Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Norden bringer dagtilbud til USA

[28.02.2013]

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini besøger USA i forbindelse med Nordic Cool 2013 for at fortælle blandt andet Det Hvide Hus om det universelle danske dagtilbudssystem og om Ny Nordisk Skole.

I Danmark og de nordiske lande går næsten alle børn i dagtilbud, og det pædagogiske arbejde har generelt høj kvalitet. Det vækker stor interesse i udlandet.

Debatten om de såkaldte universelle dagtilbud er meget aktuel i USA, hvor præsident Obama i sin nylige State of the Union-tale satte fokus på vigtigheden af at skabe tilbud til alle børn af høj kvalitet.

Vi er dygtige til at skabe aktive børnefællesskaber, hvor leg og læring går hånd i hånd...

Derfor er børne- og undervisningsminister Christine Antorini den 27. februar 2013 taget til Washington for at mødes med en række amerikanske uddannelsesinteressenter og fortælle om fordelene ved den danske og nordiske måde at tænke børn og uddannelse på. Det sker som et sideevent til kulturfestivalen Nordic Cool 2013, hvor der sættes fokus på blandt andet de nordiske landes kultur og arkitektur.

”I Danmark og de nordiske lande er vi på en række områder allerede langt fremme, hvad angår høj kvalitet i pædagogik, undervisning og uddannelse. Vi er dygtige til at skabe aktive børnefællesskaber, hvor leg og læring går hånd i hånd fra børnene er et år og frem til skolestart, og gode dagtilbud understøtter et sammenhængende famlie og arbejdsliv for både mænd og kvinder. Det kan vi godt være stolte af, selvom vi naturligvis også har en vigtig opgave i at forbedre vores dagtilbud og skoler, så alle børn kan blive så dygtige, de kan uanset baggrund. Jeg glæder mig til at drøfte dansk dagtilbud og Ny Nordisk Skole med amerikanerne,” siger Christine Antorini.

Ministeren skal være keynote speaker ved en paneldebat på Brookings Brown Center on Education Policy om nordisk dagtilbud og Ny Nordisk Skole og skal også besøge præsident Obamas særlige undervisningsrådgiver i Det Hvide Hus.

Kontakt

  • Mads Viskum

    Mads Maarup Viskum
    Fuldmægtig
    Departementet
    mavis2@uvm.dk
    Tlf. 3392 5013
    Mobil 2240 1843

     

  • Karen Tidemann
    Pressechef
    Departementet
    kt@uvm.dk
    Tlf. 3392 5098
    Mobil 2240 0930