Siden 2015 er alle elever i 8. klasse blevet vurderet, om de er fagligt, socialt og personligt klar til en ungdomsuddannelse. Årets uddannelsesparathedsvurderinger af de nuværende 8. klasse-elever viser, at 32 procent af eleverne er vurderet ikke-uddannelsesparat til den eller de uddannelser, som de har vist interesse for. Det er 4 procentpoint mere end sidste år (figur 1).
I år er det første gang, at eleverne bliver vurderet i forhold til gymnasiereformens højere faglige krav til en gymnasial uddannelse. Ændringerne ser ud til at have en indflydelse på, hvor mange der bliver vurderet klar til de treårige gymnasiale uddannelser. I år er 23 procent af de elever, der udelukkende overvejer en gymnasial uddannelse, vurderet ikke-uddannelsesparat. I 2017 var andelen på 17 procent (figur 2). Stigningen skyldes de skærpede karakterkrav til hhx, htx og stx. 91 procent af eleverne var vurderet fagligt klar til gymnasiet i 2017, mens denne andel er faldet til 80 procent i år.
”Når kravene til at tage en treårig gymnasial uddannelse stiger, er det forventet, at færre kan indfri kravene. I den sammenhæng er der rig mulighed for at rette blikket mod en erhvervsuddannelse og de muligheder, der følger med her. Det vigtigste er, at de unge finder en ungdomsuddannelse, som de har interesse for og evner til at gennemføre, så de undgår unødige nederlag, hvis de ikke kan leve op til de faglige krav. Og det har eleverne nu det næste år til at overveje,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
Det vigtigste er, at de unge finder en ungdomsuddannelse, som de har interesse for og evner til at gennemføre, så de undgår unødige nederlag, hvis de ikke kan leve op til de faglige krav.
- Merete Riisager
Tallene viser også, at flere elever ser ud til at være mere målrettede i deres uddannelsesvalg. Der er i hvert fald en større andel elever, der går målrettet efter en gymnasial uddannelse, og en mindre andel, der er interesseret i både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse (figur 3).
Vurderingen af 8. klasseelevernes uddannelsesparathed har ikke direkte betydning for muligheden for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Eleverne bliver vurderet i 8. klasse for at give tid til en ekstra indsats, så flest mulige elever er klar til en ungdomsuddannelse, når de færdige med 9. eller 10. klasse.
Figur 1: Stigning i andel 8. klasseelever, der erklæres ikke-uddannelsesparate
Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på optagelse.dk
Figur 2: Stigning i andel elever, der erklæres ikke-uddannelsesparate, til gymnasiet
Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på optagelse.dk
Figur 3: Større andel 8. klasseelever er målrettede i deres interessetilkendegivelse
Fordelingen af elevernes interessetilkendegivelser blandt dem der viser interesse for en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse (hf eller 3-årig gym. udd.) eller begge dele. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på optagelse.dk
Læs mere i notatet 'Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse 2018' (pdf)
Parathedsvurdering
En elev er uddannelsesparat til den eller de uddannelser, som eleven tilkendegiver interesse for, hvis eleven opfylder de faglige, personlige og sociale forudsætninger. Eleven vurderes kun i forhold til de uddannelser, som eleven selv viser interesse for.
En elev betragtes samlet set som ikke-uddannelsesparat, hvis eleven er vurderet ikke-parat til mindst en af de uddannelser, som eleven har tilkendegivet interesse for.