Skolerne skal åbne sig overfor det omgivende samfund. Det skal skolen gøre ved at arbejde sammen med lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og billedskoler eller ungdomsskolen.

Samarbejdet skal bidrage til:

  • at eleverne lærer mere,
  • at eleverne får et større kendskab til samfund og foreningsliv.

Elevernes læring

Det omgivende samfund skal inddrages i skoledagen på en måde, der understøtter elevernes læring og trivsel.

Den åbne skole skal bidrage til variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau.

Et åben skole-samarbejde skal give værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning. Samarbejdet skal give størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring, trivsel og motivation.

Læringsaktiviteter i den åbne skole skal altid tage udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål.

Den lokale sammenhængskraft og elevernes kendskab til lokalområdet

Samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet skal styrke den lokale sammenhængskraft. Det skal også bidrage til, at eleverne stifter bekendtskab med foreningslivet og med de muligheder, som foreningslivet og lokalområdet rummer. Samarbejdet skal planlægges så det understøtter Fælles Mål for fagene.

Pædagogiske læringscentre

De pædagogiske læringscentre skal hjælpe skolens medarbejdere med at samarbejde med eksterne parter om elevernes læring, udvikling og trivsel.

De pædagogiske læringscentre har altså en opgave med at åbne skolerne mod det omgivende samfund og at bruge de lokale ressourcer til undervisningen.

Samarbejdet som forpligtelse

Samarbejdet med de lokale organisationer er et lovmæssigt krav. Skolerne skal samarbejde med lokalsamfundets kultur,- folkeoplysnings,- idræts- og foreningsliv og med kunst- og kulturskoler samt med de lokale fritids- og klubtilbud.

De kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler har også en forpligtelse til at samarbejde med folkeskolerne. Der er således tale om en gensidig forpligtelse til at samarbejde. I forbindelse med de samarbejdet, som skolen har pligt til at opsøge, kan eksterne undervisere fra for eksempel idrætsforeningen eller musikskolen også stå for undervisningen i begrænset omfang.

Derudover har skolen mulighed for at samarbejde med en lang række andre aktører, det kan være den lokale naturvejleder, lokale virksomheder eller andre organisationer.

Fritagelse

Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller i eliteidrætsudøvelse i en sportsforening. Denne undervisning kan træde i stedet for eksempelvis valgfagstimerne.

Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for, hvornår der gives fri til musik og eliteidræt.

Spørgsmål og svar

Den åbne skole

Hvordan indgår musikskoleundervisning i folkeskolens undervisning?

Efter en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4, skal folkeskolen søge at indgå aftaler med musikskolen, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens mål og mål for fag og emner. Det vil typisk ikke være tilfældet for fx trompetundervisning for en enkelt elev, men snarere om undervisning til hele klasser eller hold.

For så vidt angår samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler skal dette som udgangspunkt omhandle en tilrettelæggelse af undervisningen, musikskolernes medvirken i folkeskolens undervisning i musikfaget og musikfagets understøttelse af folkeskolens øvrige fag. Samarbejdet kan dog bestå i alle de tilbud, som musikskolen kan eller skal omfatte efter musiklovens § 3 a samt kapitel 1 om opgaver og formål i bekendtgørelse nr. 673 af 14. maj 2013 om musikskoler. 

Samarbejdet kan fx ske ved, at musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op om skolens mål for faget og obligatoriske emner. Der kan både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Endvidere kan der være tale om kortere eller længere forløb inden for folkeskolens musikfag. Derudover har samarbejdet om undervisningen til formål at sikre, at musikskolernes undervisning af eleverne fortsat kan gennemføres på trods af en forlænget skoledag.

Kan en folkeskole opkræve forældrebetaling for musikundervisning i undervisningstiden?

Nej. Ethvert barn i den skolepligtige alder har en grundlovssikret ret til at få stillet vederlagsfri undervisning til rådighed. Derfor er al grundskoleundervisning i folkeskolen gratis. Der kan således ikke være forældrebetalt musikundervisning i undervisningstiden.

Der er med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, givet mulighed for, at skolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

Som det også fremgår af lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013, hvorved bestemmelsen blev foreslået, er der tale om aktiviteter uden for skolen, som eleverne kan få fri til. Derfor kan der opkræves forældrebetaling for disse aktiviteter (af musikskolen), ligesom der af spejderkorps mv. kan opkræves forældrebetaling for alle mulige andre fritidsaktiviteter, som børnene måtte gå til uden for skolen. 

Der kan således (heller) ikke med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, blive tale om at opkræve betaling for undervisning i folkeskolen. 

Fritagelse fra undervisningen til at deltage i den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening kan efter den nye bestemmelse alene gives ud fra en konkret vurdering og i begrænset omfang. Det er således skolelederen, der skal vurdere, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev. 

Fritagelse gives endvidere af skolelederen efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang det er muligt i forhold til planlægningen af den længere skoledag. Det er endvidere skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en konkret elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.

Hvad er ”eliteidræt”, som skolelederen kan give eleverne fri til at deltage i?

Der er ikke i lovgivningen angivet noget nærmere om, hvordan eliteidræt skal afgrænses. Det er således lagt ud til lokal beslutning at foretage en afgrænsning. Den enkelte kommune eller skole skal fastlægge en praksis for, hvornår der gives fri til eliteidræt, og i hvilket omfang. Det skal i den forbindelse sikres, at der er en ensartet praksis i kommunen eller på skolen.

Undervisningsministeriet kan dog til inspiration pege på, at Elitesportsudvalget, som er fælles for Team Danmark og DIF har vedtaget en definition, som deler eliten op i tre grupper kaldet international elite, national elite og klubelite. Den internationale elite dækker over idrætsfolk med internationale resultater på seniorniveau. Den nationale elite er sportsfolk, der repræsenterer deres land ved internationale konkurrencer på højt niveau, mens klubeliten er idrætsfolk, som deltager på højeste niveau i nationale konkurrencer.

Se Elitesportsudvalgets definition på dif.dk.

Hvor meget og hvornår kan skolelederen give fri til eliteidræt?

Efter anmodning fra forældrene kan skolelederen tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

Det er skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, om en elev i begrænset omfang kan undlade at deltage i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted. Der vil mest oplagt kunne gives fri i valgfagstimer, eller i den tid, der er afsat til understøttende undervisning. Det udelukker ikke, at der kan gives fri fra fagundervisningen, men i så fald bør der gøres grundige overvejelser om, hvilken betydning det har for elevens faglige progression. Derudover kan der også være et hensyn at tage til resten af klassen, som skolelederen også bør inddrage i sin vurdering.

Fritagelse kan alene gives i begrænset omfang. Dermed menes tidsmæssigt begrænset omfang for den enkelte elev. Denne begrænsning hænger sammen med skolelederens vurdering af, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev. Det kan således ikke angives præcis, hvor grænsen går, da det afhænger af en konkret vurdering. Det vil dog i udgangspunktet typisk dreje sig om 2-4 lektioner om ugen til eliteidrætsudøvelse, svarende til antallet af timer, der typisk tilgår til valgfag.

Begrænsningen af omfanget betyder efter ministeriets opfattelse, at der ikke kan gives helt fri i samme fag gennem længere perioder, da eleven derved ikke vil kunne nå målene for det pågældende fag. Bestemmelsen giver således ikke adgang til, at man fx erstatter idrætsundervisningen i skolen med eliteidræt i en idrætsforening.

Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9.

Hvornår kan der anvendes eksterne undervisere i forbindelse med Den åbne skole?

Der kan alene anvendes eksterne undervisere i folkeskolen i forbindelse med samarbejder og partnerskaber enten efter den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4, eller efter sædvanlig gæstelærerordning. Det er udtømmende opregnet i den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5, i hvilke tilfælde andre end ansatte ved kommunens skolevæsen kan varetage undervisningsopgaver i den forbindelse. Undervisere fra fx ungdomsuddannelser kan ikke anvendes med udgangspunkt i samarbejder og partnerskaber efter § 3, stk. 4. Eksterne undervisere fra ungdomsuddannelser vil derfor alene kunne anvendes i meget begrænset omfang efter sædvanlig gæstelærerordning.

Det forhindrer ikke, at undervisere fra fx ungdomsuddannelser mv. ansættes i kommunens skolevæsen, hvis de kan opfylde kravene til faglærerordningen, hvorefter personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag kan ansættes i skolevæsnet, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 2. Derudover kan personer med relevante kvalifikationer – ligesom pædagogisk personale – ansættes til at undervise i den understøttende undervisning.

Hvilken musikundervisning kan skolelederen give eleverne fri til at deltage i?

Skolelederen kan efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole. Det vil sige, at skolelederen giver eleven fri fra folkeskolen til at deltage i musikundervisning på musikskolen.

Med betegnelsen kommunal musikskole henvises til den musikskole i kommunen, som kommunalbestyrelsen i henhold til musiklovens § 3, stk. 3, er forpligtet til at drive enten som en kommunal institution eller en selvejende institution med kommunalt tilskud. 

Derudover omfatter bestemmelsen statsligt støttede musikskoler. Ud over statens refusion af udgifter til kommunale musikskoler yder staten støtte til én musikskole via Statens Kunstfond, nemlig Det Danske Suzuki Institut. Det betyder, at elever i folkeskolen i begrænset omfang vil kunne opfylde deres undervisningspligt ved deltagelse i musikundervisning ved Det Danske Suzuki Institut. Bestemmelsen vil i fremtiden også kunne omfatte andre musikskoler, hvis de måtte opnå statsligt tilskud.

Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9.

Bliver frivillige, der varetager undervisningsopgaver i Den åbne skole, omfattet af reglerne om tavshedspligt?

Tavshedspligten i forvaltningslovens § 27 gælder såvel ansatte, som dem, der varetager offentlige hverv. Det gælder, hvad enten hvervet er varigt eller forbigående, lønnet eller ulønnet, frivilligt eller pligtmæssigt. Det betyder efter Undervisningsministeriets opfattelse, at også personer, der skal varetage undervisningsopgaver i folkeskolen, er omfattet af reglerne om tavshedspligt.

Derfor er det hensigtsmæssigt, at de personer, der skal have opgaver i forbindelse med undervisningen i folkeskolen, udtrykkeligt gøres opmærksom på, at de er omfattet af reglerne om tavshedspligt, og hvad disse regler nærmere betyder. Det kan fx gøres i kontrakter e.l., som indgås med frivillige fra foreningslivet eller andre, som skal varetage undervisningsopgaver i folkeskolen.

Skal der indhentes børneattest for eksterne, der skal varetage undervisningsopgaver i folkeskolen?

Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 494 af 21. maj 2014 skal myndigheder, skoler, fritids- og klubtilbud inden for Undervisningsministeriets ressort indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år samt personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at få direkte kontakt med børnene.

Udgangspunktet er således, at skolen/kommunen skal indhente børneattest, uanset om fx en forening allerede har indhentet en sådan selv.

Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at der alene skal indhentes børneattest for personer, der skal have 'fast tilknytning' til den pågældende skole. Ved 'fast tilknytning' forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Sidst opdateret: 20. februar 2017