Grundskolen

Der er ikke ændret i reglerne om indhentelse af børneattester. Der skal derfor fortsat indhentes børneattester ved ansættelse af personale i dagtilbud m.v. – også selvom vedkommende er ankommet til Danmark for nyligt.

Efter indhentelse af børneattesten er det op til det enkelte dagtilbud eller kommunen at træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker at ansætte den pågældende person.

Ja. Der er ikke lavet særregler om gennemførsel af trivselsmålinger for elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven, hvorfor de almindelige regler på området også gælder for dem. Dette gælder også i forhold til fritagelse for trivselsmålingen.

Det er skolens opgave at tilrettelægge trivselsmålingen, så elever, der har behov for det, får den fornødne hjælp til at forstå spørgsmålene og gennemføre besvarelsen. Læreren kan eksempelvis hjælpe med at forklare ord og begreber i trivselsmålingen. Det er vigtigt, og det er lærerens ansvar, at vedkommende ikke ser de svar, som de enkelte elever afgiver.

Læs mere om trivselsmåling.

Elever fordrevet fra Ukraine er omfattet af undervisningspligten på samme vilkår som øvrige børn i den undervisningspligtige alder. 

Børne- og Undervisningsministeriet har med hjælp fra den danske ambassade i Ukraine fået bekræftet, at elever fordrevet fra Ukraine ikke er forpligtet til at deltage i ukrainsk fjernundervisning.

Børne- og Undervisningsministeriet henviser til FAQ om undervisning af elever fordrevet fra Ukraine på Ministry of Education and Science of Ukraine’s hjemmeside, herunder specifikt spørgsmål 12 og 13, der berører fortsat adgang til undervisning i Ukraine ved hjemrejse. 

Såfremt forældre til elever fordrevet fra Ukraine modtager modstridende information fra deres lokale grundskole i Ukraine, kan forældrene rette henvendelse til Ministry of Education and Science of Ukraine for at få bekræftet ovenstående. 

Ja. Elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven, som er indplaceret i en folkeskole, herunder i modtageklasser og specialklasser, er omfattet af de almindelige regler for Folkeskolens Nationale Overgangstest. De skal derfor aflægge testen.

Skolens leder skal tilbyde særlige vilkår for gennemførelse af en test til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder samt til tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i testsituationen jf. testbekendtgørelsens § 8.

Hvis skolens leder vurderer, at en elev på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke vil kunne gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering, kan skolens leder i særlige tilfælde fritage eleven.

Det kræver, at eleven opfylder betingelserne i testbekendtgørelsens § 10.

Det indebærer bl.a., at det inden fritagelsen er vurderet, at eleven ikke kan gennemføre testen på særlige vilkår, at forældrene og eleven er enige i, at eleven skal fritages fra testen, og at skolens leder efter samråd med forældrene, og så vidt muligt eleven fastlægger, hvilke andre metoder til evaluering af eleven, der skal træde i stedet for Folkeskolens Nationale Overgangstest.

Folkeskolens Nationale Overgangstest her (uvm.dk).Læs mere om testaflæggelse på særlige vilkår og fritagelse i vejledningsmaterialet om

Ja. Der er ikke lavet særregler om vurdering af uddannelsesparathed for elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven, hvorfor de almindelige regler på området også gælder for dem, og uanset hvilken skoleform, eleven er indskrevet i. Dette gælder også i forhold til fritagelse for vurderingen.

Læs mere om vurdering af uddannelsesparathed her (uvm.dk)

Nej. Prøverne i fag, der ikke er sprogfag, afholdes på dansk.

En elev med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet fra Ukraine, vil efter de almindelige regler for folkeskolens afgangseksamen – ligesom andre elever – efter en konkret og individuel vurdering kunne fritages for at aflægge prøve i et eller flere fag.

Det kræver, at eleven opfylder betingelserne i prøvebekendtgørelsens § 39, stk. 1.

Det indebærer bl.a.,

• at eleven skal være ankommet til Danmark efter det fyldte 14. år, og
• at prøveaflæggelse ikke anses for hensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelige danskkundskaber.

Skolerne har mulighed for at søge dispensation til at fritage elever for prøve på 8. klassetrin, hvis eleven er ankommet til Danmark efter det fyldte 13. år, hvis det vurderes, at prøveaflæggelse ikke anses for hensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelig danskkundskaber. Ansøgningen skal sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på fp@stukuvm.dk.

Prøver i fag, der ikke er sprogfag, og som afholdes i 10. klasse for elever, der er fordrevet fra Ukraine, afholdes på dansk.

Fjernundervisning af klasser eller hold med elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven vil i praksis kun undtagelsesvist kunne anvendes i forhold til yngre elever og kun i et vist omfang i forhold til ældre elever.

Dette skyldes, at den enkelte skole også i forbindelse med fjernundervisning har pligt til at føre det fornødne tilsyn med eleverne i skoletiden, jf. bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden.

Skolens tilsynsforpligtelse kan i forbindelse med fjernundervisning uden fysisk tilstedeværelse gennemføres ved virtuel instruktion af eleverne, herunder forklaring af, hvad eleverne skal lave hvornår og hvordan. 

De fleste børn fordrevet fra Ukraine vil være undervisningspligtige og kan indskrives i folkeskolen fx i en modtagelsesklasse. 

Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet. Der er juridisk intet til hinder for, at en kommune imødekommer et ønske om indskrivning i folkeskolen af et udenlandsk barn i den undervisningspligtige alder, selvom det ikke er sikkert, at barnets ophold i Danmark er bestemt til at vare seks måneder, eller hvis spørgsmålet om varigheden af opholdet endnu ikke er afgjort.

Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt, efter at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.

Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningspligtigt på baggrund af en konkret vurdering.

Der henvises herudover til følgende spørgsmål/svar:

• I hvilke undervisningstilbud kan børn med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet fra Ukraine indskrives?
• Er der hjemmel til, at forældre, der er fordrevet fra Ukraine, i stedet for indskrivning i lokal kommunal skole kan vælge, at deres børn følger online-undervisning (dvs. overtager ansvaret for undervisningsforpligtelsen)? 

Ja, men kun hvis der i klasserne eller på de særlige hold for basisundervisning udelukkende undervises elever, der har fået ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet fra Ukraine (herefter særloven).

Det er ikke hjemmel til i folkeskolen at danne modtagelsesklasser eller særlige hold med basisundervisning på tværs af flere kommuner med elever, der ikke har ophold, eller hvor kun nogle elever har ophold efter særloven.

Fri - og privatskolerne afgør som udgangspunkt selv, hvilke elever de vil have på skolerne.

Børn, der er fordrevet fra Ukraine, kan lige som alle andre blive optaget på en fri- og privatskole mod forældrebetaling. Fri- og privatskolen kan vælge at bevillige en friplads til eleven for skolens egne midler.

Derudover har kommunalbestyrelsen fået mulighed for at henvise børn, der er fordrevet fra Ukraine, omfattet af særloven til fri- og privatskolers særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever, jf. kapitel 8 c i friskoleloven, uden forældrenes samtykke, jf. folkeskolelovens § 22 a, stk. 1, nr. 2.

Det er en forudsætning for adgangen til at henvise elever til undervisning på fri- og privatskoler uden forældrenes samtykke, at kommunalbestyrelsen har indgået en overenskomst herom med bestyrelsen eller lederen af den pågældende skole.

Henvisning til undervisning vil kunne benyttes i tilfælde, hvor kommunen skønner at have behov for at kunne gøre brug af ledig kapacitet, herunder lokale- og lærerressourcer, andre steder, som kommunalbestyrelsen ikke selv har til rådighed, og hvor kommunen skønner at henvisning er den mest hensigtsmæssige løsning. Det følger heraf, at henvisning vil skulle ske på baggrund af en konkret vurdering og med hensyn til den enkelte elev, herunder ift. reglerne for så vidt angår specialundervisning og specialpædagogisk bistand m.v. Finansieringen af undervisningen skal bæres af den henvisende kommune.

Kommunen kan indskrive børn fordrevet fra Ukraine i folkeskolen.

Derudover kan kommunen opfylde sine undervisningsforpligtelser ved efter overenskomst at henvise elever til undervisning i andre skoler end kommunens egne skoler efter de almindelige henvisningsbestemmelser i folkeskolelovens § 22.

Det er ligeledes muligt efter friskolelovens regler, at kommunen indgår en aftale med en fri- eller privatskole om, at skolen underviser tosprogede elever i den undervisningspligtige alder i særlige modtagelsesklasser i maksimalt to år. Der henvises til § 36 g–j i friskoleloven.

Elevens bopælskommune kan yde tilskud til en efterskoles eller en fri fagskoles driftsudgifter til en elev, der er kommet til Danmark som uledsaget mindreårig flygtning i alderen 14-17 år og er omfattet af integrationsloven, jf. 29 b i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Efter den 1. august 2024 er det ikke længere muligt at etablere særlige grundskoler. Det indebærer, at de børn og unge, som tidligere har været indskrevet i disse tilbud, skal tilbydes alternative undervisningstilbud.

Der er desuden indført særregler i folkeskoleloven om kommunens muligheder for at henvise elever med ophold i medfør af særloven til undervisning i en anden kommunes skoler eller til en fri grundskole. Der er for undervisning på 7.-9. klassetrin og i 10. klasse mulighed for, at kommunen kan henvise til en institution omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. Der skal bl.a. være indgået en overenskomst mellem parterne herom.

Der henvises endvidere til spørgsmål og svar under gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, forberedende grunduddannelse (FGU) og erhvervsrettet og almen VEU.

Elever fordrevet fra Ukraine er omfattet af undervisningspligten på samme vilkår som øvrige børn i den undervisningspligtige alder. 

Børne- og Undervisningsministeriet har med hjælp fra den danske ambassade i Ukraine fået bekræftet, at elever fordrevet fra Ukraine ikke er forpligtet til at deltage i ukrainsk fjernundervisning.

Børne- og Undervisningsministeriet henviser til FAQ om undervisning af elever fordrevet fra Ukraine på Ministry of Education and Science of Ukraine’s hjemmeside, herunder specifikt spørgsmål 12 og 13, der berører fortsat adgang til undervisning i Ukraine ved hjemrejse. 

Såfremt forældre til elever fordrevet fra Ukraine modtager modstridende information fra deres lokale grundskole i Ukraine, kan forældrene rette henvendelse til Ministry of Education and Science of Ukraine for at få bekræftet ovenstående. 

Ja. Der er mulighed for hjemmeundervisning. Det vil sige, at forældrene eller en underviser sørger for undervisning af børn i den undervisningspligtige alder. Forældrene skal meddele det skriftligt til den kommune, hvor de bor, og før undervisningen begynder. 

Kommunen fører tilsyn med hjemmeundervisning. Kommunen kan hvert år afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det kan ikke kræves af kommunen, at prøverne afholdes på et andet sprog end dansk.

I faget dansk skal der undervises på dansk.

Ja. Der er mulighed for at benytte undervisningsmaterialer på ukrainsk i undervisningen af modtagelsesklasser eller på særlige hold med basisundervisning i dansk som andetsprog, hvor der alene undervises elever med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet fra Ukraine (særloven). Muligheden gælder midlertidigt i alle fag på nær i faget dansk, hvor undervisningen skal foregå på dansk.

EU Kommissionen har samlet virtuelt undervisningsmateriale fra det ukrainske undervisningsministerium (SchoolEducationGateway.eu). Derudover kan der findes en oversigt over tilgængeligt virtuelt undervisningsmateriale på ukrainsk på Europarådets hjemmeside (coe.int).

Det er forventningen, at skolens leder gennem personale med de fornødne sprogfærdigheder, sætter sig ind i, hvad der undervises i, således at det er muligt at tilrettelægge den samlede undervisning af eleverne, så denne opfylder Fælles Mål for undervisningen og kravene til folkeskolens prøver.

Beslutning om brug af ukrainsk undervisningsmateriale træffes lokalt, ud fra en saglig vurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå målene for undervisningen af elevgruppen.

Undervisningen skal til enhver tid opfylde folkeskolelovens mål og stå mål med folkeskolens undervisning i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til følgende spørgsmål/svar om fjernundervisning:

• Kan fjernundervisning foregå på enten engelsk eller ukrainsk?
• Kan en del af undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning?
• Kan fjernundervisning benyttes i undervisningen af elever på alle klassetrin? 

De fleste børn fordrevet fra Ukraine vil være undervisningspligtige og kan indskrives i folkeskolen fx i en modtagelsesklasse. 

Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet. Der er juridisk intet til hinder for, at en kommune imødekommer et ønske om indskrivning i folkeskolen af et udenlandsk barn i den undervisningspligtige alder, selvom det ikke er sikkert, at barnets ophold i Danmark er bestemt til at vare seks måneder, eller hvis spørgsmålet om varigheden af opholdet endnu ikke er afgjort.

Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt, efter at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.

Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningspligtigt på baggrund af en konkret vurdering.

Der henvises herudover til følgende spørgsmål/svar:

• I hvilke undervisningstilbud kan børn med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet fra Ukraine indskrives?
• Er der hjemmel til, at forældre, der er fordrevet fra Ukraine, i stedet for indskrivning i lokal kommunal skole kan vælge, at deres børn følger online-undervisning (dvs. overtager ansvaret for undervisningsforpligtelsen)? 

Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre.

Er opholdet oprindeligt ikke bestemt til at vare i mindst seks måneder, indtræder undervisningspligten først fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel viser sig at skulle vare mindst seks måneder. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet.

Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt efter, at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.

Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningspligtigt på baggrund af en konkret vurdering. Ministeriet kan derfor ikke svare klart og samlet på, om børn fordrevet fra Ukraine omfattes af undervisningspligt i de enkelte kommuner. Men det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine i de fleste tilfælde må antages at indebære, at børn fordrevet fra Ukraine, som har lovligt turistophold i Danmark, vil være omfattet af undervisningspligten.

Kommunen opfordres i forbindelse med indskrivning af et barn fra Ukraine i folkeskolen til at bede forældrene om at oplyse, hvorvidt de enten har ansøgt eller agter at ansøge om opholdstilladelse efter særloven samt til at oplyse forældrene om rettigheder forbundet hermed.

Der er juridisk intet til hinder for, at en kommune imødekommer et ønske om indskrivning i folkeskolen af et udenlandsk barn i den undervisningspligtige alder, selvom det ikke er sikkert, at barnets ophold i Danmark er bestemt til at vare seks måneder, eller hvis spørgsmålet om varigheden af opholdet endnu ikke er afgjort.

Ja, specialundervisning og dansk som andetsprog er en del af tilbuddet i folkeskolen.

Ukrainere har ikke ret til modersmålsundervisning, da Ukraine ikke er hverken et EU- eller EØS-land.

Nej. Børn fordrevet fra Ukraine skal indskrives formelt. De fleste børn fordrevet fra Ukraine vil være undervisningspligtige og kunne indskrives i folkeskolen.

Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre.

Er opholdet oprindeligt ikke bestemt til at vare i mindst seks måneder, indtræder undervisningspligten først fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel viser sig at skulle vare mindst seks måneder. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet.

Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt efter, at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.

Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningspligtigt på baggrund af en konkret vurdering. Ministeriet kan derfor ikke svare klart og samlet på, om børn fordrevet fra Ukraine omfattes af undervisningspligt i de enkelte kommuner. Men det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine i de fleste tilfælde må antages at indebære, at børn fordrevet fra Ukraine, som har lovligt turistophold i Danmark, vil være omfattet af undervisningspligten.

Kommunen opfordres i forbindelse med indskrivning af et barn fra Ukraine i folkeskolen til at bede forældrene om at oplyse, hvorvidt de enten har ansøgt eller agter at ansøge om opholdstilladelse efter særloven samt til at oplyse forældrene om rettigheder forbundet hermed.

Der er juridisk intet til hinder for, at en kommune imødekommer et ønske om indskrivning i folkeskolen af et udenlandsk barn i den undervisningspligtige alder, selvom det ikke er sikkert, at barnets ophold i Danmark er bestemt til at vare seks måneder, eller hvis spørgsmålet om varigheden af opholdet endnu ikke er afgjort.

Efter den 1. august 2024 er det ikke længere muligt at etablere særlige grundskoler. Det indebærer, at de børn og unge, som tidligere har været indskrevet i disse tilbud, skal tilbydes alternative undervisningstilbud. 

De øvrige love og lovændringer gælder frem til den 17. marts 2025 svarende til gyldighedsperioden af de opholdstilladelser, der er givet, efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven).

Efter folkeskoleloven har kommunalbestyrelsen pligt til at sikre, at der i fornødent omfang gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6, 1. pkt., og § 19 i, stk. 2. Nyankomne Tosprogede elever, der optages i folkeskolen, og som har behov for sprogstøtte, skal derfor modtage folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog i overensstemmelse med deres behov og forudsætninger. Det vil som udgangspunkt være tilfældet for hovedparten af nyankomne tosprogede elever, at de skal modtage basisundervisning i dansk som andetsprog, da de har behov for sprogstøtte. 

Basisundervisningen i dansk som andetsprog kan gives i modtagelsesklasser eller på særlige hold (eller som enkeltmandsundervisning) uden for klassens rammer.

Med udgangspunkt i en individuel vurdering af den enkelte elevs behov for sprogstøtte er der ikke noget til hinder for, at nyankomne elever, der modtager basisundervisning, straks deltager i undervisningen i den almindelige klasse i nogle ugentlige timer i de fag eller dele af fag fx inden for den praktiske/musiske fagblok, hvor eleverne har mulighed for at få et meningsfyldt udbytte af undervisningen. Det vil afhænge af en konkret vurdering, i hvilket omfang og med hvilket fagligt udbytte eleven kan deltage i den almindelige undervisning i klassen.

Ja. Folketinget har vedtaget en lovændring, som betyder, at undervisningen midlertidigt kan foregå på engelsk eller ukrainsk - med undtagelse af undervisningen i faget dansk - for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold i Danmark efter særloven. Lovændringen er trådt i kraft.

Beslutning om brug af engelsk eller ukrainsk træffes lokalt, ud fra en pædagogisk og faglig vurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå målene for undervisningen af elevgruppen.

Undervisning på engelsk eller ukrainsk skal til enhver tid opfylde folkeskolelovens mål og stå mål med folkeskolens undervisning i øvrigt.  Dette betyder blandt andet, at undervisningen skal lede frem til, at eleverne i fag, som ikke er sprogfag, kan aflægge folkeskolens prøver på dansk med mulighed for individuel fritagelse grundet utilstrækkelige danskkundskaber efter gældende regler.

• Må elever, der er fordrevet fra Ukraine, aflægge prøver på andre sprog end dansk, hvis de er blevet undervist på ukrainsk eller engelsk i prøvefag?

En forvaltningsmyndighed i almindelighed må sikre, at den er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge i forhold til sager inden for myndighedens sagsområde. Efter omstændighederne må myndigheden således om fornødent stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for den pågældende. Det gælder generelt og ikke kun, hvor der i særlovgivningen eller en international konvention er pligt til tolkebistand.

Den vedtagne lovgivning om fordrevne fra Ukraine vil ikke medføre nogen ændring i ansvaret for kvaliteten af det undervisningsmateriale, som anvendes i undervisningen, eller af undervisningen i øvrigt. Det betyder, at kvalitetsansvaret både lokalt og centralt er uændret. Undervisningen skal således leve op til de læreplaner, fælles mål og andre kvalitetskrav, som i øvrigt gælder for den pågældende undervisning.

Det er forventningen, at den eller de kvalitetsansvarlige anvender de samme metoder, som de i forvejen anvender i forhold til undervisning på (andre) fremmedsprog, evt. ved oversættelse af undervisningsmateriale og ved ansættelse af undervisere o. lign. med de fornødne sprogkompetencer på det sprog, som anvendes i undervisningen.

Der er ikke fastsat særlige regler om befordring af folkeskoleelever, som har lovligt turistophold i Danmark, eller som har fået midlertidigt ophold her i landet efter særloven. Folkeskolelovens almindelige regler om befordring gælder derfor også for elever fordrevet fra Ukraine.

I det omfang eleverne måtte være omfattet af kommunalbestyrelsens almindelige befordringsforpligtelse efter folkeskolelovens § 26, stk. 1 (afstandskriterier og trafikfarlig vej), gælder befordringsforpligtelsen mellem skole og hjem eller dettes nærhed (- dog helt til hjemmet, såfremt vejen omkring hjemmet må betegnes som trafikfarlig). 

Befordringsforpligtelsen gælder som hovedregel i forhold til det hjem, hvor barnet er folkeregistreret eller har ophold.

Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsen også er forpligtet til at sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever efter reglerne i folkeskolelovens § 26, stk. 2, jf. dog stk. 7.

Henvisning til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) følger af folkeskoleloven. De fleste børn, der er fordrevet fra Ukraine, vil være undervisningspligtige og kunne indskrives i folkeskolen og er dermed underlagt folkeskoleloven.

Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre.

Er opholdet oprindeligt ikke bestemt til at vare i mindst seks måneder, indtræder undervisningspligten først fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel viser sig at skulle vare mindst seks måneder. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders- kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet.

Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt efter, at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.

Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningspligtigt på baggrund af en konkret vurdering. Ministeriet kan derfor ikke svare klart og samlet på, om børn fordrevet fra Ukraine omfattes af undervisningspligt i de enkelte kommuner. Men det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine i de fleste tilfælde må antages at indebære, at fordrevne børn fra Ukraine, som har lovligt turistophold i Danmark, vil være omfattet af undervisningspligten. Der er juridisk intet til hinder for, at en kommune imødekommer et ønske om indskrivning i folkeskolen af et udenlandsk barn i den undervisningspligtige alder, selvom det ikke er sikkert, at barnets ophold i Danmark er bestemt til at vare seks måneder, eller hvis spørgsmålet om varigheden af opholdet endnu ikke er afgjort.

Forældre med lovligt opholdssted her i landet har ret til ydelser efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til større børn og unge (dagtilbudsloven). Ved vurderingen af, om forældrene har opholdssted i Danmark, kan der lægges vægt på opholdets længde, folkeregisteradresse, hvorvidt personen har til hensigt at tage fast bopæl eller opholde sig midlertidigt i Danmark, opholdsgrundlaget samt barnets bedste.

Personer på turistvisum vil som udgangspunkt kunne være i Danmark op til 3 måneder uden folkeregisteradresse eller hensigt om at tage fast bopæl, hvorved de ikke vil have adgang til fritids- og klubtilbud mv. Det er kommunen, der på baggrund af en konkret vurdering afgør, om personen har opholdssted, der giver ret til fritids- og klubtilbud mv.

Det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine kan give anledning til, at personer fordrevet fra Ukraine, som har lovligt turistophold i Danmark, kan anses for at have opholdssted i Danmark. Årsagen er bl.a. udsigten til, at de forventes at overgå til et længerevarende opholdsgrundlag efter særloven.

Kommunen opfordres i forbindelse med indskrivning af et barn fra Ukraine i et fritidstilbud til at bede forældrene om at oplyse, hvorvidt de enten har ansøgt eller agter at ansøge om opholdstilladelse efter særloven samt til at oplyse forældrene om rettigheder forbundet hermed.

Ift. SFO gælder, at et barn kan optages i en skolefritidsordning (SFO), hvis barnet er optaget i skolen. Det betyder, at børn fordrevet fra Ukraine, der måtte blive indskrevet i folkeskolen, også vil kunne indskrives i SFO.

Dagtilbudslovens regler om tilskud og forældrebetaling er gældende fsva. Børn, der er fordrevet fra Ukraine, som er optaget i et fritids- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven, ligesom de pågældende forældre har ret til et økonomisk fripladstilskud, hvis forældrene opfylder betingelserne herfor.

Efter folkeskoleloven om skolefritidsordninger finder reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.

Klub- og anden fritidsvirksomhed i ungdomsskolen skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som tilsvarende virksomhed efter folkeoplysningsloven.

Fri - og privatskolerne afgør som udgangspunkt selv, hvilke elever de vil have på skolerne.

Børn, der er fordrevet fra Ukraine, kan lige som alle andre blive optaget på en fri- og privatskole mod forældrebetaling. Fri- og privatskolen kan vælge at bevillige en friplads til eleven for skolens egne midler.

Derudover har kommunalbestyrelsen fået mulighed for at henvise børn, der er fordrevet fra Ukraine, omfattet af særloven til fri- og privatskolers særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever, jf. kapitel 8 c i friskoleloven, uden forældrenes samtykke, jf. folkeskolelovens § 22 a, stk. 1, nr. 2.

Det er en forudsætning for adgangen til at henvise elever til undervisning på fri- og privatskoler uden forældrenes samtykke, at kommunalbestyrelsen har indgået en overenskomst herom med bestyrelsen eller lederen af den pågældende skole.

Henvisning til undervisning vil kunne benyttes i tilfælde, hvor kommunen skønner at have behov for at kunne gøre brug af ledig kapacitet, herunder lokale- og lærerressourcer, andre steder, som kommunalbestyrelsen ikke selv har til rådighed, og hvor kommunen skønner at henvisning er den mest hensigtsmæssige løsning. Det følger heraf, at henvisning vil skulle ske på baggrund af en konkret vurdering og med hensyn til den enkelte elev, herunder ift. reglerne for så vidt angår specialundervisning og specialpædagogisk bistand m.v. Finansieringen af undervisningen skal bæres af den henvisende kommune.

En kommune kan visitere enhver undervisningspligtig elev til en efterskole og fri fagskole, ligesom efterskoler og frie fagskoler kan indgå aftale med en kommune om indskrivning på et 10. klassestilbud.

En kommune kan ikke yde driftstilskud til en efterskole eller fri fagskole. Det er dog muligt for den kommune, hvor en uledsaget ung, der er fordrevet fra Ukraine, er visiteret til, at yde tilskud til en efterskoles eller en fri fagskoles driftsudgifter for en ung, der er kommet til Danmark uden sine forældre, jf. § 29 b i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det drejer sig om gruppen af uledsagede flygtningebørn i alderen 14-17 år.

Skolelederen for den givne skole beslutter, hvilket klassetrin en elev er egnet til at placeres på. Beslutningen træffes på baggrund af en pædagogisk vurdering af elevens undervisningsbehov, herunder elevens samlede sproglige ressourcer, og elevens synspunkter tillægges i den forbindelse passende vægt under hensyntagen til elevens modenhed og alder.

Børne- og Undervisningsministeriet har udviklet et afdækningsredskab, som kan anvendes til brug for skolernes arbejde med, at afdække nyankomne elevers sprog og skolebaggrund tidligt i deres skoleforløb.

Redskabet kan findes her: Afdæk elever fra Ukraines erfaringer og færdigheder (emu.dk)

Optagelse af unge, der er fordrevet fra Ukraine som dagelever på efterskoler kræver forudgående godkendelse af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og vil bero på en konkret og individuel vurdering. Det følger af tilskudsbekendtgørelsens § 12, stk. 2. 

Når en forældremyndighedsindehaver eller værge til et barn eller en ung, der er fordrevet fra Ukraine, har fået opholdstilladelse, kan barnet eller den unge indgå i tilskudsgrundlaget per 5. september.

Barnet skal på tælledagen deltage i det almindelige undervisningstilbud og være CPR-registreret i en bopælskommune. 

Uledsagede unge, der er fordrevet fra Ukraine, der er meddelt opholdstilladelse, uden en forældre-myndighedsindehaver eller værge, indgår ligeledes i tilskudsgrundlaget per. 5 september, såfremt de er CPR-registreret i en bopælskommune, og på tælledagen indgår i det almindelige undervisningstilbud. 

Fri- og privatskole har mulighed for at udleje eller eventuelt udlåne overskydende kapacitet i en midlertidig og kortere periode. Det betyder som udgangspunkt, at der kan udlejes/udlånes i en udlejningsperiode på ét år eller mindre. Det er også en forudsætning, at skolen har mulighed for at gøre brug af kapaciteten til dens almindelige skoledrift snarest, når behovet genopstår. Derfor skal enhver kontrakt, der måtte indgås i forbindelse med udlejning eller udlån, have et kort opsigelsesvarsel. Det vil som udgangspunkt sige et opsigelsesvarsel på én måned eller mindre. 

Fripladstilskud kan gives til alle fri- og privatskoler, som er berettiget til tilskud i henhold til § 17, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., og tilskudsbekendtgørelsens § 14, stk. 2.

Desuden kan kommunen yde et tilskud til nedbringelse af skolepenge, jf. § 23, nr. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og § 29 a i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Det vil endvidere være muligt for efterskoler, frie fagskoler og fri- og privatskoler at tilbyde en friplads for skolens egne midler.

Der er ikke ændret i reglerne om indhentelse af børneattester. Der skal derfor fortsat indhentes børneattester ved ansættelse af personale i dagtilbud m.v. – også selvom vedkommende er ankommet til Danmark for nyligt.

Efter indhentelse af børneattesten er det op til det enkelte dagtilbud eller kommunen at træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker at ansætte den pågældende person.

Ja. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskolen skal tilbyde heltidsundervisning i 8. og 9. klasse, hvori eleverne opfylder undervisningspligten, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 3.

Ungdomsskolens heltidsundervisning i 8. og 9. klasse skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og eleverne skal som hovedregel aflægge folkeskolens afgangsprøver, jf. ungdomsskolelovens § 3 a.

Ungdomsskolens tilbud er frivilligt, og det er op til elev og forældre, om de hellere vil modtage undervisningen i folkeskolen.

Ja, det er fastsat i bekendtgørelse om ungdomsskolen, at heltidsundervisning i 8. og 9. klasse skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det gælder derfor også undervisning i dansk som andetsprog. Der vil herunder kunne oprettes modtagelsesklasser som del af ungdomsskolen.

Ungdomsskolens tilbud er frivilligt, og det er op til elev og forældre, om de hellere vil modtage undervisningen i folkeskolen.

Ja. Folkeskoleloven regulerer ikke den fysiske placering af undervisningen i folkeskolen. Undervisningen kan derfor godt foregå andre steder end på skolens område, hvis det i øvrigt er hensigtsmæssigt i forhold til den givne undervisningssituation.

Placeres undervisningen uden for skolens område, skal man være opmærksom på reglerne for tilsyn med eleverne, som blandt andet omfatter tilsyn med elevernes færden mellem forskellige undervisningssteder.

Ja, folkeskolens leder kan efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev i 7.-9. klasse delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole.

Ved fjernundervisning forstås en undervisningsform, hvor lærer og elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men hvor det fysiske fremmøde erstattes af undervisning via digitale medier.

Der er således tale om fjernundervisning i situationer, hvor eleverne er samlet og modtager undervisning fra en lærer, der ikke er til stede fysisk.

Der vil også være tale om fjernundervisning i tilfælde, hvor nogle elever, som på baggrund af en pædagogisk vurdering kan og vil være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde m.v., mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning fra en lærer.

Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Det vil ikke være muligt at benytte fjernundervisning af konkrete ressource- og kapacitetsmæssige grunde m.v., f.eks. ved sygdom blandt det undervisende personale.

Skolen har altid pligt til at føre fornødent tilsyn med eleverne i undervisningen, også når der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernundervisning kun undtagelsesvis vil kunne anvendes i forhold til yngre elever. Fjernundervisning vil derudover kun kunne anvendes i et vist omfang i forhold til ældre elever.

Beslutning om brug af fjernundervisning skal træffes lokalt ud fra en saglig vurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå de faglige mål for undervisningen af elevgruppen.

Der henvises i øvrigt til følgende spørgsmål/svar om fjernundervisning:

• Kan fjernundervisning foregå på enten engelsk eller ukrainsk?
• Kan en del af undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning?
• Kan fjernundervisning benyttes i undervisningen af elever på alle klassetrin?

Virtuel undervisning kan varetages som fjernundervisning af personale ansat ved de ukrainske undervisningsmyndigheder eller under tilstedeværelse af personale, der er ansat i det kommunale skolevæsen.

Ja, den enkelte skole kan beslutte at gøre brug af fjernundervisning i undervisningen af klasser eller hold, hvor der alene undervises elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven. 

Det skyldes, at Folketinget har vedtaget en lovændring, som betyder, at undervisningen midlertidigt kan tilrettelægges som fjernundervisning for børn og unge med ophold i Danmark efter særloven. Lovændringen er trådt i kraft.

Beslutning om brug af fjernundervisning træffes lokalt ud fra en pædagogisk og faglig vurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå målene for undervisningen af elevgruppen.

Undervisningen kan alene tilrettelægges som fjernundervisning, såfremt det er foreneligt med undervisningen i det pågældende fag. Undervisning i folkeskolen, som er tilrettelagt som fjernundervisning, skal til enhver tid opfylde folkeskolelovens mål og stå mål med folkeskolens undervisning i øvrigt.

I tilfælde, hvor fordrevne elever fra Ukraine med ophold efter særloven indskrives direkte i almenklasser i folkeskolen, kan der udelukkende anvendes fjernundervisning i timer, der foregår på særlige hold, hvor der alene undervises elever med ophold efter særloven, uden for den almene undervisning.

Fjernundervisning af klasser eller hold med elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven vil i praksis kun undtagelsesvist kunne anvendes i forhold til yngre elever og kun i et vist omfang i forhold til ældre elever.

Dette skyldes, at den enkelte skole også i forbindelse med fjernundervisning har pligt til at føre det fornødne tilsyn med eleverne i skoletiden, jf. bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden.

Skolens tilsynsforpligtelse kan i forbindelse med fjernundervisning uden fysisk tilstedeværelse gennemføres ved virtuel instruktion af eleverne, herunder forklaring af, hvad eleverne skal lave hvornår og hvordan. 

Ja, fjernundervisning af elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven kan -  med undtagelse af undervisning i faget dansk - foregå på engelsk eller ukrainsk. Det giver mulighed for at benytte undervisningsmateriale, der stilles til rådighed af det ukrainske undervisningsministerium eller andre ukrainske aktører og derfor er målrettet den omfattede gruppe.

EU Kommissionen har samlet virtuelt undervisningsmateriale fra det ukrainske undervisningsministerium på SchoolEducationGateway.eu. Derudover kan der findes en oversigt over tilgængeligt virtuelt undervisningsmateriale på ukrainsk på Europarådets hjemmeside coe.int.

Beslutning om brug af fjernundervisning på engelsk eller ukrainsk træffes lokalt ud fra en saglig vurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå målene for undervisningen af elevgruppen. 

Undervisning tilrettelagt som fjernundervisning skal til enhver tid opfylde folkeskolelovens mål og stå mål med folkeskolens undervisning i øvrigt.

I modtagelsesklasser, der udelukkende består af elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven, kan elevtallet ved skoleårets begyndelse højst være 18. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke bliver højere i løbet af skoleåret.

Der henvises til § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1056 af 28. juni 2022 om visse regler om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog af fordrevne børn og unge fra Ukraine.

En modtagelsesklasse, der udelukkende består af elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven, kan omfatte syv klassetrin, hvis eleverne har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.

Der henvises til § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1056 af 28. juni 2022 om visse regler om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog af fordrevne børn og unge fra Ukraine.

Ja. En elev, som går i en modtagelsesklasse, der udelukkende består af elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven, kan fritages for undervisningen i et fag – bortset fra dansk og matematik -  hvis det skønnes umuligt at afhjælpe elevens vanskeligheder gennem supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens § 5, stk.5.

Fritagelse for undervisningen i det pågældende fag kan kun ske med forældrenes samtykke.

Det er en betingelse for fritagelsen, at eleven får anden undervisning i stedet.

Der henvises til § 3 i bekendtgørelse nr. 1056 af 28. juni 2022 om visse regler om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog af fordrevne børn og unge fra Ukraine.

Ja. For modtagelsesklasser, der udelukkende består af elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven, kan reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1 og reglerne om minimumstimetal i folkeskolelovens § 16, stk. 1 og 2 fraviges for klassen. Det er en betingelse for fravigelsen, at eleverne undervises i et omfang, så undervisningen kan leve op til folkeskolens formål og Fælles Mål for folkeskolens fag og emner. I de fag, hvor der er prøver, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.

Herudover er skolen altid forpligtet til at give hver enkelt elev i modtagelsesklassen undervisning i dansk som andetsprog i det omfang, som den enkelte elevs behov for sprogstøtte tilsiger, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6, 1. pkt. og § 19 i, stk. 2.

Der henvises til § 4 i bekendtgørelse nr. 1056 af 28. juni 2022 om visse regler om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog af fordrevne børn og unge fra Ukraine.

Ja, men kun hvis der i klasserne eller på de særlige hold for basisundervisning udelukkende undervises elever, der har fået ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet fra Ukraine (herefter særloven).

Det er ikke hjemmel til i folkeskolen at danne modtagelsesklasser eller særlige hold med basisundervisning på tværs af flere kommuner med elever, der ikke har ophold, eller hvor kun nogle elever har ophold efter særloven.

Der vil ikke kunne afholdes prøver på ukrainsk.

Nej. Prøverne i fag, der ikke er sprogfag, afholdes på dansk.

En elev med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet fra Ukraine, vil efter de almindelige regler for folkeskolens afgangseksamen – ligesom andre elever – efter en konkret og individuel vurdering kunne fritages for at aflægge prøve i et eller flere fag.

Det kræver, at eleven opfylder betingelserne i prøvebekendtgørelsens § 39, stk. 1.

Det indebærer bl.a.,

• at eleven skal være ankommet til Danmark efter det fyldte 14. år, og
• at prøveaflæggelse ikke anses for hensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelige danskkundskaber.

Skolerne har mulighed for at søge dispensation til at fritage elever for prøve på 8. klassetrin, hvis eleven er ankommet til Danmark efter det fyldte 13. år, hvis det vurderes, at prøveaflæggelse ikke anses for hensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelig danskkundskaber. Ansøgningen skal sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på fp@stukuvm.dk.

Prøver i fag, der ikke er sprogfag, og som afholdes i 10. klasse for elever, der er fordrevet fra Ukraine, afholdes på dansk.

Kravet om aflæggelse af sprogprøver kan fraviges for elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven.

Det er skolens leder, der skal træffe beslutning om, hvorvidt en elev skal aflægge sprogprøven. Skolens leder vil i sin beslutning om at fravige kravet om sprogprøve kunne lægge vægt på elevens faglige forhold og tilknytning til Ukraine. Der kan f.eks. være situationer, hvor eleven modtager faglig undervisning på ukrainsk og dermed kan have gavn af at fortsætte med at modtage undervisning i dansk som andetsprog.

Ja. Elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven, som er indplaceret i en folkeskole, herunder i modtageklasser og specialklasser, er omfattet af de almindelige regler for Folkeskolens Nationale Overgangstest. De skal derfor aflægge testen.

Skolens leder skal tilbyde særlige vilkår for gennemførelse af en test til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder samt til tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i testsituationen jf. testbekendtgørelsens § 8.

Hvis skolens leder vurderer, at en elev på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke vil kunne gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering, kan skolens leder i særlige tilfælde fritage eleven.

Det kræver, at eleven opfylder betingelserne i testbekendtgørelsens § 10.

Det indebærer bl.a., at det inden fritagelsen er vurderet, at eleven ikke kan gennemføre testen på særlige vilkår, at forældrene og eleven er enige i, at eleven skal fritages fra testen, og at skolens leder efter samråd med forældrene, og så vidt muligt eleven fastlægger, hvilke andre metoder til evaluering af eleven, der skal træde i stedet for Folkeskolens Nationale Overgangstest.

Folkeskolens Nationale Overgangstest her (uvm.dk).Læs mere om testaflæggelse på særlige vilkår og fritagelse i vejledningsmaterialet om

Ja. Der er ikke lavet særregler om vurdering af uddannelsesparathed for elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven, hvorfor de almindelige regler på området også gælder for dem, og uanset hvilken skoleform, eleven er indskrevet i. Dette gælder også i forhold til fritagelse for vurderingen.

Læs mere om vurdering af uddannelsesparathed her (uvm.dk)

Ja. Der er ikke lavet særregler om gennemførsel af trivselsmålinger for elever, der er fordrevet fra Ukraine, med ophold efter særloven, hvorfor de almindelige regler på området også gælder for dem. Dette gælder også i forhold til fritagelse for trivselsmålingen.

Det er skolens opgave at tilrettelægge trivselsmålingen, så elever, der har behov for det, får den fornødne hjælp til at forstå spørgsmålene og gennemføre besvarelsen. Læreren kan eksempelvis hjælpe med at forklare ord og begreber i trivselsmålingen. Det er vigtigt, og det er lærerens ansvar, at vedkommende ikke ser de svar, som de enkelte elever afgiver.

Læs mere om trivselsmåling.