”Jeg blev ansat som student i sekretariatet for Skolerådet i september 2012. Her var mine opgaver blandt andet at skrive årsberetning igennem og arrangere studieture for rådet. Men det blev kun til et par måneder, for så kom reformudspillet på folkeskoleområdet, og vores sekretariat blev lagt ind under Kontor for Folkeskolereformen.”

Man skal kunne omstille sig 

Som student blev to af Ajas opgaver at være med til at lave hjemmeside om folkeskolereformen og at udarbejde udkast til svar på borgerbreve – blandt andet i forbindelse med lockouten i foråret 2013.

”Jeg gik fra at blive ansat til at lave pædagogiske opgaver for Skolerådet til sammen med tre andre studenter at skrive udkast til svar på borgerbreve og lave skemaer til opfølgning i Excel. Det var lidt af en mundfuld, at alting blev kastet op i luften, men det er et vilkår i ministeriet, at man kan omstille sig. Selv om det ikke var det, jeg regnede med, at jeg skulle, da jeg startede, så gav arbejdet med borgerbrevene mig et rigtig godt indblik i fagligheden omkring folkeskolen og indholdet af reformen.”

I marts 2014 blev Aja ansat som barselsvikar i det kontor, hun havde været student i, et vikariat der senere førte til fastansættelse. Hun kendte allerede sine kolleger, men skulle lige omstille sig fra studenterjobbet til fuldtidsstillingen.

”Fordi jeg kendte min chef og mine kolleger godt, kom det naturligt at skifte rolle, men jeg kunne godt mærke det. Når man er her hver dag, er man klar over, hvad der sker i hverdagen og på den politiske scene på en anden måde, end når man er student herinde to dage om ugen og kører to slags hverdage – en i ministeriet og en på studiet.”

Med i maskinrummet 

Skiftet fra student til fuldmægtig krævede lidt omstilling fra både Aja og hendes kolleger.

”Nogle gange følte jeg mig nok mere ny, end mine kolleger så mig. Og der var ikke altid tid til, at jeg blev taget i hånden, da folkereformen gik i luften fra skolestart 2014, og vi havde rigtig travlt. Men jeg fandt ud af, at jeg kunne og skulle sige fra og huske at spørge, når der var opgaver jeg slet ikke viste, hvordan jeg skulle gribe an. Min chef gjorde det sådan, at jeg kom til at sidde på kontor med en kollega, der har været her i flere år. Han var tæt inde over og kunne hjælpe mig med mange af de ting, jeg havde spørgsmål til – for eksempel lærte han mig, at det var ok, at jeg forstyrrede min chef i møder, når jeg havde noget, der hurtigt skulle godkendes. Fordi vi delte kontor, var det naturligt at sparre, og hvis jeg havde for mange opgaver, aflastede han mig. Det var en god måde at starte på.”

At arbejde i et ministerium, var egentlig ikke det, som Aja forestillede sig, hun skulle, mens hun læste.

”Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle være pædagogisk konsulent i en kommune, at jeg skulle være tættere på praksis. Men jeg er glad for at være i ministeriet, og det er rigtig spændende at være med i maskinrummet, hvor beslutningerne bliver taget. Jeg er rigtig glad for muligheden for at være embedsmand, og hvis jeg en dag skal ud at arbejde i praksis, har jeg et rigtig godt indblik her fra ministeriet, som jeg kan bruge.”

Sidst opdateret: 18. maj 2017