Alle fakturaer til offentlige myndigheder skal være elektroniske. Fakturaer dækker i denne sammenhæng over alle former for fakturaer og kreditnotaer.

Nedenfor beskrives det, hvordan du skal fremsende elektroniske fakturaer til E-fakturering i Undervisningsministeriet.

EAN-lokationsnummer, VANS-udbyder, Læs ind-bureauer og fakturaportal

Elektroniske fakturaer skal fremsendes til et EAN-lokationsnummer. Herunder er angivet, hvilke EAN-lokationsnumre ministeriet benytter:

  • Departementet 5798000555235
  • Forsøgs- og udviklingsmidler 5798000555242
  • Departementet – taxametertilskud 5798000555259
  • Administration af Udlodningsmidlerne (tidligere Tips- og Lotto) 5798000555273
  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 5798000557000

Fakturaportal

Du kan læse mere om mulighederne for afsendelse af elektroniske fakturaer på hjemmesiden www.virk.dk.

Oplysninger, der skal fremgå af fakturaen

De elektroniske fakturaer skal indeholde nogle bestemte oplysninger:

  • EAN-lokationsnummer (skal påføres faktura)
  • Personreference eller anden opgivet reference
  • Evt. kontostreng til brug for ministeriets interne kontering (kan påføres faktura, hvis oplyst af ordreafgiver)

Du bedes være opmærksom på, at ordreafgiveren i ministeriet senest ved afgivelsen af sin bestilling – som minimum - skal oplyse om punkt 1 og 2.

Eventuelle serviceoplysninger (adresseændringer osv.) kan ikke meddeles via en faktura, men bedes sendt til e-mailadressen uvm-regnskab@uvm.dk.

Kontakt

Generelle spørgsmål vedrørende elektronisk fakturering kan rettes til Økonomistyrelsens Info-linje vedr. elektronisk fakturering på tlf. 3395 4709.

Spørgsmål i relation til information på denne side kan rettes til uvm-regnskab@uvm.dk.

Sidst opdateret: 1. april 2017