Nyheder for børn er kommet til Danmark
[05.03.2013]I Sverige, Norge og Tyskland har der været nyheder på tv for børn i flere år. Nu er turen også kommet til Danmark, hvor den nye kanal DR Ultra sender nyheder for børn hver dag klokken 18.
Mandag gik den nye kanal DR Ultra gået i luften. Kanalen henvender sig til de 7-12-årige børn og viser både underholdende og lærerige programmer for børn.
Hver dag klokken 18 er der otte minutters nyheder for børn i programmet Ultra Nyt. Målet er, at emnerne i nyhederne er de samme som for de voksne, men at historierne fortælles på en måde, der henvender sig til børn.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er blevet interviewet til Ultra Nyt om regeringens udspil til et løft af folkeskolen. Indslaget sendes torsdag, hvorefter ministeren skal chatte med seerne på Ultra Nyts hjemmeside: dr.dk/ultranyt.