat til engelsk?

        Du har ret til at få dit eksamensbevis oversat til engelsk ved henvendelse om dette til din skole. Dette gælder kun beviser for en fuld gymnasial eksamen, dvs. ikke for enkeltfagsbeviser.


    • Prøver og eksamen

      • Hvordan klager jeg over forhold ved prøverne?

        Den enkelte skole er forpligtet til i god tid før prøverne at orientere eksaminanderne om klageprocedure og klagefrister. Du kan læse mere om klageproceduren her.

        Reglerne kan desuden ses i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.

    • Pædagogikum

      • Giver pædagogikum i samtidshistorie undervisningskompetence til teknologihistorie og omvendt?

        Samtidshistoriefaget er omfattet af de samme faglige mindstekrav som historiefaget i stx/hf (cand.mag i historie), og pædagogikum i dette fag giver derfor også undervisningskompetence på stx/hf. Teknologihistoriefaget kræver derimod 30 ECTS-point med studieaktiviteter i teknologihistorie, ud over en baggrund inden for naturvidenskabelige fag, samfundsfag eller historie. Er man historiker med pædagogikum i teknologihistorie, kan man opnå undervisningskompetence i samtidshistorie ved at gennemføre et vejledningsforløb + fagdidaktisk kursus i faget. Derimod er samtidshistorielærere kun kvalificerede i teknologihistorie, hvis deres uddannelse er suppleret med de 30 ECTS-point i teknologihistorie.

      • Kan forsøgsfaget bioteknologi indgå som en del af en pædagogikumkandidats pædagogikum?

        Nej. Bioteknologi er et forsøgsfag. Det er derfor ikke omfattet af de fag, som kan indgå i en kandidats pædagogikumforløb.

        Det betyder blandt andet, at en pædagogikumkandidat ikke skal på et fagdidaktisk kursus i bioteknologi, og at en kandidat ikke kan have timer i en vejleders bioteknologi hold, som en del af pædagogikum.

      • Skal der på pædagogikumbeviset anføres, om en pædagogikumkandidat under pædagogikum har fået tildelt undervisningskompetence i forsøgsfaget bioteknologi af skolens leder?

        Nej. Bioteknologi er et forsøgsfag og kan derfor ikke indgå i en kandidats pædagogikumforløb.

      • Hvem afgør, om kandidaten har faglig kompetence i et fag?

        Det er skolens leder, der træffer afgørelsen. Afgørelsen skal dog træffes i overensstemmelse med de krav til faglig kompetence, som er fastsat i love og be-kendtgørelser om stx, hf, hhx og htx, herunder i de faglige mindstekrav.

      • Hvad gør skolens leder, hvis der opstår tvivl om den faglige kompetence?

        Hvis skolens leder er i tvivl, kan vedkommende enten rette henvendelse til en af ministeriets fagkonsulenter for at få råd og vejledning, eller skolens leder kan anmode kandidaten om at få foretaget en såkaldt ækvivalensvurdering af eksamenspapirer mv. på et af landets universiteter for at få afdækket, om der måtte mangle noget i forhold til at have den fornødne faglige kompetence.

        Tilsynsførende har i forbindelse med det første besøg pligt til at sikre sig, at der er fornøden dokumentation for den faglige kompetence. Hvis tilsynsførende kommer i tvivl, skal der rettes henvendelse til ministeriets pædagogikumadministration.

      • Hvad gør skolens leder, hvis kandidaten har udenlandske eksamenspapirer?

        Styrelsen for Videregående Uddannelser, der er en statslig styrelse for internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer, træffer afgørelse om faglig kompetence og/eller undervisningskompetence for udenlandske gymnasielærere, ikke skolens leder.

        Hvis kandidaten ikke allerede har haft kontakt til Styrelsen for Videregående Uddannelser, rettes der henvendelse dertil for at få en vurdering af eksamenspapirerne.

        Nærmere oplysninger fås på www.ufm.dk eller hos Allan Bruun Pedersen, ABP@uds.dk 
         

      • Hvor mange fag skal en kandidat i pædagogikum i?

        En kandidat skal i pædagogikum i alle sine gymnasierelevante fag. Har kandidaten for eksempel dansk og italiensk som fag, skal kandidaten altså i pædagogikum i begge fag, uanset om den skole, kandidaten er ansat på, har italiensk eller ej. Har skolen ikke selv italiensk, må der laves en aftale med en skole i nærheden, som har faget. Det er ansættelsesskolen, der skal sørge for en sådan aftale, ikke kandidaten selv. Eventuelt kan pædagogikumadministrationen i ministeriet være behjælpelig.

        Der gøres opmærksom på, at bioteknologi har status som forsøgsfag. Det vil sige, at man kan ikke komme i pædagogikum i dette fag.

      • Hvad betyder det, at visse fag er bundtet?

        Visse fag er bundtet i forbindelse med de fagdidaktiske kurser, således at der afholdes ét fælles fagdidaktisk kursus for disse fag. En kandidat får dermed undervisningskompetence i alle de fag, der indgår i bundtet, hvis kandidaten har faglig kompetence i fagene:

        Fag, der afholder et fælles fagdidaktisk kursus:

        • Matematik og statistik (hhx)

        • Virksomhedsøkonomi, finansiering og organisation (hhx)

        • Teknikfagene (htx)

        • It-fag (stx, hf, hhx og htx)

        • Latin, græsk og oldtidskundskab (stx)

        Endvidere har en kandidat med undervisningskompetence i historie (stx) også undervisningskompetence i samtidshistoire (hhx) og omvendt.

      • Skal jeg sidefagssupplere, hvis jeg har en universitetsuddannelse med hovedfag og sidefag?

        Nej, sidefagssuppleringen er afskaffet. Det er således skolens leders afgørelse, om du skal igennem faglig supplering, før du kan tildeles faglig kompetence.

      • Kan jeg komme i pædagogikum, før jeg har erhvervet den fulde faglige kompetence?

        Nej,  du skal have faglig kompetence for at kunne komme i pædagogikum, jf. pædagogikumbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Skolens leder kan ikke dispensere herfra og skal derfor kontakte pædagogikumadministrationen, hvis der ønskes dispensation.

      • Kan pædagogikum strækkes over mere end et år?

        Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at pædagokum udskydes eller strækkes over mere end et år. De særlige tilfælde er, jf. pædagogikumbekendtgørelsens § 3, stk. 3:

        • et samlet lavt timetal på skolens i pædagogikumkandidatens fag,

        • kandidatens sygdom, barsel eller orlov, eller

        • at det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at skaffe lærere til at varetage undervisningen i et fag, hvorfor kandidatens varetagelse af den ordinære undervisning unuliggør et normalt pædagogikumforløb.

        I alle andre tilfælde kræver det en særlig dispensation fra ministeriet, før man kan forlænge eller udskyde pædagogikum. Det er den ansættende skole, der skal ansøge om dispensation, ikke kandidaten.

      • Hvor kan jeg finde oplysninger om teoretisk pædagogikum?

        Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden 2009-2014 af IKV ved Syddansk Universitet. Oplysninger herom kan enten findes på IKVs hjemmeside eller fås hos Monica Birch, mobi@sdu.dk.

      • Er det muligt at få merit for et eller flere af de teoretiske kurser?

        Ja. Det er i alle tilfælde den ansættende skoles leder, der tildeler merit, men det er kandidaten selv, der skal søge skolens leder om merit i forbindelse med ansættelsen, og det er kandidaten, der skal fremskaffe den nødvendige dokumentation.

        Skolens leder skal på baggrund af ansøgningen i hvert enkelt tilfælde indhente en vejledende udtalelse om merit hos IFPR (kontakt Erik.Damberg @ifpr.sdu.dk) inden der træffes afgørelse om tildeling af merit.

        Nærmere oplysning om tidsfrister vedrørende afgivelse af vejledende udtalelser om merit fås ligeledes hos Erik Damberg.

      • Får jeg automatisk merit, hvis jeg har for eksempel en seminarieuddannelse?

        Nej, der gives ikke automatisk merit. Alle skal følge proceduren som beskrevet i svaret ovenfor.

      • Kan jeg få merit for hele pædagogikum?

        Skolens leder kan i særlige tilfælde give merit for dele af pædagogikum men ikke for hele pædagogikum. Reglerne herom findes i pædagogikumbekendtgørelsens § 23.

      • Hvem udpeger kursuslederen, vejlederne og de tilsynsførende?

        Skolens leder udpeger kursuslederen. Vejlederne udpeges som regel i et samarbejde mellem kursuslederen og skolens ledelse. De(n) tilsynsførende beskikkes af ministeriet.

      • Hvad sker der, hvis jeg for eksempel bliver syg og ikke kan komme på et af kurserne?

        Hvis du ikke kan komme på et af kurserne i teoretisk pædagogikum, skal du hurtigst muligt tage kontakt til IFPR, mobi@sdu.dk. IFPR vil så forsøge at finde et andet tilsvarende kursus, som du kan tage på. Reglen er, at pædagogikum først er gennemført, når du har været på samtlige kurser. Det er derfor overordentligt vigtigt at komme på alle kurserne, da du ellers kan risikere, at pædagogikum ikke kan afsluttes efter et år.

      • Må jeg tage på kursus i teoretisk pædagogikum under barsel?

        Nej, det må du ikke, på samme måde som du ikke må arbejde i din barselsorlov. Dette gælder både for mødre og fædre.

      • Hvem skal lave uddannelsesplanen?

        Det er kursusleder, der udfærdiger uddannelsesplanen, jf. pædagogikumbekendtgørelsens § 19.

      • Skal jeg have lige meget egenundervisning og undervisning i vejleders klasser i alle mine fag?

        Der skal tilstræbes en så ligelig fordeling mellem fagene som muligt.

      • Hvem skriver pædagogikumudtalelsen?

        Kursusleder udfærdiger et udkast til pædagogikumudtalelsen, jf. pædagogikumbekendtgørelsens § 19. Dernæst færdiggør kursusleder og den tilsynsførende udtalelsen i fællesskab. Vejlederne deltager ikke.

      • Hvem deltager i konferencerne i forbindelse med de tre tilsynsbesøg?

        I konferencerne efter de to første besøg deltager ud over kandidaten, kursusleder, vejledere og tilsynsførende. Efter sidste besøg kan vejlederne deltage i et kort formøde før den egentlige konference.

        Skolens leder deltager ikke, medmindre skolens leder selv er kursusleder eller vejleder for kandidaten.

      • Hvem betaler tilsynsførendes udgifter og honorar?

        Det er kandidatens ansættelsesskole, der betaler udgifter til transport og eventuelt hotel samt honorar til de(n) tilsynsførende.

      • Hvis jeg har et erhvervsskolepædagogikum (DEL-pædagogikum), skal jeg så i pædagogikum igen, hvis jeg ansættes på stx/hf?

        Nej, det skal du ikke, men du skal gennemføre de fagdidaktiske kurser i alle dine gymnasierelevante fag samt kurset i fagligt samspil. Det er den ansættende skole, der skal tilmelde dig til disse kurser, ligesom det er den ansættende skole, der skal afholde alle udgifter i forbindelse med din kursusdeltagelse.

      • Hvor henvender jeg mig, hvis jeg har spørgsmål om pædagogikum?

        Du kan altid henvende dig til pædagogikumadministrationen i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, hvis du har spørgsmål vedrørende pædagogikum:
        Anders Svejgaard Pors, Anders.Svejgaard.Pors@uvm.dk

        Spørgsmål om administration af tilsynsførende:
        Doris Stubager, Doris.Stubager@ktst.dk eller Inger Tingleff, Inger.Tingleff@ktst.dk.

        Juridiske spørgsmål om pædagogikum:
        Mads Bentzen, Mads.Bentzen@uvm.dk.

        Spørgsmål vedrørende merit for og tilrettelæggelse af teoretisk pædagogikum rettes til IKV:
        Merit: Svende Claus Svendsen, svende@sdu.dk.
        Kursusplanlægning: Monica Birch, mobi@sdu.dk.

      • Hvordan får jeg undervisningskompetence i et nyt fag?

        Hvis du efter gennemført pædagogikum videreuddanner dig i et nyt fag, mens du er ansat på stx, hf, hhx eller htx, kan du få undervisningskompetence i dette fag med skolens (skolens leders) opbakning.

        Det kræver, at skolens leder vurderer, at kravene til faglig kompetence er opfyldt, og at du gennemfører kursus i fagets fagdidaktik og kurset i fagenes samspil. Skolen sørger i så fald for tilmelding til kurserne, og det er skolen, der skal betale udgifterne i forbindelse med deltagelsen i kurserne. Hvis kurset i fagenes samspil allerede er gennemført i forbindelse med det tidligere erhvervede pædagogikum, skal du ikke gennemføre det igen.

        Efter gennemførelsen af kurserne udsteder skolens leder bevis for undervisningskompetence i det nye fag.

        Ønsker skolen ikke at betale for gennemførelsen af kurserne, må du selv betale, og optagelse på kurserne kræver i så fald en dispensation. Ansøgning om dispensation sendes til Afdelingen for gymnasiale uddannelser, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

      • Hvordan får jeg en fremmedsproget version af mit bevis?

        En sådan version kan skaffes ved: for egen regning at få fremstillet en oversættelse af bevis og udtalelse hos en autoriseret translatør, og at få oversættelsen autentificeret af den udstedende myndighed (dvs. af den skole, hvor du har gennemført pædagogikum).

        Styrelsen for Videregående Uddannelser (en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet) kan være behjælpelig med at supplere en sådan oversættelse med en fremmedsproget beskrivelse af, hvilke erhvervsmæssige rettigheder beviset indebærer (altså hvad undervisningskompetence betyder i den danske gymnasieverden).

    • Studieture

      • Har du som elev/kursist mødepligt på studieture, og kan skolen forlange, at du skal betale for din deltagelse i studieture?

        Som elev/kursist på en gymnasial uddannelse har du pligt til at deltage i de studieture og ekskursioner, hvor deltagerbetalingen alene vedrører forplejning, og hvor betalingen højst udgør 80 kr. (2014-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager.

        Deltagelse i studieture og ekskursioner med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 80 kr. (2014-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev/kursist, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever/kursister, der ikke deltager.

        Ovennævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår.

        Som elev/kursist på en gymnasial uddannelse har du derfor i et vist omfang pligt til at deltage i studieture og ekskursioner, som arrangeres af din skole, og skolen kan i et vist omfang forlange, at du selv skal betale for din deltagelse i studieture og ekskursioner.

        På private gymnasieskoler og private studenter- og hf-kurser gælder ovennævnte begrænsninger for deltagerbetaling ikke.

    • Studie- og ordensregler

      • Skal fravær på grund af session medregnes som fravær i de gymnasiale uddannelser?

        Ja. Institutionen har pligt til at registrere ethvert fravær fra undervisningen. Derfor skal også fravær på grund af session registreres. Der er ikke noget, der hedder godkendt fravær, men årsagen til fravær har afgørende betydning for, hvornår en institution overvejer at iværksætte en sanktion over for en elev, der har fravær af et vist omfang.

      • Findes der ”lovlig fravær”?

        Alle former for fravær, herunder fravær fra enkelte timer, medregnes som fravær. Det gælder uanset årsagen til fraværet, og uanset om fraværet er velbegrundet. Der findes i de gymnasiale uddannelser ingen ”ret” til fravær og dermed ingen godkendte fraværsgrunde, bortset fra de særlige tilfælde, hvor en elev har fået godkendt fravær til et udlandsophold efter reglerne herom eller fået godkendt orlov. Det vil sige, at fravær i forbindelse med busforsinkelser, sygdom, læge- eller tandlægebesøg, session eller barsel mv. samt ferie og fridage uden for skolens ferieplan tæller med ved den objektive registrering af fravær. Den eneste undtagelse herfra er elevens deltagelse i møder i elevrådet og dets udvalg, da denne deltagelse sidestilles med deltagelse i undervisningen.

        Skolens leder skal sørge for, at der sker en registrering af den enkelte elevs fravær og aflevering af skriftlige opgaver. Enhver elev på en gymnasial institution skal have mulighed for at kommentere på sit fravær, og skolens leder kan vælge at lade kommentarerne indgå i sin vurdering af, om og hvordan fraværet skal sanktioneres.

    • Transportudgifter

      • Hvilken sats skal anvendes til dækning af tilsynsførendes transportudgifter?

        Ved kørsel i privat bil eller på privat motorcykel skal den lave sats anvendes.

    • Valgfag

      • Kan jeg tage et af fagene i min gymnasiale uddannelse som selvstuderende? (Skolen opretter ikke faget)

        Ja, du kan godt tage et fag som selvstuderende sideløbende med dit igangværende uddannelsesforløb, men prøveresultatet kan ikke indgå i din gymnasiale eksamen. Din skole har dog mulighed for at lade dig aflægge prøve i faget som selvstuderende og efterfølgende udstede et særskilt prøvebevis for faget. Et sådant bevis vil være lige så gyldigt i forhold til at dokumentere, at du lever op til et specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, som hvis faget indgik i din gymnasiale eksamen.

      • Kan jeg tage et af fagene i min gymnasiale uddannelse på en anden skole? (Min egen skole opretter ikke faget)

        Du kan godt tage et valgfag på en anden skole, hvis faget ikke bliver oprettet på din egen skole. Det kræver dog, at du får en godkendelse fra din egen skoleledelse på baggrund af en ansøgning herom. Hvis du får tilladelsen, skal du tage faget på de vilkår, der gælder for dit eget uddannelsessted. Det betyder, at der ikke udstedes enkeltfagsbevis. På de treårige gymnasiale uddannelser betyder det tillige, at du skal have standpunktskarakterer i faget, og at dette indgår på lige fod med dine andre fag, når din skole udtrækker dine prøver.

        Hvis din skoleleder giver tilladelse, skal skolerne i fællesskab aftale en ordning, der indebærer, at den anden skole giver dig undervisning, ligesom denne skole skal kontrollere, at du deltager aktivt i undervisningen. Ordningen indebærer også, at den anden skole ikke får taxametertilskud for din deltagelse i faget, men at din egen skole skal kompensere skolen for varetagelse af undervisningsopgaven.

Har du spørgsmål?

Mangler du svar på et spørgsmål, er du velkommen til at skrive til uvm@uvm.dk.

Skriv "spørgsmål og svar til uvm.dk " i emnefeltet. Du vil få direkte svar på dit spørgsmål så hurtigt som muligt. Samtidig vil dit spørgsmål og svaret på det komme andre brugere af denne side til gavn.