Undervisningsministeriet har i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fulgt implementeringen af uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse og undersøgt betydningen af de indsatser, som skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning har sat i værk for ikke-uddannelsesparate elever.

Analysen viser, at knap halvdelen af de ikke-uddannelsesparate elever bliver erklæret uddannelsesparate fra 8. til 9. klasse, og at de undersøgte faktorer, som både omfatte skolernes indsats og elevernes sociodemografiske baggrund, er signifikant forbundet med uddannelsesparathedsvurderingen i 8. og 9. klasse.

Undersøgelsen peger desuden på, at en stor del af elevernes udvikling fra ikke-uddannelsesparat til uddannelsesparat kan tilskrives arbejdet ude på skolerne. Både skolernes indsatser med at løfte de ikke-parate elever og skolernes forskellige praksis i forhold til brugen af UPV er afgørende for udviklingen.

Analysen viser også, at der er stor forskel på andelen af ikke-uddannelsesparate elever i de enkelte kommuner. Denne variation afspejler i høj grad de kommunale forskelle, der er i elevernes sociodemografiske baggrund. Fx har kommuner med en høj andel af ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse en lavere andel af elever, der ændrer status til uddannelsesparat i 9. klasse end de kommuner, hvor man har en lav andel af ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse. Den markante spredning mellem kommunerne understreger dog, at der ikke er tale om et tydeligt mønster.

Læs rapporten 'Fra ikke-parat til parat' (pdf) 

Sidst opdateret: 26. juni 2017