Det kan være en nedslående oplevelse at læse om klimaets og miljøets tilstand.
For eksempel når aviser laver reportager fra de danske havbunde, som ligner et goldt månelandskab. Eller når FN udgiver rapporter om temperaturstigninger.
Men midt i håbløsheden er der heldigvis håb.
For vi har en ungdomsgeneration, som tripper for at handle og gøre al snakken om grøn omstilling til konkret virkelighed.
De spiser mindre kød, de tager toget på ferie, de har delebiler, og de køber genbrug.
Den drivkraft skal de selvfølgelig have mulighed for at tage med sig ind i deres uddannelses- og arbejdsliv. For det er et spild af engagement, hvis vi som samfund ikke drager nytte af deres lyst til at forandre verden.
Kampen for en mere bæredygtig verden skal ikke blot være en kamp, de kan kæmpe i fritiden.
Eleverne i skolerne og ungdomsuddannelserne er den kommende generation, der som voksne vil blive konfronteret med komplicerede problemstillinger og svære valg vedrørende bæredygtig omstilling.
Derfor er det også vigtigt, at de erhverver tilstrækkelig viden og de nødvendige kompetencer til at kunne engagere sig, tage medansvar og bidrage til den bæredygtige omstilling som forbrugere og borgere.
For den grønne omstilling kommer ikke af sig selv.
Noget af det, der for alvor kan gøre en forskel for kloden, er tæt forbundet til hele vores uddannelsessystem og arbejdsmarked:
Vi skal omstille landbruget, vi skal svejse fjernvarmerør, og fremtidens kokke skal lære at lave retter, hvor en bøf ikke nødvendigvis er hovedelementet.
Danmark bliver ikke et grønt foregangsland, fordi vi ønsker os det rigtig meget. Det kræver politiske prioriteringer.
Vigtige skridt på vejen er, at den nyeste læreruddannelse og gymnasierne nu også har formålsbeskrivelser, som indeholder bæredygtighed.
Vi skal finde balancen
Med finanslovsforslaget for 2024 er der lagt op til at investere massivt i et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne.
Fremtidens mekanikere skal selvfølgelig have mulighed for at øve sig på at reparere elbiler. Og fremtidens kokke skal have mulighed for at lave plantebaseret mad på deres uddannelse.
I september blev der indgået trepartsaftale, som skal sikre, at arbejdsstyrken er rustet til fremtiden og arbejdsmarkedets behov – for eksempel mangler erhvervslivet akut svejsere, som ved, hvordan man svejser fjernvarmerør – en ny teknik, som mange ikke lærte, da de var i lære, men som ikke desto mindre er vigtig for den grønne omstilling.
Og for nylig lancerede regeringen et Videnscenter for Jord- og Landbrug. Det kan måske lyde lidt tørt, men videnscentret er afgørende for, at den næste grønne generation i jord- og landbruget får de rette kompetencer inden for mere bæredygtig fødevare- og landbrugsproduktion.
Og via de otte partnerskaber for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, som netop har fået en million på finansloven, er der gode muligheder for hente inspiration, som kan understøtte lærernes gode arbejde.
Den vej skal vi fortsætte ud ad: Vi skal sikre, at der bliver skabt de overordnede rammer i hele uddannelsessystemet, så den kommende generation kan tage al deres virkelyst med ind i deres arbejdsliv.
Vi skal samtidig finde den rette balance, hvor Slotsholmen ikke detailstyrer, hvad der bliver undervist i det enkelte klasselokale, men bakker op med tillid til de fagprofessionelle og gode betingelser for uddannelsernes bæredygtige omstilling.
Der er heldigvis allerede masser af kreativitet og engagement hos både lærere og elever, som hver dag rundt om i landet arbejder med spændende forløb, som taler ind i den grønne opstilling. Det giver håb for fremtiden.