Hop til indhold

Fra januar 2023 er Vitec MV leverandør af læse-skriveteknologi under SPS-ordningerne. Vitec MV leverer IntoWords. 

Læs mere om skiftet til IntoWords i nyheden af 24. oktober

Elever og studerende, der har en bevilling på AppWriter, CD-ORD eller øvrige programmer, kan fra januar få ombyttet deres program til IntoWords. Ombytningen sker ikke automatisk, og elever og studerende kan godt beholde det program, de allerede har fået bevilget. 

Hvordan gør man?

Hvis en elev eller studerende ønsker at få ombyttet sit program til IntoWords, skal uddannelsesstedet oprette en ansøgning og søge om ombytning til IntoWords. Vi bevilger automatisk 6 instruktionstimer sammen med en ombytning. Vi bevilger ikke instruktion til elever på frie grundskoler og efterskoler. 

Du kan søge om ombytning til IntoWords med automatisk tildeling, hvis eleven har læse-skriveteknologi i udlån. Vælg ´Ombytning til IntoWords´ i ansøgningsbilledet. Videregående uddannelser kan ikke søge om ombytning med automatisk tildeling. 

Afinstallering af AppWriter/CD-ORD

Det er vigtigt, at eleven eller den studerende afinstallerer AppWriter eller CD-ORD på computeren, inden IntoWords bliver installeret. Hvis der opstår problemer med at afinstallere AppWriter eller CD-ORD kan Ateas servicedesk hjælpe.

Særligt for it-startpakker

Det er også muligt at søge om en ombytning til IntoWords til elever og studerende med it-startpakker (inkl. computer). Når uddannelsesstedet har bestilt IntoWords i SPS2005, kan eleven eller den studerende hente IntoWords i FlexValg. Vi bevilger ikke en ny computer. Hvis der opstår problemer med at installere IntoWords på it-startpakken kan Ateas servicedesk hjælpe.

Kontakt Ateas servicedesk på servicedesk@atea.dk eller telefon 7021 1286.