Lærere og pædagoger er vant til at arbejde med data om deres elever. Det kan være resultater fra nationale test, test af opnåede kompetencer som følge af et undervisningsforløb, eller test, som er indbygget i digitale læremidler. Det kan også være trivselsmålinger, læreres og pædagogers egne løbende registreringer om elevens engagement, motivation og opfyldelse af faglige mål eller observationer af elevens kreativitet og samarbejdsevner.

Læringsplatforme rulles ud på alle landets folkeskoler, hvilket skaber en ny digital infrastruktur. Digitale læremidler vindes indpas i stigende omfang, hvilket skaber helt nye typer af digitale spor, der fx kan dokumentere elevernes faglige niveau, arbejdsprocesser, samarbejdsrelationer og aktivitetsniveau.

Der er flere data end nogensinde før, som lærere og pædagoger skal forholde sig til, og som samlet giver et billede af elevens faglige progression og sociale trivsel.

Formålet med udviklings- og inspirationsprojektet er at give videns- og praksisbaserede anbefalinger til, hvordan data om elevernes progression kan sammenstilles, vises og understøtte, at danske skoleelever bliver så dygtige, som de kan.

Data kan bruges til at understøtte personalet i konkrete brugssituationer, fx:

  • læreres og pædagogers løbende forberedelse af undervisningen og indsatsen i forhold til den enkelte elevs trivsel og faglige progression
  • forberedelse af og et fælles datagrundlag for dialogen mellem skole og hjem
  • et fælles datagrundlag for drøftelser i årgangsteamet om klassens progression, herunder med fokus på elever med særlige udfordringer
  • et fælles grundlag for statussamtalen mellem ledelse og årgangsteam om den enkelte klasse.

Projektet undersøger, hvilke datavisninger der giver ekstra værdi for lærere og pædagoger i bestemte brugssituationer. Slutproduktet er en evalueringsrapport, som giver en afdækning af personalets behov for og forventede udbytte af at arbejde med data, herunder nye datavisninger, som fx kan udvikles i de læringsplatforme, som implementeres i kommunernes frem mod udgangen af 2017.

Projektets faser

  • Forundersøgelse af viden fra forskning og praksis: Erfaringsopsamling og forskningskortlægning. (3.- 4. kvt. 2016)
  • Udvikling og afprøvning: Udvikling af brugskoncepter for læreres og pædagogers anvendelse af data, som grundlag for arbejdet med elevers progression, herunder afprøvning i workshops med udvalgte kommuner og folkeskoler. (4. kvt. 2016 - 2. kvt. 2017)
  • Udarbejdelse af afsluttende rapport om projektets resultater. (2.-3. kvt. 2017)

Vidensspredning og udbredelse sker løbende gennem projektet

Fakta om progressionsdataprojektet

Progressionsdataprojektet finansieres i regi af indsatsen for it i folkeskolen og er et fællesoffentligt samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen, KL og Undervisningsministeriet.

Projektet gennemføres af et konsortium af SFI og DPU (Aarhus Universitet) med EVA og Center for Sundhedssamarbejde (Aarhus Universitet) som underleverandør. SFI varetager projektledelsen.

Sidst opdateret: 6. juni 2017