Spørgsmål og svar om efterskoler

Kan man klage til ministeriet over en efterskole?

Ministeriet er ikke klageinstans i forhold til konkrete afgørelser, som en efterskole måtte træffe. En efterskole er en fri skole, og det betyder, at en efterskoles øverste myndighed er skolens bestyrelse, hvortil man kan klage, hvis man er utilfreds med en afgørelse, som skolens ledelse har truffet.

Ministeriet fører alene et såkaldt legalitetstilsyn med efterskolerne. Det vil sige, at ministeriet fører tilsyn med, at en godkendt efterskole overholder lov om frie kostskoler og de regler, der er udstedt i medfør af loven. Det drejer sig primært om tilsyn med overholdelse af lovens krav til undervisningen og samværet på skolerne og betingelserne for tilskud. Der er ikke fra centralt hold fastsat regler om for eksempel bortvisning og andre sanktioner i forhold til elever eller skolernes samarbejde med forældrene. Ministeriet kan derfor ikke gå nærmere ind i disse forhold.

En tilsynssag kan for eksempel indledes på baggrund af en konkret henvendelse til ministeriet. Tilsynet indebærer, at ministeriet er beføjet til at udstede påbud til en skole, hvis ministeriet mener, at skolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med loven eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven. Ministeriet har ikke i øvrigt beføjelser til at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til efterskolerne.

Findes der regler om bortvisning af elever fra efterskoler?

En efterskole er en fri skole, og som fri skole er det op til efterskolens ledelse og i sidste ende bestyrelsen at fastlægge den daglige pædagogiske praksis. Dette dækker også skolens ordensregler og eventuelle reaktioner ved overtrædelse heraf.

Ministeriet er ikke klageinstans i forhold til konkrete afgørelser, som en efterskole måtte træffe.

Hvilke krav stilles der til undervisningen af undervisningspligtige elever på en efterskole?

En fri skole har en række friheder til selv at tilrettelægge undervisningen på skolen, så længe undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen skal altså som minimum kunne leve op til de slutmål, der er sat for undervisningen i folkeskolen. Men præcis hvordan man når frem til dette mål, er altså i vid udstrækning op til skolen selv.

Så selvom der skal gives undervisning i de samme fag, som i folkeskolen (dog med undtagelse af kristendomskundskab), er der ikke noget i vejen for, at undervisningen i nogle fag for eksempel samles i nogle uger, mens der ikke er undervisning i disse fag i andre uger.

Der er heller ikke for de frie skoler krav om, at der skal gives undervisning i et bestemt antal timer i de enkelte fag.

Er man utilfreds med tilrettelæggelsen af undervisningen på en efterskole, må man tage det op med skolens ledelse.

Hvilke krav stilles der til undervisningen i prøveperioder?

Efterskolerne er døgnskoler. Det betyder, at det ikke er muligt at give eleverne egentlig læseferie. Efterskolerne skal opfylde lovens krav til undervisningens omfang i prøveperioderne, og der kan derfor ikke gives læseferie – hverken i hjemmet eller på skolen – men der skal selvfølgelig ske en kvalificeret forberedelse af eleverne til deltagelse i prøverne.

Efterskolerne er forpligtede både i forhold til undervisning og samvær, og det forudsættes, at skolen sørger for god kvalitet i sit tilbud – også i prøveperioden.

Der er nærmere vejledning om undervisning i prøveperioden på Efterskoleforeningens hjemmeside.

Hvordan kan man få elevstøtte til et efterskoleophold?

Elevstøtten beregnes på grundlag af husstandsindkomsten to år før skolestart. Husstandsindkomsten vil sige forældrenes indkomst, hvis forældrene er gift med hinanden eller bor sammen. Er forældrene ikke gift med hinanden eller bor sammen, så er det, den forælder, som eleven bor hos, og denne forælders eventuelle samlevers indkomst, som indgår i beregningen.

Indkomstgrundlaget er den personlig indkomst efter AM-bidrag med tillæg af positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst, som beskattes efter personskattelovens §8 a, stk.2.

Der er søskendemoderation (det vil sige nedsættelse af indtægtsgrundet) for elevens søskende under 18 år.

Elevstøtten i forhold til indkomstgrundlaget fastsættes på finansloven og kan ses i ministeriets takstkatalog.

Den efterskole, hvor eleven er optaget, ansøger på elevens/forældrenes vegne Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om statslig elevstøtte. Det er normal procedure, at de relevante papirer udfyldes i forbindelse med, at alle optagelsespapirer udfyldes forud for skolestart.

Man kan beregne elevstøtten ved at benytte en prisberegner, som Efterskoleforeningen har lagt på deres hjemmeside.

Hvilke regler gælder for rygning på efterskoler?

En ny rygelov er trådt i kraft med virkning fra skoleåret 2012/13. Den medfører, at hverken elever, medarbejdere eller besøgende – for eksempel forældre – må ryge på skolens område. Eneste undtagelse er, at skolen kan tillade medarbejdere at ryge i deres tjeneste-/lejebolig, når der ikke er elever til stede.

Skolen har fortsat pligt til at udforme en rygepolitik i forhold til ansatte og elever, og skolen kan – hvis den ønsker det – formulere krav til elevernes adfærd uden for skolens område.

Kan man få tilskud til befordring til og fra en efterskole?

Staten yder tilskud til nedbringelse af transportudgifter i forbindelse med brobygning for efterskoleelever i 9. og 10. klasse. Derudover gives der ikke tilskud til befordring af elever på efterskoler.

Sidst opdateret: 24. maj 2017