Hop til indhold

Med styrket faglighed og et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø skulle erhvervsuddannelserne tiltrække flere unge. Ny rapport fra følgeforskningen af erhvervsuddannelsesreformen med fokus på grundforløbene fra KORA og EVA viser, at der er positive takter.

Rapporten peger blandt andet på, at en større andel af lærerne end inden reformen vurderer, at over halvdelen af deres elever har de nødvendige boglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse, når de påbegynder grundforløbet.

Ifølge rapporten vurderer lærere og ledere også, at grundforløbet for de helt unge (GF1) fungerer godt, og bliver fremhævet som en af de bedste nyskabelser i reformen. Reformens nye grundforløb 1 (GF1) for de unge, der starter mindre end et år efter 9. eller 10. klasse, var netop en af vejene til at skabe et mere attraktivt uddannelsesmiljø.

Målet med reformen var at gøre erhvervsuddannelser til et attraktivt valg for de unge, der står over for valget af ungdomsuddannelse efter grundskolen.

- Undervisningsminister Merete Riisager

”Målet med reformen var at gøre erhvervsuddannelser til et attraktivt valg for de unge, der står over for valget af ungdomsuddannelse efter grundskolen. Her er både fagligheden og miljøet vigtigt. Vi er fortsat ikke i mål, men fagligheden går i den rigtige retning, og skolerne har taget godt imod de nye GF1 forløb. Det vidner om, at skolerne har lagt et stort arbejde i at skabe et godt ungdomsuddannelsesmiljø til gavn for deres elever,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Rapporten viser, at selv om elevernes vurdering af ungdomsuddannelsesmiljøet ikke viser bedre resultater end før reformen, går det ifølge lærerne den rigtige vej.

Selv om der fortsat er stykke vej, før reformens elementer er helt udfoldet på skolerne, fremhæver rapporten, at skolerne har arbejdet intensivt med at omsætte erhvervsuddannelsesreformens initiativer, siden reformen trådte i kraft i sommeren 2015. Et af områderne, hvor der har vist sig udfordringer er fx erhvervsuddannelsen for voksne (euv). Rapporten peger på, at euv er vanskelig at implementere for skolerne, især med hensyn til at tilrettelægge og gennemføre merit. Dette fremgik også af statusrapporten for området, og Undervisningsministeren har allerede taget initiativ til at drøfte forslag til ændringer af euv’en med aftalekredsen.

Læs rapporten om grundforløbet på erhvervsuddannelserne efter reformen (pdf)

Udvalgte resultater

Stigning i andelen af lærerne, der vurderer, at over halvdelen af eleverne har de nødvendige boglige forudsætninger for at gennemføre erhvervsuddannelsen, da de påbegyndte grundforløbet: 

- ”Kontor, handel og forretningsservice”: fra 75 % til 77 %
- ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser”: fra 72 % til 87 %
- ”Teknologi, byggeri og transport”: fra 63 % til 66 %
- ”Omsorg, sundhed og pædagogik”: fra 58 % til 81 % (Skal dog ses i sammenhæng med, at grundforløb ikke var obligatorisk på området før reformen).

Stigning i andelen af lærere, der vurderer, at over halvdelen af eleverne havde de nødvendige personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre den samlede erhvervsuddannelse, da de påbegyndte grundforløbet:
- ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser”: fra 69 % til 83 %
- ”Teknologi, byggeri og transport”: fra 67 % til 79 %
- ”Omsorg, sundhed og pædagogik”: fra 59 % til 72 %.
- ”Kontor, handel og forretningsservice”: 41 % efter reformen, hvilket umiddelbart er mere positivt end før reformen, men ændringen er ikke statistisk signifikant.

Blandt de 15-19 årige er andelen af elever på grundforløbet med under 02 i karaktergennemsnit er faldet fra 15 procent i 2010 til 11 procent i 2015. Andelen af 15-19 årlige elever med karaktergennemsnit på over 5 fra grundskolen er steget fra 20 procent i 2013 til 25 procent i 2015.

Udvikling i andelen af lærere, der i nogen eller høj grad oplever, at der er et godt ungdomsuddannelsesmiljø:- ”Omsorg, sundhed og pædagogik”: fra 62 til 70 procent
- ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser”: fra 67 til 85 procent
- ”Teknologi, byggeri og transport”: fra 60 til 69 procent
- ”Kontor, handel og forretningsservice”: 83 procent før og efter reformen.

60 procent af eleverne under 25 år, der er startet på grundforløbet direkte efter 9. eller 10. klasse, og 41 procent af de øvrige elever under 25 år er lidt eller helt enige i, at der er et godt ungdomsuddannelsesmiljø på skolen.

64 procent af lederne svarer, at tilrettelæggelsen af GF1 er let eller meget let at implementere, og 51 procent af lederne svarer, at tilrettelæggelsen af GF2 er let eller meget let at implementere. 76 procent af lederne svarer, at det er svært eller meget svært at sikre, at alle elever når de fastsatte faglige niveauer på de 20 skoleuger, som GF2 varer.

Andel af elever, der deltager i motion og bevægelse som en del af det planlagte undervisningsforløb er steget fra 30 procent til 50 procent efter reformen. De afdelinger, der med reformen har øget fokus på motion og bevægelse, har en højere elevtrivsel end andre afdelinger.

68 procent af lederne vurderer efter reformen, at implementering af realkompetencevurdering er svært eller meget svært. 85 procent af lederne vurderer efter reformen, at implementering af tilrettelæggelse og gennemførelse af merit er svært eller meget svært.

Fakta

Om undersøgelsen:

- Rapporten om grundforløb efter reformen bygger på spørgeskemadata og interview indsamlet blandt elever, lærere og ledere før og efter reformen. Data efter reformen er indsamlet i perioden ultimo 2015 til efterår 2016. Reformen trådte i kraft på skolerne i august 2015.

- Rapporten er den tredje offentliggørelse i følgeforskningsprojektet. Tidligere er der offentliggjort to baselinemålinger om henholdsvis grundforløb og hovedforløb på erhvervsuddannelserne inden reformen.

- Den næste offentliggørelse i projektet er en rapport om hovedforløbene efter reformen