"Regeringen og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil have plads til flere praktiske fag i folkeskolen, men mener desværre, at det blandt andet skal ske på bekostning af historieundervisningen".
Sådan skrev Nikolaj Bøgh forleden i Berlingske. Det er heldigvis ikke korrekt. Vores forslag handler om frisættelse. Vi ønsker at gøre timetallet i historie vejledende.
Forslaget er på ingen måde et udtryk for, at historie skal være mindre vigtigt. Det er udtryk for, at vi stoler på, at skoleledelserne får mere fleksibilitet til at tilrettelægge skemaet, så de passer til lokale behov. Jeg tror ikke, at centrale krav og mål skaber god undervisning. Det gør lokal handlekraft og frihed derimod. Det er derfor, at regeringen foreslår en af de mest vidtgående frisættelser af folkeskolen i mange år.
I øvrigt er timetallet vejledende for alle andre fag i folkeskolen med undtagelse af dansk og matematik. Engelsk har for eksempel også vejledende timetal. Men jeg konstaterer, at de danske børn stadig får meget og god undervisning i engelsk. Det vil de også fremover få i historie, som fortsat skal være et obligatorisk og centralt fag i den danske folkeskole.
Når det er sagt, er jeg personligt mere optaget af indholdet og kvaliteten i undervisningen, end at alle elever over hele landet har præcis det samme antal historietimer. Vores erfaringer fra folkeskolereformen i 2013 viser også, at de velmenende intentioner med at gøre skoledagen længere desværre ikke fik de forventede konsekvenser for elevernes faglighed.
Jeg ser skolen som vores forsøg på at levere samfundet videre til vores børn. En del af vores fælles danske kulturarv er de humanistiske fag som sprogfag og historie, en anden del er naturvidenskabelig og matematisk, og en tredje del er håndværksmæssig og æstetisk. Alle disse kundskaber og færdigheder skal videregives.
Nikolaj Bøgh skriver i Berlingske: "Kender man sin historie, så er man godt vaccineret mod alverdens despoter og antivestlige kræfter".
Jeg kunne ikke være mere enig. For vi lever desværre i en tid med splittelse og fake news. Og jeg er ligesom Nikolaj Bøgh bekymret for de sprækker, der viser sig i disse år. De må ikke udvikle sig til kløfter. Folkeskolens formålsparagraf om at være fortrolig med egen historie er ikke blevet mindre vigtig af migration, Ukraine-krig og totalitære ideers fremvækst i Europa.
Det er en vigtig del af vores demokrati, at der er plads til forskellige politiske holdninger. Men vi må i det mindste kunne være enige om fakta, det gælder også historiske fakta. Her er jeg enig med Nikolaj Bøgh i, at folkeskolen står med en svær, men vigtig opgave. Heldigvis har vi en folkeskole, der hver eneste dag præsenterer vores børn for viden og gør dem nysgerrige på samfundet. På den måde skal historiebevidsthed og demokrati ikke kun ind med modermælken, men også med skolemælken.