Nye tal viser, at en større andel af timerne i folkeskolen bliver varetaget af lærere, som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende faglig kompetence igennem for eksempel efteruddannelse. Mens det var tilfældet for 83,2 procent af timerne i skoleåret 2015/16 på landsplan, er det steget til 85,1 procent i det nuværende skoleår. Dermed har kommunerne levet op til det delmål, der blev sat i aftalen om kommunernes økonomi i 2014.
Da aftalen blev indgået, var kompetencedækningen 79,6 procent. Over 4 år er dækningen steget med 5,5 procentpoint.
Det har krævet en stor indsats fra kommuner og skoleledelser at sikre, at langt flere elever bliver undervist af lærere, som har undervisningskompetence i de fag, de underviser i.
- Merete Riisager
I aftalen fremgår det også, at mindst 90 procent af timerne i skoleåret 2018/2019 skal varetages af lærere med de rette kompetencer. Slutmålet er at opnå fuld kompetencedækning i 2020, hvilket svarer til, at 95 procent af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer.
Fra kommune til kommune er der dog store udsving. Den laveste kompetencedækning er på 67,9 procent, mens den højeste er på 100 procent.
”Det har krævet en stor indsats fra kommuner og skoleledelser at sikre, at langt flere elever bliver undervist af lærere, som har undervisningskompetencer i de fag, de underviser i. Vi ved, at lærerne er den enkeltstående faktor, som betyder mest for, hvor meget eleverne får ud af undervisningen. Derfor er det godt at se, at så mange kommuner prioriterer opkvalificering og efteruddannelse af lærerne, som der også blev sat knap en milliard kroner af til med folkeskolereformen. Når det er sagt, er det vigtigt at se på de lokale udfordringer med at få skemaet til at gå op, og det er noget, vi må bidrage til i sektoren i fællesskab,” siger undervisningsminister Merete Riisager.