Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Nysgerrighed er naturlig; sexkrænkelser er ulovligt

[12.02.2017]

Indlæg af Merete Riisager, undervisningsminister (LA). Bragt i flere regionale medier den 12. februar 2017.

Sager om digitale sexkrænkelser blandt unge på landets gymnasier har været fremtrædende i medierne det sidste års tid, og jeg tror ikke, at jeg er den eneste voksne, der er blevet overrasket over problemets omfang. Frygten for at blive udstillet, udskammet og krænket på nettet fylder meget hos mange unge. Sådan bør det ikke være. At unge er nysgerrige på deres egen seksualitet og hinanden er helt naturligt. Det skal hverken være forbundet med skam eller skyld. Og det må aldrig resultere i alvorlige - og ulovlige - krænkelser.

At drengene står og falder over hinandens fødder for at kigge ind ad nøglehullet til pigernes omklædningsrum i gymnastiksalen, det er ikke et nyt fænomen. Unge har altid været nysgerrige på hinandens og egne kroppe og seksualitet. Det nye er, at de unge har fået en smartphone og en Snapchat-konto. Og at film og billeder er så smerteligt nemme at optage og dele. Den store forskel på dengang, jeg var en ung gymnasiepige og til i dag, er, at du ikke kan slette eller glemme det, du måske gjorde i et øjebliks ubetænksomhed. Det går ikke væk. Et delt billede kan i værste fald leve til evig tid, og det kan udbredes i det uendelige.

Derfor har regeringen netop lanceret en pakke med 19 initiativer, der styrker den forebyggende indsats og skærper straffen for digitale sexkrænkelser. Pakken er blevet til et i samarbejde mellem Justitsministeriet, Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet. På ungdomsuddannelserne er fokus på at lære de unge at respektere egne og andres grænser på nettet og skabe en skolekultur, hvor krænkende handlinger ikke vinder indpas.

Udviklingen på nettet sker så hurtigt, at unges bevidsthed om de juridiske og etiske grænser for, hvordan man opfører sig på de sociale medier, langt fra altid er fulgt med deres tekniske kunnen. Som en del af regeringens indsats mod digitale sexkrænkelser har Undervisningsministeriet derfor fået samlet en række inspirationsmaterialer, som undervisere i gymnasiet og på erhvervsuddannelserne kan bruge til at tage problemerne omkring digitale sexkrænkelser op i undervisningen. Med nye læreplaner styrker vi desuden den digitale dannelse og de digitale kompetencer i fagene på de gymnasiale uddannelser.

Når elever udsættes for digitale sexkrænkelser, påvirker det deres skolegang og trivsel. Derfor er det en sag for ungdomsuddannelserne. Og derfor skal de kommende trivselsmålinger på gymnasiet også bruges til at holde øje med, om elever får delt nøgenbilleder- eller videoer mod deres vilje. Det giver skolerne mulighed for at spotte, hvis der er ved at udvikle sig en kultur for videredeling af intime billeder - og sætte ind over for det. Samtidig sikrer det, at den eller de elever, som det går ud over, får hjælp til at håndtere konsekvenserne, så de igen kan få et godt ungdomsliv og har mulighed for at koncentrere sig om deres skolegang.

Vi skal som politikere påtage os vores del af ansvaret. Men vi kan absolut ikke gøre det hele, og vi kan slet ikke gøre det alene. Digitale sexkrænkelser forebygges hverken med et enkelt knips - eller klik. Det kræver en kulturændring i de miljøer, hvor man kan høste anerkendelse ved at dele intime og private billeder af andre uden deres samtykke. Og det kræver, at vi hver især står fast på, at det aldrig er offerets skyld. At vi undlader at pege fingre ad hende - eller ham - der har delt et billede med en flirt eller kæreste i tillid til, at det blev mellem dem. Derfor skal vi både have de unge selv og deres forældre på banen.

I forhold til de unge tror jeg, at rollemodeller er vigtige. De kan gå foran og vise, at det ikke er cool at dele krænkende materiale af andre. Et aktuelt eksempel er den ekstremt populære norske ungdomsserie "Skam", som i et afsnit har taget emnet med hævnporno op. De unge i serien er rollemodeller for tusindvis af unge - og dermed er de med til at udbrede en opfattelse af, at det er kikset at dele nøgenbilleder uden samtykke. At emnet er vedkommende for mange unge har vi også oplevet med den ung-til-ung-kampagne, som Undervisningsministeriet lancerede i november 2016. Her opfordrer ti kendte YouTubere unge til at tænke over, hvilken netkultur de er en del af, og at deling af krænkende materiale er strafbart. Selvom vi ikke når Skam-højder, så er det alligevel imponerende, at filmene tilsammen er blevet vist mere end 700.000 gange, og at mere end 2.200 har debatteret emnet i kommentarsporene.

Forældre har også et medansvar. De skal sige til deres døtre og deres sønner, at det IKKE er okay at krænke andre. De voksne skal tale med deres teenagere om, at de skal melde sig ud af de Facebookgrupper, som kun går ud på at mobbe og udstille andre. De unge skal blive bedre til at sige fra og sige stop. Og de unge skal være helt klar over, hvornår de træder over den røde linje og krænker andre. De skal vide, at det som udgangspunkt er ulovligt at videredele nøgenbilleder af andre uden at have fået deres samtykke. At den videredeling, der måske i første omgang medførte anerkendende blikke fra gutterne, kan ende med afhøring hos politiet og en plettet straffeattest.

Men det er også meget vigtigt, at det her ikke kommer til at handle om at udskamme unge menneskers interesse og nysgerrighed over for seksualitet. Vi skal ikke derhen, hvor unge ikke kan føle sig frie i deres egen krop og seksualitet. Alle er herre i deres egen krop. Og seksualitet er sundt og naturligt. Det handler ikke om at udskamme seksualitet. Heller ikke den mandlige seksualitet. Vi skal ikke have et tilbageskridt for det danske frisind eller den frie seksualitetsopfattelse i ungdomskulturen.

Vi skal hejse flaget for den sunde fornuft og den gode opførsel. På nettet, på Snapchat, til festen, i klasselokalet - ja, i alle rum, uanset om de er digitale eller analoge.