Det er en central del af børn og unges dannelse til et demokratisk samfund at kunne håndtere kontroversielle emner. Sex, religion, ekstremisme og identitet er eksempler på emner, der på hver sin måde er følsomme. Sætter sindene i kog. Og får mennesker til at handle ud fra følelser og ikke nødvendigvis rationale. Disse emner kræver, at fagprofessionelle har særlige redskaber for at kunne tale om dem og gribe dem i klasseværelset. Og netop de redskaber var temaet for to kompetenceudviklingsdage hos læringskonsulenternes demokrati og medborgerskabsteam i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i september 2018. Her deltog både lærere fra grundskole og ungdomsuddannelser, kommunale konsulenter og medarbejdere fra styrelsen og Undervisningsministeriet i træning i at håndtere kontroversielle emner blandt børn og unge. Træningen tog udgangspunkt i materialerne ”Teaching Controversial Issues” og ”Managing Controversy”, som er udgivet af Europarådet og også oversat til dansk.

Træneren var David Kerr fra Young Citizens, som har beskæftiget sig med emnet på europæisk plan gennem mange år. Han er medforfatter til de to materialer om, hvordan fagprofessionelle og ledere kan arbejde med kontroversielle emner i skolen og på ungdomsuddannelser. Han indledte kompetenceudviklingsdagene med at erklære, at der ikke findes facitlister til arbejdet med dette område. At han heller ikke har alle svarene. Arbejdet med kontroversielle emner er i konstant udvikling – ikke mindst fordi, den verden, børn og unge færdes i, udvikler sig med afsindig hastighed. Og når man på den måde er udsat for konstante påvirkninger af sindet, så har man brug for et samlingspunkt, et fællesskab.

Før i tiden fandt man de fællesskaber i kirken, i landsbyen og i høj grad i familierne. I dag er skolen det primære fællesrum for alle børn og unge. Derfor er det naturligt, at det er i skolen, man har behov for at tale om de ting, man er bange for. Hvad der fylder i sindet, og hvad man udsættes for i hverdagen og på sociale medier. Noget der ikke tydeligt fremgår af hverken semesterplaner eller skemaer.

Og meget tyder på, at David Kerrs observationer falder på et tørt sted. For adspurgt direkte svarede samtlige deltagere på kompetenceudviklingsdagene, at de håbede på at få nye redskaber med hjem til at arbejde med demokratiske fællesskaber og kontroversielle emner.

Det gjaldt for eksempel Christian Bohl Damborg, der til daglig arbejder med inklusion og trivsel som lærer og trivselsperson på Gl Lindholm Skole i Aalborg. 

Det er vigtigt at tage hul på det her, fordi det er med til at gøre eleverne til komplette samfundsborgere og komplette mennesker, som er i stand til at gå ud og tage nogle fornuftige valg.

- Christian Bohl Damborg, lærer og trivselsperson på Gl Lindholm Skole i Aalborg.

Og der blev bestemt taget hul på arbejdet med kontroversielle emner i løbet af de to dage. Gennem håndgribelige og praksisnære øvelser, og med David Kerrs faste støtte, trænede deltagerne forskellige teknikker og strategier til, hvordan kontroversielle emner kan håndteres. Dorthe Anthony, der er læringskonsulent i styrelsen og som også deltog på dagene, forklarede: ”Lærerne er også mennesker og ved ikke lige præcis, hvordan de skal håndtere noget, som også er følsomt for dem. Der kan være noget ude i verden, som træder ind i klasserummet, imens man sidder der. Så er læreren jo ikke trænet til at sige, at nu dropper vi lige danskundervisningen eller fysikøvelserne, fordi der sker altså et eller andet her imellem os.”

På mødet blev der opfordret til en fælles indsats på tværs i forhold til at skabe opmærksomhed omkring håndtering af kontroversielle emner i både dagtilbud, skole, fritidstilbud og på ungdomsuddannelserne. Det stærke sammenhold og engagement blandt deltagerne efterlod en fornemmelse af, at en fælles indsats så småt slog sine spir i løbet af disse to septemberdage.

Hvad er kontroversielle emner?

Kontroversielle emner er emner, som vækker stærke følelser og skaber spændinger i samfundet. De kan være lokale og globale og variere over tid og fra sted til sted. Ægteskab mellem to af samme køn udgør for eksempel ikke det store problem i nogle europæiske lande, mens det i andre er genstand for stor uenighed. Bag nogle kontroversielle emner ligger en lang forhistorie. Det gælder ting som ”urolighederne” i Nordirland og ”det kurdiske spørgsmål” i Tyrkiet, mens andre som cybermobning og truslen om radikalisering af unge først er noget, der er opstået for relativt nylig.

Unge over hele Europa er mere opmærksomme på, hvad der sker i verden end nogensinde før, og de giver udtryk for deres ret til indflydelse på egen fremtid. Næsten alle har adgang til sociale medier. Demokratiet er ikke en given størrelse hverken i eller uden for Europa. Der er kontroversielle emner overalt, både i og uden for skolen. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at børn og unge som led i deres demokratiske dannelse lærer at sortere i de oplysninger, de får, og lærer at tænke kritisk. Kontroversielle emner bør ikke undertrykkes, når de opstår. I stedet bør de bruges aktivt til at støtte børn og unge i at håndtere egne og andres følelser, holdninger og overbevisninger i et demokratisk samfund.

Sidst opdateret: 21. november 2018