Hop til indhold

Undervisningsminister Merete Riisager har besluttet at udvide ansøgningsfristen for Undervisningsministeriets rammeforsøg. Forsøget betyder, at 50 skoler får mulighed for en mere fleksibel skoledag og for at erstatte dele af den understøttende undervisning med andre typer af faglige forløb. Forsøget er udmeldt lige op til påskeugen, hvor mange skoler holder ferie, og for at give skoler og kommuner tid til dialog inden forsøgsansøgningen sendes, udskydes fristen til den 16. maj 2017.

Det er kommunalbestyrelsen, der ansøger om deltagelse i forsøget med en eller flere af kommunens skoler.

Forsøgsgodkendelsen gives med start fra skoleåret 2017/18, og forsøget løber frem til og med udløbet af skoleåret 2019/20.

Ansøgningsskemaet til rammeforsøget (pdf)

Ansøgningsskemaet til rammeforsøget (word)

Læs mere om rammeforsøget.