Selvom det pædagogiske personale oplever, at de skal dokumentere mere i deres hverdag, giver de fleste dokumentationskrav mening i deres arbejde i dagtilbuddene. Det viser en ny undersøgelse af dokumentationskrav på dagtilbudsområdet, foretaget af KORA.
Hele 84 pct. af de adspurgte pædagoger oplever, at dokumentationskrav samlet set bidrager til at højne kvaliteten på dagtilbudsområdet og bruges til at udvikle kvaliteten. Samtidig svarer både pædagoger og ledere, at både kommunale og statslige krav overordnet set er meningsfulde i forhold til det pædagogiske arbejde.
Børne- og socialminister Mai Mercado siger:
Jeg er glad for, at der er en oplevelse af, at de fleste krav til dokumentation giver mening og styrker kvaliteten. Men vi skal tage det alvorligt, når pædagogerne svarer, at de oplever et stigende antal krav. Dygtige pædagoger skal ikke bruge tid på at udfylde skemaer, hvis ikke det bruges til at styrke det pædagogiske arbejde eller på anden vis er til gavn. Både stat, kommuner og dagtilbuddene skal overveje, hvor der skal luges ud, og om indsamling af data kan organiseres bedre, så det fx ikke altid er pædagoger, der skal registrere. Derfor vil jeg tale med de centrale interessenter om, hvordan vi løser de udfordringer, undersøgelsen peger på.
- Mai Mercado
Pædagogerne oplever samtidig, at der er kommet flere krav til dokumentation fra især kommunernes side, men også fra statens side til trods for, at der ikke er kommet nye statslige regler de sidste tre år. Dagtilbuddene oplever også, at der er uhensigtsmæssige krav eller processer, viser undersøgelsen. Nogle pædagoger og ledere peger på, at dokumentationen sætter fokus på måling af enkelte elementer frem for kvalitet. Fx oplever nogle pædagoger, at de er nødt til at dokumentere dagens aktiviteter for at legitimere over for forældrene, at der foregået aktiviteter. Dermed bruger pædagogerne i disse tilfælde ikke den forældrerettede dokumentation til at reflektere over og forbedre det pædagogiske arbejde eller indgå i dialog med forældrene.
Fakta
Undersøgelsen "Dokumentationskrav på dagtilbudsområdet" er udarbejdet af KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Undersøgelsen viser blandt andet at:
- Sektoren oplever, at antallet af dokumentationskrav er uændret eller steget inden for de seneste tre år Ligeledes er der en oplevelse af, at det er antallet af de kommunalt fastsatte krav, der primært er sket en stigning af. Særligt pædagoger har en oplevelse af, at der er kommet flere krav.
- Der er store forskelle i antal krav lokalt. Kommunerne har angivet, at de har fastsat mellem 0 og 13 kommunale dokumentationskrav, mens institutionsfastsatte krav varierer mellem 0 og 7
- Der er også stor variation i tidsforbruget ift. dokumentation - fx. ml. 148 timer og 458 timer pr. år for lederne og mellem 37 timer og 102 timer pr. år for pædagogerne.
- Langt størstedelen af alle respondentgrupper er enige i, at dokumentationskrav samlet set højner kvaliteten på dagtilbudsområdet og bruges til at udvikle kvaliteten. Det nævnes bl.a., at arbejdet med de pædagogiske læreplaner er med til at øge refleksionen over det pædagogiske arbejde.
- Samtidig peger alle interviewpersoner på vigtigheden af at finde en hensigtsmæssig balance mellem tidsforbrug på dokumentationskrav og dets bidrag til kvaliteten.
- Der er ikke altid et klart formål med kravene, en vurdering af tidsforbruget ved indførelse af et krav, samt at der ofte er en uklar rollefordeling