Hop til indhold

ASEM-dialogen handler om politiske, økonomiske og kulturelle emner, og formålet er at styrke relationen mellem de to regioner Europa og Asien.

ASEM blev oprettet i 1996 af 15 EU-medlemmer og 7 ASEAN (Association of Southeast Asian Nations)-medlemmer. I dag består ASEM af 53 medlemmer, det er 31 EU/EØS medlemmer og 22 asiatiske lande inklusive Rusland, Australien og New Zealand.

Det uddannelsespolitiske samarbejde foregår blandt andet i ASEM Education Process, hvor undervisningsministrene mødes hvert andet år.

Danmark har været med i ASEM siden 1996 og deltager i dag i flere af ASEM’s programmer.

Danmark har været den drivende kraft i oprettelsen af ASEM Education and Research Hub for Lifelong Learning, der blev åbnet i København 2005. Formandskabet varetages af Aarhus Universitet.

Sidst opdateret: 21. marts 2023