Hop til indhold

37 procent af medarbejdere på danske arbejdspladser synes slet ikke og 11 procent synes i mindre grad, at de har behov for mere efteruddannelse. At næsten halvdelen af danske medarbejder således ikke mener, at de har behov for opkvalificering, er en af de udfordringer, som ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse med Stina Vrang Elias, direktør for DEA, i spidsen skal komme med anbefalinger til at løse. Anbefalingerne skal tage højde for, at mere digitalisering og automatisering medfører en omstilling af jobområder og -opgaver. 

Analysen, som er udarbejdet for ekspertgruppen viser, at blandt den gruppe, som slet ikke eller i mindre grad finder behov for efteruddannelse, er ufaglærte overrepræsenterede, og der er en overvægt af medarbejdere, som ikke i væsentlig grad oplever, at deres arbejde gennemgår markante forandringer i form af nye arbejdsgange og ny teknologi. Den nye analyse viser også, at det særligt er de virksomheder, der oplever større teknologiske forandringer og et pres for nye medarbejder- og ledelseskompetencer på grund af øget digitalisering, der aktivt bruger efter- og videreuddannelse. 

Alarmerende mange er ikke motiverede til efteruddannelse, især blandt dem med mindst uddannelse i bagagen.

- Merete Riisager

”Alarmerende mange er ikke motiverede til efteruddannelse, især blandt dem med mindst uddannelse i bagagen. På et arbejdsmarked, der forandrer sig hele tiden, kan ingen læne sig tilbage og håbe, at forandringerne går uden om dem. Vedligeholdte kompetencer er hovedingrediens i et godt arbejdsliv og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, som igen kan give friere rammer til at bestemme over eget liv. Og så er det vores opgave at blive klogere på, om de uddannelsestilbud, vi har på hylderne, matcher efterspørgslen, og om systemet fungerer. Det skal ekspertgruppens anbefalinger hjælpe med at sikre,” siger undervisningsminister Merete Riisager. 

”Det er dybt bekymrende, at de ufaglærte og faglærte er de mindst motiverede for at efteruddanne sig – og at en stor del af dem ikke får nogen form for efteruddannelse. Derfor er det også vigtigt, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter skal se på ændringer af voksen- og efteruddannelsessystemet i de kommende trepartsforhandlinger, så vi sammen kan sikre et mere fleksibelt og tilgængeligt system, der i højere grad understøtter arbejdsmarkedets stigende behov for kompetente medarbejdere i dag og i fremtiden,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. 

Analysen er en blandt i alt fire nye analyser, som er lavet for ekspertgruppen. De er med til at danne grundlaget for det arbejde, som ekspertgruppen er ved at lægge sidste hånd på.

Om analysen

Analysen er gennemført af analyseinstituttet Epinion på opdrag fra Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse. 
Kortlægningen vedrører henholdsvis individers og virksomheders brug, tilfredshed med, udbytte af og barrierer for voksen- og efteruddannelse i 2016. 
Virksomhedsundersøgelsen er gennemført som 800 telefoninterviews og 21 dybdeinterview. Individundersøgelsen er gennemført som 1.500 telefoninterviews. 

Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse

Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse har i alt fået udarbejdet fire analyser, som kortlægger efterspørgslen efter og tilfredsheden med voksen- og efteruddannelsessystemet, styrker og svagheder ved styringen af efter-og videreuddannelsessystemet samt barrierer for samarbejde mellem beskæftigelsessystem, erhvervsfremmeinitiativer og efteruddannelsesaktiviteter.

Læs mere om ekspertgruppen