Resultaterne af den seneste trivselsmåling i folkeskolen viser, at elevernes trivsel er stort set uændret siden sidste og forrige år. Eleverne trives fortsat bedst socialt, mens elevernes trivsel er lavest, når det gælder oplevelsen af støtte og inspiration. Trivselsmålingen er den tredje af sin slags og er gennemført i foråret 2017.
Eleverne i 4.-9. klasse svarer på 40 spørgsmål om deres trivsel på en skala fra 1-5. Trivselsmålingen ser på elevernes trivsel på fire indikatorer samt en samlet indikator for ’generel skoletrivsel’.
For alle trivselsindikatorer er der en del variation imellem landets kommuner, når det gælder andelen af elever med den højeste trivselsscore, hvilket vil sige en trivselsscore over 4. Der er størst forskel i kommunernes andele med hensyn til generel skoletrivsel samt ro og orden. For den generelle skoletrivsel er der et spænd fra kommuner, hvor én ud af fem angiver at have den højest mulige trivsel, til kommuner, hvor 45 procent af eleverne angiver den højeste mulige trivselsscore (se figur 1). Landstallet er 32 procent. For indikatoren ’ro og orden’ er der en forskel imellem kommunerne på 26 procentpoint i andelen af elever med den højeste trivselsscore – fra 17 procent til 43 procent.
”Elevernes trivsel er vigtig for deres skolegang og har betydning for, hvad de får med sig videre, når de er færdige i folkeskolen. Der skal selvfølgelig være plads til lokale forskelle, men jeg vil opfordre kommunerne til at bruge resultaterne til at sætte ind der, hvor de halter bagefter, så vi sikrer, at alle elever i udbredt grad går i skole med ro og orden omkring sig og oplever høj faglig og social trivsel,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
Ligesom de to foregående år angiver eleverne den højeste trivsel på indikatoren ’social trivsel’, mens elevernes trivsel er lavest på indikatoren ’støtte og inspiration’. 62 procent af eleverne angiver den højest mulige trivselsscore på indikatoren for ’social trivsel’, mens det kun gælder 10 procent af eleverne på scoren indikatoren for ’støtte og inspiration’.
Figur: Generel skoletrivsel, andel elever med højest trivselsscore fordelt på kommuner, pct., 2017
Kilde: Undervisningsministeriet – Den nationale trivselsmåling i folkeskolen.
Om trivselsmålingen
Elevernes trivsel skal måles årligt på alle landets folkeskoler. Det sker som led i folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Den tredje nationale måling af elevernes trivsel blev gennemført i januar-marts 2017.
Eleverne i 0.-3. klasse har svaret på 20 spørgsmål om deres trivsel, mens eleverne i 4.-9. klasse har svaret på 40 spørgsmål om deres trivsel.
De fire differentierede indikatorer og den samlede trivselsindikator er baseret på 29 af de 40 spørgsmål stillet til eleverne i 4.-9. klasse.
I alt har over 500.000 elever deltaget i trivselsmålingen i 2016. Knap 300.000 elever har besvaret spørgeskemaet for 4.-9. klassetrin, hvor der er udarbejdet indikatorer.
Resultaterne fra trivselsmålingen for alle klassetrin kan findes i Undervisningsministeriets datavarehus (uddannelsesstatistik.dk)
Læs notaterne om trivselsmålingens resultater
Kommuner og skoler skal gennemføre trivselsmålingen i overensstemmelse med bekendtgørelsen om måling af elevernes trivsel i folkeskolen.
Se spørgerammerne for hhv. 0.-3. klassetrin og 4.-9. klassetrin
Indikatorer
Undervisningsministeriet har i samarbejde med en række eksperter udviklet fire differentierede indikatorer for trivsel samt en samlet trivselsindikator for eleverne i 4.-9. klasse, som har været gennemgående siden første måling i foråret 2015:
- Social trivsel – omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning.
- Faglig trivsel – omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.
- Støtte og inspiration – omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af lærerenes hjælp og støtte.
- Ro og orden – omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.
- Generel skoletrivsel – er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer.